Drustrups Bogblog

Fra bogens
bagside:
Märtha Andersson drømmer om et sted,
hvor seniorer kan leve sammen og nyde tilværelsen. Nærmest en lille, gammeldags
by, hvor alle har det godt. En vintageby eller en glædesby måske? Eller hvorfor
ikke et oldekollerup? Der er bare det, at glædesbyen eller oldekolle-eldoradoet
sikkert vil koste kassen! Hun deler sine planer med de andre i
Pensionistbandens nye bolig, en forsømt villa på Djursholm i Danderyd. De behøver
penge, mange penge, for at kunne gøre livet lidt sjovere og bedre for de ældre.
Og hvorfor ikke følge det private erhvervslivs eksempel og uddele bonusser, men
til de lavtlønnede i omsorgssektoren?

Et spektakulært bankrøveri indbringer
Pensionistbanden over ti millioner kroner i sedler, fem guldbarrer, tre møntsamling
og en frimærkesamling, som går til. Med det rækker kun til at indrette en pram
i Stockholm med wellness, gourmetrestaurant og speeddating for seniorer. De beslutter
sig for at gå efter de store penge, og da de rejser til Saint-Tropez for at snøre
milliardærer blandt luksusyachterne, er det godt, at de hver især har en stor
portion livserfaring med i bagagen.

Min anmeldelse:
Året 2019 begynder med læsning og
anmeldelse af en bagatelagtig – men underholdende – bog. Jeg kan rigtigt godt
lide satire, humor og røverhistorier ind imellem andre enten mere seriøse eller
mere gruopvækkende bøger. Da jeg havde læst forfatterens første bog om
Pensionistbanden “Med kup og kaffelikør” og var blevet godt adspredt
og underholdt, ville jeg prøve med denne tredje bog på dansk om banden, selv om
jeg ikke havde læst den mellemliggende “Med rov i rollatoren”.

Jeg var en del mindre underholdt af
denne bog end af den første. Det virkede på mig, som om der var for lidt fokus
på det grundlæggende groteske og underholdende, for der er meget mere
interessant at fortælle om Pensionistbanden og deres helt særlige moral. I denne
bog er der kommet flere historier ind og flere effekter. Derfor får jeg det
indtryk, at det hele ikke hænger godt nok sammen og virker lidt overlæsset. Vel
er det rimeligt underholdende læsning undervejs – lidt som at se en tidlig film
med Olsenbanden – men bortset fra frustrationen over det jeg ikke fik,
efterlader bogen ikke det store indtryk

På bogens forside loves ”en samfundssatirisk
røverhistorie”. Røverhistorie: ja, men egentlig ikke ret meget samfundssatire,
selv om finanssvindlere, besparelser i omsorgssektoren samt østeuropæiske gangstere
spiller centrale roller.

Desuden mangler bogen den charme og
varme, jeg har fundet i de bøger, jeg har læst af Karin Brunk Holmqvist.

Måske lyder det for negativt, for som
tidligere skrevet blev jeg da underholdt undervejs, men er samtidig ærgerlig
over at det ikke skete i højere grad. Derfor bliver det ”kun” til 3 stjerner ud
af 5.

Catharina
Ingelman-Sundberg
Med fusk i fejemøget
People’s Press,
2018
415 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Det er så nemt at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi
evner at gøre det modsatte.

Bjørneby. I en snedækket skov i det høje nord ligger byen,
hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne
forsvinder. Dem, der bliver, drømmer om storhed og succes. I en sport,
ishockey! Men de husker også, at der er sket noget forfærdeligt på den
bekostning.

Veninderne Maya og Ana tilbringer sommeren på en afsides ø og
forsøger at glemme det, der er sket. Det lykkes ikke. Rivaliseringen mellem Bjørneby
og nabobyen Hed intensiveres, og en af byens unge hockeyspillere går rundt med
en hemmelighed. Hvis den bliver afsløret, må beboerne i Bjørneby tage stilling
til, hvad de er for en slags mennesker. Hvad Bjørneby egentlig står for. Det
siges, at volden kom til byen det år, men det er løgn. Den var der allerede.

