Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har i hvert fald en hobby som de færreste har, og så har han usædvanlig plat humor.

Bogen her starter en sneklædt dag i slutningen af november, hvor Arne skal købe et juletræ. Og den slutter godt en måneds tid senere, hvor han blandt andet har spist et par klejner sammen med sin kone, sat en formentlig skyldig bag tremmer og haft en dag så ubehagelig, at den har prikket til hele hans forestilling om sig selv og sit liv.

Min anmeldelse:
Der kommer jævnligt forslag fra forfattere, der vil høre, om jeg vil læse og anmelde deres bøger, og mit svar er delvist afhængig af, hvordan min reol ser ud og i nogen grad, hvilket forlag, bogen kommer på, men især er det selve bogens indhold, der er afgørende sammen med mit generelle indtryk af henvendelsen.

Da jeg fik en mail fra Kirstine Assenholm med en beskrivelse af hendes nye bog som sjov, slog jeg til. Der udgives nemlig ikke så mange sjove bøger.

Nederst på titelbladet står der “En sjov roman”, og på forsiden (der dog er lidt intetsigende og kedelig) bringes der også et par 5-stjernede lovprisninger. Derfor så jeg frem til nogle gode grin eller lune smil, inden jeg begyndte.

Hovedpersonen er Arne, der sammen med sin kone, Vibse, har datteren Frida og de to sønner Bjørn og Axel. De bor i en mellemstor provinsby og er udadtil en klassisk familie i balance. Men Arne har et alter ego, der bringer ham og familien ud i groteske situationer. Han skifter både tøj og identitet, når han opdager, det, han selv tror, er små forbrydelser eller uretfærdigheder. Så bliver han til BatArne, og det kan selvfølgelig slet ikke gå godt.

Absurde situationer opstår pga. BatArnes skæve virkelighedsopfattelse og store fantasi, men beskrivelserne af hans parallelopfattede verden, og hvad der sker, da virkeligheden rammer ham, og han må afsløre det hele for familien, bliver på intet tidspunkt morsom for mig. Så enten er det ikke sjovt, eller også er der noget galt med min humoristiske sans.

Selv om bogen til sidst ændrer sig lidt til også at handle om dynamikken i familien efter afsløringen af BatArne, bliver det aldrig hovedtemaet. Jeg har forsøgt at finde humorgenrer, som bogen kunne passe ind i eller sjove medietyper, den kunne sammenlignes med – begge dele uden held. Historien er usammenhængende og uden lune, og den rummer en blanding af bl.a. slapstick-humor, en børnefilm med absurde voksne og noget karikeret.

Kort sagt så blev jeg skuffet over bogen, fordi jeg ikke fandt den sjov, men derimod irriterende og kedelig.

1 stjerne kan det blive til.

Om forfatteren og forfatterskabet:
K.B. Assenholm er født i 1985 og har en kandidat fra Aarhus Universitet i Corporate Communication og har siden 2012 arbejdet indenfor marketing og kommunikation.

Bogen er forfatterens skønlitterære debut, og et afsluttende bind med samme personkreds er planlagt til udgivelse i 2020. Bogen slutter da også med egne ord med en åben slutning og forsvundne underbukser.

K.B. Assenholm
Manden der glemte sig selv
Books on Demand, 2019
136 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
1947. I en verden præget af efterveerne fra Anden Verdenskrig står den amerikanske collegepige Charlie St. Clair og er gravid, ugift og på nippet til at blive smidt ud af sin meget anstændige familie. Charlie klamrer sig samtidigt til det desperate håb, at hendes elskede kusine Rose, som forsvandt under krigen i det nazi-besatte Frankrig, stadig er i live, så da Charlies mor slæber hende med til Europa for at få ordnet hendes lille problem, stikker hun af til London, fast besluttet på at finde ud af, hvad der skete med den kusine, hun elsker som en søster.

1915. Den Store Krig er et år gammel, og Eve Gardiner brænder efter at bidrage i kampen mod tyskerne. Det får hun uventet chancen for, da hun rekrutteres som spion og sendes ind bag fjendens linjer i det besatte Frankrig, hvor hun oplæres af spionernes dronning, den fascinerende Lili med kodenavnet Alice, som styrer et omfattende netværk af hemmelige agenter lige for næsen af fjenden.

30 år senere bor Eve i et forfaldent hus i London, ensom og fordrukken, hjemsøgt af det bedrag, der endte med at flå Alice-netværket i stumper og stykker. Lige indtil en ung, amerikansk pige braser ind i hendes hus og taler om en person, hvis navn Eve ikke har hørt i årtier. Det sender dem begge ud på en færd for at finde sandheden – uanset hvor den fører hen.

Min anmeldelse:
Kort sagt: en fantastisk godt fortalt, stærk historie med mange interessante elementer.

