Fra bogens bagside: En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”
Min anmeldelse: Den navnløse hovedpersons historie fortælles fra 3 skiftende vinkler: tiden i den misbrugsramte familie, der ender med hans drab på konen, tiden med de mange år i fængslet efter dommen og tiden som løsladt, hvor han forsøger at finde sig selv og vejen frem i tilværelsen med udgangspunkt i en pilgrimsvandring på Caminoen.
Bogen er meget billedrig og indsigtsfuld i sine beskrivelser både i forhold til de miljøer, bogen foregå foregår i – misbrugsramte familier, livet i et fængsel og på Caminoen – og af de psykologiske mekanismer, der er mellem folk. Det er også en klog og indsigtsfuld bog, der ikke er fordømmende, men som med en neutral holdning og en varm tone fortæller en gribende historie, som tænder et lys for en positiv fremtid for hovedpersonen.
Jeg kan sagtens se bogen blive filmatiseret. Det kunne helt klart blive en lige så god film som bogen. Casino-vinklen har Kim Fupz Aakeson tidligere haft fat i som medforfatter til den danske spillefilm Camino (2023) og fængselslivet har han også sat sig godt ind i gennem tv-serien Huset.
Bogen får min varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner. Læs den og nyd den.
Kim Fupz Aakeson Skyggen foran mig Gyldendal, 2025 256 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme.
Romanen udkom første gang i 1929 og er blevet udgivet et par gange siden. Ifølge Saxo udgav Lindhardt og Ringhof den som lydbog/ebog i 2019. I 2018 udkom denne udgave, jeg har læst sammen med de øvrige medlemmer af læsegruppen Sure Gamle Mænd. Se kommentar derfra nederst.
Beskrivelse i en kombination af beskrivelserne i et efterskrift i bogen, på Saxo.dk og på bibliotek.dk til de to udgaver. Roman fra et missionspræget nordjysk sogn. Om et barns opvækst, et goldt ægteskab, utroskab og Herrens vilje i det fattigste Jylland langt fra alfarvej.
“Degnens hus” fortæller om forskellige skæbner i en nordjysk provinsby i starten af 1900-tallet. Alle har deres at slås med – fattigdom, sorg, tab og den stærke religiøsitet, der ikke altid lader plads til de menneskelige følelser. “Degnens hus” er baseret på Hulda Lütkens egne oplevelser under hendes barndom i Elling Sogn ved Frederikshavn.
Romanen, der følger en lille lærerfamilie, præcis som den Lütken selv voksede op i, er episodisk bygget op: Karakterne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i og som er særskilt deres, hver især. Lütken fremmaler, med uovertruffen psykologisk indlevelse, livet i en familie, et ægteskab og et samfund, der er fuld af både glæder og sorger, og hvordan vi hver især håndterer, hvad livet har at bringe.
Min anmeldelse: Det var en speciel oplevelse at begynde læsningen af bogen pga. den gamle sprogbrug, de meget korte sætninger og den meget specielle familie. Men hurtigt blev jeg fanget af bogen og dens personer, hvor især familiefaderen, den koleriske, hysteriske og senere psykisk syge skolelærer Peter, og hans kone, den evigt tålmodige og åbne menneskevarme Lina, står stærkt.
Der dannede sig mange billeder af livsvilkårene, de levede under, og de begivenheder, der udspiller sig. Det har på ingen måder svært et sjovt liv, men et hårdt og ubarmhjertigt.
Der sker mange hjerteskærende ting, men alligevel er beskrivelserne nærmest neutrale og helt accepterende af, at sådan er det. Et kapitel står dog særligt stærkt i sin måde at formidle historien på. Det er “Missionshuset” med skildringen af et bønnemøde set gennem den ateistiske Peters øjne. Det er ret underholdende i sin beskrivelser af folk og deres holdninger, og det kapitel kan nærmest kun være skrevet på baggrund af forfatterens egne oplevelser og synspunkter.
Alt i alt var jeg rigtig glad for at læse bogen, og den gjorde mig interesseret i at vide mere om forfatteren og ikke mindst i at læse mere af hende.
Sure Gamle Mænds mening: Alle havde i begyndelsen lidt svært med gammelt sprog og stavemåder, men efterhånden blev helt medrevet. Udover denne ros var der også nogle forbehold. Romanen er tidstypisk i sine racistiske undertoner (jøder og tatere), i overdreven brug af dramatiske virkemidler (torden og lynild da Otto dør, meget død og ulykke af børn), og en nærmest klinisk beskrivelse af Peters fremadskridende sindssygdom. I mandegruppen forstod vi, hvorfor romanen pludselig er støvet af: Kvinderne er helte, og pånær lægen er alle mænd usympatiske.
