Fra bogens bagside:
“I løbet af få årtier er Norge, landet jeg har boet i hele mit liv, blevet fuldstændigt forandret, og det gælder også os, der bor her, mig selv inkluderet, ja, ikke mindst mig, jeg kan nærmest ikke kende mig selv.”

Trond ved ikke længere, hvem han er. Han voksede op i Namdalen i 1970’erne i en typisk arbejderklassefamilie. Hans far arbejdede på et savværk og var en trofast NKP-tilhænger, mens hans mor arbejdede som sygehjælper og var frafalden fra bedehusmiljøet. Trond havde højere ambitioner, han ville studere, og med tiden fik han et trygt middelklasseliv. Han fik alle de muligheder, han kunne. Men nu har han mistet grebet. Han har mistet sit job, er blevet skilt fra sin kone og forstår ikke sine døtre.

“Arbejderhjerte” er en roman om en mand, som midtvejs i livet begynder at foragte det, han har opnået. Den handler om, hvordan Norge har ændret sig i løbet af de sidste 50 år, og om et socialdemokrati, der truer med at gå i opløsning.

Min anmeldelse:
Det er måske ikke helt fair at anmelde denne bog, så dette er et subjektivt “forbrugersynspunkt”, uden at jeg giver stjerner, for jeg fik ikke læst bogen grundigt nok.

Jeg havde læst fremragende anmeldelser af bind 1 og 2, og jeg var meget opsat på at læse bogen. Den var også august måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd. Gruppens mening følger lidt senere.

MEN jeg fandt aldrig ind i bogen, der er en kompliceret fortalt historie om en mands personlige og politiske udvikling set sammen med Norges udvikling i samme periode. De kronologiske spring og de mange, mange detaljer forstyrrede, og samtidig med at der var en del andet i mit hoved, betød det, at jeg mistede både fokus og interesse. Min læsning blev brudt op i for mange bidder, så det blev simpelthen ikke muligt for mig at finde sammenhængen i bogens mange enkeltstående nedslag i begivenhederne. Måske skal jeg prøve igen og evt. fortsætte med bind 2?

Der var forskellige meninger om bogen i Sure Gamle Mænd. Den korte konklusion blev formuleret sådan:
Meningerne om Arbejderhjerte 1 var delte. Vi var enige om, at Trond er et røvhul uden forsonende træk. Vi var også enige om, at tidsspringene er stærkt forvirrende.
Halvdelen af os var alligevel meget optagede af bogen. Hvis man lader være med at forvente en fortælling, men i stedet læser bogen som en række situationsbeskrivelser, så kan man nyde de meget detaljerede beskrivelser af mennesker og fysiske omgivelser.
Man kan spørge sig selv, om Carl Frode Tiller selv har et så foragtende syn på sine medmennesker.

Carl Frode Tiller
Arbejderhjerte 1
Gutkind, 2024
389 sider  

Bogen er lånt på biblioteket.