Det her var en svær anmeldelse at skrive, og den er nok også lidt lang.

Jeg havde set udsendelserne “Den Sorte Svane” på TV2, da  de blev sendt, og havde på den baggrund dannet mig et indtryk af sagens sammenhæng, og jeg havde også undervejs undret mig over både Amira Smajic baggrund for at deltage i de afsløringer og undret mig over den journalistiske metode.

Da jeg for nogle uger siden så, at Amira Smajic havde skrevet en biografi om sig selv og sagen, blev jeg noget interesseret i at læse den, men gjorde ikke noget ved det. Dels er der altid alt for mange bøger på min læseliste, og dels var jeg noget usikker på bogen, fordi hun selv havde udgivet den på BOD/Books-on-Demand, hvilket ikke altid indikerer redaktion og kvalitet.

MEN så kom der en mail fra forfatteren med bl.a. denne tekst: “Jeg skriver netop til dig, fordi du anmelder krimi, spænding og dokumentariske udgivelser med en seriøs og kritisk tilgang, hvor den journalistiske og faglige kvalitet vægtes højere end sensationsværdien.”

Smiger og søde ord kan bløde selv den mest hårde person op, så jeg genovervejede min holdning til at læse og anmelde bogen. Ikke kun pga. smigeren, men også fordi mailen fortsatte sådan:

“Amira er min egen samlede fortælling om et liv præget af kriminalitet, medier, efterretning, magt og ansvar. Bogen handler samtidig om skyld, loyalitet, manipulation, overlevelse og om prisen for at blive anvendt som både kilde, karakter og fortælling.

Det er vigtigt for mig, at bogen bliver læst som mere end historien om Den Sorte Svane. Den beskriver også det menneskelige og systemiske forløb før, under og efter den offentlige omtale.”

Fra bogens bagside:
Dette er min fortælling, fortalt og udgivet af mig, der af andre er blevet kaldt Den Sorte Svane. En fortælling om fald, skyld, overlevelse, relationer, moderskab og prisen for at miste sig selv – bid for bid.

Det er mine erindringer om at blive til den, jeg var, før billedet stivnede, og hvad jeg tænkte undervejs. Om det, der er tilbage, når kameraerne er slukkede, relationerne brændt ned og stilheden endelig kommer.

Min anmeldelse:
Bogen er et meget personligt partsindlæg, og skal læses som sådan. I min anmeldelse bringer jeg undervejs flere citater fra bogen, fordi de giver nogle gode forklaringer og informationer. Jeg indleder lige med et par opklarende:

“Dette er ikke en journalistisk fortælling. Ikke et forsvarsskrift. Ikke et anklageskrift. Det er en erindringsbog, skrevet ud fra min hukommelse og støttet af den dokumentation, jeg har samlet.”

“Jeg har valgt at selvudgive min bog, fordi jeg denne gang vil beholde kontrollen over min fortælling. Ikke for at gøre mig smuk, uskyldig eller dække over eller lyve om noget. Men fordi ingen andre skal bestemme, hvilke dele af mit liv der må eller ikke må være med.”

Bogen giver ukronologiske nedslag i Amiras liv, lige fra hun som barn kommer til Danmark fra Bosnien med sin familie på flugt fra krigen på Balkan, via uddannelsen til jurist, forbindelserne til rockerkriminalitet, hendes første arbejdsplads og hendes undercoverarbejde for NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) senere SØK samt PET – helt frem til arbejdet med tv-udsendelserne samt den personlige effekt for hende af at stille op i udsendelserne om kriminaliteten i Danmark på alle samfundslag. Bogen kommer således rundt om mange flere sider af personen Amira, end TV-udsendelserne gjorde.

Set fra Amiras vinkel beskriver de forskellige sekvenser detaljeret, hvad der er sagt og gjort, og det har kunnet lade sig gøre, fordi hun har optaget og registreret (næsten?) alt undervejs. Samtidig forklarer hun af og til, hvad effekten har været, og hun efterrationaliserer også jævnligt over, hvorfor hun har gjort, som hun gjorde.  

