Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Anders Roslund: Sov mit barn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 maj, 2021 11:55

Fra bogens bagside:
De var begge 4 år, da de forsvandt den samme dag. Nu sørger man over dem på samme kirkegård. Ved hver deres grav. Men de to små pigers kister er begge tomme.

For at forstå, hvordan de to pigers historier hænger sammen, må kriminalkommissær Ewert Grens og undercoveragenten Piet Hoffmann besøge den mørkeste af alle mørke verdener og udkæmpe deres hidtil sværeste, farligste og mest modbydelige kamp.

Min anmeldelse:
Det er efter min mening nødvendig at læse bøgerne med Ewert Grens og Piet Hoffmann i rækkefølge. Ewert Grens er gennemgående person i krimiserien, som Anders Roslund begyndte sammen med Bjørn Hellström, og som Roslund har fortsat på egen hånd efter Hellströms død. 

Jeg har med denne anmeldelse anmeldt alle de indtil nu 5 bind i serien, hvor Piet Hoffmann er central aktør. Og jeg kan på det varmeste anbefale hele serien. Se den seneste anmeldelse af “Hun skal leve”, hvor der er link til de øvrige: https://blog.drustrup.dk/?p=407 

Piet Hoffmanns dødsensfarlige indsats som undercoveragent i forskellige kriminelle miljøer har efter de seneste par aktioner betydet, at han lover sin familie ikke – igen – at sætte deres og sit eget liv på spil. Da Ewert Grens i denne bog endnu en gang forsøger at få Hoffmann til at hjælpe sig, står han fast. Han vil ikke mere – lige indtil hans kone siger, han skal  på trods af deres tidligere erfaringer, fordi emnet rører hende personligt meget dybt. Så træder han i karakter i en sag, hvor Ewert Grens endnu engang overskrider sin beføjelser i den gode sags tjeneste og indleder samarbejde med en dansk efterforsker.

Det bliver en barsk og ualmindeligt spændende samt velskrevet og godt sammenhængende historie om et emne, som jeg egentlig ikke bryder mig om at læse om. Emnet er vold mod og misbrug af børn. Det er om kampen med at optrevle et internationalt pædofilt netværk, og så har jeg måske allerede afsløret lidt for meget. Men er det nødvendigt både at skrive og at læse bøger om vold mod og overgreb på børn? Ja, i dette særlige tilfælde er det ubetinget på sin plads.

Et let omskrevet citat fra min anmeldelse af forrige bind gælder stadig: Endnu engang viser Roslund, at han er mester i at kombinere en relevant historie med en actionfyldt handling – en bog på højt internationalt niveau og et ”must read” for alle krimilæsere og spændingsbogslæsere. Begynd med 3 sekunder – så går tiden hurtigt!

9 sikre skydeskivepoint her og 5 krimihjerter på Krimifan.dk

Anders Roslund
Sov mit barn
Modtryk, 2021
386 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Keiko Higashino: I ond tro

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 apr, 2021 21:48

Fra bogens bagside:
Der er ingen tegn på indbrud eller andet påfaldende, da Osamu Nonoguchi finder sin gode ven, bestsellerforfatteren Kunihiko Hidaka, myrdet i sit hjem.

Kriminalassistent Kagas logiske sans bliver udfordret, for både Hidakas kone og Nonoguchi har solide alibier for mordtidspunktet. Alligevel fatter Kaga mistanke til Nonoguchi. De to kender hinanden fra den gang, de arbejdede som lærere på samme skole. Mens Kaga blev politimand, forfulgte Nonoguchi sine forfatterdrømme, dog uden at opnå den samme succes som vennen Hidaka.

Med møjsommelighed og en fantastisk sans for detaljen begynder Kaga at trevle sagen op, og måske skal nøglen til opklaringen af mordet findes i fiktion­ens verden.

Min anmeldelse:
Efter at have læst og anmeldt (se nederst i anmeldelsen) de foreløbigt seneste 2 bøger i forfatterens serie, hvor professor Yukawa spiller en central rolle, så jeg frem til også at læse denne fritstående krimi. 

