Fra bogens bagside: En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”
Min anmeldelse: Den navnløse hovedpersons historie fortælles fra 3 skiftende vinkler: tiden i den misbrugsramte familie, der ender med hans drab på konen, tiden med de mange år i fængslet efter dommen og tiden som løsladt, hvor han forsøger at finde sig selv og vejen frem i tilværelsen med udgangspunkt i en pilgrimsvandring på Caminoen.
Bogen er meget billedrig og indsigtsfuld i sine beskrivelser både i forhold til de miljøer, bogen foregå foregår i – misbrugsramte familier, livet i et fængsel og på Caminoen – og af de psykologiske mekanismer, der er mellem folk. Det er også en klog og indsigtsfuld bog, der ikke er fordømmende, men som med en neutral holdning og en varm tone fortæller en gribende historie, som tænder et lys for en positiv fremtid for hovedpersonen.
Jeg kan sagtens se bogen blive filmatiseret. Det kunne helt klart blive en lige så god film som bogen. Casino-vinklen har Kim Fupz Aakeson tidligere haft fat i som medforfatter til den danske spillefilm Camino (2023) og fængselslivet har han også sat sig godt ind i gennem tv-serien Huset.
Bogen får min varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner. Læs den og nyd den.
Kim Fupz Aakeson Skyggen foran mig Gyldendal, 2025 256 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Bjørn Svendsen bliver Arbejderpartiets yngste formand nogensinde takket være et tæt strategisk samarbejde med sin barndomsven fra Esbjerg, Carsten, der nu er chefredaktør på tabloidavisen Express.
Bjørns mission er at føre Arbejderpartiet ind i fremtiden – og især ind i statsministeriet efter næste valg. Som alle visionære ledere har han modstandere overalt, men på den politiske slagmark er Bjørn og Carsten altid et skridt foran. Lige indtil den dag Carstens kone, journalisten Julie, modtager en samling stærkt kompromitterende fotografier af Bjørn fra et halbal i Esbjerg for 17 år siden.
Nogen fra Bjørns fortid er ude på hævn, og Julie får færten af det helt store scoop. Men ingen af dem aner, hvor langt Bjørn er parat til at gå for at få sin vilje. Og beholde sin magt.
Kongen fra Esbjerg er en politisk thriller, der tager læseren midt ind i korridorerne på Christiansborg, langt ud på havnen i Esbjerg og dybt ind i magtens blodige centrum.
Min anmeldelse: Forfatterens fortid som chefredaktør på Ekstrabladet afsløres klart gennem bogen. Hans gode og dybe informationskanaler til den danske politiske verden og dens understrømme af skjulte dagsordner, fordækte aftaler, spindoktorer, magtkampe, vennetjenester og det nådesløse spil om stemmer og personlige fordele danner baggrunden for bogens dramatiske handling.
Dramatisk er den, men er den også realistisk? Tjaaa, det kan jeg ikke bedømme, men sandsynligvis og beklageligvis ikke helt usandsynlig. Forhåbentlig dog overdrevet! Jeg vil ikke afsløre mere af handlingen, for ikke at ødelægge noget for kommende læsere. De/I skal ligesom jeg også have fornøjelsen af den stigende spænding undervejs og udviklingen af alle rævestregerne, og dem er der mange og voldsomt grove af!
Der er meget lokalkolorit fra forfatterens hjemby Esbjerg, men især fra Christiansborg og avisbranchen. Alle steder er Poul Madsen på hjemmebane, og det kan mærkes på den gode måde. Jeg vil selvfølgelig ikke fortælle noget om slutningen, der ikke var, som jeg havde forventet, men kun sige, at bogen er første del af “Viljen til magt-serien”. Der er altså lagt spor ud til flere magtkampe og mere drama.
Denne dramatisk politiske thriller får 8 skydeskivepoint.
