Fra bogens bagside: Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med det.
“Kongen af Os” tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.
Min anmeldelse: På bogens bagside står der, at det er en selvstændig fortsættelse af “Kongeriget”, som jeg har anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=806. MEN det vil være rigtigt ærgerligt ikke at læse dem begge to – og det skal være i den rigtige rækkefølge!
Det vil også være rigtigt ærgerligt at afskrive bogen, bare fordi det ikke er en Harry Hole-bog! Det jeg skrev i min anmeldelse af “Kongeriget” passer også på denne fortsættelse: Den er endnu et mesterligt eksempel på Jo Nesbøs evne til at fortælle en god historie, hvor handling, personer, stemninger og sprog går op i en højere enhed!
De to brødre fortsætter både samarbejdet og den indbyrdes konkurrence fra den første bog, og alle midler tages i brug. I samarbejdet er det opgaven både at bevare familiens kontrol over udviklingen i bygden Os samt deres besiddelser og at sikre hemmelighederne bag deres mange voldelige og morderiske handlinger gennem tiden. Konkurrencen mellem brødrene går ud på at sikre sig titlen som Kongen af Os. Det er nådesløs konkurrence, men hvem eller om der kåres en konge, må I selv læse jer til.
Det er en dramatisk historie om livet i en lille norsk bygd, hvor baggrunden grundlæggende er sandsynlig, men hvor virkemidlerne fra forfatterens side er skærpet en del i forhold til det helt realistiske. Når historien fortælles gennem så mange interessante personer og med så meget grov humor og vold og ikke mindst med sproglig ekvilibrisme, bærer jeg meget gerne over med de urealistiske overdrivelser. I dette tilfælde bidrager alt til en stærkt underholdende historie, jeg kun kan anbefale.
Det bliver til 9 sikre skydeskivepoint!
Jo Nesbø Kongen af Os Modtryk, 2024 371 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: I det sydlige Kalahariområde i Botswana – et tørt landskab fyldt med legender om forsvundne byer, skjult rigdom og ældgamle guder – bliver en parkbetjent fundet i en udtørret slugt med et dødeligt sår i hovedet. Tre buskmænd står rundt om den hårdt sårede mand. Men er de hans mordere, eller er de der for at hjælpe?
Detektiv David “ Kubu” Bengu er på sagen, en efterforskning, som hans gamle ven Khumanego påstår er motiveret af racistisk antagonisme fra det lokale politi. Men da der sker endnu et mærkeligt mord og så et tredje, der ser ud til at pege på den nomadiske stamme, må den frygtløse Kubu tage dybt ind i Kalahari for at finde sandheden. Det, han opdager der, udfordrer al hans formåen som efterforsker…og hans evne til at holde sig i live.
Min anmeldelse: Jeg læste den første bog i serien om Kubu “Mordet i Kalahari” – anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1794, dels fordi det var en bog, som foregik i et af de lande, der står højt oppe på listen over lande, jeg meget gerne vil opleve, og dels fordi det var bind 1 i en serie, og jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad den kunne bidrage med. Og jeg blev både godt underholdt og fik min rejselyst udbygget. Derfor glædede det mig meget, at forlaget fortsatte udgivelsen af serien.
Det er igen blevet til en spændende krimi fra et usædvanligt miljø, og hvor der samtidig med sagerne om mordene fortælles om flere sider af samfundet i Botswana og nabolandene. Det er bl.a. den racistiske behandling af det oprindelige folk, buskmændene / khoisanfolket, deres kultur og liv i det barske naturmiljø samt kampen om naturressourcerne i form af mineraler og metaller.
Det er en fascinerende blanding af krimi og indblik i et geografisk område og en rigtigt interessant kultur, og så er detektiv Kubu en både klassisk og helt speciel hovedperson, som jeg meget gerne vil læse endnu mere om. Der er indtil nu udkommet 8 bøger i serien, og denne bog er del 3 i serien. Det undrer mig, at forlaget er sprunget over “A Deadly Trade”, selv om jeg i “Knælerens død” ikke har fundet referencer til den. Forlaget er tilgivet, hvis den oversættes senere – sammen med de andre i serien samt meget gerne også den kogebog, de har udgivet med Kubus yndlingsretter.
Jeg giver bogen 1 point mere end seriens første del = 9 skydeskivepoint.
Michael Stanley Knælerens død Superlux, 2024 402 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS: Forfatternavnet er et pseudonym for de samarbejdende Michael Sears og Stanley Trollip, der begge er pensionerede akademikere fra Sydafrika.