Bonusinfo: Bagerst i bogen har forfatteren Hans Otto Jørgen i et efterord skrevet om bogen og forfatterskabet.
Det samme har en anden forfatter, Mette Moestrup, gjort i et kapitel i den fremragende og inspirerende “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland / Nordjylland i litteraturen.” Den har jeg anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=2073
Fra forlagets omtale: Vi lærer som børn, at forbrydelser ikke betaler sig. Men for Hans Rasmussen er historien en ganske anden.
I “Grisetæmmeren og det umulige bankkup” tilstår en på overfladen harmløs pensionist et millionkup mod Danske Bank. Hans Rasmussen fortæller ærligt og med humor, hvordan han begik tyveriet i 1980’erne med et spejl, en lommelygte og ”lidt manipulation med elektronikken”, mens han arbejdede i banken.
Forbrydelsen er aldrig blevet opklaret, og familien har levet af pengene lige siden i Sverige.
Denne spændende fortælling afslører, hvordan en uventet forbryder kunne narre et helt system og slippe af sted med – ifølge ham selv – det perfekte kup.
Min anmeldelse: Jeg er ikke særligt glad for eller interesseret i genren True Crime, men til gengæld kan jeg godt lide røverhistorier og skæve fortællinger. Det var det sidste, jeg håbede på, da jeg læste foromtalen af denne bo, men sådan gik det ikke.
Bogen indledes med et kapitel, hvor graverjournalist og True Crime-forfatter Christina Ehrenskjold har haft til opgave at faktachecke Hans Rasmussens historie, men uden at det lykkes hende at kunne sige 100% ja til det faktuelle i bogen.
Derefter følger hans egen fortælling, som han allerede havde annonceret udgivelse af i 2012 overfor Danske Bank, som han angiveligt havde svindlet for mere end 5 mio. kroner – uden at blive afsløret og dømt. Nu er hans manuskript fra dengang så blevet til en bog, der minutiøst beskriver hans liv – især arbejdsliv. Hele tiden har han haft som sit faste mål at tilegne sig viden og et arbejde, der kunne gøre ham i stand til at svindle sig til så mange penge, at han og familien ville kunne leve af dem. Det var drømmen om Det Store Kup, der var hans guideline undervejs. Er hans historie rigtig, så er det lykkedes.
Med flere mellemtrin i ind- og udland dygtiggør han sig i den gryende computerbranche, og bogen rummer en detaljeret beskrivelse af udviklingen fra hulkort og til stadig mere avancerede systemer. I dette tilfælde slutter historien kort efter indførslen af Dankortet. Det bliver en alt, alt for teknisk gennemgang af forskellige maskiner, programmeringssprog og programmer gennem de godt 20 år fra 1960’erne frem til midt 1980’erne. Det er kedelige og langtrukne historieelementer, der fuldstændig tager tempoet ud af det, der kunne have været en dramatisk fortalt svindelhistorie.
I en overfrisk tone, der ikke lader læseren tvivle et sekund på hans overlegne evner, fortælles om alle de arbejdspladser, han har haft, og hvor hvert arbejde har bragt ham nærmere sit mål. Han arbejdede blandt andet for Sterling, Tjæreborg præstens flyselskab, og det er en interessant men for lang beskrivelse af rejsebranchen og Sterlings arbejdsmetoder dengang.
Det er først, da han bliver ansat i Danske Bank med sikkerhedsprocedurerne som arbejdsområde, at han ser sit mål om Det Store Kup helt tæt på. Den historie om moral og arbejdsmetoder i banksektoren og hans muligheder for at svindle med dankortoverførsler og for at programmere specielle pengeoverførsler til sig selv er også interessant, men igen alt, alt for detaljeret, teknisk og langtrukken.
Jeg blev træt af at læse bogen pga. det tekniske indhold og det overfladiske sprog. Men især savnede jeg en markant opstramning af historien og fortællemåden, der virker anstrengende. Jeg ville have foretrukket en mere seriøs tilgang til emnet, der jo er alvorligt nok.
Jeg kan ikke vurdere, hvad der er sket i perioden, fra han i 2012 annoncerer udgivelsen af en bog med historien og til idag, men en hårdere redigering ville være en fordel. Men måske ikke en mulighed?
