Fra bogens bagside: Det er tidlig morgen, da kommissær Montalbano bliver ringet op af Catarella angående et indbrud. Skal han virkelig tage sig af noget så banalt som et indbrud? Ja, svarer Catarella, for Augello har orlov, og Fazio tager sig af uro på torvet.
Det skal vise sig at være et alt andet end banalt indbrud. Faktisk dukker der flere indbrud op, begået efter samme skabelon og antagelig af den samme bande. Det drejer sig om tyveri af værdigenstande som malerier, rolex-ure og smykker hos beboere, som ud over boligen i Vigàta ejer et fritidshus. Og i alle tilfælde er tyvene kommet ind ved hjælp af nøglerne til boligerne, som de har stjålet, mens beboerne sov.
En af dem, der bliver bestjålet, er den underskønne Angelica, som Montalbano forelsker sig hovedkulds i. Det komplicerer opklaringsarbejdet, men heldigvis har han den altid rolige og diskrete Fazio ved sin side.
Min anmeldelse: Jeg har virkelig nydt den italienske stemning i mange af Camilleri bøger fra Sicilien med kommissær Salvo Montalbano som hovedperson. Han er en levemand, der aldrig nægter sig livets glæder i form af god mad og kvindeligt selskab. Han er desuden stadig en efterforsker, der ikke følger regler eller retningslinjer, men som ofte tager utraditionelle skridt i sine undersøgelser.
“Angelica’s smil” er bind 17 i serien, som jeg tidligere her på bloggen har anmeldt 6 bøger fra – senest “Skattejagten” https://blog.drustrup.dk/?p=2486. Jeg har også tidligere læst nogle af bøgerne, og med en så lang serie er det oplagt at se på, om der sker en udvikling undervejs, og om serien stadig holder.
Udvikling er der ikke meget af, så hvis du som krimilæser søger det i en lang serie, så sker der altså ikke meget nyt her. Montalbano er den uforbederlige person, der fortsætter med at være på tværs af sine chefer og stadig har de samme kollegaer, samt fortsætter med sit liv på samme måde som tidligere. På den måde er alt som sædvanligt.
Men holder serien så? Ja, afgjort, hvis du ønsker italiensk stemning, hyggeligt samvær med velkendte personer, så er der sikkerhed for en god læseoplevelse med varme og humor. Så jeg nød endnu en Montalbano-krimi.
Selve krimigåden er opklaringen af en serie mystiske indbrud blandt områdets velstillede borgere, så det er en relativt fredelig kriminalsag.
8 hyggelige skydeskivepoint.
Andrea Camilleri Angelicas smil Arvids, 2025 226 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: I 1947 er Jaffa Palæstinas vigtigste havneby, hvilket især skyldes eksport af appelsiner..
Subhi er trods sin unge alder, snart 16 som han ynder at sige, en dygtig mekaniker, hvilket han beviser ved at reparere vandingsanlægget i en engelskejet appelsinplantage.
Han er forelsket i Shams, men kærligheden har trange kår, ikke mindst da englænderne i 1948 opgiver mandatet over Palæstina og trækker sig ud af landet.
Jøder fra lande i Europa strømmer til Palæstina, som udråbes til staten Israel. Palæstinensiske familier bliver splittet og fordrives til de omliggende lande. Det gælder også Subhis og Shams’ familier.
Romanen er baseret på forfatterens samtaler i 2018 med 87-årige Subhi og 84-årige Shams.
Min anmeldelse: Det er en de stærkest påvirkende bøger, jeg har læst længe. Det er en uforglemmelig og ulykkelig kærlighedshistorie om to unges kærlighed, der umuliggøres af udefra kommende forhold. Men det er ikke mindst en uforglemmelig historie om følgerne af ulykkelige internationale beslutninger, der selv i dag har store ulykkelige konsekvenser for et utal af mennesker.
Handlingen foregår i det Palæstina, der, efter at England har opgivet sit styre af landet, bliver delt i en palæstinensisk og en israelsk del. Som det står et sted i bogen: “En ny nation var ved at blive født, mens en gammel nation blev knust.”
For ret hurtigt står det klart for den 15-årige Subhi og alle de øvrige palæstinensere, at Israel ikke vil følge de internationale aftaler om opdelingen af området. Jaffa bombes og annekteres, mens palæstinenserne jages væk fra Jaffa og mange andre steder, de ellers var blevet tildelt, og i stort tal bliver dræbt af israelske militser.
I bogens første 2/3 følger vi Subhi og hans liv i den periode, hvor alting ændrer sig, og hvor hans ungdomsliv med kærlighed og familieliv ødelægges. Det samme sker med den habit af engelsk tweed, han tjener ved at være en dygtig mekaniker og reparerer vandforsyningen til en appelsinplantage. Den habit er et symbol for ham på en lys fremtid, der så bliver lagt øde.