Fra bogens bagside: Et forsvundet barn. En ødelagt familie. Et døgn på jagt efter sandheden.
Sangen forstummer med ét, da døren til fødselsdagsbarnets værelse går op. Sengen er tom, og vinduet står på klem. Politiet bliver tilkaldt, og eftersøgningen går i gang. Den allerede dårlige stemning mellem ekskonen, faren og stedmoren spidser til. Alle har de tilsyneladende noget at vinde ved at få den syvårige Samuel ud af billedet, og det viser sig hurtigt, at deres individuelle historier ikke holder vand. Men hvad er der egentlig sket med Samuel?
Bogen er første del i en ny spændingsserie og er allerede solgt til filmatisering. Den anmeldes af den faste gæsteanmelder Palle Thomsen.
Palle Thomsens anmeldelse: Jeg har med fornøjelse læst mange bøger af Sofie Sarenbrant, Carina Bergfeldt kender jeg ikke, men de to udgør et godt makkerpar.
En velskrevet krimi om et kendisbarn der forsvinder på sin fødselsdag. Er barnet blot løbet væk, eller er det en kidnapning?
Bogen er inddelt på en lidt anderledes måde. Vi følger sagen time for time, idet bogen er inddelt i timetal fra kl. 6.00, hvor man opdager, at barnet er væk, og så går det timeslag efter timeslag. Under hvert timeslag er der underkapitler, hvor vi følger den enkelte person.
Undervejs i fortællingen afdækkes der mange hemmeligheder blandt familie og venner, hemmeligheder der også påvirker efterforskningen.
Selve politiefterforskningen er virkelig godt og troværdigt beskrevet. Der er dog noget ved slutningen, som jeg synes halter lidt, men jeg tilgiver forfatterne. Så alt i alt – en meget læsbar og let læselig krimi.
8 ud af 10 point.
Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldt Fødselsdagen People’s, 2024 400 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Søren Ingerslev, erfaren erhvervsjournalist, er endelig tilfreds. Han skal tiltræde et topjob som kommunikationsdirektør i en beundret dansk koncern med kæmpeinvesteringer i hele verden.
Men bag facaden er ikke alt beundringsværdigt. Mærkelige papirer fra en afdød kollega dukker op på kommunikationsdirektørens bord. De taler om bestikkelse og bortviste medarbejdere – en pinlig sag, som skal holdes ude af medierne for ikke at vække ejerfamiliens vrede.
Jo mere Søren borer, jo mere mystisk bliver affære. Noget er helt galt i det fine firma.
Men hvordan kan man holde sin sti ren, når omverdenen bruger beskidte metoder? Hvor langt vil man gå, hvis man er jaloux på andres position og karriere – og higer efter det samme?
Dårligt selskab er en erhvervskrimi og en realistisk skildring af magtspil og intriger, som de kan udspille sig på øverste etage i en forretningsverden, der bliver mere og mere international – med alle de dilemmaer, det medfører.
Min anmeldelse: Da forfatteren skrev til mig og fortalte om bogen og sig selv samt tilbød mig at læse og anmelde den, sagde jeg for en gangs skyld ja til sådan en henvendelse. Som blogger i efterhånden godt 8 år har jeg fået en del henvendelser fra især forfattere, men også mindre forlag med ønske om at anmelde en bog. For det meste takker jeg nej, fordi min tid til at læse og anmelde trods alt er begrænset, og så også fordi jeg derfor prioriterer bøger, som jeg er særligt nysgerrige efter at læse, eller som jeg forventer/håber på er gode.
Da Erik Eisenberg præsenterede bogen som en erhvervskrimi, var jeg nødt til at læse den, for den undergenre kendt jeg ikke. Medvirkende var også, at han præsenterede sig selv bl.a. sådan: “Jeg har altid arbejdet som erhvervsjournalist på en række større, danske medier. Jeg er fhv. anerkendt i min branche og har vundet journalisternes hæderspris Cavling Prisen to gange i min karriere. Jeg er i dag ansat på dagbladet Børsen. Jeg har også i en periode på 12 år været kommunikationsdirektør i flere store virksomheder.”
Forfatteren var altså en romandebutant, der kunne skrive, og som kendte sit emnefelt i romanen til bunds (og til tops). Derfor var jeg spændt på at læse bogen.