Poul Madsen Kongen fra Esbjerg Gyldendal, 2025 313 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Denne anmeldelse er lagt i hænderne på den erfarne krimilæser og faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, der også har læst alle Lars Kjædegaards andre bøger.
Fra forlagets beskrivelse: Et dobbeltdrab på bordellet Paradise i udkanten af Helsingør bringer for første gang de to erfarne drabsefterforskere Agnes Hillstrøm og Thor Belling sammen. Hvem dræbte bordelejeren Wagner og den prostituerede Lene? Og hvorfor kender så få mennesker til det, der foregik i bordellet på den fredelige villavej?
Mens fortroligheden vokser mellem de to efterforskere, bliver sagen mere og mere kompliceret. Og da flere drab følger, må de tage alle midler i brug, før den kan afsluttes.
Palle Thomsens anmeldelse: Lars Kjædegaard har skrevet næsten 50 bøger, og jeg har læst dem alle – både krimier og romaner.
De fleste af bøgerne har været på omkring de 300 sider eller mindre, og det går jeg stærkt ind for. En roman eller krimi bliver ikke altid bedre af at være lang. Derfor var jeg vildt overrasket, da han udkom med murstensromanen “Dommeren i Helsingør” i 2023, men jeg blev positivt overrasket. Den var både lang og god. Nu er han tilbage i vanlig stil med ca. 300 sider.
Mange kender hans Belling/Hvid serie og Hillstrøm serien, så glæd jer til denne. Her er Belling og Hillstrøm sammen, og sørme om ikke han også har fået plads til Dommeren i Helsingør – Søren Madsen.
Vi er som vanligt i det nordsjællandske. Belling og Hillstrøm bliver ført sammen for at opklare 2 mord. De har ikke arbejdet sammen før, og det er sjovt at følge deres “følen hinanden på tænderne”.
Det er en klassisk krimi med metodisk politiarbejde, trælse chefer, livets skavanker og udbrændthed. Og hvor er det godt og hyggeligt. Her er ingen terrorister, bandekriminalitet, indviklede intriger, voldsorgier, skæg og blå briller.
Det er nok lidt flabet at kalde det en hyggekrimi, der sker jo noget grumt i bogen. Men alligevel – jeg hyggede mig med den.
9 ud af 10 skydeskivepoint.
Lars Kjædegaard Paradise Gyldendal, 2025 280 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Forlagets beskrivelse: Marts 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.
Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.
Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller i freden, eller er den et helt tredje sted?
Afgrunden er en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.
Min anmeldelse: De gennemgående hovedpersoner er tvillingerne Ib og Kaj – i fællesskab og enighed samt hver for sig og i uenighed. Deres historie fortælles fra deres unge dage og frem til Besættelsens sidste dage. Det er en periode med krig, krise og ødelæggelser, og det deltager brødrene i på flere fronter. Det begynder med deres deltagelse i den kun fire måneder lange finske borgerkrig mellem de røde og de hvide, og de deltager på den hvide side, der støttes militært af Tyskland.
Senere følger vi deres liv i Danmark i mellemkrigstiden med uddannelse til henholdsvis læge/psykiater og teolog med journalistiske aktiviteter. Dertil kommer den ene brors rejser rundt i især Tyskland og de folk og holdninger, han møder der.
De forenes under Besættelsen i modstandskampen på forskellig vis, og bogens handling slutter kort efter Befrielsen.
Det var den ydre ramme i korte træk. Tiden og brødrenes historie er spændende og den beskrives ualmindeligt godt i et fremragende sprog og en litterær fortællestil, hvor ultrakorte sætninger, replikskifter og korte miljø- og stedsbeskrivelser får skabt læserens indre billeder af det hele. Og det er voldsomt barske og ofte makabre billeder. Ofte over i hvert fald min grænse.
