Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Karin Fossum: Dræbende drage – Angrende hund

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 jul, 2025 23:01

Fra bogens bagside:
Fire polske landarbejdere ligger døde i deres senge på et norsk landsted morgenen efter en munter bytur. Det ligner en ulykke. I en lille bolig tæt derpå findes en ældre kvinde med kraniet knust for foden af sin trappe. Umiddelbart ser det ud som et indbrudsforsøg, der er løbet af sporet. 

Politiefterforskeren Eddie Feber bliver i første omgang sat til at rede trådene ud, men efterhånden rettes hans opmærksomhed mod lokaljournalisten Aksel Adelson og hans skrøbelige søster Ellinor.

Min anmeldelse:
Seriens første del – “Natteløberen” anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2623 – var en rigtig god og speciel oplevelse. Dels var skrivestilen og fortællemåden markant herligt anderledes end mainstream-krimier, og dels var hovedpersonen efterforskeren Eddie Feber en meget speciel figur.

Man får ikke samme indtryk af Eddie Feber i denne bog, for han dukker først op 85% inde i bogen, men så træder han for alvor i karakter som en meget utraditionel og ret effektiv efterforsker frem mod den noget uventede, men stadig logiske slutning.

I langt størstedelen af bogen er den lokale journalist Aksel Adelson i centrum. Og det er en intens og meget velskrevet oplevelse. Her fortæller han sin historie fra barndommen sammen med søsteren Ellinor i en kold og hjerteløs familie. Faderen er død for flere år siden, men den egoistiske og dirigerende mor herser stadig med Aksel, uden at han for alvor gør oprør. Den psykisk skrøbelige søster har droppet kontakten til moderen, og hun ser stort set kun Aksel. De 3 personers indbyrdes forhold er en grum historie om resultaterne af omsorgssvigt og psykisk mishandling. På trods af den barske historie er det nærmest en poetisk oplevelse af læse om den, fordi sproget er så flot og billedskabende, at det formidler et godt indtryk af stemningerne og situationerne uden at blive udpenslende. 

Den ældre kvinde, der nævnes på bagsiden, og som findes død efter en mulig ulykke, er Aksel og Elinors mor, og så dukker Eddie Feber op og begynder sin efterforskning. Så vil jeg ikke afsløre mere af handlingen, men den del beskrives på en lige så speciel og god måde frem mod den overraskende slutning, hvor baggrunden for den lidt mystiske titel så også afsløres. 

Bogen kan for en gangs skyld læses selvstændigt, selv om den er i en serie. Men det vil være en fejl ikke at læse “Natteløberen” også, hvis man som krimilæser har lyst til andet end mainstreamkrimier. 

Som med seriens bind 1 var det dejligt med en anderledes fortalt krimihistorie, men jeg kunne godt tænke mig lidt mere med Eddie Feber i næste bind. Det skal dog ikke belaste vurderingen af denne bog, som jeg gerne giver 9 skydeskivepoint af 10 mulige.

Karin Fossum
Dræbende drage – Angrende hund
Lindhardt & Ringhof, 2025
215 sider  

Bogen er læst på Mofibo.



Johanna Mo: Natsangeren

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 feb, 2021 13:40

Første bind i den ny krimiserie “Ölandsserien” og en fremragende begyndelse på den. Hanna Duncker er blevet kriminalefterforsker og vender tilbage til sin barndoms ø, hvor hendes far i sin tid blev dømt for mord. Allerede første dag involveres hun i en mordsag. Det er en psykologisk intens krimi fjernt fra de sædvanlige “skærgårdshyggekrimier”.

Fra bogens bagside:
Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.

På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?

Min anmeldelse:
Jeg læste bogen i bare 2 bidder, og den sidste var langt størstedelen af bogen. Jeg havde selvfølgelig tiden til det, man havde det ikke været tilfældet, havde jeg nok gjort det alligevel, for jeg blev fanget ind af den intense psykologiske spænding i bogen. Spændingen blev strammet støt hårdere op gennem bogen, og det skyldes bl.a. skiftene mellem at følge ofret i korte afsnit samtidig med, at Hanna Duncker følges tæt i såvel handlinger som tanker.