Min anmeldelse:
Det er den afsluttende bog af 2 om Bjørneby og dens
beboere. Jeg var totalt fanget ind af historiens første bind “Bjørneby”
(læs mere her: http://blog.drustrup.dk/#post109),
og har siden ventet på fortsættelsen af beretningen om den lille by og folkene
der. Den første bog sluttede dramatisk efter en voldtægt og splittelse i den
lille by, og denne nye bog fortsætter direkte derefter, så det er ubetinget nødvendigt
at læse bøgerne i den rigtige orden.

“Os mod jer” foregår i månederne efter bind 1, og
der fortælles løbende, hvordan det siden går nogle af personerne, men det sker
helt uden at tage luften ud af historien. Det hele fortælles på fremragende vis
med såvel detaljer som overordnede linjer beskrevet på en måde, så min
interesse blev holdt fanget 100 %, og mit læsetempo blev sat ned, så nydelsen
ved at læse en god historie i et godt sprog blev forlænget.

Det er en gennemført kollektivroman, hvor de mange personer
– børn, unge og voksne – følges kronologisk gennem bogen. Samtidig fortælles
der om lokalpolitiske konspirationer og politikernes moral, om sportens
betydning for et steds identitet, om kærlighedens vilkår på forskellige måder,
om hooligans eller støttegruppe, om familieformer og om sammenhold samt om at
tage ansvar for sin egen situation og at stå ved, hvem man er – samt om de
konsekvenser alle valg har.

På den måde danner de mange enkeltpersoners oplevelser og
holdninger et flot og sammenhængende øjebliksbillede af et lille samfund. Jeg
sidder tilbage med et indtryk af Bjørneby som et aktuelt eksempel på en social
struktur i et samfund, der er noget i splid med sig selv om retning og indhold.
Det er samtidig et gribende og velformuleret indblik i mellemmenneskelige
relationer og deres konsekvenser. Stærk læsning!

Samlet set får de to bøger mine maksimale 5 stjerner!

Fredrik Backman
Os mod jer
People’s Press, 2018
497 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Fra bogens bagside:
The Savage Rose er uden sidestykke i dansk musikhistorie.
Gennem et halvt århundrede er gruppen gået deres helt egne veje. Kompromisløst
søgende har de – med de to nøglepersoner Thomas og Annisette Koppel i front –
skabt uforglemmelig musik.

For første gang præsenteres her den fulde historie om det
legendariske band fortalt af Annisette selv. En rejse gennem fem årtier, der
har ført orkestret og dets medlemmer fra store succeser som “Dødens
triumf” og “Wild Child” til en selvvalgt tilværelse uden for den
etablerede musikbranche, før de atter vendte tilbage til spotlyset med
“Black Angel”.

Bandets værdikamp har altid overskygget behovet for hitlisteplaceringer,
og deres historie er et fascinerende indblik i en verden af autenticitet, stålsat
retfærdighedskamp og magisk musik. En musik, som i dag lever videre med nye,
unge musikere, men stadig båret frem af Annisettes store stemme, der gør den til
en lige så gnistrende og vital oplevelse som for 50 år siden.

Min anmeldelse:
Bagsidetekstens store ord om stor og unik musik er på ingen
måde overdrevne! Nogle dyk ned i The Savage Roses store samling af musik var
for mig både en tur tilbage til ungdommens musikalske og en bekræftelse af
ordene. Det er storslået og unik musik, og det er på ingen måde muligt at
overdrive gruppens betydning for og status i dansk musik! Den historie fortæller
bogen på fremragende vis.

Det sker kronologisk og meget detaljeret, og det er både en
af bogens styrker og svagheder. Svaghed, fordi der af og til bliver mange
detaljer, så bogen bliver omfattende læsning, men der er jo også 50 års
mangfoldig aktivitet at dække. Styrke fordi alt bidrager til historiens dybde
og bredde.

Det sker med citat fra mange årenes medier og med citater
fra mange fra mange af de relevante personer i gruppens cirkler, men primært
med Annisette som kilde og fortæller. Det er den anden af bogens svagheder og
styrker. En svaghed fordi Anders Koppel ikke har villet medvirke direkte i
bogen, hvilket kunne have været rigtigt godt. En styrke fordi Annisette gør det
fremragende med både hjerte og hoved. Det kunne ikke gøre bedre.

