Fra bogens bagside: Da kriminalkommissær Hildur Rúnarsdóttir var barn, forsvandt hendes søstre, Rósa og Björk, i de islandske fjelde under en snestorm. Det sidste man så til dem, var et glimt af en rød My Little Pony-rygsæk. Nu dukker der nye spor op, og traumerne fra Hildurs barndom vender tilbage.
På en skiløjpe i en afsidesliggende egn af Island finder man liget af en magtfuld lokalpolitiker. Han er blevet skudt, og Hildur og hendes makker, Jakob Johanson, sættes på sagen. De første spor ender blindt, og Hildur og Jakob må i stedet grave dybt i fortiden.
Tilbage står kun et spørgsmål tilbage: Er alle hemmeligheder værd at opklare?
Min anmeldelse: Da jeg for knapt 2 måneder siden anmeldte seriens første bind “Hildur” – https://blog.drustrup.dk/?p=2309 – var jeg spændt på, om denne fortsættelse ville udbygge min lyst til at rejse til Island. Det gjorde den, og jeg fik endda både intens spænding og blev godt underholdt.
Samtidig fik jeg så også en overraskende opklaring af den traumatiske sag om Hildurs to forsvunde søstre. Jeg siger ikke mere!
Den opklaring kører samtidig med den aktuelle sag om mordet på lokalpolitikeren. Begge dele fører Hildur og Jakob både tilbage i tiden og rundt på Island for at finde ud af baggrunden for mordet. Hvordan det hele kombineres, og sagen udvikler sig, beskrives på bedste vis.
Det eneste handlingselement, der efter min mening godt kunne undværes, er Jakob Johansons problemer med sin ekskone i forbindelse med hans samværet med deres fælles søn. Vel er det bøvlet, at finske Jakob er flyttet til Island og moderen med barnet til Norge, og at ekskonen på alle måder saboterer forholdet mellem far og søn, men det har ikke umiddelbar relevans for historien på Island. Tilsyneladende.
Men måske kan den vinkel vise sig relevant, for bind 3 er udkommet på finsk med titlen Jakob. Bind 4 med titlen Rakel (navnet på Hildurs mor) er planlagt udgivet på finsk november 2024, så der er heldigvis mere godt nyt på vej fra Island!
Igen 9 skydeskivepoint til serien.
Satu Rämö Rósa & Björk Gutkind, 2024 338 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Denne anmeldelse er lagt i hænderne på en gammel ven og bibliotekarkollega, der ud over at være bredt læsende og oplevende også har tætte forbindelser til Lolland, hvor bogen foregår.
Fra bogens bagside: Lolland, sommeren 1897. Egnen hærges af gårdbrande og spædbørnsdrab.
Da endnu et lig af en nyfødt dreng findes i en sø nord for Nakskov, bliver efterforsker Georg Rosenkrantz sat på sagen. Han allierer sig med Karen Sjællænder, der kender alle afkroge af byens rå underverden, og afdækningen trækker tråde til de polske roebønder og byens store sukkerfabrik.
Her på kanten af det nye århundrede er Nakskov en af Europas driftige havnebyer, og samfundet er præget af en industri i vækst, men også af en gryende klassebevidsthed, der truer den bestående orden. En orden, som magtens mænd vil gøre alt for at bevare.
Arne Bak-Sørensens anmeldelse: Dette er forfatterens tredje roman – og jeg har beklageligvis ikke læst de tidligere. Det agter jeg at gøre, for denne roman er både underholdende og oplysende.
Det underholdende går på, at vi oplever livet i en provinsby (Nakskov) i 1897 med fokus på en (eller rettere flere) kriminalsager, der drejer sig om drab på nyfødte samt brandstiftelse.
Det oplysende medfører, at vi får et glimrende indblik i livet for både over- og underklassen. Vores hovedperson Georg Rosenkrantz er herredsfoged (den tids politimyndighed) og hører således til overklassen. De mistænkte er i første omgang roepigerne, der mestendels kom fra Polen for at arbejde i de lollandske marker – og hører i den grad til underklassen. Kontrasterne er store – ustandseligt er de ”fine” herrer ude at spise, fortrinsvist på byens førende hotel og restaurant (og som sjovt nok stadig findes).
Det viser sig imidlertid, at ikke alt er, som det ser ud. Vores ”helt” har åbenbart pengeproblemer – og vi kan også se, at han måtte rejse fra København (hvor han og konen helst vil bo). Han kan heller ikke helt fritages for at være lidt ufin i kanten. Vi opdager også hurtigt, at de såkaldte pæne mennesker i mange tilfælde er både kriminelle og amoralske. Nu skal jeg ikke røbe hele handlingen, men bogen er både spændende og undertiden morsom.
Forfatteren skriver glimrende med den lille undtagelse, at der undertiden sniger sig ord ind, der ikke hører til i perioden – fx holder vores hovedperson weekend, et begreb der endnu ikke var opfundet i Danmark på dette tidspunkt. Men det skal være ham tilgivet, for sproget fungerer ellers levende og velsmurt. Der er også en del underholdende personer, bl.a. betjenten Nielsen, der er noget for sig, men som tager sig sammen i slutningen af bogen. Også den koleriske borgmester, der er hovedpersonens nærmeste overordnede, beskrives meget levende. Man er hele tiden godt underholdt, samtidig med at man også kan blive lidt klogere af læsningen.