På bogens første side tager forfatteren forbehold og markerer tydeligt, at bogen er fiktion og fantasi, og at intet af bogens indhold er forekommet i virkelighedens verden. Han skrev dog sådan i sin henvendelse til mig:
“Bogens korruptionshistorie er fiktion, men selve problemet er aldeles reelt. Plottet er meget inspireret af en Børsen-historie, jeg lavede sammen med en kollega tilbage i 2020, hvor Carlsbergs daværende, hollandske topchef advarede om, at skandinaviske og danske firmaer var særligt udsatte for at blive ramt af sådanne skandaler, fordi vi har en tillidskultur – og hvor en anden ekspert fastslog, at mange danske firmaer har forsømt at træne og uddannet deres ledere godt nok på det felt.
Det emne – altså vores tillidskultur og truslerne imod den – er jo blevet hyperaktuelt af ”Den Sorte Svane” på TV2.”
Og jeg fornemmer 100%, at bogens konflikter og begivenheder ligger meget, meget tæt på en mulig virkelighed og virker sandsynlige. Det gjorde det ekstra interessant at følge hovedperson Søren Ingerslevs aktiviteter i nogle sammenhænge, der minder meget om Erik Eisenbergs egne.
Bogen foregår i toppen af en meget stor dansk internationalt baseret investeringsvirksomhed. Her arbejder Søren Ingerslev som kommunikationsdirektør med tjeneste især i Amsterdam, så ud over arbejdets indhold indgår også noget om livet som expat med de udfordringer og omkostninger, det har for familielivet og parforholdet.
Men mest centralt står historien om det store firmas forretningsmoral (eller rettere mangel på moral) mht. korruption, interne magtkampe og skjulte dagsordener altsammen med formålet at tjene mange penge uanset metoderne. Søren kommer på alle måder i dårligt selskab, forvirres og snydes gentagne gange, fyres, genansættes og bliver også aktiv som whistleblower.
Konklusionen er ganske kort for denne erhvervskrimi, at erhvervsdelen er rigtig interessant, så den har jeg beskæftiget mig mest med i anmeldelsen indtil nu. Men som krimi fungerer den ikke optimalt. Jeg synes ikke, spændingen holdes oppe hele vejen, ligesom jeg synes, der et par gange skæres genveje eller lanceres nemme og urealistiske løsninger, for at spændingshistorien kan komme videre.
Når jeg således skal dele skydeskivepoint ud vægter erhvervsdelen højere end krimidelen, så gennemsnittet bliver ikke imponerende højt, fordi jeg fandt bogen mere interessant end egentlig spændende. Resultatet bliver 6 skydeskivepoint.
Erik Eisenberg Dårligt selskab Mellemgaard, 2024 208 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: I den lille hallandske by Skavböke findes liget af en teenagedreng i bagagerummet på en bil. Dagen efter er en anden dreng stukket af hjemmefra, og inden længe er en tredje død. Alle tre stod de på tærsklen til voksenlivet. Politiets efterforskning kommer ingen vegne, men to navne går hele tiden igen: Sander Eriksson og Killian Persson.
De tre sager forbliver uopklarede, men en varm julidag næsten tyve år senere sker endnu et drab i Skavböke. Vidar Jörgensson ved Hallands politi jager en gerningsmand, men i de lyse sommernætter er det let af blive bedraget af skyggerne og endnu lettere at fare vild i det net af løgne og fortielser, som ligger spændt ud over den lille by.
Min anmeldelse: Jeg har tidligere anmeldt disse bøger af forfatteren:
Denne seneste bog er bind 3 i Halland-serien, hvor det er lokaliteten – små samfund i Halland-regionen – og livet her, der er det gennemgående tema. Derfor kan de også læses i vilkårlig rækkefølge. Også på den måde minder denne bog mig om de 4 bøger i Skåne-kvartetten af Anders de la Motte, hvor tonen er den samme, og det er ubetinget positivt. (Se mine anmeldelser af dem her: https://blog.drustrup.dk/?p=859.)
Ud over at være en spændende krimihistorie om baggrunden for og opklaringen af mordene omkring 2000 og de senere begivenheder godt 20 år senere, så er det selv læseoplevelsen der for mig har været den stærkeste oplevelse. I meget kort kapitler med udviklingen i de to tidsperioder beskrevet fra forskellige synsvinkler skabes en intens stemning, hvor jeg som læser fik et rigtigt godt indblik i personernes bevæggrunde og hele deres indbyrdes liv. Det skyldes forfatterens skrivestil, der er poetisk og i sin egen form med smukke formuleringer og stemningsskabende billeder, der ligger fjernt fra den journalistiske skrivestil, som ellers er fremherskende i ret mange krimier.
