Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
En flygtning findes dræbt i Sønderby. Snart sker der endnu et drab. Angst og mistro vokser i den lille nordjyske by, hvor gaderne invaderes af pressen på jagt efter en seriemorder. For første gang i byens historie løber Sønderby med overskrifterne.

Katrine, som leder det lokale integrations­kontor, hvirvles ind i sagen, da hendes nabo tvinger hende med på en nervepirrende jagt efter morderen. Mistanken rettes mod mennesker i deres nærmeste omgangskreds, og Katrine og hendes nabo frygter flere drab, hvis de ikke hurtigt får indkredset drabsmanden.

Min anmeldelse:
Ud fra forfatterens CV, der er gengivet i bogen, ses det tydeligt, at hun skriver fra og om miljøer, hun kender. Hendes første bog “Udsendt” (2006) foregår i Bosnien, hvor hun selv har været udsendt til. Hun har desuden arbejdet med flygtninge i mange år bl.a. som leder af et asylcenter. Hendes ferier er også i mange år blevet holdt i det nordjyske. Begge dele kan tydeligt ses i denne nye bog, hvor asylansøgere/flygtninge og modtagelsen af dem i en fiktiv nordjysk by er baggrunden for krimiplottet.

Ud over mordene på en kvindelig asylansøger og på den mandlige leder af det lokale flygtningecenter, sker der også andre mystiske ting i den lille by, efterhånden som tingene spidser til.

Samtidig følger vi de kommunalpolitiske diskussioner om budgetlægningen af bl.a. beskæring af udgifterne til integrationskontoret, hvor hovedpersonen, Katrine, arbejder, og som også ville få stor betydning for det frivillige arbejde. Desuden er de nationale spørgsmål om asylansøgere og flygtninge med i bogen, for landets yngste og kvindelige justitsminister bor også i byen.

Opklaringsarbejdet fører Katrine og hendes nabo langt omkring, men tvivlen og fokus vender altid tilbage til de lokale forhold og beboere.

Når jeg læser krimier (og andre bøger), kan jeg godt lide, at der er sidehandlinger eller miljøer, som tilfører min læsning yderligere oplevelser eller som bidrager med viden. Det gør denne bog også, men set bliver lidt for meget for mig, fordi alt stoffet om politik og vilkår for asylansøgere tager lidt for meget fokus fra krimiplottet og beskrivelserne af aktørerne i det lokale drama. Det giver ubalance i min læsning, men vil nok interessere andre.

Når der samtidig er nogle lette og mindre nødvendige/sandsynlige løsninger undervejs i opklaringen, kan det sammenlagt blive til en vurdering over midten af skalaen med 6 skydeskivepoint og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Kirsten Brun
Natten er deres
Byens Forlag, 2018
387 sider

Fra bogens bagside:
Køer kan være intelligente, opfindsomme, de kan være frembrusende og stolte, kærlige og godmodige eller vagtsomme og beregnende.

Køer er med andre ord lige så forskellige som mennesker, og når de får lov at udfolde sig frit og følge deres naturlige instinkter, drager de i høj grad omsorg for og knytter sig til hinanden.

Rosamund Young har i årevis iagttaget samspillet mellem dyr og mennesker på sin fødegård, og hendes fascinerende og finurlige beskrivelser kan lære os et og andet om livet.

Min anmeldelse:
Dybere viden om dyr og naturen har altid interesseret mig, især når engagerede og vidende folk formidler deres indsigt på levende måde.

Jeg har tidligere med fornøjelse læst og skrevet om Peter Wohlleben: Dyrenes hemmelige liv – læs her blog.drustrup.dk/#post103, hvor han på videnskabeligt grundlag beskriver og systematiserer sin iagttagelser af dyr i naturen.

Derfor så jeg også frem til at læse denne bog om især køernes indbyrdes reaktioner og følelser, og der viste sig også at være rigtigt mange interessante og underholdende beskrivelser af forfatterens liv med køerne på din og familiens økologiske kvæggård i Storbritannien. Hun beskriver mange kalve og køers individuelle karaktertræk og familietræk. Baggrunden for bogen er primært dyrevelfærd og forståelse for køernes forskelligheder og individuelle behov, men det er efter forfatterens mening også økonomisk bedre at tage sig af sin besætning på denne måde.

