Bind 8 i serien om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Ud over at være grumt spændende som krimi er bogen også interessant som beskrivelse af sorg, hævntørst og selvtægt.
Fra bogens bagside:
Johanna Ejby har mistet sin lille datter på en ferie i Italien. Livet er splintret, hun kan ikke få stumperne til at hænge sammen og begynder derfor i en sorggruppe for mennesker med kompliceret sorg. En dag starter en ung kvinde i sorggruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. For hvor langt vil man gå for at hævne den, men har miste?
Drabsefterforsker Rebekka Holm kæmper med at acceptere, at hendes svenske kæreste og kollega, Niclas, efter et drabsforsøg ikke længere er den Niclas, hun kendte. Og ingen kan garantere hende, at han nogensinde vil blive det. En dag bliver hun kontaktet af en barndomsven, hvis unge søn, Elias, har fået flere truende breve og anonyme telefonopkald – det samme har Rebekka. Er der mon en sammenhæng?
Den unge Elias forsvinder pludselig. Rebekka får atter flere tavse opkald, og i sorggruppen kulminerer hævntørsten intet inferno af ulykker – og drab.
Min anmeldelse:
Det er bind 8 i serien om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Jeg har tidligere anmeldt bind 6 HER
Der har været massiv og dygtigt formidlet omtale af bogen i alle medier, og uden at have læst en eneste af de mange anmeldelser (af princip forsøger jeg at undgå at læse andre anmeldelser, inden jeg får skrevet min egen) lyder det til fra overskrifterne, at bogen får en flot modtagelse. Og det er fortjent! Mere om det lidt senere.
Sammen med 49 andre bloggere og anmeldere deltog jeg i forbindelse med udgivelsen i et spændende online møde med Julie Hastrup, der fortalte om sit arbejde med bogen.
Det var rigtigt interessant at høre, hvordan bogen var inspireret af et groft overfald, hendes egen søn havde været udsat for, og hvordan det havde fået hende til at skrive bogen baseret på frygten for at miste et barn eller en anden nærtstående. Det var også interessant at høre, hvordan hun havde valgt de steder, bogen skulle foregå på. Begge dele og mere andet kan man se en serie korte film om på forlagets hjemmeside om bogen HER
Sorg er kommet på WHOs liste over anerkendte diagnoser, og i bogen fortælles om den farlige vej fra dyb sorg til rød vrede og videre fra hævntørst til selvtægt, og det gør Julie Hastrup på fornem vis med en serie fortælletekniske greb, som fungerer rigtigt godt og spændingsskabende. Samtidig bygges der flot op til den overraskende slutning – og videre til en minimorale til allersidst.
Bogen indledes ikke som de fleste krimier med en forbrydelse, men der bygges langsommere op med historier om, hvordan en gruppe mennesker ender i sorg efter dramatiske begivenheder. Mellem disse kapitler, som med tiden viser sig at have tæt forbindelse til sorggruppens medlemmer, følger vi i andre kapitler Rebecca Holm og hendes arbejde først med at få privatlivet og kærligheden til at fungere og siden sagerne med de dødsfald, der senere sker.
På den måde er der mange linjer i hele bogen, og da jeg læste den meget, meget hurtigt, var der et par detaljer, jeg ikke havde fanget. Det er der siden blevet rettet op på med god hjælp fra Julie Hastrup. Tak for det! Bogen er så spændende, at det er svært ikke at læse den hurtigt, og så kan detaljer desværre overses, og det er da ærgerligt. Men det hele hænger sammen og går op i en samlet enhed.
Ud over at være grumt spændende som krimihistorie, er bogen også interessant som beskrivelse af sorg, hævntørst og selvtægt. Det er vel følelser, de fleste har haft eller i det mindste har tænkt over, hvis en de elsker skulle blive udsat for en forbrydelse eller en ulykke. På den måde kan bogen også læses af folk, der ikke tror, at krimier er noget for dem og afviser dem pr. automatik.
Jeg giver gerne bogen 9 point på bloggens skydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk.
Julie Hastrup
Vildskud
Politikens Forlag, 2020
414 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
