Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Antti Tuomainen: Kaninfaktoren

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 27 apr, 2024 23:47

Fra bogens bagside:
Henri Koskinen elsker forudsigelighed, og i sit job som tjenestemand i forsikringsbranchen kalkulerer han alt ned til mindste decimal.

Men en dag bliver Henri arbejdsløs, og samtidig arver han sin brors forlystelsespark – inklusive horder af skrigende børn, en broget skare af ansatte og et veritabelt økonomisk kaos. Især økonomien er en udfordring, og problemerne stammer primært fra brorens spillegæld, som de kriminelle bagmænd nu er ivrige efter at indkassere.

I forlystelsesparken møder Henri også Laura, en kunstner med en spraglet fortid, og efterhånden som bagmændene begynder at inddrive gælden og forholdet til Laura bliver tættere, konfronteres han med situationer og følelser som umuligt kan presses ind i et regneark.

Kaninfaktoren er første del af en trilogi. En svimlende spændingsroman og en underfundig komedie om kærlighed, død og forsikringsmatematik.

Min anmeldelse:
Med den mest herlige og groteske humor fortæller den finske forfatter om den statistisk kalkulerende og systematisk arbejdende Henri, der som aktuar har arbejdet ud fra sandsynlighedsberegninger og faste skemaer. Derfor vælter hans verden, og alle forhold ændrer sig, da han både pludselig bliver fyret for ikke at være omstillingsparat og samtidig efter sin brors død arver hans forlystelsespark.

Henris evner som personalechef er meget begrænsede, og selv om personalet fortsætter arbejdet som under broderen, er Henri som en hund i et spil kegler, og med hans minimale situationsfornemmelse breder kaos sig. Som beskrevet på bagsiden kræver nogle forbryderiske og barske personer betaling af broderens gæld, og så bliver alt endnu mere kaotisk – og endda morderisk voldeligt. 

Det hele medfører nogle morsomme og meget usædvanlige optrin med nogle helt utrolige personer, og det er både en spændende, grotesk og fantastisk morsom oplevelse af følge udviklingen i historien. 

På forsiden karakteriseres den som spændingsroman, og andre steder beskrives den sammen med krimier, men det er efter min mening alt, alt for snævert! Det er en spændende bog, og der er mord og andre kriminelle elementer i den, men for mig var det i mindst lige så høj grad både en morsom bog og en bog om ret specielle og alligevel universelle mellemmenneskelige relationer og holdninger. Under alle omstændigheder en herlig bog!

Jeg synes, det er svært at give bogen point som krimi, fordi den bryder grænserne mellem genrerne og ikke for mig at se primært er en krimi/spændingsbog, men jeg giver den gerne 5 store stjerner, for jeg er ret pjattet med bogen og dens finurlige univers.

PS: Til juli udkommer “Elsdyrparadokset”, der er bind 2 i den planlagte trilogi, og den skal jeg bestemt også læse.

Antti Tuomainen
Kaninfaktoren 
North Audio Publishing / Hr. Ferdinand, 2024 
360 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Erlend Loe: Giæver og Iunker

Alt muligt andet godt Posted on 19 apr, 2024 22:52

Forlagets beskrivelse:
Gamle Giæver bruger sine sidste dage på at fortælle unge Giæver om familiens stolte historie. Men han skal også huske at overlevere en række praktikaliteter om korrekt ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder, og hvordan man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Ikke mindst skal han huske at få alle detaljer med om familiens 800 år lange konflikt med de smånæsede tumper fra Iunkerfamilien på nabogården, så hadet føres videre af næste generation.

Giæver og Iunker er en fandenivoldsk fortælling om nedarvet nabostrid og også en varm og underfundig beskrivelse af en døende mands sidste forsøg på at sætte alting på plads i en moderne verden fuldstændig af lave.

Min anmeldelse:
Erlend Loe er en af mest morsomme, satiriske og underholdende forfattere – men kun hvis man kan klare hans altid helt vildt skæve vinkel på virkeligheden – altså virkeligheden set gennem forfatterens briller.

Jeg har læst næsten alt, han har skrevet. Jeg har lavet lektørudtalelser på flere af dem, og jeg har på bloggen her anmeldt “Dyrene i Afrika” her http://blog.drustrup.dk/#post243. Hver eneste gang har jeg nydt at læse en bog af Loe, og det samme hælder denne nye.