Jeg er sikker på, at mange i landbruget vil kunne lære nyt af bogen og samtidig være underholdt – og sikkert også provokeret eller uenige. Men også folk udenfor landbruget og med interesse for dyr og dyrevelfærd vil kunne have fornøjelse af den charmerende og kloge bog.

Jeg har dog et vigtigt forbehold for bogen, idet det er en ret rodet omgang at læse bogen fra ende til anden. Der mangler struktur, og så er der for mange spring og gentagelser. Måske ville det være bedre at læse den i små bidder. Læst mere eller mindre i ét stræk fungerer bogen desværre ikke så godt.

Led ikke efter den blandt romanerne ved boghandleren eller på biblioteket, for den står som fagbog sammen med de andre bøger om kvægavl, og det er synd for udbredelsen.

Den får 3 stjerner af mig, og ville ved et strammere struktureret indhold få en stjerne mere.

Rosamund Young
Hvad køer ved om livet
Don Max / Politikens Forlag, 2018
159 sider

Fra bogens bagside:
Politiefterforsker Maria Brænder bliver landbetjent i sin barndomsby Vi og vender tilbage til de mosefolk, som hun på godt og ondt er vokset op sammen med.

Kort efter bliver en ældre kvinde fundet voldtaget og myrdet – og angsten breder sig i lokalsamfundet, for når alle kender alle, hvem kan så være morderen?

Da mistanken samler sig om Marias barndomsven, kommer hun i et personligt dilemma. I et umage makkerskab med sin gamle kollega, Tage Erlandsen, indleder hun jagten på sandheden og den koldblodige gerningsmand.

En krimi om mørket mellem mennesker, der udspiller sig i et sælsomt miljø mellem mosen, skoven og søen. En underfundig fortælling om at vende hjem. Og ikke mindst om måske at elske den forkerte.

Min anmeldelse:
Fra første side blev jeg fanget ind af det for en krimi helt særlige og poetiske sprog, der især viser sig i de intense og indlevede beskrivelser af stemninger, steder, naturen, miljøer, situationer m.v. For at nyde dette, måtte jeg mange gange sætte mit sædvanlige (måske for) høje læsetempo ned og læse afsnit igen, når jeg syntes, jeg var kommet for langt frem. Ikke at det opleves som en langsommelig bog at læse, slet ikke, men for at opnå den fulde fornøjelse, læste jeg bogen langsommere, end krimier plejer at blive det.

Alligevel er spændingen og dramaet til stede hele tiden – selvfølgelig især mht. opklaringen af dødsfald, chikanerier, kidnapninger, mishandlinger og mord, men også mht. udviklingen af forholdene mellem personerne.

At placere handlingen i et nordvestjysk miljø med en større by og en række mindre byer, hvor landbetjenten vender tilbage til sit på godt og ondt kendte barndomsområde, kunne have endt galt med området og dets beboere som en karikeret kulisse. Det er der flere skræmmende eksempler på! Men Mette Wessel Fyhn håndterer personer og miljø på fremragende vis og med en indsigtsfuld og solidarisk vinkel. Selv om ikke alle beboerne er lige sympatiske, så bliver ingen hængt ud eller gjort nar af. Og hovedpersonen, landbetjent Maria Brænder, er en kompleks personlighed og et godt, nyt bekendtskab.

Samtidig er der flere interessante historiske og kulturhistoriske vinkler på steder og tider.

Alene de elementer gør bogen til interessant læsning, men som krimi fungerer bogen med et ganske spændende plot også rigtigt godt. Hvad det går ud på, vil jeg ikke afsløre mere af, end det bagsideteksten gør. Læs bogen selv!

En anden anmelder har sammenlignet stilen med bøger af svenske Åsa Larsson og spanske Dolores Redondo, mens forlaget selv nævner Ane Riel og Maren Uthaug som oplagte litterære referencer. Det er et ganske godt selskab at komme i som debutant, og tilsammen er det et godt matchende mix, men alligevel har Mette Wessel Fyhn sin egen unikke tone.