Og jeg nød den af samme grunde, som jeg nød de andre bøger, jeg har læst af Higashino. Den er godt skrevet, den giver et kig ind i japansk levevis og kultur, den indeholder en god historie, og så er krimihistorien rigtig finurlig i sin form. Alle delene kan jeg rigtigt godt lide. Og så kan jeg som krimilæser også godt lide, at både handlingen og løsningen af krimigåden overrasker, og sådan er det også i denne bog. Derfor giver det ikke mening at lave en lang handlingsbeskrivelse. Bagsideteksten og (forhåbentlig) min karakteristik burde være nok til at vurdere, om det er en bog for sig, eller du heller vil læse en anden type krimi.

Man skal være vågen undervejs i læsningen, for dels skulle jeg vænne mig til de japanske navne (det går nemt efter nogle sider), og dels er der mange spor og overraskelser gennem hele bogen. Det er Hercule Poirots “små grå” kombineret med Sherlock Holmes’ viden og logik tilsat en god del Japan, og det fungerer bare som en helt speciel og fremragende kombination.

Vil du læse mere af Keiko Higashino, kan jeg anbefale serien med professor Yukawa. Første bind hedder “Den hengivne hr. X”. De følgende er: “Den ophøjede morder” (anmeldt HER)  og “En midsommerligning” (anmeldt HER)

Jeg giver gerne bogen 9 sikre skydeskivepoint og 5 krimihjerter på Krimifan.dk

Keiko Higashino
I ond tro
Modtryk, 2020
235 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Anders de la Motte: Forårsoffer

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 mar, 2021 21:27

Fra bogens bagside:
Valborgsnat 1986 bliver sekstenårige Elita Svart myrdet i skoven tæt på et skånsk slot. Hendes stedbror dømmes for mordet, og umiddelbart efter Elitas begravelse forsvinder hendes familie fra området.

I foråret 2019 flytter Thea Lind sammen med sin mand til Tornaby, hvor han er vokset op. Da Thea gør et usædvanligt fund i et egetræ i skoven, vækkes hendes interesse for den gamle sag om Elita. Hun bliver overbevist om, at sandheden om Elitas død aldrig er kommet for en dag. Og om, at foråret 1986 krævede mere end ét offer.

Min anmeldelse:
Fjerde og sidste bind i forfatterens serie “Skåne-kvartetten”, hvis kendetegn er, at alle bøgerne foregår i Skåne. Bøgerne kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge, for ingen personer går igen, da det er lokaliteten, der er i centrum i alle bøgerne. 

Således også,denne gang, hvor handlingen foregår i et lille samfund omkring et gods. Hovedpersonen Thea vender sammen med sin mand tilbage til egnen, hvor han vil åbne restaurant på godset, og hun overtager praksis som den lokale læge. 

Theas interesse for den gamle mordsag vækkes uforvarende, og samtidig vækkes fortidens hemmeligheder, og gamle konflikter kommer frem i forårslyset. Alle personerne har af forskellige årsager noget at skjule, og dybe personlige traumer afdækkes, efterhånden som historien skrider frem. Det hele blotlægges i parallelle kronologiske forløb, hvor der krydsklippes mellem begivenhederne i forbindelse med den gamle sag fra Valborgsaften i 1986, og så nutiden. Det bliver både farligt, spændende og overraskende.

Igen har forfatteren helt styr på fortælleteknikken og personernes historier. Han mestrer endnu engang at udvikle en intens psykologisk spænding, hvor det hele strammer mere og mere til frem mod afslutningen. 

Ligesom de øvrige bøger i serien er der tale om velskrevet og begavet krimi i høj klasse og dejligt fjernt fra bestialske og maltrakterende seriemordere.

De første tre bøger i serien har jeg anmeldt her:
1: Sensommerjagt – https://blog.drustrup.dk/?p=346
2: Efterårssorg – https://blog.drustrup.dk/?p=561
3: Vinterild – https://blog.drustrup.dk/?p=702

Denne afsluttende bog i serien får ligesom de øvrige bøger 9 sikre point på min skydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Anders de la  Motte
Forårsoffer
Modtryk, 2021
480 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jo Nesbø: Kongeriget

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 jan, 2021 21:28

Fra bogens bagside:
Roy er mekaniker og lever et enkelt liv i en lille norsk fjeldbygd. Men freden bliver forstyrret, da hans lillebror, Carl, vender hjem med en ny hustru og vidtløftige planer. Carl er forretningsmand og vil bygge et stort hotel for at bringe nyt liv til bygden, men snart kommer hemmeligheder fra brødrenes barndom på tværs. Roy har altid beskyttet Carl, men måske er lillebroren denne gang gået for vidt til, at Roy kan være sin brors vogter?

