Fra bogens bagside: (oversat)
Albertis Markus Beeslar er en traumatiseret politimand, der har forladt både storbyens barske virkelighed og et brudt forhold i Johannesburg. Han har fået job langt ude i en lille by lige op ad Kalahari-ørkenen. Men hans drøm om landlig fred og ro bliver hurtigt brudt af en gruppe voldelige kriminelles brutale angreb. Samtidig har han besvær med at få et godt samarbejde med de helt nye og uerfarne lokale politifolk, Ghaap og Pyl, der også har besvær med at klare hans mere rå tone og gammeldags måde at arbejde på.

En smuk og excentrisk kunstner og hendes 4 år gamle adoptivdatter myrdes på en lokal gård, og de vrede, hvide farmere i området mener, at hendes bestyrer på gården helt sikkert er gerningsmanden, bl.a. fordi han er en gådefuld buskmand med hemmeligheder. Sammen med Ghaap og Pyl er Albertus nu placeret mist i et område medi massive fjendtligheder og racespændinger. De opdager her, at vold eksisterer på tværs af geografisk og etniske grænser.

Min anmeldelse:
Jeg opdagede bogen ved et tilfælde, og da jeg så, at en af mine yndlingsforfattere af krimier, den sydafrikanske Deon Meyer, havde kaldt bogen for bl.a. medrivende og fantastisk, fik jeg lyst til at læse den. Og heldigvis fandtes den på Mofibo. Værre er det, at fortsættelserne ikke kan læses der!  Det er nemlig en rigtigt spændende krimi, en bog fra et land, der interesserer mig, og ikke mindst er det en god historie med relevante konflikter.

Først vil jeg præsentere jer for en fantastisk titel på afrikaans: Misdaadsskrywer. Det er nemt at forstå ordet, hvis man udtaler det lidt på jysk. Så dukker betegnelsen på en krimiforfatter op: misdådsskriver. Dejligt ord, som jeg vil til at bruge af og til.

Bogen udkom første gang i 2009 på afrikaans og første gang på engelsk i 2014. Selv om bogen således er nogle år gammel, og den politiske situation har ændret sig – ikke nødvendigvis og på alle punkter til det bedre, så er bogen et rigtigt godt bud på en spændende krimi, der tager temperaturen på situationen i et land, der som et ungt demokrati ikke har fundet sine egne ben. Det gør den med en række interessante personer, hvor især politifolkene står stærkt i en barsk historie om bl.a. racekonflikter, utryghed og selvtægt. Det sker selv om – eller måske fordi? – forfatteren bruger klassiske krimiforfattergreb. 

Som tidligere skrevet, så vil jeg meget gerne følge politifolkene i flere spændende bøger og samtidig  på den måde finde ud af, hvordan denne forfatter beskriver udviklingen i Sydafrika. 

Jeg giver bogen 8 skydeskivepoint og anbefaler at læse den på Mofibo, hvor jeg fandt den. #mofibo

Karin Brynard
Weeping Waters
World Noir Europa Editions, 2018
512 sider

PS
Jeg har på min blog tidligere skrevet om afrikanske krimier og krimiforfattere. Se her:

Krimier der foregår i Afrika – //blog.drustrup.dk/#post83

Deon Meyer – Cape Town, bøger og filmatiseringer – http://blog.drustrup.dk/#post260