Bogen er første bind i en planlagt serie, så de næste bind skal være mere end velkomne, hvis de fortsætter det høje niveau.

For en sjælden gangs skyld deler jeg meget gerne de maksimale 10 skydeskivepoint ud til denne forrygende velskrevne debutroman her, og 5 store krimihjerter på krimifan.dk.

Mette Wessel Fyhn
Mosefolk
Lindhardt og Ringhof, 2018
478 sider

Inspireret af William Shakespeares Macbeth fortæller Jo Nesbø en thriller om magtkamp sat i et dystert noirlignende miljø og i et mørkt og paranoidt menneskesind.

Fra bogens bagside:
Han er byens bedste politimand. Da en narkoaktion udvikler sig til et blodbad, er det Macbeth og hans team, der rydder op.

Han er tidligere narkoman. Han har alting inden for rækkevidde. Magt. Penge. Respekt. Kærlighed.

En mand som han når aldrig helt til tops. Macbeth er plaget af hallucinationer og paranoia, og han er overbevist om, at han ikke får, hvad der retmæssigt tilhører ham. Medmindre han slår ihjel.

Min anmeldelse:
Mit kendskab til Shakespeares drama var ikke helt intakt, så inden læsningen af Nesbøs nye version, friskede jeg lige indholdet og temaerne op (ved først at læse hæftet herom i den fantastiske serie: Illustrerede Klassikere). Og jeg opdagede, at Nesbø følger den oprindelige historie meget tæt. Alle personnavne og personernes indbyrdes roller er de samme, mens historien foregår i et dårligt fungerende og dystert storbymiljø omkring 1970, og rammen er kampen om posten som byens politimester i stedet for den oprindelige kamp om kongetronen.

Det er blevet en opdateret og fascinerende historie om moral og dobbeltmoral, rænkespil og dobbeltspil og om voldelige magtkampe helt uden grænser. Knive er stadig en del af våbenarsenalet, men også mere drastiske våben som bomber og skydevåben helt til og med maskingeværer tages i brug i en nådesløs kamp, hvor det gælder om at overleve ved at rydde modstandere af vejen, om at holde med med de rigtige og om ikke at skabe sig fjender – som man ikke selv kan slå ihjel.

Figuren Macbeth er blevet tilført yderligere mørke sider i form af et narkomisbrug, der bidrager til hans paranoia, og samtidig forklares Lady Macbeths psykiske instabilitet på logisk og ganske moderne vis.

Det er langt overvejende en mørk roman med dens udstillen af menneskets evne til at undgå at få skrupler og til at gøre det rigtige ud fra skiftende holdninger til, hvad der gavner en selv bedst – uanset følgerne. Og så er den mørke og voldsomme historie fortalt velskrevet og intenst på en måde, der giver mig lyst til at forny bekendtskabet med Shakespeares oprindelige Macbeth og andre versioner af den evigt gyldige historie om magtkampe, svig og de mørke sider af menneskets natur.

9 sikre skydeskivepoint bliver det til på min krimiskydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk

Jo Nesbø
Macbeth
Modtryk, 2018
505 sider

“Må Da Force være med jer”

– Nu med gæsteanmelder til sidst! Læs nederst hvad min tidligere/gamle kollega, Bjarni Aakesson Filholm mener om bogen!

Fra bogens bagside:

Det eneste Malone ønskede sig var at være en god politimand.

Han er kongernes konge i det nordlige Manhattan, en højt dekoreret NYPD kriminalbetjent af første grad og den reelle leder af indsatsstyrken ‘Da Force’. Malone og hans eliteenhed er de klogeste og modigste, de bedste og de mest hårdkogte. De har vide beføjelser i krigen mod bander, stoffer og våben. Hver dag og hver nat i de atten år han har tilbragt på jobbet, har Malone tjent helt ude på frontlinjen og været vidne til smerte, ofrer, ødelæggelse og død. Han har gjort, hvad der skal til, for at tjene og beskytte en by bygget på ambition og korruption, hvor ingen er rene – ikke engang Malone selv.

