Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Leonardo Palmisano: Den der griber efter for meget – Mazzacanis hævn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 aug, 2023 21:06

Forlagets beskrivelse:
Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig. Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.

Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione. Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.

Ekstra info:
Det er bind 3 i serien “En sag for Mazzacani”, og den er gæsteanmeldt af Henning Erhardsen, som også har anmeldt de første to bind her:

1: Alting kommer igen : gangsteren Mazzacanis første sag – https://blog.drustrup.dk/?p=964
2: Ingen dræber døden : Mazzacani på sporet af Colucci – https://blog.drustrup.dk/?p=1520

Henning har fået bogen til anmeldelse, bl.a. fordi han er en erfaren rejsende i netop Bari og omegn og på flere områder har et godt kendskab til Italien.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani løste Leonardo Palmisano den svære opgave at skrive efterfølgeren til en yderst vellykket første roman. 

I denne tredje roman om Carlo Mazzacani får vi igen et temmelig rystende indblik i den syditalienske underverden – og oververden. Palmisano lykkes denne gang om muligt i højere grad at skrive en fængende og samtidig meget ubehagelig roman om forskellige organiserede kriminelle grupperinger i den italienske underverden, men nok så vigtigt beskriver han også, hvordan kriminaliteten gennemsyrer samfundets allerhøjeste niveauer.

Palmisano viser os også denne gang nogle af de mere ubehagelige sider af det italienske samfund, hvor mange mennesker lever et liv udnyttet af kriminelle interesser lige fra børn tvunget ud i prostitution til illegale indvandrere tvunget til at arbejde underbetalt i landbruget og leve under kummerlige forhold i illegale landsbyer, hvor stanken og røgen fra det illegalt afbrændte affald fra lossepladserne hænger tungt, men også ganske heldigt skjuler den elendighed, beboerne lever i. 

I dette kaos forsøger vore hovedpersoner, Carlo Mazzacani og hans tro følgesvend, Luigi Mascione, også i denne roman at forstå dette kaos for at kunne overleve i deres evige konflikt med de kriminelle grupperinger og på den anden side politiet anført af en anden hovedperson, Statsadvokat Teresa Buonamica. Mazzacani er denne gang dog oppe imod en meget værre modstander end tidligere, som en af de meget store mafiabosser udtrykker sig:”..det er ikke værd at blande sig i politik. Det kommer der aldrig noget godt ud af.”

Det mest ubehagelige ved det Italien, som skildres, er netop ikke de kriminelles udnyttelse af andre mennesker og hinanden, men derimod den grænseløse egoisme, som mennesker i det politiske system er parate til at udsætte andre mennesker for i deres forsøg på at opnå magt. Ingen forbrydelse er for stor, ingen synd er for stor, og mange personer må yde store ofre for at overleve. Også Mazzacani og Mascione må denne gang sande dette i deres søgen efter hævn.

I dette mandsdominerede samfund bliver vi så alligevel præsenteret for flere stærke kvinder, som alle på deres måde forsøger at forme og kontrollere deres eget og andres liv. Ikke alle lykkes med det projekt.

Teresa Buonamica formår dog alligevel at fastholde sin position indenfor det juridiske system, og hun kan spise sine daglige cornetti til morgenmad med god samvittighed, fordi hun føler, hun formår at kontrollere begivenhederne, hvilket den overraskende slutning dog alligevel stiller spørgsmålstegn ved, og Palmisano har helt sikkert ladet læseren håbe på endnu en roman, selv om vi måske skal huske på det fulde udsagn bag bogens titel: ”Den der griber efter for meget, står tomhændet tilbage.”

Henning skriver sådan: “Palmisano bliver bedre og bedre, så helt bestemt en roman helt i top”, og han giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Leonardo Palmisano
Den der griber efter for meget : Mazzacanis hævn
Arvids, 2023
230 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Agnete Friis: Hvepsens år

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 11 aug, 2023 22:55

En lidt anderledes, god og velskrevet historie. Forfatteren fører os ind i psyken på en utilpasset ung mand, som bliver terrorist i afmagt overfor et samfund, der ikke forstår og ser ham.
Sådan skriver Palle Thomsen, der har gæsteanmeldt bogen.

Fra bogens bagside:
En regnvåd septemberaften kører Danny en stjålen bil ind i en gruppe kvindelige studerende og dræber flere af dem. Han er træt af velfærdssamfundets løgn, lige muligheder for alle, og han kan slet ikke udholde de unge kvinder, der taler om undertrykkelse af minoriteter i andre lande, men ikke værdiger folk som ham med så meget som et blik.

Da Dannys flugt fra gerningsstedet trods nøje planlægning alligevel går galt, får han brug for akut lægehjælp, og han kontakter lægen Thomas, som han har en klemme på. Thomas er en ung og lovende kirurg, men han er havnet i et pillemisbrug, der er ved at vokse ham over hovedet, og da Danny truer med at afsløre ham, ser han ingen anden mulighed end at komme ham i møde.

