Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Lotte Kirkeby: Resten af sommeren

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 18 apr, 2024 20:23

Bogen var marts måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i. Vi læste den som forberedelse til OrdKraft i Aalborg i begyndelsen af april. Her deltog læsegruppen i et arrangement med forfatteren, hvor emnet både var en diskussion af hendes bog og en snak om at være med i en læsegruppe.

Vi og en læsegruppe mere havde hver lavet 10 spørgsmål, og sammen med det, der kom frem under det indledende interview, fik vi vist svar på det meste. Men vigtigere var det, at det både var hyggeligt og rigtigt interessant at møde forfatteren og få en snak om hendes bog og tankerne bag den.

Fra bogens bagside:
Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv.

Min anmeldelse:
Det bliver ikke til en lang anmeldelse med en gennemgang af læsegruppens spørgsmål og forfatterens svar, for mit ærinde er primært at få flere til at læse bogen ved at give et forhåbentligt tillokkende indblik i bogen.

Bogens helt centrale tema er, hvordan en skilsmisse påvirker familiemedlemmerne og især børnene i den ramte familie. Det er selvfølgelig forfatterstemmen, der bærer historien igennem, men det er den 10-årige Sofie, der er nøglepersonen, og hvis tanker formidler følelserne. Hun er et meget tænksomt barn, og for ikke at glemme og for at få afløb for sine følelser, skriver hun hver dag ord ned i en notesbog. Alle ordene begynder med T, fordi hun er 10 år. Et eksempel fra en dags status: tyran, tvang, tre, tilbage, tapper, turde, trods, trist, tosset og trøstesløs. Det er en stærkt rørende og intens måde at få Sofies indre liv gengivet i stikordsform. Jeg kunne for egen regning tilføje: tankevækkende.

Sofies storebror er teenager i puberteten og tackler skilsmissen på andre måder, ligesom faderen og moderen tackler det forskelligt med moderen som den aktive person i bruddet og faderen som den lidt opgivende og passive. 

Bogen foregår i 1980’erne, men problemet er tidløst, så den kunne sagtens have været placeret i nutiden, og den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er “Resten af sommeren”. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.

Lotte Kirkeby
Resten af sommeren
Gutkind, 2024 
252 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som forberedelse til Ordkraft 2024.



Matias Faldbakken: Stakkel

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 mar, 2024 20:30

Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.

Fra bogens bagside:
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Min anmeldelse:
For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.

Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil. 

Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28. 

Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.

 Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.

Matias Faldbakken
Stakkel
Gutkind, 2024
184 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En teaser
– og der er dømt spoiler alert:

HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!

Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.

Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.

Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.



Helge Bille: Roman om en forbrydelse

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 feb, 2024 21:37

Fra bogens bagside:
Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.

Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?

Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.

Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) 
Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse

I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.

Min anmeldelse:
Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig. 

På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?

Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes. 

Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.

Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det. 

Efter jeg havde skrevet min anmeldelse, fandt jeg en overstrømmende positiv anmeldelse på Litteratursiden – https://litteratursiden.dk/boeger/roman-om-en-forbrydelse. Den har jeg også svært ved både at læse og forstå.

Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.

Helge Bille
Roman om en forbrydelse
Gutkind, 2024 
192 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

To sætninger fra bogen
Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.

Bonusmateriale
På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/ 



Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 feb, 2024 15:42

Fra bogens bagside:
Nordjysk litteraturhistorie fortalt af en række af Danmarks fremmeste forfattere – alle med tilknytning til Nordjylland.

En lang række danske forfattere – Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen, Thomas Korsgaard, Mette Moestrup, Hanne Marie Svendsen, Kim Blæsbjerg og 30 andre – går på litterær opdagelse i Nordjylland. De tegner gennem deres vidt forskellige bidrag, forfatterportrætter, selvbiografiske tekster, beskrivelse af landskaber og byer, refleksioner over enkeltværelser og af forfatterskaber, et billede af den forbløffende rige og mangfoldige litteratur, der har rod i Nordjylland, toppen af Danmark: fra J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen over Aksel Sandemose og Morten Nielsen til Pia Juul og Jakob Ejersbo.

Min anmeldelse:
Da jeg hørte om bogen, fik jeg straks lyst til at læse den, og samtidig fandt jeg den dobbelttydige titel helt logisk. Som bibliotekar i Nordjylland gennem mange år vidste jeg godt, at mange af Danmarks topforfattere netop har rødder i eller tæt forbindelse til Nordjylland – også kaldet Toppen af Danmark. Derfor glædede jeg mig meget til at læse bogen.