Min anmeldelse:
Jeg har set nogle kommentarer til bogen gående på, at flere var meget skuffede, fordi det ikke var en Harry Hole-bog. Det samme skete, da Nesbøs Shakespeare-baserede “Macbeth” udkom. Og jeg bliver irriteret! Jeg bliver også skuffet. Hvis folk begynder en bog uden at vide ret meget om den, og så opdager, det er en anden bog, end de havde troet, er de selv ude om det. MEN døm ikke en bog på baggrund af egne skuffede (og sikkert forkerte) forventninger! Bedøm en bog som den er.

“Kongeriget” er ikke en Harry Hole-bog, men den er endnu et mesterligt eksempel på Jo Nesbøs evne til at fortælle en god historie, hvor handling, personer, stemninger og sprog går op i en højere enhed!

Bogens kongerige er 2 brødres gård og landområde langt oppe på fjeldet ved en mindre bygd. De har arvet den i fællesskab efter deres forældres død ved et trafikuheld, hvor de kørte ud over skrænten ved en fjeldside tæt på gården. Men var det nu et uheld? Det opklares sammen med flere andre helt særlige forhold, efterhånden som handlingen skrider frem. Skrænten spiller en vigtig rolle flere gange undervejs, og det samme gør det specielle forhold mellem de 2 meget forskellige brødre.

Det indbyrdes spil mellem brødrene er lige så komplekst og interessant som spillet mellem alle de øvrige personer i handlingen. Tilsammen rummer bogen et meget interessant persongalleri, der beskrives indgående og med en intens udvikling med overraskelser undervejs. Netop den måde, hele handlingen folder sig ud på, er noget af det gode ved at læse bogen. Det hele fortælles med sikker hånd, delvist ukronologisk og alligevel helt logisk.

Der er mange lag og temaer i historien, så dens beskrivelse som en spændingsroman er ikke helt dækkende. Den er også en krimi i kraft af sine dødsfald og efterforskning af dem. Samtidig er den en udkantsroman om situationen i et område med afvikling, og om hvor langt man vil gå for at skabe udvikling. Familierelationerne og kærlighedens vilkår er andre temaer.

Det er intens læsning, som også krydres med barsk humor og groteske optrin, der får mig til at tænke på forfatterens bog “Headhunterne”. Den nød jeg også at læse, og filmatiseringen var også god. Jeg kan sagtens forestille mig “Kongeriget” som film! Der er så mange gode billeder og spektakulære scener i bogen.

Jeg synes, bogen er et rent pletskud til 10 skydeskivepoint her, og 5 store krimihjerter på Krimifan.dk.

Jo Nesbø
Kongeriget
Modtryk, 2020
525 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Robert Macfarlane: Underland

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 dec, 2020 15:09

Lad mig først slå nogle ting fast:

  • Det er en klog og (også bogstaveligt talt) dyb bog.
  • Det er en tankevækkende og også rystende bog.
  • Det er den bog, der i år har fascineret mig mest.
  • Det er faglitteratur og ikke en roman, men sproget er forunderligt dejligt.
  • Det er en bog, jeg vil læse igen – og sikkert en gang til.
  • Det er en bog, som bør læses af rigtigt mange.

Fra forlagets beskrivelse:
En opdagelsesrejse til de skjulte verdener under vores fødder. En smuk, oplysende og urovækkende bog om underverdenen. En rejse i dyb tid med en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og dybt ind i os selv, og den er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her. En bog der forandrer den måde, vi ser verden på.

Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.

Min anmeldelse:
Lad mig begynde med konklusionen: Har I ikke læst bogen, og har I heller ikke fået bogen i julegave – så gør noget ved det!