Er det så en sandfærdig historie? Er det en røverhistorie eller en True Crime? Jeg aner det ikke, men inderst inde er jeg ikke i tvivl om, at det har kunnet lade sig gøre, eller at det vil ske igen. Det advarer forfatteren da også imod til sidst i bogen.
Jeg kan ikke vurdere bogen særligt højt hverken som skønlitterær røverhistorie eller som kriminallitteratur og vil nøjes med at give den 3 skydeskivepoint af 10 mulige som krimibog. (Det svarer til cirka 1 1/2 stjerne, hvis det er en røverhistorie = fiktiv roman).
Hans Rasmussen Grisetæmmeren og det umulige bankkup People’s, 2025 396 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Året er 1434: Kalmarunionen knager i fugerne og styres med usikker hånd fra Danmark, af Erik af Pommern. I nord bryder et oprør ud, ledet af mineejeren Engelbrekt Engelbrektsson. Den unge Måns Bengtsson bliver sendt afsted for at vinde Engelbrektssons gunst, så hans slægt, der bærer våbenskjoldet i blåt og guld, nat og dag, kan komme til at stå stærkere i opbrudstiden. Måns rejser fra sit hjem på Göksholms slot ved bredden af søen Hjälmaren og lader sin mor, far og søster blive tilbage. Den ene fortaber sig i længsel, den anden lægger hemmelige planer om tronen og kronen, og den tredje får mulighed for at rejse sig fra sin brors skygge.
I Skæbnen og håbet optrævler Niklas Natt och Dag et af de mest berygtede mord i den nordiske middelalder på den eneste måde, der er mulig i dag: gennem fiktionen. Samtidig går den svenske forfatter og journalist i sporet på sin egen families historie.
Bogens historiske baggrund: Mellem forfatteren og bogens hovedperson, Måns Bengtsson, er der en ubrudt linje af fædre og sønner i femten generationer. Det fremgår bl.a. bogens efterskrift hvor Niklas Natt och Dag fortæller om bogens historisk faktuelle baggrund.
Her fortælles om det oprør, der rettedes mod den danske konge Erik af Pommern og hans håndgangne mænd i Sverige, og det markerede begyndelsen på Kalmarunionens opløsning. Der beskrives især, hvordan forfatterens familie dengang var involveret i konflikterne.
Se desuden nederst efter anmeldelsen.
Min anmeldelse: Bogen er lidt lang og sine steder noget ret detaljeret. Det ville måske have hjulpet at vide mere om tiden og den historiske baggrund, inden jeg læste bogen, men uanset det, så kan jeg varmt anbefale den til alle de mange læsere af historiske romaner. Bogen er rigtigt interessant og fantastisk godt skrevet.
Det er en stærk historie om magtkampe på mange niveauer ud over krig. Blandt romanens mange andre lag og emner er forholdet mellem samfundsklasserne dengang og livet på en borg/herregård, men også om kvindernes roller på den tid. Det er underordnet, at lige den tid og begivenhederne med oprøret og Engelbrektsson død ikke står så stærkt i dansk historieskrivning som andet fra den tid. Det gør bogen endnu mere interessant.
Det var en stor fornøjelse at rejse tilbage i tiden og samtidig både blive klogere på historien og tiden samt få lejlighed til at nyde sproget og mange flotte formuleringer og beskrivelser af stemninger/steder.
Det er ikke en hurtigt læst bog, men det er dejligt også med sådan en ind imellem mere mainstream journalistisk skrevne bøger. Det kunne godt friste mig til også at læse Niklas Natt och Dags Bellman Noir-trilogi 1793/1794/1795.
5 sikre stjerner!
Niklas Natt och Dag Skæbnen og håbet Gutkind, 2025 504 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
BONUS: Efter at have læst bogen læste jeg lige afsnittet om Kalmarunionen i “Politikens etbinds danmarkshistorie” af Benito Scocozza og Grethe Jensen (6. udgave 2007), hvor dette billede med tekstuddraget stammer fra.
Desuden kom jeg i tanke om, at jeg for et par år siden med metaldetektor fandt en mønt slået under Kong Erik af Pommern, der jo regerede på bogens tid. Det er en kobbersterling fra ca.1422. Den var ganske vist noget skadet, men kunne sagtens identificeres.
Her på bloggen har jeg tidligere anmeldt Karen Strandbygaards psykologisk spændende bog “Se ikke væk” – http://blog.drustrup.dk/#post71
Denne gang er anmeldelsen af forfatterens seneste bog lagt i hænderne på gæstebloggeren Palle Thomsen
Fra bogens bagside: “Sælsafari” er et knivskarpt drama om vores fascination af berømmelse og om at længes efter at blive set.