Men efterhånden som Thomas får mistanke om, at Danny står bag angrebet og sandsynligvis planlægger flere, må han gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst – hans karriere eller hans moral. Kan Thomas afsløre Danny uden at afsløre sig  selv?

Palle Thomsens anmeldelse:
Hvepsens år er en god og velskrevet historie. Forfatteren fører os ind i psyken på en utilpasset ung mand, en mand som under besættelsen ville være blevet nazimedløber, men i dag bliver terrorist i afmagt overfor et samfund, der ikke forstår ham og ser ham. Agnete Friis fører os ind i samfundets skyggesider. Man føler med kirurgen Thomas, som kommer længere og længere ud i pillemisbrug. 

Historien er velkomponeret, flyder fint og har mange fine bipersoner. Agnete Friis har godt greb om fortællingen hele vejen igennem. Hun har jo også øvelsen: hun har skrevet 4 bøger i Nina Borg-serien sammen med Lene Kaaberbøl.

Nyd denne lidt anderledes krimi, som jeg giver 9 skydeskivepoint ud af 10 her på bloggen, og matchende 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Agnete Friis
Hvepsens år
People’s, 2023
350 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Antonio Manzini: Det var i maj

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 aug, 2023 20:48

Fra bogens bagside:
Rocco Schiavone er kendt for sin kontante facon og utraditionelle metode i opklaringsarbejdet. Han tumler med to sager. Først og fremmest drabet på Rocco bedste vens forlovede, et drab der uden tvivl var tiltænkt ham. Rocco ved, at han har skaffet sig mange fjender, og at drabsmanden skal findes blandt dem. 

Og så er der dønningerne efter kidnapningen af en ung pige, Chiara. Hvem stod bag? Hvad var motivet?

Min anmeldelse:
Bogen er 4. del i serien om den disciplinært forflyttede – fra Rom til Aostadalen i de norditalienske alper – vicepolitiinspektør Rocco Schiavone. Jeg har anmeldt de første bøger i serien – se nederst i anmeldelsen, og jeg mener absolut, at serien skal læses i rækkefølge. Der en en udvikling undervejs i årstiderne, men vigtigst er det, at også hovedpersonen og hans forhold til det nye arbejdssted udvikler sig.

Men meget er, som det har været tidligere. Rocco arbejder stadig meget efter sine egne moralbegreber og med usædvanlige metoder, og hans forhold til politiledelsen er det samme. Han længes også stadig efter sin elskede by Rom, ligesom han stadig bøvler med sit forhold til kvinder.

Af de to sager i bogen er opklaringen af baggrunden for bortførelsen af den unge pige, Chiara, en direkte fortsættelse fra bind 3, mens mordet på vennens kæreste er affødt af begivenheder før seriens start. Rocco er personligt engageret i begge sager, og det er spændende at følge indsatsen i begge sager. Alt beskrives set fra Roccos bogstaveligt talt skæve vinkler, og det sker i letflydende sprog.

Gennem opklaringsarbejdet får man en spændende historie og samtidig et interessant indblik i både politiarbejdet og sider af det italienske samfund. Denne bog er ligesom seriens andre bind et dejligt forfriskende og anderledes krimibekendtskab. Serien holder fortsat et stabilt niveau, så jeg giver også gerne dette bind 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Antonio Manzini
Det var i maj
Arvids, 2023
326 sider

Mine andre anmeldelser af serien:

Sort piste (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=339
Adams ribben (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=587
Uden for sæsonen (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=939

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Benni Bødker: Et hus med tusind øjne

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 06 aug, 2023 15:01

En krimi med tråde fra den kolde krig op til nutiden. Det er en nem krimi at læse med korte kapitler og med et dejligt sprog. Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen – se nederst.

Fra forlagets omtale:
Storpolitik, forræderi og den kolde krigs glemte ofre er hovedelementer i Benni Bødkers krimiroman om en tidligere PET-agent, hvis fortid begynder at indhente ham på dødelig vis.

Rune Kriegers karriere endte brat, da hans efterforskning af en række nynazistiske dødstrusler førte til en uskyldig kvindes død i et bilbombeattentat. Nu er han begyndt at modtage en række anonyme breve, der tyder på en forbindelse til den ældre Holocaust-benægter Willy Gelsted. Sporene fører Rune tilbage til Lolland, som han forlod i flugt, da han var ung. Her finder han Gelsteds forladte hus, der er fyldt med noter om den østtyske efterretningstjeneste og spionagesager fra den kolde krig. I sin jagt på Gelsted må Rune konfrontere sin smertefulde fortid inden andre mister livet.

Palle Thomsens anmeldelse:
Krimien er ligeså meget en historisk roman med tråde tilbage i tiden med DDR og Stasi samt skæg og blå briller, men forfatteren formår at binde det fint sammen med nutiden og gør det til en god krimi med en overraskende slutning. 

Det er en nem krimi at læse med korte kapitler, et dejligt sprog og så er krimien opsat med min yndlingsskrifttype – palatino. Det virker måske mærkeligt, men for mig har skrifttypen i opsætningen stor betydning for, hvor behageligt det er at læse bogen.