Der navngives rigtigt mange personer i bogen, men nogle er også anonymiserede. Blandt de centrale personer er Ronni, der har haft en stor negativ indflydelse på Amiras liv. Han har haft relationer til rockergrupperinger, men viser sig også at have været ikke bare stikker, men en civil agent, der havde arbejdet for politiet i 20 år. Samtidig har han på mange måder styret Amira med egen vinding som mål og med voldsomme midler. Deres forhold er for mig et mysterium. Amira Smajic skriver selv bl.a.:

“Mit moralske kompas kom ikke bare ude af kurs, det var væk. Forvitret, opløst, forsvundet et sted undervejs uden, at jeg rigtigt havde opdaget, hvornår det skete.” 

“Det er en snoet trappe, der fører ned i svindelens dyb, ikke en elevator, og man opdager først, hvor langt man er kommet ned, når man ikke længere kan se lyset ovenfra.”

“Jeg var så hærdet i disciplinen at overhøre alarmer og glide let hen over tillidsbrud. Det var blevet en vane, næsten en refleks, ikke at reagere, når grænser blev overskredet og aftaler blev bøjet eller direkte brudt.”

Foruden Johnny Hast Hansen fra det godt og vel mere end tvivlsomme firma Skatterevisorerne, der var Amiras første arbejdsplads, er de navngivne folk især flere advokater samt folk fra medieverdenen. Det er f.eks. forlagsfolk fra People’s Press og Gyldendal, der på et tidspunkt var inde over et bogprojekt med Amira. Men det gælder selvfølgelig især folkene, hun har været i tæt forbindelse med i anledning af tv-udsendelserne som Peter Engel fra mediefirmaet Wingman, Mads Brügger med mediet Frihedsbrevet (i bogen konsekvent kaldt ved sit rigtige navn Brygger) og graverjournalister fra TV2.

Det er beskrivelsen af denne proces, som ruller hen over Amira Smjaic, det er særligt interessant at læse om. Hun skriver bl.a. sådan

“Mit formål var det samme, som første gang jeg trådte ind i mediebranchen: At fortælle min historie og være med til at sige noget vigtigt og sandt om kriminaliteten i Danmark. Men på min vej gennem mediebranchen blev fortællingen drejet langt væk fra både formålet og sandheden. Og jeg endte med at blive brugt som en figur, et symbol i en dramaturgi.”

“Men allermest må jeg jo gribe i egen barm. Jeg begriber ikke, hvordan jeg kunne indgå i et samarbejde om noget så voldsomt som de her programmer uden at sikre mig bedre juridisk.”

Konsekvenserne for Amira Smajic har været store, idet hun bl.a. har måttet frasige sig forældreretten til sin søn for at beskytte ham fra de trusler på livet, hun må leve med fra de folk, hun afslørede.

Bogen giver mig nogle svar, men rejser samtidig en række andre spørgsmål. Det er stærk og gribende læsning, der ikke sådan lige kan glemmes. Den fremtræder velformuleret og skarp, og den rummer også selvkritiske elementer, men en redigering og opstramning ville efter min have forbedret effekten af bogen. Der er rigeligt med detaljer, men Amira Smajic er selvfølgelig så opfyldt af sagen, at hun har villet taget om ikke alt så rigtigt meget med. En justering og begrænsning ville få konklusionerne til at stå tydeligere frem.

Med til mine ønsker til en redigering hører, at det også ville have været en stor fordel med en ændring af rækkefølgen på kapitlerne til at danne ren kronologisk fremstilling af hele udviklingen fra de personlige traumer som ung flygtning og frem til i dag. På den måde ville det være lettere at kunne forstå eller i det mindste at følge, hvordan Amira Smajic er blevet indrulleret i det kriminelle univers, der førte til den medieskabte og farlige situation, hun nu er endt i. 

Jeg ved ikke, hvor den objektive sandhed er, hvis den kan findes, men uanset hvad er bogen efter min mening en vigtig udgivelse, der supplerer indholdet i de redigerede udsendelser med “Den sorte svane” og giver en anden forståelse af historien.

Det bliver til 3 stjerner ud af 5 mulige.

https://bogshop.bod.dk/amira-amira-smajic-9788743091080

Amira Smajic
Amira
Books on demand, 2026
512 sider  

Bogen er modtaget til anmeldelse som pdf fra forfatteren,