Hele forløbet og opklaringen rummer nogle gode overraskelser, som en krimihistorie skal gøre det. Men under læsningen var det for mig egentlig ikke afgørende at finde ud af, hvem der havde gjort hvad. Det var mere vigtigt at følge personerne og deres tanker og overvejelser om deres liv i det lille samfund. Hertil hører det gode greb at lade en efterforsker fra den første periode dukke op i den senere efterforskning for at fortælle om sine oplevelser og liv. Det er godt beskrevne hele personer og levende individer, der befolker denne krimi, og det gør, at bogen – ud over at rumme en stærk krimihistorie – også er en nydelse at læse. Det vil den helt sikkert også være for læsere, der ikke så tit giver sig i kast med en krimi.
Bogen har vundet prisen i Sverige som årets bedste krimi, og kort efter den danske udgivelse skrev forlaget sådan: Den store nordiske krimipris Glasnøglen går i år til svenske Christoffer Carlsson for romanen LEVENDE OG DØDE, der netop er udkommet på dansk. Det er en litterær spændingsroman om opbrud, skyld og nåde, om at drømme stort men leve stille. Og om at blive voksen. Juryen skriver i sin motivering: ”LEVENDE OG DØDE er en stemningsfuld og eftertænksom krimi om venskab, ungdom og de der øjeblikke, hvor hele livet forandres.”
Jeg er helt enig og giver meget gerne bogen 9 skydeskivepoint, og den er meget tæt på at være et pletskud.
Christoffer Carlsson Levende og døde Modtryk, 2024 391 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Oskar Stenvall er en mand uden ambitioner. Mens alle hans studiekammerater har gjort karriere og stiftet familie, har han levet en stille tilværelse i sit lille rejsebureau i en gammel kælderbutik i Lund.
Men alting ændrer sig pludselig, da hans excentriske nabo, Albin Larsson, bliver udsat for et mordforsøg i sin herreekviperingsbutik. Og bedre bliver det ikke, da Oskar finder en død mand i gule bukser i sin gamle Volvo.
Det bliver starten på et vanvittigt roadtrip for Oskar, hans unge praktikant Hanna og hr. Larsson. En rejse, der blandt andet omfatter et besøg hos Otto von Bismarcks barnebarn og narkosmugling i Amsterdam.
Hele tiden har trioen den nidkære politibetjent Bruno og hans kone, journalisten Malin, i hælene.
Vil det lykkes Oskar at rense sit navn, før de indhenter ham?
Min anmeldelse: Bogens specielle titel vakte min nysgerrighed, og da det viste sig at være bind 1 i en ny hyggekrimiserie med titlen “Mysterierne i Lund”, var jeg nødt til at læse den. Hyggekrimier kan være helt OK, og Lund er en fascinerende by.
Ud over at være en hyggelig hyggekrimi, er det for mig primært en rigtig morsom bog med nogle herlige personer og en handling, der er så absurd gal, at det er en fornøjelse. Jeg kom til at tænke på Jonas Jonassons bøger, der også er befolket med skæve og meget særlige personer, der næsten uforskyldt ender i nogle utrolige situationer.
Sådan er denne bog også, og det er forrygende, hyggelig og underholdende at læse om, hvordan Oskar Stenvall tilfældigvis kommer galt afsted og samtidig kommer i menneskehænder hos Albin Larsson, der viser sig at rumme de vildeste historier og initiativer. Oskar agerer ud fra de bedste intentioner, men ender med at lade sig vildføre rundt i interessante miljøer og groteske optrin.
Der er en død mand – den dybfrosne mand i de hule bukser, men ikke noget mord og kun begrænset (og ganske umulig) politimæssig efterforskning, men det gør ikke bogen til en krimi. Det er dog flere mysterier, som jeg ikke vil afsløre løsning af. Hvordan slipper Oskar & Co. af med den døde og dybfrosne mand? Hvordan slipper Oskar & Co. af med den ihærdige politimand? Har Oskar mon overhovedet lyst til at undvære sin praktikant, Hanna, i sit rejsebureau? Hvad i alverden går mon galt i fortsættelsen? For der sker garanteret og heldigvis et eller andet mystisk i Lund næste gang, og det vil jeg se frem til at blive underholdt af og hygge mig med!
4 sikre stjerner af 5 mulige.
Kalle Löfqvist En dybfrossen mand i gule bukser Cicero, 2024 228 sider
