Drustrups Bogblog

Min gode ven, bibliotekar Arne Bak Sørensen, har anmeldt denne bog som et læsende menneske og som en person med tætte forbindelser til Lolland – bl.a. er han godt gift med en lollik og har sommerhus lige op ad diget, som der i bogen viser sig både behov for og planer om at bygge.

Fra bogens bagside:
I november 1872 blev Syddanmark ramt af en flodbølge. Øer forsvandt, diger blev brudt, mennesker og husdyr omkom.

På en ø ved mundingen af Rødby Fjord overlever den gamle sømand Roar. Da vandet trækker sig tilbage, finder han en navnløs, levende pige, der driver omkring i en kasse. Han tager hende til sig og finder hurtigt ud af, at den eneste måde han kan få barnet til at holde op med at græde er ved at fortælle historier.

Det affolkede landskab fyldes langsomt igen. Lykkejægere, entreprenører og daglejere på jagt efter en ny og bedre fremtid strømmer til, og Sømandens holm ligger i vejen for deres drømme.
Men Sømanden har ikke i sinde at flytte sig, sælge eller åbne sine døre. Han gemmer på en pige, ingen kender til, og som ikke kender nogen. Pludselig er der et menneske, der betyder noget for ham, og med den følelse af kærlighed og mening bliver han svær at flytte.

Arne Bak-Sørensens anmeldelse
Jeg må tilstå, at jeg ikke tidligere har læst bøger af denne forfatter, skønt dette er hans ottende udgivelse. Når jeg er gået i gang med denne roman, er det på grund af emnet – nemlig den store oversvømmelse i Syddanmark i 1872. 

Værst ramt blev Lolland, hvor også denne bog foregår. På en hidtil ny måde, hvor vi oplever hele forløbet set fra hovedpersonens side, bliver kendskabet til katastrofen større – samtidig med, at romanen bringer os tæt på hovedpersonen, den selvpensionerede sømand, Roar – i bogen mest blot kaldet Sømanden.  Han har – i modsætning til de fleste andre – været i stand til at forberede sig godt på naturens udfordringer. I kraft af sine erfaringer som sømand er han i stand til at læse naturens signaler og tage sine forholdsregler. 

Her skal lige indskydes, at Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi. Hun fanger sømænd på havet. Med sit store net trækker hun dem ned og de lider druknedøden. Hun har ni døtre med Ægir.
Da det værste er overstået, finder han hurtigt en drivende kasse, indeholdende en lille pige. Og hovedparten af romanen beskriver nu hans udfordringer og samliv med pigen (han har ingen erfaring i at passe små børn – men heldigvis er han opfindsom). Jeg synes, denne del af bogen er meget smukt skrevet og man lever sig helt ind i beskrivelserne af livet på den lille ø, som Sømanden lovformeligt har købet af den lokale godsejer. 

Der går en pænt stykke tid inden området atter så småt befolkes – og nu med planer om at få bygget et dige, der kan beskytte de udfordrede landskaber. Også her forsøger Sømanden at tage sine forholdsregler i et forsøg på at kunne beholde sin ø i fred. Jeg skal her undlade at fortælle, hvordan det ender, men jeg kan røbe, at Sømanden også starter en slags forhold til købmandskonen, hvis mand tilsyneladende er forsvundet i bølgerne under oversvømmelsen. Også dette forhold er smukt beskrevet.

Men det er en meget fin fortælling der kan inspirere til at læse mere om den store oversvømmelse. Jensen skriver rigtig godt og man gribes af fortællingen. Hans sprog er varieret og opfindsomt. Udover, at han er uddannet som forfatter, er han faktisk også uddannet bådebygger – og det mærkes i bogen.

Jeg har i hvert fald fået lyst til at læse flere af forfatterens bøger.

Peder Fredrik Jensen
Rans vilje
People’s, 2023
320 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.