Alt i alt er bogen meget mere domineret af dens styrker end
dens svagheder! Det er en fornøjelse at følge Annisettes og orkestrets
skiftende medlemmer på deres musikalske rejse gennem årtierne, samtidig at
blive ajour med udviklingen i musikbranchen. Det er desuden en god oplevelse at
læse den stærke og personlige historie om et dybt politisk engagement baseret på
retfærdighedssans og solidaritet – et engagement med væsentlig betydning for
orkestrets musikalske udtryk og karriere. De mange rigtigt gode fotos fra alle årene
underbygger det fine helhedsindtryk på bedste vis.

Udover de mange fans af The Savage Rose, må bogen være
helt nødvendig læsning for alle med interesse for dansk musikliv de seneste 50 år.

På grund af de overvejende styrker, skal bogen have 5
stjerner herfra.

Michael Gonzalez i samarbejde med
Annisette
Ild og frihed – 50 år med The Savage
Rose
Politikens Forlag, 2018
482 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Fra bogens bagside:
Italiensk vin er en dugfrisk og helt opdateret udgave af
den tidligere Politikens bog om italiensk vin.
Bogen er gennemrevideret med fuldstændig opdateret viden og alt det sidste nye,
som er godt at vide om de italienske vine.

Bogen er skrevet af førende eksperter: Paolo Lolli, chef
på restaurant “Casa d’Antino” og ejer af vinbutikken “Enoteca;
Arne Ronold, “Master of Wine””, stifter og redaktør af det
norske tidsskrift “Vinforum” og leder af “Nork Vinakademi”;
Ole Udsen, førende ekspert på Syditaliens vine samt Thomas Ilkjær, som udover
at være forfatter også er nogens faglige redaktør. Thomas Ilkjær er vinskribent
på Politiken og vinmagasiner i Skandinavien samt stifter og leder af
“Vinakademiet”.

Kommentarer og spørgsmål:
Selv om jeg har rejst i Italien og både der og herhjemme
har smagt meget – og ofte rigtigt godt – italiensk vin, så er jeg slet ikke
ekspert på området. Som bibliotekar med vinøse interesser har jeg fulgt med i
litteraturen på området, og har fulgt denne bog, siden 1. udgave kom i 2003 med
en anden titel og på kun 376 sider. Jeg har selvfølgelig studeret den udgave
lidt, og det samme gælder 2. udgaven fra 2008 på 408 sider.

Da denne 3. udgave kom, var jeg også nødt til også at
studere den, for der må være sket en del på de 10 år og med godt end 100 sider
mere. Det er der bestemt også, og ud over at være blevet lækrere som bogværk,
er der masser af både ny og opdateret viden.

MEN jeg har bedt om og har fået rigtig godt hjælp fra en
mere fagligt kvalificeret person nemlig en af mine faste vinpushere: vinhandler
Søren Holmsgaard fra Supervin i Hjørring. På billedet øverst står han med bogen
foran nogle supergode italienske vine på butikkens hylder.

Han er rigtigt god at få råd fra om (bl.a.) italiensk vin,
så før jeg giver ordet til ham, har han svaret på et par spørgsmål:

Er det værd at købe bogen i stedet for
1 eller flere flasker god, italiensk vin?
Når nu jeg er vinhandler, er det et ret ondsindet spørgsmål,
men jeg må svare ja

Hvilket italiensk vinhus / hvilken italiensk vin er din
favorit, og hvad syntes du om beskrivelsen af dem i bogen?
Min yndlingsproducent er Casanova di Neri, som jeg
selv har besøgt. De er lidt ”tyndt beskrevet”, men OK.

Søren Holmsgaards anmeldelse:
Indrømmet! Jeg er vild med italiensk vin – også i bogform!

Bogen “Italiensk vin” er flot indbundet og i et
flot design, der vil klæde enhver bogreol.

Rent visuelt er det en flot bog, og som fritidsfotograf er
det en glæde at se alle de smukke billeder.

