Fra bogens bagside: 1875. Imod al fornuft har den unge grevinde Jessie på sin bryllupsrejse indledt en hed affære med præstesønnen Johannes. Hun tror, hun er diskret, men selskabsdamen Adele gennemskuer, hvad der er på færde. Og på spil. Både for Egeskovs fremtid og for hende selv.
Grev Julius er blind for sin kones sidespring og higer bare efter hendes opmærksomhed. Begge kæmper de for at leve op til – eller turde modstå – den ældre generations forventningspres.
Også Oda nede i køkkenet prøver at finde fodfæste. Hun er avanceret til kokkepige, men hendes kulinariske ambitioner falder ikke i god jord hos den traditionsbundne husjomfru. I det hele taget er der blandt de øverste lag både oppe og nede en modvilje mod nybrud, hvilket også fattigkarlen Stig oplever, da han efter tre års fravær vender tilbage til egnen med penge på lommen og håbet om at vinde kærligheden.
Min anmeldelse: Bind 1 “Ulykkens år” anmeldte jeg her https://blog.drustrup.dk/?p=2326, hvor jeg virkelig nød at få den periode af danmarkshistorien beskrevet på den måde, og hvor selve historiens mange lag også fascinerede mig. Lidt som jeg i sin tid også blev fanget ind af tv-filmene med “Herskab og tjenestefolk”, og som jeg senere er blevet det af hele universet i “Downton Abbey”.
Derfor var jeg også spændt på, om jeg godt et år efter, jeg læste bind 1, ville blive lige så meget fanget ind, samt om det var muligt at komme ind i historiens brede persongalleri igen.
Mht. persongalleriet var det især i begyndelse en stor hjælp, at der først i bogen var en liste over alle kollektivromanens personer. Med den oversigt kom jeg fint ind i universet igen.
Mht. fascinationskraften så er den fuldt intakt! Jeg læste bogen over to omgange og fulgte personernes liv i alle samfundslag – helt fra fattiggården til konger og dronninger. Der er selvfølgelig især fokus på de to samfundsgrupper på Egeskov og de omkringliggende godser: adelen og tjenestefolk/køkkenpersonale.
For ikke at ødelægge kommende læseres oplevelse af bogen, vil jeg som sædvanligt i mine anmeldelser ikke referere handlingen. Men I skal vide, at man både får dele af samfundsudviklingen formidlet flot, og at alle personernes indbyrdes relationer beskrives dybt og troværdigt, så både tanker og gerninger virker overbevisende ægte. Bogen er skrevet så fortællingens intensitet holdes, samtidig med at man føler med og følger personerne. Det hele fortælles flot i skiftende, men alligevel sammenhængende scener fra de forskellige samfundslag. Det er filmisk drejet og sprogligt flot gjort.
Da bind 1 blev præsenteret, fortalte forlaget, at udgivelsen var planlagt som en trilogi, samt at den ville være udgangspunkt for en tv-serie i 6 afsnit med premiere i 2026. Der er ikke noget officielt meldt ud om tv-serien. Jeg venter spændt – men forhåbentlig ikke så længe – på at få suppleret min indre film med levende billeder!
En lille undren og et håb: Også ved udgivelsen af bind 1 fortalte forfatterne, at de havde personerne med deres udvikling og relationer beskrevet detaljeret indtil 1930’erne. Jeg vidste godt, de ikke ville så langt i de første 3 bind, men med det aktuelle tempo, når de ikke engang til 1900 i bind 3. Det havde jeg egentlig regnet med. Den positive side af det er så, at man kan håbe på endnu flere bind end den først planlagte trilogi. Med niveauet ville det også være noget godt at vente spændt på.
Fra bogens bagside og fra Saxo: Den store boomerbog fortæller om babyboomer-generationens levetid, der har budt på nogle af de største samfundsforandringer, vi har set.
“Vi blev født i et landbrugssamfund, men blev voksne i et industrisamfund. De fleste af os kom til at arbejde i service- og velfærdssamfundet eller i informationssamfundet, og nu er vi i færd med at takke farvel i den digitale tidsalder.”