Det er ikke en krimi, der fornyer genren, men det er en intens spændende bog med et realistisk plot og nogle rigtigt interessante personer hele vejen rundt. Det er en krimi langt fra de kendte “skærgårdshyggekrimier”. Den mindede mig om den fremragende serie fra Skåne af Anders de la Motte, der er lidt mere omfangsrige og inddrager de naturgivne omgivelser mere. Johanna Mos bog vægtes den psykologiske side og politiarbejdet mere, men det er samme fascinerende og høje kvalitet. 

Med til historien hører også Hannas fortid med faderens forbrydelse og dom samt folks modtagelse af hende. Det gælder både beboere, hun kender fra sin barndom og ungdom, og kollegaer, der også kender forhistorien. Sagen om den dræbte unge mand er selvfølgelig omdrejningspunktet i bogen, men fortiden med spiller meget ind, og i slutningen af bogen lægges der op til, at de vil være emnet i seriens næste bind, som er planlagt til 2022, og det er helt sikkert værd at vente på. Dette var en fremragende seriestart. 

Et kort efterskrift fortæller, at forfatteren kommer fra Öland, og at hun i sin barndom oplevede, hvordan et lokalt mord med relationer til familien påvirkede alle. De følelser bruger hun på overbevisende vis i bogen.

Jeg giver gerne bogen 9 point på min spændingskrimiskydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Johanna Mo
Natsangeren
Lindhardt og Ringhof, 2021
414 sider

Bogen er modtaget som e-bog fra forlaget.



Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 sep, 2020 21:38

Fra bogens bagside:
Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd.

Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemalerier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.　

Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet.

Min anmeldelse:
I kronologisk form (med tilbageblik til tidligere begivenheder) fortæller forfatteren en gribende og poetisk historie, hvor der umærkeligt krydsklippes mellem de 3 hovedpersoner. Det giver et fortællemæssigt flow, der kræver opmærksomhed hos læseren, men som også giver en intensitet og for mig også øget lyst til at læse videre for at høre mere om begivenhederne, som personerne er midt i.

Der er flere temaer i bogen. Foruden de personlige forhold mellem far og datter samt mellem de to barndomsvenner med deres forskellige baggrunde står de religiøse og moralske spørgsmål stærkest. Zara er halvt jøde, men ateist, hendes far er jøde, som er vokset op i Israel sammen med sin muslimske ven, og de er tilsammen eksponenter for de religiøse elementer i historien. Overordnet bæres historien af forfatterens vison eller håb om fredelig sameksistens mellem folk af forskellige religioner. Der trækkes i den forbindelse tråde mellem jødeforfølgelserne til nutidens konflikter med radikale islamtro, som i historien udgøres af de styrker, der kidnapper Zara. Dertil kommer de kulturelle forskelle og konflikter. 

Endelig er der hele det smukt beskrevne arbejde med slibning af ædelsten. Den proces er beskrevet med et engagement, som smittede mig under læsningen med sit fascinerende indhold. 

Forfatteren har vundet De Gyldne Laurbær, bogen har fået mange fine anmeldelser, og jeg kendte godt bogen, men jeg har først fået læst den nu, flere år efter den udkom. Det skyldes, at den var september måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg lige er kommet med i. De Sure Gamle Mænd, der havde læst andre af forfatterens bøger, roste “Den stjålne vej” og “Forbandede yngel” som bedre end denne. Alligevel var der på nær fra en enkelt deltager bred enighed om, at “Smaragdsliberen” var en rigtig god bog.

Jeg giver gerne bogen mine varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner!

Anne-Cathrine Riebnitzsky 
Smaragdsliberen
Lindhardt & Ringhof, 2018
327 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Anne-Cathrine Riebnitzsky: Med bue og pil

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 jan, 2020 14:22

Fra bogens bagside:
“Med bue og pil” er Anne-Cathrine Riebnitzskys egne jagtoplevelser fra hendes første ture ud med buen i 2013 til i dag. Her er nåde de bevægende, de spændende og de virkelig nervepirrende jagtoplevelser i den danske natur. Historier, der kan læses af jægere og af alle med interesse for natur og naturoplevelser.