Habitten indgår i bogens engelske titel: “An English Suit & A Jewish Cow”, og den jødiske ko dukker op i sidste del af bogen, hvor vi følger Shams’ ulykkelige liv med bl.a. forfølgelse, arrestationer og sult. Under familiens flugt sammen med andre palæstinensere anklages de for at have slagtet en ko for at få noget at spise, og det får dramatiske konsekvenser.
Det er en historie med stærke personlige beskrivelser om oplevelser med overgreb og forfølgelse for de to centrale hovedpersoner og deres familier. Som beskrevet på bagsiden er bogen baseret på forfatterens samtaler med de to hovedpersoner, da de var blevet 87 og 84 år. Bogens egentlige handling afsluttes i 1951, men bogen afsluttes med et kort referat af, hvordan det siden gik for Subhi og Shams.
Forfatteren er palæstinenser, og hun afslutter bogen med denne udtalelse: At skrive en roman er ofte forbundet med en forventning om at skabe uforglemmelige hovedpersoner, en fængslende handling og en pirrende foruroligelse, i dette tilfælde en tragedie. For mig var den største udfordring ved at skrive denne roman at nedtone de tragiske begivenheder, som romanens to teenagere oplevede under Nakba i Palæstina i 1948.
Historien er selvfølgelig set fra forfatterens vinkel, men et faktacheck viser, at der er tale om helt sandfærdige forhold på den tid. Det er ikke et ensidigt partsindlæg, men en sand historie om forfølgelse og et helt folks diaspora – og her taler jeg ikke om det jødiske folk, der ganske vist også selv gennem tiden er blevet forfulgt og forsøgt udryddet. Her udsætter de et andet folk for det samme.
Det er således både en stærkt fortalt historie fra den tid, men i endnu højere grad en endnu stærkere historie, der i dag burde kunne bringe forståelse for baggrunden for, at situationen i Gaza og de øvrige palæstinensiske områder er så ulykkelig, som den jo er.
Uanset hvilken holdning man har til konflikten mellem Israel og det palæstinensiske folk eller i hele Mellemøsten i det hele taget, så burde bogen være pligtlæsning for rigtigt mange og udgangspunkt for samtale og diskussion f.eks. i læsegrupper og på gymnasieuddannelser ja faktisk mange andre steder.
Læs endelig bogen, som jeg gladelig giver mine maksimale 5 stjerner i form af gode Jaffa-appelsiner og endda tilføjer en ekstra, fordi det er en rigtig god og meget vigtig bog.
Suad Amiry Byens bedste mekaniker Arvids, 2025 228 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
PS Desuden vil jeg fortælle at jeg undervejs har talt og skrevet med forlæggeren bag forlaget Arvids, Karen Kristensen, der på et tidligt manuskriptniveau inden udgivelsen gerne bl.a. ville have min mening om bogen samt en vurdering af, om den skulle udgives, og om den kunne vække anstød.
Jeg var aldrig i tvivl om, at bogen var en vigtig og endda nødvendig udgivelse, for som jeg skriver i min anmeldelse, er det både en stærkt fortalt historie fra den tid, men i endnu højere grad en endnu stærkere historie, der i dag bør kunne bringe forståelse for baggrunden for, at situationen i Gaza og de øvrige palæstinensiske områder er så ulykkelig, som den jo er.
Dette er en dobbeltanmeldelse, da både jeg selv og bloggens faste gæsteanmelder Palle Thomsen ved en tilfældighed læste bogen stort set samtidig. Vi har læst den forskelligt, men overordnet er vi ret enige om konklusionen og antallet af skydeskivepointpoint.
Fra bogens bagside: Serena bor sammen med sin mand og deres to drenge i en lille by tæt på Pisa. Hun er familiens kalender, hun står for indkøb, husarbejde, børnenes skole- og fritidsaktiviteter.
Selv om hun indimellem synes, at den mentale byrde er hård, har hun fravalgt en erhvervskarriere. Hun er uddannet kemiker og arbejdede i en større virksomhed lige til den dag, da hun fik nok af, at mandlige kollegaer blev præsenteret med navn og titel, mens hun selv blev præsenteret som ”vores Serena”.
Energien til den travle hverdag henter hun i vandreture til en nærliggende skov. En dag ser hun musiklæreren fra børnenes skole indsmurt i blod. Ud over krudt kan Serena lugte noget andet. Hendes ekstreme lugtesans får betydning for opklaringsarbejdet.
Palle Thomsens anmeldelse: Marco Malvaldi er mest kendt for BarLume serien og jeg har med stor fornøjelse læst dem alle. Nu er han så startet på noget nyt sammen med sin hustru.
Det er en pudsig bog. Den lader hovedpersonen Serena tale direkte til læseren om alt, hvad hun tænker og foretager sig. Ind i mellem fik jeg undervejs følelsen af, at det kom lidt for tæt på min intimssfære.