Sådan skriver Gretelise Holm, årgang 1946, om de store babyboomber-årgange (født mellem 1946 og 1964). Hun skildrer udviklingen og kaster især sit skarpe blik på de store og gennemgående temaer, der har optaget hende som journalist og forfatter: krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger.
I Den store boomerbog tager Grelise Holm os med på den lange rejse, som boomerne har været på. De ydre historiske begivenheder er fælles, men det er også en personlig fortælling om egne erfaringer og vinkler på tiden, begivenhederne og den sammenhæng, de indgik og indgår i hen over otte årtier.
Min anmeldelse: Gretelise Holm er en erfaren forfatter, formidler og journalist. Ud over en stribe fagbøger, sine erindringer i 2 bind, mange børne- og ungdomsbøger, og en god del romaner for voksne har hun været journalist siden 1963.
I anledning af sin 80-års fødselsdag i år giver hun kapitler for hvert tiår sine synspunkter på periodens samfundsforhold og den udvikling, der har ført til udviklingen og resultatet. Som beskrevet på bagsiden er de overordnede emner krig og fred, social retfærdighed og ligestilling samt retssikkerhed i forholdet mellem stat og borger. De emner tager hun ved vingebenet på særdeles effektiv og grundig vis. Det sker ud fra hendes journalistiske artikler, da det hele foregik, men også på hendes personlige baggrund og senere refleksioner.
Det er velskrevne analyser af en lang række samfundsforhold, og uanset om man er enig med hende i vinklerne og valg af emner, så er alle kapitlerne rigtigt interessante. Desuden er de skarpe og kontante i argumentationen med mange henvisninger til fakta.
“Erfaren kvinde er god at gæste” må være mottoet for bogen, og det er også min oplevelse af bogen. Der er stof til mange overvejelser og diskussioner, så er du selv boomer, er det en meget oplagt bog at læse. Men det er den også for de mange yngre, der i bogen kan få opfrisket viden samt få viden om centrale emner i samfundsudvikling.
5 sikre stjerner af 5 mulige for det relevante indhold samt for den skarpe, personlige formidling.
Gretelise Holm Den store boomerbog : En personlig odyssé gennem otte årtier Frydenlund, 2025 328 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Jeg læste bogen relativt hurtigt, fordi jeg blev fanget af historien, men til en pause fandt jeg et passende bogmærke: et trefliget spænde fra vikingetiden.Jeg har fundet det med metaldetektor, og det er på vej til museet.
Fra bogens bagside: Danmark år 862.
For den unge skjald, Gunhild Ildtunge, udvikler den store offerfest i Lejre sig dramatisk.
Ovenpå nattens gilde findes en jarls søn med halsen skåret over i kongens hal. Tæt på ligger Gunhilds bror sovende, indsmurt i blod og med gerningsvåbnet ved sin side.
Det ligner en oplagt mordsag ved en hurtig rettergang.
Kun i allersidste øjeblik lykkes det Gunhild med hjælp fra den aldrende arabiske træl, svinepasseren og lægen Faysal at så tvivl om skylden og få udsat henrettelsen af broderen.
Gunhild og Faysal får ni døgn til at bevise hans uskyld, fange og bringe den rette morder tilbage til Lejre.
Det bliver en hæsblæsende jagt på tværs af riget. Lige i hælene på det umage makkerpar følger fire sortklædte ryttere, der har en helt anden dagsorden.
For Gunhild og Faysal er det et kapløb med døden…
Min anmeldelse: Jeg har set frem til at læse bogen, lige siden jeg hørte om den første gang. Det føltes som et lovende eksperiment at kombinere to gode historiefortællere med hvert sit udgangspunkt:
En fremragende faglig historieformidler med dyb viden om vikingetiden som arkæologen Jeanette Varberg, der også har vist stort talent som romanforfatter med “Enkernes land” – anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1466.
