Fra bogens bagside:
Maj er hustru og mor i Örnsköldsvik i 1940’erne og 1950’erne, i en tid hvor husmoderen er et efterstræbt ideal.
Hun spejder ud over fjordens urolige vandflade fra sommerhuset køkkenvindue. Hvorfor kommer de ikke? Det er flere timer siden Tomas tog Anita og Lasse med i motorbåden ud til øen, og Maj gav dem en velfyldt madkurv med. Men endnu er der ingen båd at se på vej ind mod bådebroen i vigen.
Alting burde jo være godt. Freden er kommet, og det er lykkedes ægtemanden Tomas at holde sig ædru siden hypnosebehandlingen hos doktor Bjerre. Men når Maj bliver overmandet af trætheden og ængstelsen, er det ikke let at holde hjemmet harmonisk og kærligt. Hvor meget hun end prøver.
Min anmeldelse:
Bogen er en velkommen fortsættelse af første del i trilogien om Maj og hendes familie. Serien er inspireret af forfatterens snakke med sin egen bedstemor, og det er derfra, at detaljerne må stamme.
I første del, “Et barn at føde”, som jeg har skrevet om på min blog – http://blog.drustrup.dk/#post76 – møder Maj og Tomas hinanden i slutningen af 1930’erne. Begge er blevet skuffede i forhold, de falder i hinandens arme, hun bliver gravid, så de bliver gift, selv om hun kommer fra simple kår på landet, og han er yngste søn af en fabrikantfamilie i købstaden. I første bog får de datteren Anita, mens sønnen Lasse kommer til i dette bind 2.
Her fortælles historien om familiens liv i perioden fra 1940 og frem til cirka 1952, men det er i lige så høj grad historien om udviklingen af samfundet med vægten på familieforholdene i perioden, men især på kvindernes rolle med Maj som udgangspunkt. Sammen med et fremragende og meget detaljeret beskrevet tidsbillede af dagligdagen i en familie, får vi således en velskrevet og engageret beskrivelse af den sociale udvikling i perioden.
Igen fortælles historien fra især Majs vinkel, for kun i enkelte kapitler kommer Tomas til orde. I korte sætninger ofte flydende som umiddelbare tankeindfald og øjeblikkelige iagttagelser bliver teksten både gribende og poetisk. Det er ikke kun replikker og tanker, der udgør teksten, for indimellem kommer kursiverede sætninger, der viser personens indre og i situationen på den tid sikkert upassende tanker. På den måde får vi som læsere det hele billede af en situation: de faktiske begivenheder, det hele beskrevet fra én af deltagernes synsvinkel og dennes uudtalte holdninger.
Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse! Det krævede for mig lidt tid at komme ned i læsetempo og at vænne mig til den korte og kondenserede skrivestil, hvor alt skal med for at få fuld nydelse af bogen. Det fortjener bogen, og den investering giver maksimalt udbytte.
Læserne begiver sig ind i et stærkt tidsbillede befolket med nogle interessante personer, og det kan kun gå for langsomt med at få udgivet næste bind i trilogien, så vi kan finde ud af, hvordan det går familien!
Den får fulde 5 stjerner!
Kristina Sandberg
At sørge for sine
Modtryk, 2017
494 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