Men det hele medvirker til en indsigt i og en forståelse af brødrenes personligheder og moral. De er ikke verdes bedste børn, men hvordan er de blevet sådan? Er det krigsoplevelsrne? Under alle omstændigheder er brødrene grænseløse og meget ego-styrede i deres voldsomme udfoldelser. Det beskrives i de mest blodige krigsscenarier, jeg har læst. Det gælder også i brødrenes forhold til kvinder, og det er lige så barsk læsning. Det niveau holdes også til beskrivelserne fra modstandskampen. Og igen er det afgrundsdybt grove forbrydelser, der beskrives detaljeret og lige så virkelighedstro groft.
Bogen var januars bog i læseklubben “Sure Gamle Mænd”, og vi var enige om, at det var en rigtigt velskrevet bog, og en anden konklusion var denne: “Det var sandelig en barsk bog med (for) meget vold og sex (der er næsten lige så godt som krig). Tvillingerne Ib og Kaj kunne man kun afsky.”
På trods af de for mig alt, alt for detaljerede beskrivelser af vold, krig og behandling af kvinder, men på grund af det høje litterære niveau bliver det til 4 stjerner af 5 mulige.
Kim Leine Afgrunden Gyldendal, 2016 598 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
PS Først lidt sent gik det for alvor op for mig, i hvor høj grad bogen bygger på faktiske personer, og at Kai Gottlieb i bogen i høj grad bygger på virkelighedens modstandsmand m.m. Peter de Hemmer Gudme.
Under snakken i læsegruppen “Sure Gamle Mænd” anbefalede en af deltagerne, at vi skulle se dokumentarfilmen: “Springet” med dialog af Kim Leine.
Filmen præsenteres sådan på Filmstriben: ‘Springet’ er beretningen om en ung danskers oplevelser i Den finske Borgerkrig 1918 og konsekvenserne for hans liv og skæbne. Peter de Hemmer Gudmes stemme og blik fører os ind i krigen, op gennem mellemkrigsårene til Vinterkrigen og frem til besættelsen, hvor Gudme bliver modstandsmand, fanget og foretager det endelige, gådefulde spring i døden i Gestapos hovedkvarter i København 1944. Fortællingen er elementært spændende og udfordrende. Hensigten er at skildre spændingsfeltet mellem de konkrete hændelser og det sindet formår at udtrykke. Hvad får et menneske til at give sit blod for en sag? Hvad er hans ideologiske projekt? Udsagn fra nutidens danske veteraner indgår for at perspektivere ‘krigerhjertet’ og koble fortællingen til vor tid. Reflektioner, som konfronterer os med krigens blodige æstetik, døden, kønnet, det maskuline tydningsunivers.
Fra forlagets beskrivelse: Tyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten fra sin bedstemor, der engang forudsagde den unge præst fra Butangens død. Her ved livets afslutning – under en dristig sabotageaktion – finder Kai Schweigaard i Astrid den medsammensvorne, han altid har ledt efter.
Skrabenatten er en episk roman om et bygdesamfund og et Norge på vej ind i krig, om slægters gang og forræderi, og en aldrende præst fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævens varsler snart vil gå i opfyldelse, blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.
Min anmeldelse: Ud over at være en fantastisk velskrevet og godt fortalt historie, som det har været en nydelse at læse – og det gælder både dette sidste bind og hele serien, så er selve historien også noget af det mest gribende og stærke, jeg har læst længe.
Serien beskriver familien Heknes liv i den lille (fiktive) bygd Butangen i princippet fra 1600-tallet og frem til næsten i dag, men med hovedvægten lagt på den periode fra 1879 til 1945, hvor Kai Schweigaard var præst i bygden. Hans personlighed og betydning for historiens gang er stor.
Denne bog indledes med et tilbageblik til 1600-tallets lokale hekseprocesser og baggrunden for det vævede billedtæppe, der er en central kulturbaggrund for hele serien. Men dette bind dækker især perioden fra cirka 1935 til og med 1945.