En fremragende og erfaren krimiforfatter som journalisten Jens Henrik Jensen med mange gode historier og spændende plots på samvittigheden, og som jeg har læst alle bøger af og anmeldt flere – her på bloggen er det blevet til de seneste 4 bøger i Oxen-serien senest “Pilgrim” her: https://blog.drustrup.dk/?p=1860
Resultatet af samarbejdet er blevet en stærk historie med troværdigt indblik i vikingetidens historie, dagligdag og stemninger samt et kig ind i brydningen mellem asetroen og kristendommen med et interessant internationalt udsyn. Det er også blevet en stærkt dramatisk historie om hævn, skjulte dagsordener, magtkampe på alle fronter og en nådesløs indsats mod fjender.
De to gennemgående hovedpersoner er nogle specielle figurer, der supplerer hinanden godt både som personligheder og med deres forskellige evner. De fungerer godt som omdrejningspunkter for de barske begivenheder, hvor et menneskeliv ikke regnes for ret meget.
Det hele er berettet i korte kapitler, hvor skiftende personer bidrager til at bringe handlingen videre med flere oplysninger om både tiden generelt og det aktuelle plotindhold. Altsammen i en veldrejet dramaturgi, der i sin grundstruktur ikke er overraskende, men placeringen i bogens tidsperiode gør det ekstra læseværdigt og spændende.
Som historieinteresseret kendte jeg en god del af den faglige substans bag bogen, men jeg lærte alligevel en del, og det var vildt interessant at få bogens videnskabelige indhold fortalt i romanform, helt uden at det tog magten fra spændingen. Balancen mellem arkæologens og krimiforfatterens indsats var for mig rigtig god!
Jeg håber, bogen får en bred læsekreds både blandt de historisk interesserede og dem, der sætter pris på en stærk, velskrevet og lærerig historie. For mig at se, ville den have en bedre chance for den sidste målgruppe, hvis der havde været en kort introduktion til perioden og magtforholdene. Jeg savnede den ikke selv, men kan godt forestille mig, at det ville understøtte læsningen for en del andre. En detalje, men alligevel.
Paralleller til andre danske forfatteres nyere og gode, historiske krimier/spændingsbøger er bl.a. Martin Jensens serier som f.eks. om Eske Little på middelalderens Fyn og Kristian Bang Foss’ historie fra bronzealderen: “Manden der bar solen” – anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=2212.
Også nordiske forfattere har bidraget med romaner om den ældre nordiske historie – f.eks. Jan Guillou i hans serie om korsridderen Arn, hvor der i øvrigt også er en muslimsk biperson med positiv indflydelse på datidens samfund, og Niklas Natt och Dags “Skæbnen og håbet” fra middelalderens Sverige/Danmark – anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=2805.
Vil du rejse tilbage til vikingetiden i nutidens Danmark, så er “Turen går til vikingetiden” en god rejseguide – anmeldt her: http://blog.drustrup.dk/#post118.
Jeg kan anbefale dem alle – også denne bog af Varberg & Jensen! Jeg rater den som historisk krimi/thriller til 8 skydeskivepoint og som roman til 4 stjerner. Jeg ser meget frem til kommende historier om Gunhild og Faysal og vikingetiden.
Jeanette Varberg og Jens Henrik Jensen Blodspor (Frænde-serien; 1) Politikens Forlag, 2025 384 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra forlagets beskrivelse: Eivind, Bruno, Vigga og Kim er helt almindelige mennesker, der drømmer om mere, end der lå i kortene. Vi følger dem fra 60’ernes oprør, autoritetsfald og velfærdsboom, over 70’ernes krise i samfund og samværsformer til 80’erne, hvor både uskylden og det moralske kompas ryger. Romanen tager os med ind i det nybyggede parcelhus og det udsyrede kollektiv, ud på byggepladsen og fabrikken, til Afghanistan med kufferten fuld af hash og om bord i shippingbranchens eventyrlige Wild West.
Eivind er en ung, dygtig og driftig elektriker, der knokler løs i 1960’ernes opsving. Han er gift med Vigga, der er ufaglært syerske, og de har børnene Kim og Hanne. Efter fyraften laver Eivind og hans svoger Bruno penge på sort arbejde, og de drømmer begge om en mere strålende fremtid for sig selv og deres familie. Eivind drømmer om at få eget hus og eget firma, Bruno fantaserer om den helt store fidus, og Vigga længes mest bare efter noget andet og bedre. Og så er der drengen Kim, der vokser op med kærlighed, knæk og kriser og som ung mand øjner en mulighed for at gøre sig fri af det hele.
Strøm er en barsk og bevægende roman, der med sort humor fortæller om en dansk families drømme, håb og almindelige mislykkethed.
Min anmeldelse: Mens jeg læste bogen, blev jeg mere og mere sikker på, at den i høj grad var bygget på forfatterens egen familie, og det blev jeg bekræftet i til sidst i bogen.
Overordnet blev jeg rigtigt godt underholdt og kom helt i nostalgisk humør, fordi det er nogle interessante tidsbilleder fra perioden 1967-1987, forfatteren beskriver. Det bringer gamle erindringer frem og skabte indre billeder. På den måde er det en hyggelig bog at læse. Det er også nogle markante personer, der beskrives meget grundigt dog oftest med begrænset sympati. F.eks. er Jørgen Ryg også med som partner til et af familiemedlemmerne og beskrevet detaljeret som alkoholiker.
Det er dynamikken mellem personerne samt beskrivelserne af begivenhederne i de forskellige perioder, nogen begiver sig igennem, men når forfatterens undervejs forfalder til at bringe rigtigt mange detaljer, skifter bogen i de afsnit stil til nærmest at være en faktuel historiebog, og det er lidt ærgerligt. Men som sagt blev jeg overordnet godt underholdt, samtidig med at bogen er tankevækkende.
Sure Gamle Mænd Bogen var septemberbogen i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i, men jeg kunne desværre ikke være med, da den mødtes for at snakke om bogen, men har bagefter bl.a. fået denne tekst:
Vi var enige om, at ‘Strøm’ var underholdende læsning. Vi genoplevede vores ungdom og de begivenheder, der fyldte meget i vores bevidsthed og medierne. Muligvis for meget København. Det er påfaldende, at stort set alt fra medierne opleves af karaktererne – selv Jagtvej 66 og den historiske fodboldkamp grundlovsdag mod Sovjetunionen. Generelt var karakterernes svagheder tydeligt beskrevet, og derfor kunne det som læser være svært at holde af dem. Vi tog en særlig runde omkring Jytte og hendes totale svigt af Bruno sammenholdt med hendes fortvivlelse ved hans begravelse. Hun var død (og uden børn), da Michael Holbek skrev romanen, og han havde derfor frit spil til et karaktermord.
Jeg giver gerne bogen 4 stjerner ud af 5 mulige.
Michael Holbek Strøm Politikens Forlag, 2022 416 sider
Et så stort projekt, som det Politikens Forlag har sat i gang med Egeskov Slot som omdrejningspunkt, kræver en introduktion. I første omgang til udgivelsen af bind 1 i en planlagt romantrilogi.
Oplysning til læserne Efter min anmeldelse var udsendt, fik jeg denne mail fra en kendt dagbladsanmelder, der ikke deltog i arrangementet på Egeskov:
Undskyld mig men at du har mødt herskabet og de to forfattere på Egeskov ved et reklamefremstød for bogen, skal vel ikke spille ind i din anbefaling af den? Læsere som ikke har haft den ære, skal vel have din anbefaling ene og alene ud fra din læsning af værket. Eller er du ren reklamesøjle?
Derfor denne kommentar: Ingen af mine anmeldelser af en bog påvirkes – negativt eller positivt – i sin vurdering pga. merchandise tilsendt sammen med bøgerne eller deltagelse i bloggermøder eller andre arrangementer som forfatterinterviews på Krimimessen.
Det sker derimod af og til, at jeg ved mødet med forfatteren bliver klogere på intentionerne og baggrunden for bogen, og det bidrager til den beskrivelse, jeg kan formidle af bogen. Således også i tilfældet med “Ulykkens år” (Egeskov; 1). Inden mødet, som jeg beskriver inden min anmeldelse, havde jeg læst bogen, havde dannet mig min mening om den og havde skrevet store dele af selve anmeldelsen.
Det, jeg hørte om bogen og hele projektet, er holdt ude af selve anmeldelsen, men bidrager for mig at se til at få og videregive et bedre indtryk af bogen. Jeg er jo godt klar over, at arrangementer af den type er et reklamefremstød, men deltagelsen har ikke influeret på indholdet i min anmeldelse af bogen. Jeg mener således, at præmisserne for min ærlige og neutrale anmeldelse er lagt åbent frem.
Introduktion: En god uges tid inden inden seriens første bog udkom, var jeg sammen med en del andre bogbloggere og bogfolk inviteret af Politikens Forlag til præsentation i riddersalen på Egeskov Slot af projektet. Her fik vi en fin introduktion til bogen gennem en rigtig god snak mellem ejeren af “det lille røde hus” (Egeskov Slot), grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, bogens to forfattere, Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, og den ene af bogens to forlagsredaktører, Mille Haynes.
Initiativet til hele projektet kom fra Politikens Forlag, der i første omgang havde planlagt en trilogi med forskellige forfattere til de tre bøger, men da de to forfattere bag bind 1 mødtes, faldt brikkerne for dem så meget på plads, at de overbeviste forlaget om, at de sammen kunne skrive alle tre bind. Senere vil set så vise sig, hvad der sker efter de tre bøger. Der er mulighed for mange, mange flere. Forfatterne fortalte nemlig, at de har skitseret fremtiden for de mange personer i bogen (der er 49 på listen forrest i bogen, og flere kommer helt sikkert til), og dermed har de også lagt detaljerede linjer ud for begivenhederne – helt frem til 1930! Det har de gjort for at sikre, at det, personerne gør og oplever i de første bind, hænger optimalt sammen med de fremtidige begivenheder. I filmverdenen hedder det vist continuity.
Og apropos filmverdenen så er forberedelserne af en filmatisering af serien også langt fremme, men det var endnu for tidligt at fortælle nogle detaljer. Et par spørgsmål fik vi dog svar på. Det forventes, at det bliver en tv-serie i 6 afsnit, at der nok bliver premiere i 2026, samt at det ikke bliver Anne-Grethe Bjarup Riis, der skal være instruktør eller manuskriptforfatter.
Hun og Thomas Rydahl fortalte om samarbejdet, hvor de fordelte scener i bogen mellem sig og efter at have diskuteret muligheder skrev ud fra deres detaljerede beskrivelser. Derefter læse de hinandens stoffet og arbejdede videre derfra sammen med forlagsredaktørerne. Thomas Rydahls erfaringer med en skrive ud fra handling og plot suppleredes af Anne-Grethe Bjarups Riis mere filmiske blik for scener og billeder.
Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille fortalte levende og engageret om samarbejdet med både Politikens Forlag og forfatterne. Han og prinsesse Alexandra havde fået manuskriptet at se, men ud over nogle faktuelle småting, som en detalje om jagt på den tid, havde de ikke haft nogen indflydelse på indholdet i romanen. De har fortalt om historien mange generationer tilbage og har vist rundt overalt på slottet. De har haft fuld tillid til, at forfatterne tegnede et billede af tiden, stedet og familien, der var tro mod virkeligheden, samtidig med der var masser af rum til at digte til og finde på. De var rigtigt glade for resultatet og glædede sig til det fremtidige samarbejde. De har også bidraget til, at tidsbilledet er blevet så tæt på det korrekte som muligt.
Fra bogens bagside: 1874. En frostklar morgen i april ankommer 18-årige Oda til Egeskov Slot for at begynde sit nye liv som stuepige. Det er en stor dag. Den unge baron skal forloves, og der er brug for alle hænder i køkkenet. Helt fra morgenstunden bobler huset af forventning både oppe og nede.