Et lille efterord afslører, at heltens navn er sammensat af to i tiden vigtige personer, nemlig forfatteren Palle Rosenkrantz, der faktisk arbejdede en tid som konstitueret herrredsfoged i Nakskov og som senere udgav omkring 40 romaner, en del af dem krimier, hvoraf ”Hvad skovsøen gemte” er mest kendt – og danner noget af historien her. Han kæmpede også for en forbedring af strafferetsplejen (det lykkedes i 1919).
Den anden er Georg Brandes, der blandt meget andet kæmpede for en forbedring, at den moderne litteratur skulle sætte problemer under debat.
Bogen anbefales stærkt. Den får 5 stjerner.
Tonny Vorm De navnløse Gutkind, 2024 298 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Serien om den romerske opdager Marcus Didius Falco fangede mig meget, da de oprindeligt udkom på dansk – især fordi de var rigtigt interessante rent historisk, samtidig med at de fortalte nogle spændende historier med en humoristisk og underholdende undertone.
Der er 20 bind i serien udgivet på engelsk i perioden 1989-2010, men desværre er kun disse 8 af dem oversat til dansk og udgivet på forlaget Klim 1997-2005, og jeg har læst dem alle:
Sølvgrisene ; Bronzeskygger ; Venus i kobber ; Krigsgudens jernnæve ; Poseidons guld ; Sidste akt i Palmyra ; Tyv over tyv ; Tusmørke over Corduba.
I 2023 genudgav Gutkind de første 3 bind i serien, og jeg har genlæst det første bind for at finde ud af, om bøgerne stadig er værd at læse. Den vurdering kommer jeg med í min nedenstående anmeldelse.
På forfatterens officielle hjemmeside – https://lindseydavis.co.uk – kan man læse mere om bøgernes univers. Titlens sølvgrise er betegnelse for sølvbarrer.
Forlagets beskrivelse: Rom, 71 e.Kr.: Ingen kender byen bedre end Marcus Didius Falco. Ekslegionæren regnes for den bedste efterforsker, og alligevel mangler han altid penge.
En dag spiller skæbnens gudinde ham et lovende job i armene i form af den unge, smukke Sosia Camillina, som er på flugt fra sine kidnappere. Snart bliver Falco viklet ind i et drabeligt plot, der involverer stjålne sølvbarrer og sender ham til sølvminerne i de britiske provinser.
Der, i udkanten af imperiet, afslører han en sammensværgelse, hvis net strækker sig helt ind i magtens hjerte – og som vil kunne kaste imperiet ned i afgrunden.
Min anmeldelse: Da jeg først lige havde læst mig ind i stilen og vænnet mig til de latinske navne blev jeg ført tilbage til romerrigets hovedstad og livet der dengang, og jeg har igen nydt rejsen tilbage. Historien om den uheldige helt, opdageren Falco, bragte mig helt ind i både det politiske liv på flere niveauer, de standsmæssige konflikter og dagliglivet. Jeg har været i Rom et par gange, og det er fascinerende at læse en så levende beskrivelse af livet på steder, hvoraf mange i dag kun er ruiner.
Når jeg læser krimier, har det altid været en ekstra bonus, når jeg samtidig lærer noget nyt om f.eks. miljøer og steder, og det gør jeg i denne serie, hvor jeg både får ny viden om romertiden, hvilket passer flot til min historiske interesse. Jeg får sat nogle andre billeder på min opfattelse af dagligdagen og stemningen dengang. Lyder det tørt, så skal jeg straks afvise det!
Bogen – ja, alle bøgerne – er nemlig befolket med nogle herlige typer, hvor især Falco og Sosia er en fornøjelse at følge og gennem dem og deres aktiviteter at få et indblik i deres forskellige baggrunde.
Denne første bog foregår primært i Rom, men de følgende 7 bøger, der er oversat, bringer makkerparret rundt i andre dele af det store Romerrige. Hvad der sker i seriens resterende 12 bind, ved jeg ikke, og format finde ud af det må jeg nok, som en af mine gamle lånere på biblioteket gjorde, bestille dem hjem på engelsk. Dels udgav Klim jo kun de 8 bind, og Gutkind, der har genudgivet de første 3 af dem, har på nuværende tidspunkt desværre ikke planer om at udgive flere bøger i serien. Desværre.
Vil du som krimilæser væk fra både bestialske massemordere, traumatiserede efterforskere og tvivlsom skærgårdsidyl, og vil du både ned i tempo, tilbage i tiden og samtidig få opfrisket din historiske viden om en spændende periode, så giv dig hen til Falcos meriter i det gamle Rom!
8 sikre point på skydeskiven til krimier og 4 stjerner for romanens historieformidling.
Lindsey Davis Sølvgrisene Gutkind, 2023 350 sider
Bogen er læst på Mofibo.
Herunder er et billede af en romersk sølvdenar , jeg har fundet med metaldetektor. Den er ganske vist yngre end den periode, bogen foregår i, men jeg synes den skulle med. Mønten er udstedt under kejser Hadrian Augustus år 125-128.
Fra bogens bagside: Vi har alle vores overlevelsesstrategier.
Hildur Rúnarsdóttir surfer. På Islands iskolde atlanterhavsbølger overvinder hun bølgerne for at glemme en traumatisk barndom og for at klare hovedet. Et barn er forsvundet i Ísafjörður, Hildurs politidistrikt, og som overordnet er det hendes ansvar at opklare sagen.
Jakob Johanson strikker. Som finsk politiskoleelev er han blevet udsendt til Island, og som Hildurs makker opdager han hurtigt, at de smukke fjorde gemmer på mørke hemmeligheder.
Sammen må Hildur og Jakob i kamp med tiden arbejde sig igennem et virvar af forbrydelser, der har tråde langt tilbage i tiden, og som truer livet i den lille by ved fjorden lige her og nu.
Min anmeldelse: At kombinere stil og indhold fra Finland og Island i en krimi virker som en fremragende idé, så når den finske forfatter Satu Rämö, der selv for en del år siden er flyttet til Island, lader en af sine hovedpersoner gøre samme tur, har hun haft alle muligheder for at ramme stemningerne og miljøbeskrivelserne præcist. Det gør hun i dette første bind i en islandsk krimitrilogi! Og det er samtidig en spændende historie befolket med interessante hovedpersoner.
Ad islandske veje ud i øde områder, til fjerne fjorde og gennem små byer, på islandske bølger og i særlige miljøer føres man som læser rundt til fascinerende steder, mens de to politifolks samarbejde udvikler sig under løsningen af de dramatiske sager, hvor det viser sig, at der er relationer til Hildurs traumatiske sag om hendes forsvundne søstre mange år tidligere.
For en gangs skyld får en krimi mig til seriøst at rejse til stedet, bogen foregår. Efter at have læst bogen, er Island rykket frem i første række af mulige/kommende rejsedestinationer. (Måske vil jeg dog vælge en anden rejsemåned end november, som det meste af bogen foregår i). Og jeg er sikker på, det underbygges, når jeg også får læst fortsættelsen “Rósa & Björk”, der udkommer i juni. De gode naturbeskrivelser fascinerer, og det ville være en forbrydelse at springe over dem under læsningen. De er en integreret del af historien.
Bogen får 9 sikre skydeskivepoint.
Satu Rämö Hildur Gutkind, 2023 344 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen var marts måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i. Vi læste den som forberedelse til OrdKraft i Aalborg i begyndelsen af april. Her deltog læsegruppen i et arrangement med forfatteren, hvor emnet både var en diskussion af hendes bog og en snak om at være med i en læsegruppe.
Vi og en læsegruppe mere havde hver lavet 10 spørgsmål, og sammen med det, der kom frem under det indledende interview, fik vi vist svar på det meste. Men vigtigere var det, at det både var hyggeligt og rigtigt interessant at møde forfatteren og få en snak om hendes bog og tankerne bag den.
Fra bogens bagside: Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.
Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv.
Min anmeldelse: Det bliver ikke til en lang anmeldelse med en gennemgang af læsegruppens spørgsmål og forfatterens svar, for mit ærinde er primært at få flere til at læse bogen ved at give et forhåbentligt tillokkende indblik i bogen.
Bogens helt centrale tema er, hvordan en skilsmisse påvirker familiemedlemmerne og især børnene i den ramte familie. Det er selvfølgelig forfatterstemmen, der bærer historien igennem, men det er den 10-årige Sofie, der er nøglepersonen, og hvis tanker formidler følelserne. Hun er et meget tænksomt barn, og for ikke at glemme og for at få afløb for sine følelser, skriver hun hver dag ord ned i en notesbog. Alle ordene begynder med T, fordi hun er 10 år. Et eksempel fra en dags status: tyran, tvang, tre, tilbage, tapper, turde, trods, trist, tosset og trøstesløs. Det er en stærkt rørende og intens måde at få Sofies indre liv gengivet i stikordsform. Jeg kunne for egen regning tilføje: tankevækkende.
Sofies storebror er teenager i puberteten og tackler skilsmissen på andre måder, ligesom faderen og moderen tackler det forskelligt med moderen som den aktive person i bruddet og faderen som den lidt opgivende og passive.
Bogen foregår i 1980’erne, men problemet er tidløst, så den kunne sagtens have været placeret i nutiden, og den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er “Resten af sommeren”. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.
Lotte Kirkeby Resten af sommeren Gutkind, 2024 252 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som forberedelse til Ordkraft 2024.
Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.
Fra bogens bagside: Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.
Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.
Min anmeldelse: For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.
Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil.
Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28.
Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.
Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.
Matias Faldbakken Stakkel Gutkind, 2024 184 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
En teaser – og der er dømt spoiler alert:
HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!
Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.
Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.
Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.