Endnu bedre bliver det, når indholdet studeres. Der er
meget tekst at studere og mange oplysninger at fordøje, så det kunnet godt
havde været en tør omgang at komme gennem bogen. Men på de indledende sider
anbefales det heldigvis, at man bruger flydende studiemateriale, samtidig med
at man læser. Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig!

Bogen henvender sig både til elskeren og nyderen af
italienske vine, men kan også bruges, hvis du skal på rejse i det italienske.

Efter at have læst bogen er jeg både som vinhandler og som
vinelsker opdateret på nye trends for italienske vine mht. druesorter,
dyrkningsmetoder og klassifikationer.

Det er på alle måder en bog, som får de varmeste
anbefalinger herfra.

Italiensk vin
af Thomas Ilkjær, Paolo Lolli, Arne Ronold og Ole Udsen
Politikens Forlag, 2018
511 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Allan Karlsson sidder på Bali og tæller ned til sin hundred og et-års fødselsdag. Han keder sig næsten lige så meget som lige inden, han kravlede ud ad vinduet på plejehjemmet et år tidligere.

Vennen Julius gør sit bedste for at muntre ham op. Han beslutter, at Allans fødselsdag skal fejres i en luftballon lastet med et par flasker champagne. På dagen flyver Allan, Julius og champagnen af sted over åbent hav, men det går, som det går, de lander midt i Det Indiske Ocean. Nu er alt håb ude. Eller? Allan er nu engang Allan. Der er et skib i det fjerne. Nordkoreansk.

Min anmeldelse:
Alle, der har læst den foregående og forunderlige bog “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”, skal nødvendigvis også læse denne fortsættelse.

Og alle, der ikke har læst den første bog om Allan Karlsson, skal helt sikkert gå i gang med den og fortsætte med dette bind 2.

Fra begyndelsen var der slet ikke tale om, at der skulle komme en fortsættelse, men Allan Karlsson trænge sig så meget på hos Jonas Jonasson, at han måtte love Allan at skrive en fortsættelse. Læs den charmerende forklaring om baggrunden for fortsættelsen i det interview, Forlaget Modtryk har på dets hjemmeside HER:
https://modtryk.dk/interviews-list/jonas-jonasson-om-den-hundred-og-et-aarige-der-taenkte-at-han-taenkte-for-meget/

Jeg var meget, meget glad for bind 1 om den hundredårige med historien om hans utrolige oplevelser verden rundt som aktiv deltager i en lang række centrale begivenheder i verdenshistorien. Her møder han en perlerække af historiens nøglepersoner, men nok om den bog.

I den nye er synsvinklen helt anderledes, men lige så underholdende. I begyndelsen af bogen befinder Allan Karlsson sig på Bali sammen med sin ven, Julius, og pengene er næsten sluppet op, men den knibe slipper de ud af på deres sædvanlige heldige og usædvanlige vis, og så begynder løjerne.

Allan Karlsson får øjenene op for ny teknologi og fordyber sig i sin “sorte plade” – en iPad, der jo kan svare på alt, men som også får ham til at tænke. Det sker samtidig med, at han bliver indblandet i internationale konflikter om bl.a atomkraft og våbenoprustning samt politiske forhold verden rundt, men også absurde emner som svindel med aspargesdyrkning er med. Han møder en god del af de politiske ledere i dag – bl.a. et forrygende sjovt møde med Donald Trump, og den aktuelle og fremadskuende vinkel gør bogen endnu mere relevant og stærk læsning, end da Allan Karlsson mødte de historiske leder i løbet af hans første 100 år.

Bogen er på den måde ikke “kun” underholdende, men i lige så høj en bekymret status over verdens aktuelle skrøbelige tilstand og usikre fremtidsmuligheder. De synspunkter er af forfatteren lagt i munden på den 101-årige, og det virker rigtigt godt. I det afsluttende kapitel gør han situation op bl.a. sådan:

“Alt i alt var verden et bedre sted end for hundred år siden, også selvom udviklingen ikke så ud til at gå helt lige. Den gik op og ned i cyklusser. Så vidt Allan kunne bedømme, var udviklingen på vej ned. Der var risiko for, at det ikke ville vende igen, før tilstrækkeligt mange i tilstrækkelig lang tid havde opført sig tilstrækkeligt dårligt overfor hinanden.”