Jeg er rigtigt glad for, at jeg endelig fik læst bogen, der udkom sidste år, og som på forunderlig vis aldrig var endt øverst i stakken med bøger, som skulle læses – før nu. Endelig!

Med skiftende kapitler fra de 2 perioder, som bogens handlinger foregår i, fortælles en sammenhængende historie om f.eks. kærlighed, opportunisme, krig, kvinders roller, liv, død, Europa og meget mere. På den måde er er bogen ikke udelukkende en historisk roman om, men den er så meget mere end det. Og det hele hænger faktisk sammen som et smukt vævet billedtæppe på meget overbevisende måde, og min læseoplevelse var meget intens og koncentreret.

Gennem vildt fascinerende hovedpersoner folder historien sig ud over ret mange sider, men for en gangs skyld er en så tyk bog ikke én side for lang. Først til allersidst, da alle trådene både var redt ud og flettet sammen, gik det op for mig, at der ligger faktiske personer og begivenheder bag roman. I forfatterens efterskrift beskriver hun sin inspirationsbaggrund, og jeg må sige, at hun med digterisk frihed har fået skrevet en fængende roman, der på ingen måde er tynget af den faktuelle baggrund.

Jeg kan på ingen måde give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner!

Kate Quinn
Kodenavn Alice
HarperCollinsNordic, 2018
523 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Efter mine egne rejser til og rundt i Sydafrika prøver jeg
at følge med i de bøger, der kommer om landet. Derfor var det også dejligt, at
fotografen Steve Jørgensen ville sende sin fotobog til mig til anmeldelse.

Som fotograf driver han fotovirksomheden sj-foto.dk,
og selvfølgelig havde han sit fotogrej med på et besøg i Sydafrika. Den tur har
han lavet en fotobog fra med nogle rigtigt fine billeder af nogle af de
fascinerende dyr i den lige så spændende natur i især Kruger Nationalparken.
Dertil kommer enkelte billeder og historier om lokale folk. Hans billeder
suppleres af korte beskrivelser med indtryk fra hans oplevelser der samt nogle
enkle fototips.

Billeder og tekst viser den store fascination og de gode
oplevelser, Steve Jørgensen, har haft. Det engagement bærer bogen oppe sammen
med de udmærkede billeder. De fik mig til at længes efter en tur mere! Desværre
er gengivelsen af billederne slet ikke optimal med den trykkvalitet, fotografen
har valgt. Det er ærgerligt, men det har formodentligt været et økonomisk spørgsmål.

Bogen er et godt visitkort for fotografen samtidig med at
den er et godt minde fra turen. Den kan også bruges som fotobog til dejligt
videbegærlige børn, men der er nu flere andre, bedre og mere omfattende fotobøger
til dem om Afrikas vilde dyr

Det er første bog i en planlagt serie med fotorejsebøger.

Jeg giver bogen 3 stjerner:

Steve Jørgensen
Smuttur til Sydafrika : En fantastisk
rejse i den vilde natur
www.sj-foto.dk,
2018
52 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra fotografen.

Fra bogens bagside:
Da det hektiske liv i byen bliver for overvældende for forfatteren Paolo Cognetti, beslutter han sig for at søge tilflugt i de italienske bjerge, hvor han tilbragte sin barndoms somre.

I den smukke Aostadal, omgivet af snedækkede tinder, genfinder han en enkel tilværelse og en dyb menneskelig forbindelse med sine to nærmeste naboer. Han tager bestik af sit liv og opdager, hvad der dybest set betyder noget for ham.

Min anmeldelse:
Det var dejligt med en poetisk pause mellem sommerens krimier og andre spændende bøger!

Sidste år udkom den italienske forfatters roman “Otte bjerge”. Den har jeg ikke læst, men har absolut fået lyst til det efter at læst denne seneste bog, som er en selvbiografi.

I bogen beskriver Cognetti månederne fra forår til sidst på efteråret, hvor han i en bjerghytte bruger tiden på at vandre i bjergene og på at filosofere over sit liv og sin fremtid. Det sker som en personlig søgen efter den vilde dreng, som han selv var i de somre, han som barn tilbragte i netop de bjerge. Han er bl.a. inspireret af Thoreau “Livet i skovene” og Krakauer “Ind i vildmarken”.

Meget af tiden tilbringes alene med at indrette sig i hytten, med at vandre og med at tænke, men han møder også andre – hyrder, vandrere og få lokale beboere – og inspireres også af mødet med dem og deres måde at bruge naturen på.

Bagsideteksten beskriver bogen som en lyrisk og stemningsfuld bog om at søge ud i naturen for at finde sig selv, og det er lige det, bogen er. God tur og god læselyst!

Den lille, herlige bog får 4 sikre stjerner.

Paolo Cognetti
Den vilde dreng
People’s Press, 2019
175 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.