En god krimi jeg giver 8 point ud af 10 – og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Benni Bødker
Et hus med tusind øjne
Gyldendal, 202
333 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Andrea Camilleri: Mågens dans

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 aug, 2023 21:36

Fra bogens bagside:
Kommissær Montalbano skal på ferie med Liva, men forinden et smut forbi politistationen. Det går op for ham, at hans kollega Fazio ikke er dukket op, og at ingen, heller ikke hans kone, ved, hvor han er.

“Min mand gik ud klokken 19 i går aftes, efter at De havde ringet. Han sagde, at han skulle møde Dem nede på havnen. Siden da har jeg ikke hørt fra ham. Han plejer ellers at ringe til mig, når han bliver ude om natten. Derfor er jeg en smule bekymret.”

Men Montalbano har ikke ringet til Fazio aftenen før. Han får bange anelser og sætter alt ind på at finde kollegaen.

Min anmeldelse:
Seriens faste ingredienser er selvfølgelig også med i dette bind 15: italiensk mad, en kommissær der går sine egne vegne og har problemer med at adlyde cheferne, lidt kæresteri, korruption, mafia – og masser af italiensk stemning.

Der er god gang i handlingen, der forløber over et par dage, og selvfølgelig får Montalbano helt styr på sagens rette sammenhæng godt hjulpet af samtaler med sig selv og en god del intuition – og god italiensk mad.

En så lang serie med samme hovedperson, hvor jeg har læst de fleste og også har anmeldt flere af dem, kan have en tendens til at blive til lidt ensformig, det sker lidt i denne også. Og selv om opklaringen ikke alle steder er lige sandsynlig, er det et rigtigt hyggeligt bekendtskab fortsat at følge Montalbano og hans kollegaer. Sicilien lyder som et spændende sted at besøge, så øen er stadig med på min liste over mulige rejsemål.

Jeg giver også denne gang 8 skydeskivepoint til bogen og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Mine øvrige bloganmeldelser af Andrea Camilleris bøger om Montalbano:
Hedebølge i august (10) https://blog.drustrup.dk/?p=28 
Sporet i sandet (12) https://blog.drustrup.dk/?p=518 
Pottemagermarken (13) https://blog.drustrup.dk/?p=625 
Tvivlens alder (14) https://blog.Drustrup.dk/?p=1414 

Andrea Camilleri
Mågens dans
Arvids, 2022
236 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anders Totland: Til jord skal du blive

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 jul, 2023 13:49

Fra bogens bagside:
Jacob Juul er pensioneret præst, formand for biavlerforeningen og bygdens store sprithandler. Det er snart jul, og sneen ligger i driver omkring præstegården. En morgen er der blodspor i sneen. I læbet af en enkelt dag bliver Jacob drabsmand, men også bedstefar og enkemand. Det er et frygteligt kaos. Hvordan skal han håndtere denne omvæltning? Og hvad skal han gøre med liget i udhuset? Heldigvis har en livslang karriere i kirken forberedt ham til at møde de fleste omstændigheder med ro og optimisme.

Min anmeldelse:
“Havde det været en film, ville billedet sandsynligvis bære blevet stående sådan, lidt endnu med to friske lig på jorden og en lettere krumbøjet gamling i sutsko med en nylig affyret riffel i hænderne. For der stod jeg uden at fatte en hujende fis af det, der var sket.” “Herregud, sikke et rod.”

Sådan slutter første korte kapitel, men som det fremgår af bagsideteksten, afslører jeg ikke noget af handlingen. Vi ved helt fra begyndelsen, hvem morderen er, men derfra tager det fart i en rablende morsom og grotesk historie, der samtidig rummer rørende elementer, og som udspiller sig i et lille norsk lokalsamfund med nogle gode typer. Det pludseligt opdukkende barnebarn, 7-årige Isabella Donnatina, udløser nogle stærke følelser hos bedstefar Jacob, og hun spiller en central rolle i hele bogen.

Det er en bog med flere samtidige konfliktpunkter, der udspiller sig i et intenst forløb med både drama og humor, og det sker i en bog med koncentreret tekst på dejligt få sider. Jeg kan spore samme skæve humor i bøger af Erlend Loe og i nogle andre af Jo Nesbø, og jeg synes, det er dejligt også at finde humor i krimier. Mikset er her godt afstemt. Det hele passer fint sammen i en herligt skæv og utraditionel krimi med sin helt særlige moral, der viser sig i slutningen.

Jeg fik under læsningen så mange billeder i hovedet, at det gik op for mig, at der dannede sig en indre film. Det samme skete, da jeg læste Jo Nesbø “Headhunterne”, og den blev da også filmatiseret. Gu’ ve’ om ikke også “Til jord skal du blive” bliver til film.

Jeg giver gerne bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen og 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Anders Totland
Til jord skal du blive
Straarup & Co, 2023
176 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »