Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinsson: Vindelevskatten – et sted – et fund

Alt muligt andet godt Posted on 16 maj, 2024 21:19

Da fundet af guldskatten fra Vindelev blev offentliggjort, medførte det enorm national og international opmærksomhed  på grund af dens omfang, og især fordi den blandt de godt 800 gram guld rummede enestående og fantastisk flotte ting fra 500-tallet.

Som både historisk interesseret og som amatørarkæolog med metaldetektor og mange gode fund som resultat, er jeg klar over, at Vindelevskatten er noget helt ekstraordinært.

Jeg læste den gang, hvad der kom i medierne om fundet, og har også fulgt med i faglige fora. Da Vindelevskatten i 2022 var udstillet på Vejle Kunstmuseum, kørte jeg derned for at se udstillingen. En stor oplevelse. 

En collage med nogle af mine billeder fra udstillingen i Vejle

Jeg har også set de to dramadokumentariske udsendelser, som er blevet bragt på DR, men de skuffede mig meget, fordi de i formen med oldnordisk tale og alt for lange teaterlignende sekvenser overdramatiserede baggrunden for fundet. Endelig fokuserede de urimeligt meget på diskussionen af, hvem af de to findere, der skulle krediteres for fundet. Den konflikt blev blæst langt ud af proportioner og fjernede fokus fra sagen reelle indhold: De mange flotte dele, Vindelevskatten rummer.

Derfor var jeg rigtig glad, da jeg hørte, at den ene af finderne havde lavet en bog om Vindelevskatten sammen med sin kone. Her er en anmeldelse af bogen.

Fra bogens bagside:
“Det er på højde med Guldhornene”
“På en skala fra 1-10 er det en 12’er”
Således har en af de førende eksperter udtalt sig om Vindelevskatten, der blev fundet i juledagene 2020.

Skattens indhold placerer dens ejer i datidens elite, dermed kan den være tegn på, at der i germansk jernalder har boet en stormand med europæiske forbindelser i Vindelev. Der er guldbrakteater af hidtil uset størrelse, hvor en af dem indeholder verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin – og ikke at forglemme: fore sjældne romerske guldmedaljoner, den ældste fra år 326 eller 337.

Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård, hvor Jørgen og Hanne bor i dag. Bogen giver et førstehåndsindtryk  i Jørgen og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og det historiske vingesus. 

Den svarer på spørgsmål som:
Hvordan er det at vente i otte måneder – i dyb hemmelighed – på en arkæologisk efterudgravning?
Hvordan foregår sådan en efterudgravning?
Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling?
Samt – ikke mindst – hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtgårds jorder.

I bogen beskrives hver enkelt genstand, og med en række artikler af forskellige forskere får man et overblik over deres foreløbige resultater og vurderinger.

Min anmeldelse:
I 4 kapitler med hver sit fokus formidles alle sider – personlige, faglige og historiske – ved fundet af Vindelevskatten sådan:

Kapitel 1 rummer personlige beretninger fra ene af finderne, Jørgen Antonsen, der også er jordejeren og den ene af bogens forfattere, om Vindelev og oplevelser ved fundet af de mange dele.

Kapitel 2 rummer historien om, hvordan fundet er kommet fra marken via konserveringsværkstederne til museernes montrer. De afsnit er skrevet af bogens anden forfatter.

Kapitel 3 er det største og det mest umiddelbart spændende. Her beskrives alle fundets dele systematisk og enkeltvis. Det sker ved, at eksperter fra forskellige fagområde hver for sig grundigt beskriver fundene, og deres beskrivelser er spækket med flotte fotos. Her bringes nogle artikler, hvor størstedelen har været bragt i arkæologiske fagtidsskrifter, men hvor er det godt, at de her er samlet til en aktuel foreløbig status over forskningen i Vindelevskatten. Foreløbig status fordi fundet vil blive forsket i mange år endnu pga. dets vigtighed og omfang.

Kapitel 4 er med korte betragtninger af familien – de to forfattere og datteren – på gården, hvor fundet blev gjort. Her beskriver de nogle initiativer, de har gjort for at formidle fundet og Vindelev. Bogens sidste afsnit er en lyrisk fantasi over en markvandring.

Bogens styrke er dens bredde med stof lige fra det personlige til det dybt faglige, samt at bogens mange fotos er rigtigt gode. Desuden er teksterne flydende og flot formidlende. Tilsammen gør det bogen til oplagt læsning for en meget bred læserskare af historisk interesserede. Kan varmt anbefales. 

Den eneste mangel, jeg faldt over, var, at den anden finder, Ole Ginnerup Schytz, kun nævnes ganske, ganske kort i bogen og slet ikke kommer til orde. Havde hans synspunkter været med i bogen, ville den have været mere komplet. Han var til gengæld med i de 2 ikke særligt gode tv-udsendelser, jeg nævnte i begyndelsen. Har guldet skabt spild, jalousi og uvenskab blandt barndomskammeraterne i stedet for fælles glæde over et enestående fund?

Bogen skal selvfølgelig have mine maksimale 5 (guld)stjerner!

Jørgen Antonsen og Hanne Pagh Martinussen
Vindelevskatten – et sted – et fund
Trykværket, 2024 
165 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Kristian Bang Foss: Manden der bar solen

Alt muligt andet godt Posted on 23 mar, 2024 20:31

Fra bogens bagside:
Limfjorden i bronzealderen. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Manden der bar solen er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Min anmeldelse:
Som meget historisk interesseret var jeg nysgerrig på, hvordan denne roman beskrev livet i bronzealderen. Jeg har før læst romaner, der foregik i oldtiden og har ikke været lige glad for dem både med hensyn til den historie, de ville fortælle, og for selve det historiske indhold og dets niveau i forhold til faktisk viden. Derfor var jeg spændt på begge dele i denne bog. 

Kort fortalt så blev jeg på begge områder både underholdt og imponeret.

Mht. det historiske grundlag så har forfatteren selvfølgelig fabuleret frit og kunstnerisk, da kilderne fra bronzealderen, som gik fra 1700 år til 500 år før vor tidsregning, ikke er skriftlige, men overvejende baseret på fund og forskning. Han har fået hjælp af flere sprogforskere, historikere og arkæologer, hvor sprogforskerne har leveret grundlaget for de særegne navne – navne jeg lige skulle vænne mig til at læse, og som tilfører bogen endnu et lag historisk autencitet.

Mht. handlingen og den historie, bogen fortæller, så er det en rå historie med mange barske opgør, og der er nogle ret voldsomme scener. De foregår som opgør internt i familierne, som ritualer i forbindelse med religiøse og traditionelle begivenheder eller i kampe mod fjender fra andre stammer og fjerne steder. Bogens lokation er et sted i Limfjorden, og her udspiller en del af handlingen sig, men den ene af de to tvillingebrødre har tidligere boet en periode langt oppe ad en af de tyske floder – sikkert Rhinen. I bogen vender han hjem derfra for senere at tage på togt dertil igen. De rejser er barske ture og illustrerer rigtigt godt kulturforskellene og konsekvenserne af den geopolitiske udvikling på den tid.

Alt i alt en voldsom bog der på fremragende vis fortæller en voldsomt fascinerende historie om en af de centrale oldtidsperioder i udviklingen af det danske samfund. Oplagt læsning for alle historisk interesserede samt alle med sans for at nyde godt forfatterskab.

Mine maksimale 5 stjerner er en selvfølge! 

Kristian Bang Foss
Manden der bar solen
Gyldendal, 2023
433 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: 
En dag jeg var på farten, hørte jeg i bilen det meste af et interview med Kristian Bang Foss på P1 om bogen. Jeg har siden hørt resten, for det var ret interessant. Hør selv her: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-med-svaerd-og-penis-11032303463

PPS:
Hvis man nu vil vide mere faktuelt om bronzealderen og de ofringer af bronzeting, der er med i bogen, og som i dag findes og kaldes depotfund, så kan man læse om et fund her: https://viborgmuseum.dk/arkaeologi/gaardsdal-depot