Fra bogens bagside:
Limfjorden i bronzealderen. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Manden der bar solen er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Min anmeldelse:
Som meget historisk interesseret var jeg nysgerrig på, hvordan denne roman beskrev livet i bronzealderen. Jeg har før læst romaner, der foregik i oldtiden og har ikke været lige glad for dem både med hensyn til den historie, de ville fortælle, og for selve det historiske indhold og dets niveau i forhold til faktisk viden. Derfor var jeg spændt på begge dele i denne bog. 

Kort fortalt så blev jeg på begge områder både underholdt og imponeret.

Mht. det historiske grundlag så har forfatteren selvfølgelig fabuleret frit og kunstnerisk, da kilderne fra bronzealderen, som gik fra 1700 år til 500 år før vor tidsregning, ikke er skriftlige, men overvejende baseret på fund og forskning. Han har fået hjælp af flere sprogforskere, historikere og arkæologer, hvor sprogforskerne har leveret grundlaget for de særegne navne – navne jeg lige skulle vænne mig til at læse, og som tilfører bogen endnu et lag historisk autencitet.

Mht. handlingen og den historie, bogen fortæller, så er det en rå historie med mange barske opgør, og der er nogle ret voldsomme scener. De foregår som opgør internt i familierne, som ritualer i forbindelse med religiøse og traditionelle begivenheder eller i kampe mod fjender fra andre stammer og fjerne steder. Bogens lokation er et sted i Limfjorden, og her udspiller en del af handlingen sig, men den ene af de to tvillingebrødre har tidligere boet en periode langt oppe ad en af de tyske floder – sikkert Rhinen. I bogen vender han hjem derfra for senere at tage på togt dertil igen. De rejser er barske ture og illustrerer rigtigt godt kulturforskellene og konsekvenserne af den geopolitiske udvikling på den tid.

Alt i alt en voldsom bog der på fremragende vis fortæller en voldsomt fascinerende historie om en af de centrale oldtidsperioder i udviklingen af det danske samfund. Oplagt læsning for alle historisk interesserede samt alle med sans for at nyde godt forfatterskab.

Mine maksimale 5 stjerner er en selvfølge! 

Kristian Bang Foss
Manden der bar solen
Gyldendal, 2023
433 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: 
En dag jeg var på farten, hørte jeg i bilen det meste af et interview med Kristian Bang Foss på P1 om bogen. Jeg har siden hørt resten, for det var ret interessant. Hør selv her: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-med-svaerd-og-penis-11032303463

PPS:
Hvis man nu vil vide mere faktuelt om bronzealderen og de ofringer af bronzeting, der er med i bogen, og som i dag findes og kaldes depotfund, så kan man læse om et fund her: https://viborgmuseum.dk/arkaeologi/gaardsdal-depot