For baronens lillesøster, Jessie, er det også en stor dag. Hun mødes i al hemmelighed med sin udkårne, præstesønnen Johannes. I et kådt øjeblik kommer hun til at love sit hjerte væk, uvidende om, at der samme aften vil indtræffe en tragisk hændelse, der vender op og ned på hendes liv.
Herskabets genvordigheder er meget langt væk for staldknægten Stig. For ham handler det bare om at klare sig igennem til næste dag – og måske finde et øjeblik til at imponere den søde malkepige. Men da baronessen beder ham om en tjeneste, hvirvles han uforvarende ind i et farligt trekantsdrama, som risikerer at koste ham pladsen på slottet.
Min anmeldelse: Denne første roman i serien foregår i løbet af et år og begynder i 1874. I bogen præsenteres seriens mange personer gennem 6 afsnit med hvert sit tema. Der bruges således en del plads på at beskrive lokaliteter, miljøer, detaljer og personernes tanker og indbyrdes samspil. Denne grundlæggende præsentation er en forudsætning for forståelse af historiens forløb, og selv om den fylder en del, så fungerer det rigtigt godt at følge de mange skæbner.
Det er en dramatisk historie om kærlighedens svære betingelser og om livsvilkårene sidst i 1800-tallet – begge dele beskrevet på tværs af klasser.
Historiens forskellige elementer, der kort skitseres på bagsiden, hænger godt sammen, og selvfølgelig slutter bogen med et par scener, hvor nogle af personerne ender i situationer, der må stå uafklarede for læserne til næste bind, og det bliver rigtigt interessant at finde ud af, hvor det fører personerne hen.
Under læsningen dannedes der hos mig mange indre billeder, så det oplevedes lidt som at se en film, hvor der krydsklippes kronologisk mellem forskellige scener, som foregår blandt adelen, blandt de ansatte inde på slottet samt hos arbejderne og familierne i landbruget på og omkring slottet. På den måde kommer man både upstairs og downstairs, og der er klare paralleller til serier som Downton Abbey, Belgravia og netop Upstairs Downstairs (dansk titel: Herskab og tjenestefolk).
Jeg er helt sikker på, at Egeskov-serien vil blive elsket af alle de mange læsere af historiske romaner, som udover at fortælle en god historie på en fængslende måde, også formidler historisk viden.
Jeg er endnu mere sikker på, at Egeskov-serien vil blive elsket af alle de mange, der med stor entusiasme har fulgt familierne i bl.a. de nævnte store serier. Jeg er også sikker på, at interessen vil blive endnu større, når tv-serien bliver sendt. Indtil da kan man læse bogen – og de følgende bind, hvor bind 2 forventes udgivet næste år, og så er det oplagt i mellemtiden at lade turen gå til Sydfyn for at besøge fascinerende og flotte Egeskov Slot.
Det bliver til mine maksimale 5 stjerner for både forlagets initiativ til det store projekt, bogen er første del af, og for selv romanen.
Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl Ulykkens år (Egeskov ; 1) Politikens Forlag, 2024 441 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Da fundet af guldskatten fra Vindelev blev offentliggjort, medførte det enorm national og international opmærksomhed på grund af dens omfang, og især fordi den blandt de godt 800 gram guld rummede enestående og fantastisk flotte ting fra 500-tallet.
Som både historisk interesseret og som amatørarkæolog med metaldetektor og mange gode fund som resultat, er jeg klar over, at Vindelevskatten er noget helt ekstraordinært.
Jeg læste den gang, hvad der kom i medierne om fundet, og har også fulgt med i faglige fora. Da Vindelevskatten i 2022 var udstillet på Vejle Kunstmuseum, kørte jeg derned for at se udstillingen. En stor oplevelse.
En collage med nogle af mine billeder fra udstillingen i Vejle
Jeg har også set de to dramadokumentariske udsendelser, som er blevet bragt på DR, men de skuffede mig meget, fordi de i formen med oldnordisk tale og alt for lange teaterlignende sekvenser overdramatiserede baggrunden for fundet. Endelig fokuserede de urimeligt meget på diskussionen af, hvem af de to findere, der skulle krediteres for fundet. Den konflikt blev blæst langt ud af proportioner og fjernede fokus fra sagen reelle indhold: De mange flotte dele, Vindelevskatten rummer.