Med udgangspunkt i steder som England, Frankrig, Italien, Slovenien, Norge, Grønland og Finland dykker forfatteren bogstaveligt talt ned i såvel vores fortid og fremtid som geologi, klimaforandringer og atomaffaldshåndtering. Det sker gennem konkrete udforskninger af både naturlige og menneskeskabte underjordiske huler. Det sker med lokale og vidende guider, og med mange referencer til verdenslitteraturen, myterne, historiske facts og forfatterens dybe faglighed.

Sted for sted udvikler hans forskning sig gennem bogen til at gå dybere end fascinationen af de underjordiske konstruktioner til også at rumme en grundlæggende bekymring for fremtiden, da vi som mennesker tilsyneladende ikke altid  forstår betydningen af også at behandle klodens underjordiske lag godt nok.

Bogen er skrevet i et fantastisk flot og poetisk sprog, og samtidig formidler forfatteren oplevelserne og sit ærinde på fuldstændig overbevisende og direkte vis.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg giver bogen 6 ud af mine normalt maksimale 5 stjerner!

Robert Macfarlane
Underland
Modtryk, 2020
464 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jan Guillou: Enden på historien

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 dec, 2020 00:45

Introduktion til serien
“Enden på historien” er, som titlen viser, det afsluttende bind i 10-binds serien “Det Store Århundrede”, hvor Jan Guillou har fortalt familien Lauritzens historie gennem 100 år og flere generationer. Samtidig har han løbende givet sine meget personlige, skarpe, vidende og meget engagerede vinkler på politiske begivenheder og tendenser i samfundet.

Da vi på Hjørring Bibliotek var så heldige efter flere års forarbejde at få besøg af Jan Guillou sommeren 2014, gav han en rigtig god introduktion til sit forfatterskab, og hans historie fik vi lov at optage. Den introduktion til seriens første bøger skal I ikke snydes for, så lyt med HER:

Jeg har med denne anmeldelse anmeldt seriens sidste halvdel på min blog: 6: Ægte amerikanske cowboybukser – //blog.drustrup.dk/#post13
7: 1968 – //blog.drustrup.dk/#post108
8: Dem der dræber drømme sover aldrig – //blog.drustrup.dk/#post191
9: Den anden dødssynd – https://blog.drustrup.dk/2019/11/05/guillou-9/

Bøgerne i serien er på flere måder forskellige, men som helhed står serien for mig som et helt centralt og meget vægtigt værk i nordisk litteratur. Det er en serie med forfatterens helt personlige og markante synsvinkler på udviklingen. Det er en vigtig serie for at forstå historien, og det gælder, uanset om man er enig i forfatteren eller ej!

Jan Guillou på Hjørring Bibliotek (juli 2014)

Fra bogens bagside
Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.

Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.

1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Socialdemokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.

Min anmeldelse
Selv om der ikke er tale om seriens bedste del, var bogen for mig alligevel både spændende, morsom og interessant. Den er også en logisk og vigtig del af den samlede historie, både fordi forfatterens morale klart fremstår her, og fordi der knyttes flere tråde frem mod slutningen dagen inden World Trade Center.

Der er flere emner i bogen som f.eks. pressens manglende moral, Socialdemokratiets højredrejning, retsvæsnets holdninger til pædofili og mishandling af børn, professionel ishockey og ændrede holdningerne til indvandrere. Blandet med historien om familien knyttes emnerne sammen af længere afsnit med Guillous beskrivelse af de samfundsmæssige forandringer, som han ser dem. På den måde bliver læsningen af selve historien om familien Lauritzen brudt en del op, så den bliver mindre væsentlig end i de fleste andre bind. Undtaget herfra er den gennemgående historie om Haralds ærinde og sagens konsekvenser for familien. Det er ret underholdende, men måske ikke altid lige logisk. Pyt med det, for det er en herlig krølle på familiehistorien.

Det er en serie, der år for år har fascineret mig helt siden “Brobyggerne”, der var bind 1. Jeg har nydt at læse alle bøgerne. Det er også en serie, jeg vil læse igen og denne gang uden et års pause mellem bøgerne. Det vil helt sikkert give en anden oplevelse. En oplevelse jeg ser meget frem til.

Som eksponent for serien giver jeg med fornøjelse dette afsluttende bind mine maksimale 5 stjerner, men jeg overskrider min skala med 6 stjerner til serien som helhed.

Jan Guillou
Enden på historien
Modtryk, 2020
455 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »