Bind 8 i Millennium-serien og den anden, som Karin Smirnoff har skrevet. De oprindelige tre er skrevet af Stieg Larsson og de følgende tre af David Lagercrantz.
Fra forlagets beskrivelse:
I det nordligste Sverige hærger mørke kræfter. Hensynsløse internationale virksomheder udpiner undergrunden for værdifulde metaller, ødelægger det samiske folks jorde og svindler med greenwashing. Området bløder.
Lisbeth Salander, Svala og Mikael Blomkvist befinder sig alle tre i Gasskas, der er egnens tættest bebyggede område. Fra hver sin kant forenes de i en indædt kamp på liv og død, for nogen har fundet ud af, hvordan de kan lokke Lisbeth til sig, og hvordan hun kan uskadeliggøres. Samtidig er Plague, Lisbeths livline gennem årene, forsvundet.
Min anmeldelse:
Da første bind i den tredje trilogi i Millennium-serien – Havørnens skrig – udkom med Karin Smirnoff som forfatter, var jeg skeptisk, for sporene efter den anden trilogi med David Lagercrantz som forfatter skræmte noget.
Men min skepsis blev gjort til skamme, og i min anmeldelse kaldte jeg bogen for et lovende første bind i en ny trilogi og sagde, at serien var tilbage på sporet. Læs hele anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=1597.
Derfor var jeg også spændt på dette bind 2, men den fortsætter i samme gode spor, hvor Smirnoffs trilogi tegner mere politisk i sit grundplot end Lagercrantz. Bogen er faktisk så meget en direkte fortsættelse af “Havørnens skrig”, at jeg lige skulle friske lidt op på bind 1, inden jeg helt kom tilbage til universet, men så gik det på alle måder stærkt.
Konflikterne om naturresourcerne er blevet hårdere, kapitalens greb om forholdene strammes, og truslerne mod samernes livsvilkår i Norrland er blevet større. Samtidig er det kommunale styre også under et ubarmhjertigt pres. Desuden har den styrende hjerne bag truslen mod Lisbeth Salander og niecen Svala intensiveret indsatsen for at nå sit mål om at få fat i både dem og de utroligt store bitcoinsværdier, der befinder sig på en krypteret harddisk.
Det er forunderlige 14-årige Svala, der er den mest fremtrædende hovedperson, og hun er en kompliceret og effektiv aktør i det voldsomme drama med konspirationer, vold, trusler, mord og bomber. Men heldigvis er Lisbeth Salander en uhyre effektiv og god hjælper, mens Michael Blomkvist, der undervejs bliver redaktør på den lokale avis i Gasskas, ikke er så aktiv her. Til gengæld er han dybt involveret i det parallelle familiemæssige kaos med datteren, der er gift med den lokale kommunaldirektør. Den konflikt er også central i det samlede billede.
Handlingen er lidt kompliceret, så med historien fortalt i en stramt kondenseret sproglig form og med flere sidehandlingsspor er det med at holde fokus under læsningen. Der skydes et par genveje undervejs i plottet, og der er utraditionelle krimielementer i bogen, hvor Svala blandt andet guides af sin afdøde Mormärta.
Selv om bogens slutning lukker nogle udveje, og nogle aktører mister livet, så er der helt klart ikke bare basis for en fortsættelse. Den er helt nødvendig, for der er stadig uløste problemer og farlige løse ender.
Jeg ser meget frem til, at Karin Smirnoff afslutter sin Millennium-trilogi med sit tredje bidrag. Dette bind 2 er nærmest et tilløb til den store finale. Her må der nødvendigvis komme en afrunding på Karin Smirnoffs formål med de tre bøger. Så jeg er ret sikkert på, at jeg vil læse “Havørnens skrig” og “Lossens kløer” lige inden for på den måde at få det helt rigtige flow i fortællingen og fuld fornøjelse af det sammenhængende forløb i trilogien. Ikke nogen typisk krimi, men det gør ikke noget. Stærke sager og stærke personer!
8 skydeskivepoint af 10 mulige.
Karin Smirnoff
Lossens kløer
Modtryk, 2025
368 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