Min anmeldelse:
Jeg kunne godt lide andet fra forfatterens hånd og ånd. Så da jeg opdagede, at hun var jæger og havde skrevet en bog om oplevelser på jagt med bue, blev jeg interesseret. Derfor var jeg også på pletten, da forfatteren på Bogmessen 2019 blev interviewet om bogen på forlagets stand.

Det var en rigtig god oplevelse at høre hendes levende og engagerede fortælling om bogen, og det gjorde mig endnu mere interesseret i og spændt på at læse bogen. (Billedet herunder).

Jeg blev på ingen måde skuffet, da jeg læste bogen. Det er en klassisk bog med velfortalte jagthistorier, og det er både hyggelige og lærerige historier fortalt lige så levende, som jeg oplevede Anne-Cathrine Riebnitzsky på Bogmessen. Hun fortæller kronologisk om sine oplevelser og erfaringer i naturen – selvfølgelig mest om hendes jagter med bue og pil, men også om andre naturoplevelser. Kronologien i bogen betyder, at vi som læsere følger hendes udvikling frem mod hendes status som en mere erfaren buejæger, og alene det er interessant. Dertil kommer hendes refleksioner om naturen og om at være jæger. Begge dele er rigtig god læsning for både jægere og ikke-jægere.

Ud over at emnet er jagt med bue og pil, adskiller bogen sig også fra langt de fleste bøger med jagthistorier ved, at den er skrevet af en kvinde. Det bringer bedre balance i tingene. Jeg kunne også nemt læse, at det var en øvet og meget velskrivende forfatter bag bogen. Sådan er det ikke altid i bøger med jagthistorier, men her går både form og indhold op i en højere enhed. Bogen er en lang række flotte beskrivelser af oplevelser og sansninger.

Som jæger har jeg også overvejet at forsøge mig med buejagt, men det er kun blevet ved overvejelserne. Bogen har dog aktualiseret mit ønske, så nu må vi se. Det er også ganske godt gået af bogen.

Den får 4 sikre stjerner af mig.

Anne-Cathrine Riebnitzsky
Med bue og pil
Lindhardt og Ringhof, 2019
279 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ane Riel: Bæst

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 okt, 2019 22:29

Fra bogens bagside:
Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle.

Og Leon vil virkelig gerne kæle.

Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun end dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet.

Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Ane Riels første to bøger – ”Slagteren fra Liseleje” (2013) og ikke mindst ”Harpiks” (2015). Det har jeg gjort, fordi hendes greb om de helt specielle historier har været sikkert i sprog, tone og handling. Den samme store fornøjelse havde jeg, mens jeg læste denne bog.

Med sikker hånd fortæller Ane Riel igen en historie, der greb mig. Jeg skulle lige læse mig ind i fortællemåden, fordi kronologien hele tiden brydes, så det kræver lidt opmærksomhed at følge med, men ret hurtigt virkede det helt logisk, da der på den måde blev lagt spor ud til kommende hændelser. Jeg oplevede fortælleformen både spændende og interessant.

Da jeg kom et stykke ind i bogen, begyndte jeg at tænke på Leon som en parallel til Lennie fra Steinbeck ”Mus og Mænd”, så jeg var helt stolt af mig selv, da det også stod i bogens efterskrift, at hun lader sin helt egen og originale historie tage afsæt i netop den bog. Jeg har senere set, at det også er fremgået af interview med forfatteren, hvor hun også fortæller om sit nære forhold til Steinbecks bøger.

Bogen foregår i et tidløst og ukendt land/område (måske på Balkan et sted) og fortæller en forunderlig, stærk og universel historie med mange elementer – om kærlighed, om venskab, om hævn. Specielt forholdet mellem de to drenge/unge mænd Leon og Mirko rummer en dejligt varm historie, men der er også voldsomme begivenheder og grumme elementer – dog altid i fuld sammenhæng med resten af historien.

En rigtig god historie, der fuldt ud fortjener 5 funklende stjerner!

Ane Riel
Bæst
Lindhardt og Ringhof, 2019
383 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.