Mens flere af hans andre bøger har et bagved liggende tema om mænd, der skifter spor og før noget uventet, så har hovedpersonen i “Giæver og Iunker” til formål at holde næste generation helt, helt fast i den rolle, familien har haft i hundredvis af år, og i holdningerne til de meget anderledes naboer, der ikke kan gøre noget rigtigt, og som ikke kan regnes for rigtige mennesker.

Det giver nogle meget vildt groteske synspunkter, som den gamle Giæver videregiver til sin søn. Det gælder helt små detaljer som, hvorfor man skal gå med terylenebukser og ikke fløjlsbukser, og hvorfor alt undertøj skal være af uld og bestemt ikke af bomuld. Det gælder også grundlæggende holdninger som synet på anderledes folk, for Giæver-slægten har én gang for alle defineret, hvad der er rigtigt, og hvilket menneskesyn der er det korrekte. 

Fra sin sygeseng, hvor kræften tærer på kræfterne hos den gamle Giæver, får han i korte kapitler med for ham livsvigtige oplysninger, gjort sin søn klar til at tage over og fortsætte alle slægtens traditioner – måske. For som læser får vi selvfølgelig ikke at vide, hvordan det går efter hans død. 

En af hans slutreplikker på dødslejet er denne:
Nu tror jeg vistnok, jeg har været det meste igennem. Nu burde du have informationer nok til at klare dig. Det vigtigste er trods alt, at du og dine bliver ved med at hade Iunkerne.

En skævt vinklet og grotesk morsom historie der med sin satiriske tone samtidig på en helt speciel måde giver mulighed for at overveje emner som tolerance, rummelighed, omstillingsparathed og åbenhed holdt op imod, hvordan Giæverne i bogens univers tænker og gør, men også på hvordan faktiske mellemmenneskelige relationer og holdninger ser ud i virkelighedens univers.

5 sikre stjerner!

Erlend Loe
Giæver og Iunker
Gyldendal, 2024 
192 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Erich Maria Remarque: Den sorte obelisk

Alt muligt andet godt Posted on 08 dec, 2022 16:13

Fra bogens bagside:
Romanen udspiller sig i Weimarrepublikkens inflationshærgede Tyskland. Tiden og menneskene afspejles i det dramatiske handlingsforløb, som spænder fra hovedpersonen Ludwig Bodmers forelskelse i Genevieve Terhoven, personifikationen af hans længsler, og krast realistiske reportager fra provinsbyen Werdenbrücks lilleverden. Werdenbrück er et karakteristisk udsnit af det slagne, inflationshærgede Tyskland, hvis fremadskridende sociale og moralske opløsning allerede er i færd med at bane vejen for nazismen.

Min anmeldelse:
For en god del år siden fik jeg denne bog anbefalet på det varmeste af en af de mange gode lånere på Løkken Bibliotek. Det var efter hans mening en af de både mest morsomme og mest interessante bøger, han havde læst. Det var kontant samfundssatire på højt plan sagde han. Jeg læste dengang bogen med stor fornøjelse, og vi fik nogle gode snakke om den.

Da den blev foreslået i læsegruppen “Sure Gamle Mænd” som novembers bog, var jeg helt klar til at læse den igen. Hvordan ville jeg mon læse og synes om bogen denne gang? 

Det varede et par forsøg og en del sider, før jeg for alvor kom i gang med bogen. Det er markant anderledes at læse en bog, der er skrevet for så længe siden. Sproget og fortællestilen er langt fra nyere prosa og især de journalistiske krimier, og sætningerne er lange. På side 22 fandt jeg en sætning på 18 linjer, og den viste sig ikke at være usædvanlig. Dertil kommer, at den eneste danske udgave, er trykt med meget lille og spinkel sats, hvilket gør den ekstra svær at læse. Det var læsegruppen helt enige i, og en fra læsegruppen havde endda købt nye læsebriller for at kunne komme igennem bogen. Og så er den forunderligt nok ikke lavet som hverken lydbog eller e-bog, undtagen som lydbog på Nota.

Der var udbredt begejstring for bogen i læsegruppen Sure Gamle Mænd på trods af den lille sats. 