Dertil kommer afsluttende kapitler og et personregister. Heri fortælles både om personerne frem til nok engang i 1960’erne, og det beskrives, hvilke af personerne der er faktiske, og hvilke der er fiktive. Det tilfører lige det hele ekstra dimensioner.
I bogen er emnet især livsvilkårene, familierne og de sociale strukturer i det lille samfund. Det er også historien om en udvikling af samfundet, men især er det om, hvordan konflikterne eskalerer i krigstiden. Det er også en historie om norske traditioner og norsk kulturhistorie med arven fra tiden med stavkirkerne.
Hekne-familien har også nære relationer til både især England og Dresden, så tiden og krigen følges ikke kun i Gudbrandsdalen, men også de steder bl.a. frem til den totale udslettelse af Dresden sidst i krigen med de massive engelske bombardementer.
Det er sørgeligt, når en så fantastisk god serie slutter, men jeg er sikker på, den sagtens kan læses mere end én gang. Både fordi det er en gribende historie, og fordi den er skrevet, så klokkerne ringer.
Fra bogens bagside: Astrid har krise over sin ph.d.-afhandling i psykologi og tager en pause for at hjælpe sin kæreste, Tom, i hans ejendomsmæglerfirma. Her er brug for én med sans for mennesker, for i et af de huse, de sælger, bor en ældre kvinde, der lider af hallucinationer og ser og hører ting.
Astrid og Tom tager på weekendtur til Bornholm, og da Astrid ser billederne fra turen, opdager hun en ung kvinde, som de ikke har lagt mærke til før. Hvem er hun? Og hvorfor er hun på alle billederne af Astrid?
Astrid finder ud af, at kvinden er meldt savnet og går til politiet, men de beskylder hende for at have manipuleret billederne. For da de blev taget, var kvinden allerede død…
Astrids eneste allierede er Ivalo. Hendes kusine og barndomsveninde, som hun nu igen er kommet tæt på. Men Ivalo bringer også Astrid tæt på minder, hun helst vil lægge bag sig.
Astrid og Ivalo følger politiets efterforskning på nært hold, da det viser sig, at flere kvinder er blevet dræbt af den samme mand. Og noget tyder på, at han kommer tættere og tættere på Astrid og Ivalo
Min anmeldelse: Sporene fra andre krimier skrevet af kendisser fra andre områder end bøgernes/forfatternes skræmmer en anelse. Det er ikke altid, at evnerne fra ét felt kan fungere på et andet. Ingen nævnt og ingen glemt. Derfor var det spændende at begynde læsningen af Mette Lisby debutkrimi, der også kaldes en psykologisk thriller.
Jeg blev positivt overrasket, for der er tale om en original og spændende historie, der fortælles ganske godt og med gode overraskelser undervejs, selv om den endelige afsløring ikke kom bag på mig hen mod slutningen.
Uden at afsløre for meget så vil jeg sige, at der i historien også indgår indblik i og elementer af bl.a. politiefterforskningsmetoder, familierelationer og ejendomsmæglermetoder, men gennemgående er det overnaturlige.
Afgørende for oplevelsen og vurderingen af bogen er det dog, at man kan acceptere bogens brug af “det usynlige” med clairvoyance samt ånder på billeder og i virkeligheden (bogens). Det er afgørende for Astrids og Ivalos opklaring af sagen, samt for udviklingen af deres relation. Her inddrages også den clairvoyante Yasmin, der har bogen sidste replik, efter at Astrid har deklameret, at alt det overnaturlige nu er slut. “ Åh, Astrid. Det er først lige begyndt.”
Bogen er således første del af planlagt serie med de to kusiner, og det overnaturlige er nok kommet for at blive. Jeg er spændt på at se, hvordan det udvikler sig.
Jeg er ikke helt overbevist om det overnaturlige og dets rolle i handlingen, men fordi bogen er velskrevet og spændende, giver jeg bogen 7 forsigtige skydeskivepoint og afventer fortsættelsen.
Mette Lisby Ser du? Gyldendal, 2025 306 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