En forfatter med begrænset succes er på sommerferie med sin mand og deres to børn i deres lille sejlbåd. På en havn i den svenske skærgård får hun øje på en international filmstjerne, der er på ferie med sin familie i et stort hus af stål og glas højt oppe på en klippe.
Hendes dage fyldes af tanker om den verdenskendte skuespiller, men tingene går slet ikke, som hun håber, da hun endelig står ansigt til ansigt med ham, og så eskalerer begivenhederne hurtigt – og involverer pludselig alle på havnen.
Palle Thomsens anmeldelse: En sælsom historie om hvordan vi “almindelige” mennesker reagerer overfor “kendisser”. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ville blive fuldstændig starstruck over at bo nabo til en kendt person. De kendte i romanen er jo bare private i den sommerbolig, de i en kort periode opholder sig, og vil bare være sig selv som familie. I denne historie går de lokale og sejlende feriegæster fuldstændig amok over en kendt som reagerer, som de ikke forventer.
Romanen tegner et fint og skræmmende portræt af, hvordan det kan gå, når en stemning eskalerer, og man i en massesuggestion gør ting, man normalt aldrig ville gøre. Den er et studie i menneskets dårskab og i, hvordan vi ikke bør opføre os, når vi møder mennesker, vi kun kender fra film og tv. De bliver nemt tillagt attituder og væremåder, som hænger sammen med de roller, de har spillet, og det er jo gak-gak. Vi husker vel allesammen, at skuespilleren Holger Juel Hansen fra Matador blev overfuset af ældre damer i København, efter han i Matador som figuren Varnæs havde været utro med bankassistenten Ulla.
Fin lille roman om menneskets dårskab og tåbelige opførsel overfor kendte mennesker.
Fra bogens bagside: Overhovedet af Skotlands mest magtfulde forbryderfamilie bliver brutalt myrdet og dumpet i en gammel grav på en afsides kirkegård.
Betjentene Max Craigie og Jamie Calder ankommer til stedet, en lille by, hvor alle har noget at skjule. De indser hurtigt, at mordet er et resultat af en blodfejde mellem to skotske familier, der strækker sig tilbage til 1800-tallet.
Efterhånden som ligene dukker op, kommer efterforskerne på sporet af storstilet korruption i hjertet af det skotske politi. Nu må Max og Jamie vende sig mod deres nærmeste kolleger for at løse en sag, der kan koste mere end kun deres liv.
Min anmeldelse: Jeg hørte Neil Lancaster blive interviewet på Krimimessen 2025, og her fortalte han bl.a. om, hvordan et tilfældigt møde med en pensioneret politimand lagde grunden til i første omgang det forrygende sted, første lig bliver fundet, men også begyndelsen til plottet. Læs selv bogen og opdag hvor og hvordan.
Af andre skotske krimiforfattere vil jeg nævne Ian Rankin og Stuart McBride. De er begge nogle af mine favoritter. Men samtidig er de en del forskellige med Stuart McBride som den mest specielle og anderledes mht. herligt grov humor i plots og med nogle outrerede hovedpersoner.
På forlagets stand på Krimimessen blev Neil Lancaster sammenlignet med McBride, som jeg senest har anmeldt en bog af her – https://blog.drustrup.dk/?p=1614, og jeg er næsten enig med sammenligningen. Men kun næsten for McBrides sorte humor og hele univers er en del mere skæv og outreret end Lancasters. Det ville nok også være for meget at forvente mere af samme slags, og jeg blev rigtigt god underholdt alligevel!
Craigie og Calder er et godt makkerpar i et hårdt miljø, hvor de på hver deres måde og alligevel sammen må kæmpe for retfærdighed og mod korruption – altså på to fronter. Der kæmpes både mod forbrydere og mod kræfter indenfor politikorpset, og den skotske stemning er intens. Den spændende og dramatiske historie virker rimeligt sandsynlig, og den er godt og flydende fortalt med en effektiv spændingskurve. Jeg kan også sagtens se dem filmatiseret.
Det er på alle måder en god start på en lovende serie, hvor der allerede er udgivet 5 mere på engelsk/skotsk! Og dem vil jeg bestemt også gerne læse.
8 sikre skydeskivepoint af 10 mulige.
Neil Lancaster Død mands grav HarperCollins, 2025 367 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Her interviewes Neil Lancaster af den danske forfatterkollega Martin Jensen.