Da jeg havde læst artiklerne om mit nærområde, Vendsyssel og Han Herred, opdagede jeg tilfældigvis et andet perspektiv på bogen via en anmeldelse 3. februar af den i Politiken. Under overskriften “38 forfatteres svar på tiltale efter Gyldendal-direktørs hån” sætter anmelderen Jes Stein Pedersen bogen ind i en skarp kulturpolitisk sammenhæng, idet han fortsætter anmeldelsen sådan: “Efter at Morten Hesseldahl havde sat sig i direktørstolen i Klareboderne, udtalte han i et interview i Politiken at Gyldendal ikke skulle være en klub, der »kun vil udgive nordjyske noveller som foregår i et landbrugssamfund mellem 1950 og 1960«” og anmeldelsen fortsætter sådan:

“Det fik Jens Smærup Sørensen, der er fra Staun ved Nibe og ophavsmand til nyklassikeren ’Mærkedage’ om landbrugets forvandling, til prompte at forlade forlaget, og det var da heller ikke svært at udlægge udtalelsen som en slet skjult hån både mod ham og Johannes Riis, Gyldendals mangeårige skønlitterære chef; de er begge fra Mors. Også Carsten Jensen forlod det hæderkronede forlag i protest mod den nye direktør for det hele.”

Det er da også Jens Smærup Sørensen og Johannes Riis, der har redigeret bogen sammen med Lasse Horne Kjældgaard!

Navnet Johannes Riis fik en erindring om en anden bog til at dukke frem i min hukommelse, og den blev derfor fundet frem fra min boghylde. Det er bogen “Kraftværker : 18 nordjyske forfattere”, der blev udgivet i 2011 af Nordjyske Medier. Heri er det indledende afsnit netop et interview med Johannes Riis med titlen:  “Om evnen til at fortælle de sande historier, der gør nordjyske forfattere til noget unikt.” Heri gør Riis også opmærksom på den stærke nordjyske litterære tradition gennem over 100 år. Han finder det således slet ikke overraskende, at syv af de seneste 10 års modtagere (i 2011) af boghandlernes “De Gyldne Laurbær” var gået til nordjyske forfattere. Også den bog kan anbefales.

Tilbage til den nye bog “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i naturen”, som Jes Stein Pedersen i sin grundige og positive anmeldelse kort bl.a. siger sådan om: “Man mærker virkelig, at de 38 bidragydere har nydt at fortælle om alt det, som forfattere med rødder i Nordjylland har givet dem.”

Mest afgørende har det efter læsning af de første dele af bogen været at opdage, hvor inspirerende bogen er, og det er netop i kraft af de personlige og stærkt engagerede historier, at bogen er vildt inspirerende. Inspirerende til at genlæse kendte forfattere, inspirerende til at gå på opdagelse i ukendte eller mindre kendte forfattere blandt dem, der er med, samt inspirerende til at opsøge nogle af de mange andre nordjyske forfattere, der ikke er med i bogen. (Der må gerne komme et bind 2, for der er nok nordjyske forfattere til det).

Som sagt har jeg indtil koncentreret mig om de 12 kapitler om de nordligste af de nordjyske forfattere. Det er lidt urimeligt at fremhæve nogle af forfatterne af de inspirerende og meget, meget velskrevne indlæg, men som gode eksempler på nogle, der især gjorde et godt førsteindtryk, vil jeg nævne:

  • Hanne Vibeke Holsts dybt personlige og åbenhjertige beretning om især sin fars liv og forfatterskab.
  • Per Gammelgaards fine erindringsglimt om barndommens introduktion til Vendsyssel og især hans egne oplevelser med andre nordjyske forfattere.
  • Peter Mouritzens finurlige historie om barndomsnaboen, Helge Kaarsberg, der var forfatter og på et vigtigt tidspunkt blev kaldt “Der grosse Schriftsteller fra Nørresundby”.
  • Mette Moestrups analytiske og personlige artikel om Hulda Lütken og især hendes lyrik.
  • Hanne Marie Svendsens smukke historie om bøgers og læsnings betydning for flere folk i hendes fortid – bl.a. med noget om Harry Søiberg og Hulda Lütken.

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet lade være med at kigge lidt fremad i bogen, og herfra vil jeg umiddelbart fremhæve:

  • Hans Hauges underholdende og kalejdoskopisk biografiske tour-de-force blandt rigtigt mange nordjyske forfattere.

Jeg vil selvfølgelig læse og nyde hele bogen, og vil helt sikkert også lade mig inspirere til at opdage og genopdage forfattere fra (lidt) længere sydpå – i Nordjylland selvfølgelig. 

Desuden bør bogen være pligtlæsning for alle nysgerrige boglæsere af andet end krimier og feel-good-bøger. (Ikke et ondt ord om dem). Den bør også blive undervisningsmateriale for f.eks. alle gymnasielærere med dansk på skemaet.

Som det forhåbentlig fremgår, giver jeg bogen mine bedste anbefalinger, og derfor får den selvfølgelig mine maksimale 5 stjerner og en stjerne ekstra for initiativet og de mange medvirkende forfatteres indsats.

Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen
Redigeret af Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen
Gutkind, 2024
505 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne Sofie Hammer og Sofie Lind Mesterton: Mig & Mille – juler for vildt

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 02 jan, 2024 23:22

Fra bogens bagside:
I den her bog kan du læse om mig, Mille, og så min bedste veninde (som også hedder Mille), og hvordan vi juler for vildt hele december måned. MASSER AF JULESLIK!

Vi har selvfølgelig nissevenner i klassen, og sammen med vores vikar, Klasse-Lasse, arbejder vi VIRKELIG SERIØST på at vinde konkurrencen om skolens flottest pyntede klasselokale.

Der er også noget om et mega sjovt Lucia-kor, og julekalender til Basse – og verdens skøreste nissepranks.

P.S. JONAS ER VIRKELIG JULEROMANTISK 💘

Intro til serien

Når nu det er en bog, der foregår i december, så kommer denne anmeldelse lidt sent, men så må I huske den nogle måneder, for har I børn eller børnebørn i den rigtige alder, så skal de absolut læse den. I kan måske begynde med de første i serien!

Min ældste datters datter, Anna, går lige nu i 5. klasse, og hun har skrevet anmeldelsen af denne bog, der er nummer 4 i serien om Mille og Mille. Hun har også anmeldt disse bøger i serien:

mens hun (eller måske mig) desværre har overset bind 3: Mig & Mille – på dybt vand

På forlagets hjemmeside – https://gutkind.dk/forfatter/anne-sofie-hammer/  – er der link til materiale om serien – bl.a. kravlenisser.

Annas anmeldelse: 
Jeg syntes, den var spændende og sjov at læse, og den handlede godt om jul.

Det virker godt med tegningerne i bogen. De giver en bedre forståelse, og jeg tænker, at mindre skolebørn sagtens også godt kan læse den.

Jeg syntes også, at den var meget sjov, og der er jo altid lidt ballade med i bøgerne, og det gør, at bogen får noget mere karakter.

Det var også spændende, at der var lidt konkurrence i, hvem der kunne lave det flotteste klasselokale i skolen. Det gælder også lige det med konkurrencen om det flottest pyntede hus på Klasse-Lasses vej, og så er der selvfølgelig altid lidt hemmeligheder og mystik med i Mig og Mille bøgerne.

Jeg giver den 5/5 (jule)stjerner

Anne Sofie Hammer og Sofie Lind Mesterton
Mig & Mille – juler for vildt
Gutkind, 2023
160 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Max Seeck: De efterladtes ø

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 26 nov, 2023 23:56

Fra bogens bagside:
Jessica Niemi er på tvungen orlov fra sit job som politibetjent og rejser til en lille ø i Ålands skærgård for at få ro. En aften hører hun et sagn om en pige, som forsvandt fra et børnehjem 70 år tidligere og aldrig blev fundet. Lige siden har pigen kunnet ses stå ude på bådebroen i sin blå frakke.

Samme nat bliver en person fundet død ved bådebroen. Jessica opdager, at to andre dødsfald er gået forud, og at sporene peger helt tilbage til Anden Verdenskrig og de forældreløse flygtningebørn, der boede på børnehjemmet efter krigen. Hver af de døde har en forbindelse til pigen i den blå frakke. Men står Jessica over for en morder eller – som legenden siger – et spøgelse?

Min anmeldelse:
Bogen er bind 4 i serien om den meget specielle finske efterforsker Jessica Niemi, og jeg har været trofast læser lige siden bind 1:

Den trofaste læser (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=902
Ondskabens net (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=1189 
Zetterborg-sagen (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=1555

Serien er for hver bog blevet bedre og bedre, og bind 3 blev da også vinder af Glasnøglen for Bedste Nordiske Krimi i 2023. 

I denne fortsættelse kommer der flere facts frem om Jessica Niemis fortid og traumer, og hendes psykiske udfordringer og syner får også denne gang en central rolle i den sag, som hun ufrivilligt involveres i. For ikke at spolere spændingen vil jeg ikke afsløre mere om plot og handling, men kun sige, at jeg blev fanget ind af stemningen i bogen og fortællestilen. 

Igen en klassisk krimihistorie med en gruppe folk isoleret et sted, hvor alle aktører – morder, ofre og  ganske uskyldige – præsenteres, mens efterforskeren skal løse mysteriet, der har tæt forbindelse til fortiden. Men denne gang i anderledes rammer, og på en helt speciel baggrund samt med en unik efterforsker, som jeg er rigtig glad for at have læst om og gerne vil læse mere om. 

Jeg vil også gerne læse mere om hendes samspil med kollegaerne, der denne gang kun spiller biroller. Jessica er stort set på egen hånd på skærgårdsøen. 

Jeg skrev, at serien blev bedre og bedre, og hele,serien holder højt niveau, men alligevel savnede jeg lidt at de to foregående binds intensitet og spændingskurve. Derfor får den “kun” 8 flotte skydeskivepoint.

Max Seeck
De efterladtes ø
Gutkind, 2023
372 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Næste »