Tilbage til indholdet. Det var igen denne gang fornøjelig og interessant læsning. Tidsbilledet af et Tyskland, der på ingen måde er kommet sig over nederlaget i 1. verdenskrig står knivskarpt. Personerne er forskellige eksempler på de typer, der udgjorde befolkningen, og satiren er herlig kontant både overfor samfundet i almindelighed og for kirken. Et citat i den forbindelse om religion og kirke: “… og blygrå er kirkernes skygge vokset over landene og har kvalt livsglæden…”.

Hovedpersonen Ludwig overlevede 1. verdenskrigs gru og rædselsvækkende oplevelser og arbejder nu som ca. 25-årig nu i et stenhuggerfirma, der leverer gravsten og mausolæer. Desuden spiller han orgel i en kirke tilknyttet et psykiatrisk sygehus. Bogens øvrige personer er naboer, kunder, soldaterkammerater, forretningsforbindelser, konkurrenter, rige spekulanter, fattige borgere i byen og ikke mindst kvinderne, der både forundrer, ægger og lokker – lige fra naboens lystne kone, de optrædende i en varité, ludere og en mystisk ung kvinde indlagt på psykiatrisk klinik. Netop den unge kvindes rolle i bogen stod for mig ikke så klart. Efter en snak i læsegruppen stod det lidt klarere for mig. De filosofiske og meget absurde samtaler og det meget varierede spil, der er mellem Ludvig og hende, er meget underholdende og viser noget om den tætte grænse mellem normalitet og sindssygdom.

Dagligdagen er en kamp for at overleve pga. den galopperende inflation, og selvmord er ikke usædvanlige. Den tyske Reichsmark afregnes efter dollarkursen, og priserne stiger mindst én gang dagligt, så hverdagen bliver økonomisk meget hårdere dag for dag. Dollarkursen gik fra en ligeværdig kurs til 4,2 billioner Reichsmark for 1 dollar. En fra læsegruppen havde undersøgt emnet nærmere og fandt ud af, at det (og derfor også bogens handling) foregik i 1923 frem mod om ombytningen til ny møntfod. 

Bogen slutter med at Ludwig flytter til Berlin, hvorefter forfatteren giver et kort resumé af, hvad der skete med personerne under og efter 2. Verdenskrig, herunder hvad deres holdninger var, og hvilke skæbner de fik i nazitiden.

5 klare stjerner!

En pengeseddel fra lige før inflation løb løbsk

Erich Maria Remarque
Den sorte obelisk
Gyldendal, 1956
352 sider

Bogen er lånt på biblioteket.



Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Hertil – og ikke længere

Alt muligt andet godt Posted on 23 dec, 2019 00:05

Hvor går grænsen for satire?
Tag på en rejse gennem satirens mystiske og farefulde landskab med din veninde, grevinde, gudinde og heltinde, seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis på Radio24syv og prisvindende satiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun leder efter svaret, så du aldrig mere skal være i tvivl om, hvor satiregrænsen går.

(Sådan introduceres bogen i bagsideteksten.)

Min anmeldelse:
Jeg har adskillige gange oplevet Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (KBSKH) opsøge samt overskride grænserne for satire. Det samme gælder hendes grænseoverskridende måder at behandle lyttere, interviewofre og kollegaerne i Radio24syv. Udsendelserne var bestemt ikke alle lige sjove, men som direkte og sandsynligvis improviserede udsendelser måtte der selvfølgelig slås nogle skævere af og til, men kedeligt var det aldrig.

Det må sige at være sent på skrift at skitsere grænserne, når nu radiostationen desværre er lukket. På den anden side, så har KBSKH opsøgt grænserne og kender dem godt, for at hun med sikker hånd har kunnet overskride dem.

Gennemgangen i bogen af forskellige former for satire er med samme tempo og stemmeføring som i radioudsendelserne samt lige så hvast skarptunget formuleret, som alle lyttere kender.

At læse bogen er som at genhøre KBSKH, og det er ret underholdende. Der er med de læsebriller på, jeg synes, bogen har sin primære rolle. Som satireteori og analyseværktøj står den for mig knapt så stærkt, men gu’ ve’ om ikke også bogen er skrevet for at underholde?!

Få bl.a. svar på det på denne årstid så relevante spørgsmål, om man stadig må gøre grin med mænd, der kan lide risengrød.

Jeg giver bogen 4 stjerner for dens underholdningsværdi.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
Hertil – og ikke længere
People’s Press, 2019
91 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.