Det er som i Italien og i italienske film – der tales meget. Også for meget ligegyldigt tale. Det er mere en hverdagsberetning end en krimi. Der sker et mord og så ikke så meget mere før til sidst i bogen.
Men alligevel fangede historien mig, og jeg endte med at blive grebet af hverdagslivet i landsbyen, småskænderierne med ægtemanden og veninderne, lærerne på den katolske skole ledet af nonner osv. Og så den noget specielle opklaring af mordet baseret på hovedpersonens mærkelige evne til at kunne genkende dufte og lugte.
En hyggelig og anderledes læseoplevelse, som jeg giver 8 ud af 10 skydeskivepoint.
Min – Per Drustrup Larsens – anmeldelse: Malvaldis krimiserie BarLume har jeg læst de fleste i og har bl.a. anmeldt “Det højeste kort” her: https://blog.drustrup.dk/?p=1881.
Denne nyeste bog på dansk har han skrevet sammen med sin kone, der er uddannet kemiker ligesom den ene af hovedpersonerne, Serena. Det sætter på flere måder sit præg på historien, da der er en god del sidespor med kemisk indhold og andre videnskabelige indfald. Den anden centrale hovedperson er den kvindelige efterforsker Corinna, hvis handlingsmønsters sidespor især beskriver hendes aktiviteter inden for politiet.
Begge bidrager til fortællestilens særlige og meget ordrige stil, hvor personernes tanker og udtalelser gengives detaljeret og ofte med længere digresessioner, der slet ikke bringer krimiplottet i centrum, men som til gengæld fortæller både bredt og detaljeret om dagliglivet i byen samt om forholdet til venner og familien.
Desuden lader forfatterparret jævnligt personerne tale direkte til læserne, og det fortællegreb har jeg sjældent set i krimier. Jeg bryder mig generelt ikke meget om det, men jeg synes, det fungerer OK lige i dette tilfælde sammen med de andre måder at berette på.
Resultatet er nemlig en hyggelig historie med god italiensk stemning og en mindre central krimigåde i form af et mord og et specielt opklaringsarbejde.
Jeg giver også 8 ud af 10 skydeskivepoint.
Marco Malvaldi og Samantha Bruzzone Den der standser er fortabt Arvids, 2025 306 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Marcel er på vej til en fodboldcamp i Sydfrankrig – tror han! For da bussen når frem, vågner han og ser til sin forbløffelse sneklædte bjerge. Han er steget på den forkerte bus og havner i en camp for miljøaktivister.
Heldigvis finder han sammen med Laila, Claudia og Roman. Snart opdager de fire venner, at der er noget galt. De to miljøforskere, der skal holde oplæg, begynder at opføre sig mærkeligt. Det skal vise sig at være en farlig opdagelse.
Min anmeldelse: Det er en spændende historie for børn og unge fra 12/13 år og op. Den er opbygget som en klassisk børnekrimi med en gruppe kloge børn, der afslører forbrydelser, men i forhold til tidligere, tilsvarende bøger som (blandt mange andre) serierne med Kim, Jan og De Fem, så er plottet og handlingen opdateret mht, temaer og tidsbillede.
En gruppe unge, der gennem nogle projekter og ideer har kvalificeret sig til at deltage i en camp med klimaet som emne, suppleres af Marcel. Som beskrevet på bagsiden er han kommet galt afsted med den forkerte bus, men lynhurtigt fabrikerer han med baggrund i sin fodboldinteresse en klimateori om at opsamle energi gennem spark på mål. Ganske finurligt og humoristisk.
Ret hurtigt fatter han og de nye venner mistanke om, at arrangørerne har en helt anden dagsorden, og voldsomme begivenheder begynder i campen. Den er placeret på en alpetop lidt som Ørnereden og en Bond-skurks hovedkvarter, og historien bliver til en fantasifuld actionhistorie.
Selvfølgelig skal den slags bøger ende med skurkenes fald og børnegruppe som helte. Det var jeg aldrig i tvivl om, så på den måde passer bogen fint ind i skabelonen. Ud over at være underholdende rummer nogen også en historie om magtstrukturer i den internationale energiverden i grøn retning, men især indenfor atomkraftbranchen og de olieproducerende lande.
Der skydes nogle genveje og tilfældigheder, som især voksne læsere vil falde over, men bogen vil være spændende, underholdende og tankevækkende for målgruppen. Med klimainteressen i målgruppen i tankerne vil det være oplagt at bruge den pædagogisk også. Den vil måske kunne lokke nogle ikke så meget læsende i gang med en bog.
Set som en børnebog vurderer jeg den til 8 skydeskivepoint.
PS: voksne læsere kan med fornøjelse give sig i kast med forfatterens krimier, hvoraf jeg har anmeldt flere – senest “Hvad vinbjerget gemte” https://blog.drustrup.dk/?p=2442
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Tiden er skruet tilbage til juli 2007, Rom er ramt af en tropisk hede, og Marina flytter hjemmefra, da hun opdager ægtemanden Roccos lyssky forretninger med Sebastiano, Brizio og Furio, småkriminelle barndomsvenner.
Samtidig med den ægteskabelige uoverensstemmelse konfronteres Rocco med drabet af to unge mænd. Roccos indre sporhund går i gang, skruppelløs og sandhedssøgende som altid.
Med hjælp fra sine kolleger og barndomsvenner optrævler han en international ring af narkobander, men må betale en meget høj pris for sine afsløringer.
Min anmeldelse: Jeg er rigtigt glad for, at jeg endelig fik læst bogen. Den har ligget på min ”skal-læses-hylde” siden udgivelsen – alt for længe.
Men først en slags advarsel: Det vil være synd at læse denne 5. bog i serien om den den specielle og herlige Rocco Schiavone som den første – men lige så synd ikke at læse den! Så gå i gang med hele den spændende og charmerende serie, som jeg har anmeldt tidligere – senest bind 4 “Det var i maj” her: https://blog.drustrup.dk/?p=1814.
I de første 4 bind er Rocco Sciavone bl.a. af disciplinære årsager tvangsforflyttet fra sit elskede Rom til Aosta-dalen i Norditalien, og i løbet af de bind afsløres dele af hans fortid, samtidig med at vi her følger hans arbejde med de lokale forbrydelser.
Titlen er en dag, der får afgørende betydning for vicepolitiinspektør Rocco Schiavones liv. Med dette bind 5 får vi mere at vide om hans forhistorie, for selv om bogen begynder og slutter i Aosta, er de korte afsnit kun en ramme om størstedelen af bogen, der foregår sommeren 2007 i Rom, og som rummer endnu mere om Roccos dramatiske og traumatiske fortid.
Samtidig med at man får gode indtryk fra Roms forskellige kvarterer, er det en spændende læseoplevelse at følge Roccos indsats med at opklare mordene på de to unge mænd og sammenhængen mellem dem. Rocco får sit at se til, men hjælpes af de gode kollegaer og hans 3 venner frem mod den endelige opklaring, men det slutter ikke med det. Noget skal hævnes, og her lægges grunden til Roccos traumer og baggrunden for hans forflyttelse til Acosta.
Bogen udkom på italiensk i 2016, og der er siden udkommet mange flere i serien om Rocco Schiavone, ligesom flere er lavet til tv-serier. Mon de næste bøger i serien også udkommer på dansk? Det håber jeg meget på, for jeg synes, de første 5 er rigtigt gode, og at Rocco er et dejligt bekendtskab.
Jeg giver gerne bogen 8 sikre skydeskivepoint og gentager min opfordring til at læse hele serien.
Antonio Manzini 7-7-2007 Arvids, 2023 328 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Der har i nogen tid været stille på stationen. Montalbano overvejer at tage et smut op til Lovin, men så sker der noget.
Det begynder med fundet af to næsten identiske Lolita-dukker. og en ung kvinde meldes savnet.
Samtidig modtager Montalbano det første af en række mystiske breve, som udfordrer ham til skattejagt. Uden større lyst går han i gang med at løse gåderne.
Men så får han en henvendelse fra en ung mand, Arturo, som er meget interesseret i skattejagten og ivrigt deltager i løsningen.
Min anmeldelse: Det er bind 16 i serien om den sicilianske kommissær Salvo Montalbano, hvoraf jeg tidligere har anmeldt de 5 – senest “Mågedansen” her https://blog.drustrup.dk/?p=1805 . Og der er endda 12 uoversatte bind mere i serien!
Ud over krimigådens indhold er der ikke meget nyt under bogens italienske sol, men det gør slet ikke noget! Igen var det en stor fornøjelse at læse en bog i serien alene for at opleve den italienske stemning og den finurlige humor samt for at møde den specielle Montalbano endnu en gang.
Krimigåden begynder med fundet af de to lolitadukker – den ene hos et ældre, dement par, der i mange år ikke havde forladt deres lejlighed, og så udvikler historien sig. En forsvinding, et mord og en gal morder bringer Montalbano i livsfare, mens også ud på en veritabel skattejagt. Montalbano sendes nemlig ud på en jagt ved hjælp af en række breve han får tilsendt. Med rimede vers og i kryptisk tekst giver brevene nogle ledetråde til, hvilken retning Montalbano skal bevæge sig i.
En rigtig spændende hyggekrimi med italiensk stemning – og igen 8 sikre skydeskivepoint ud af de 10 mulige.
Andrea Camilleri Skattejagten Arvids, 2024 235 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