Han tænker også, at “sandheden tabte terræn samtidig med intelligensen”, og han bekymrer sig også over, at folk ikke længere taler med hinanden.

Samfundssatire med indbygget kritik af udviklingen på mange områder og planer samt absurde, morsomme og groteske situationer gør bogen til en fornøjelse at læse, og jeg vil da rigtigt gerne høre om Allan Karlssons tanker og oplevelser, når han engang er blevet endnu ældre.

Jeg kom i den forbindelse til at tænke på den 121-årige Jack Crabb, der på vanvittig morsom og tankevækkende måde gjorde status over både sit liv og USAs historie med bl.a. kritiske beskrivelser af behandlingen af landets oprindelige befolkning indianerne. Det skete i en af de bedste bøger, jeg har læst for mange, mange år siden, og som jeg jævnligt får frisket op, når Dustin Hoffman på uforglemmelig og mesterlig vis spiller rollen som Jack Crabb. Jeg tænker på bogen “En god dag at dø” af Thomas Berger. På engelsk er titlen “Little Big Man”. Bogen udkom på dansk første gang i 1964 og senest i 1994, mens filmen med samme titler havde premiere i Danmark i 1970.

Mon Allan Karlsson bliver lige så gammel som Jack Crabb? Det ville ikke gøre noget for mig, så det håber jeg på!

Bogen får mine maksimale 5 stjerner.

Jonas Jonasson
Den hundred og et-årige der tænkte at han tænkte for meget
Modtryk, 2018
374 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Turtle Alveston overlever. Hun er fjorten år gammel og bevæger sig frit gennem skovene ved den nordcaliforniske kyst. Vandløb, tidevandssøer, klippefremspring, alle er de hendes gemmesteder og hjem, og hun tilbagelægger uden modstand store afstande. Hendes fysiske verden er vidtstrakt, men hendes personlige rum er småt og forræderisk; siden hendes mor døde har Turtles karismatiske, ustabile far domineret hendes tilværelse og tvunget hende til at leve et isoleret liv. Hun har sin skole, hvor hun holder alle på afstand, og ellers kun sin far.

Men så møder Turtle den lidt ældre Jacob, som fortæller sjove anekdoter, bor i et stort, rent hus, og ser på Turtle med en hengivenhed, hun ikke før har oplevet. Og for første gang glider resten af verden ind i hendes perspektiv, og hun forstår, at tilværelsen er langt mere end hendes far.

Min anmeldelse:
Det har været en usædvanlig stor oplevelse at læse denne både gribende og barske historie, som er fortalt på en måde, så jeg blev fuldstændig fanget ind af bogen. Dertil kommer, at bogen er ualmindeligt velskrevet. En fantastisk debutroman fra en ung forfatter.

Turtle lever under ret specielle forhold bl.a. med fri adgang til skydevåben af alle slags, og hun forstår at bruge dem, og hendes skolegang er lige så speciel. Hendes strejfen rundt i naturen sker som flugt fra den barske hverdag, en hverdag der i løbet af bogen afsløres som en hel del mere barsk, end jeg havde forudset i begyndelsen.

I sikker stil og meget gribende hører vi om en hård periode i en stærk personlighed, en ung piges liv. Hvordan går det for den 14-årlige Turtle også efter bedstefaderens død, så hun nu er ladt helt alene med den dominerende og grænseløse far? Slipper hun fri af den isolation, som hendes far med rigeligt fast hånd har påtvunget hende? Det skal I så absolut selv læse, og forbered jer på en rigtig god oplevelse.

For en gangs skyld må jeg indrømme, at de uforbeholdne lovord fra aviser og en vis Stephen King er bestemt ikke er overdrevne: Mesterværk – Årets roman – En blændende bog – Forfatteren er et gudsbenådet talent.

Uden at ryste på hånden giver jeg bogen mine maksimale 5 stjerner og mine varmeste anbefalinger.

Gabriel Tallent
Min kæreste elskling
Hr. Ferdinand, 2018
409 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.