Derfor var jeg rigtig glad, da jeg hørte, at den ene af finderne havde lavet en bog om Vindelevskatten sammen med sin kone. Her er en anmeldelse af bogen.
Fra bogens bagside: “Det er på højde med Guldhornene” “På en skala fra 1-10 er det en 12’er” Således har en af de førende eksperter udtalt sig om Vindelevskatten, der blev fundet i juledagene 2020.
Skattens indhold placerer dens ejer i datidens elite, dermed kan den være tegn på, at der i germansk jernalder har boet en stormand med europæiske forbindelser i Vindelev. Der er guldbrakteater af hidtil uset størrelse, hvor en af dem indeholder verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin – og ikke at forglemme: fore sjældne romerske guldmedaljoner, den ældste fra år 326 eller 337.
Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård, hvor Jørgen og Hanne bor i dag. Bogen giver et førstehåndsindtryk i Jørgen og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og det historiske vingesus.
Den svarer på spørgsmål som: Hvordan er det at vente i otte måneder – i dyb hemmelighed – på en arkæologisk efterudgravning? Hvordan foregår sådan en efterudgravning? Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling? Samt – ikke mindst – hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtgårds jorder.
I bogen beskrives hver enkelt genstand, og med en række artikler af forskellige forskere får man et overblik over deres foreløbige resultater og vurderinger.
Min anmeldelse: I 4 kapitler med hver sit fokus formidles alle sider – personlige, faglige og historiske – ved fundet af Vindelevskatten sådan:
Kapitel 1 rummer personlige beretninger fra ene af finderne, Jørgen Antonsen, der også er jordejeren og den ene af bogens forfattere, om Vindelev og oplevelser ved fundet af de mange dele.
Kapitel 2 rummer historien om, hvordan fundet er kommet fra marken via konserveringsværkstederne til museernes montrer. De afsnit er skrevet af bogens anden forfatter.
Kapitel 3 er det største og det mest umiddelbart spændende. Her beskrives alle fundets dele systematisk og enkeltvis. Det sker ved, at eksperter fra forskellige fagområde hver for sig grundigt beskriver fundene, og deres beskrivelser er spækket med flotte fotos. Her bringes nogle artikler, hvor størstedelen har været bragt i arkæologiske fagtidsskrifter, men hvor er det godt, at de her er samlet til en aktuel foreløbig status over forskningen i Vindelevskatten. Foreløbig status fordi fundet vil blive forsket i mange år endnu pga. dets vigtighed og omfang.
Kapitel 4 er med korte betragtninger af familien – de to forfattere og datteren – på gården, hvor fundet blev gjort. Her beskriver de nogle initiativer, de har gjort for at formidle fundet og Vindelev. Bogens sidste afsnit er en lyrisk fantasi over en markvandring.
Bogens styrke er dens bredde med stof lige fra det personlige til det dybt faglige, samt at bogens mange fotos er rigtigt gode. Desuden er teksterne flydende og flot formidlende. Tilsammen gør det bogen til oplagt læsning for en meget bred læserskare af historisk interesserede. Kan varmt anbefales.
Den eneste mangel, jeg faldt over, var, at den anden finder, Ole Ginnerup Schytz, kun nævnes ganske, ganske kort i bogen og slet ikke kommer til orde. Havde hans synspunkter været med i bogen, ville den have været mere komplet. Han var til gengæld med i de 2 ikke særligt gode tv-udsendelser, jeg nævnte i begyndelsen. Har guldet skabt spild, jalousi og uvenskab blandt barndomskammeraterne i stedet for fælles glæde over et enestående fund?
Bogen skal selvfølgelig have mine maksimale 5 (guld)stjerner!
Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinussen Vindelevskatten – et sted – et fund Trykværket, 2024 165 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