Denny Malone. En korrupt strisser. Ingen havde troet, han ville ende bag tremmer. Han og hans partnere har stjålet for millioner af dollars i narkotika og kontanter i kølvandet på den største heroinbeslaglæggelse i byens historie. Alle holder vejret, for Malone er fanget i en fælde. Han skal vælge mellem at forråde sine brødre og partnere, jobbet, familien og den kvinde, han elsker – alt imens byen koger ingen etnisk konflikt, der truer med at ødelægge dem alle.

Min anmeldelse:
Bagsideteksten beskriver indholdet ret præcist, så jeg vil koncentrere mig om at beskrive min læseoplevelse samt min vurdering. Fra første side står det klart, at Malone bliver knaldet for de ulovlige og grænseoverskridende handlinger, han har været involveret i, så det var læsningen om rejsen ned ad det stadigt stejlere skråplan, der for alvor fangede mig.

Det er en interessant skildring af, hvordan moralopfattelsen ændrer sig og skrider, efterhånden som personerne hele tiden tager små skridt i det godes tjeneste, men ud over grænserne. Er det i orden, når man ved, at både modparten – forbryderne – samt cheferne og ikke mindst politikerne er endnu større svindlere, og korrupte løgner? Det dilemma står centralt. Uanset hvad man synes, så er det skidt at komme på tværs af Styrken – Da Force. Derfor falder denne replik også et par gange undervejs: “Må Da Force være med jer,”

Det er desuden af største vigtighed, at hele bogen er en sproglig nydelse med de præcise beskrivelser af miljøer og tanker i et klart og fascinerende sprog. Lad mig sige det direkte:for en gangs skyld en krimi med et højt litterært og fortælleteknisk niveau, hvor bogen ikke kun er båret af plot og spænding. En nydelse at læse.

Er det vigtigt at vide, hvor realistisk bogen så er? Ja, for samtidig med, at vi som læsere følger den fiktive Malones indsatsstyrke og dens effektive indsats blandt forbrydere og kollegaer, så er der så intense beskrivelser af miljøet, geografien og de sammenhængende elementer i det komplekse liv på Manhattan, at der må være faktuelle elementer. Og det gør bogen endnu bedre.

Til at styrke det realistiske kan nævnes, at bogen indledes med en liste over de 178 amerikanske betjente, som blev dræbt i tjeneste, mens Winslow skrev romanen. Desuden henviser Winslow i et efterskrift til de mange samtaler han har haft med nuværende og tidligere politifolk fra New York.

Hvem er så skurke og hvem er helte? Må man overskride lovens grænser for at gære det rigtige, og hvad er det rigtige? Det er helt op til læserne at vurdere, men selv om Winslow klart ytrer en kritisk holdning til indsatsstyrkens gerninger, så er hverken gangstere eller politikere i hans øjne ret meget bedre. Det er på én gang en solidarisk, skræmmende og kritisk beskrivelse af de vilkår, NYPD arbejder under.

Bogen er udgangspunkt for en film i 2019 med Ridley Scott som producent, mens Oliver Stone instruerede filmen Savages, som var baseret på Winslow fantastiske roman “De smukke vilde”.

Det var en på alle måde stor oplevelse at dykke ned i Winslows New Yorker-miljø, så jeg kan sige, at bogen er et rent pletskud, og den får derfor de maximale 10 skydeskivepoint på min egen skala samt 5 sikre krimihjerter på krimfan.dk.

Don Winslow
Styrken
HarperCollinsNordic, 2018
478 sider

BJARNI AAKESON FILHOLM – også bibliotekar emeritus fra Hjørring Bibliotekerne – mener dette om bogen:

En god og yderst spændende historie med et etisk twist.

Man følger en barsk politimand, Malone, i en specialstyrke i New York. Han og hans politimakkere færdes og arbejder i meget hårde miljøer.

De må sommetider bøje loven en lille smule og vende det blinde øje til, hvad de ser; – i en større og “retfærdig” sags tjeneste naturligvis. Når man på den måde laver sine egne regler, kan det let ende galt. Det gør det også i denne historie.

Den ene ulovlighed fører til den anden i det giftige storbymiljø i visse af metropolens belastede kvarterer. Karakteren af disse forsyndelser begynder måske i småtingsafdelingen og af et godt og ærligt hjerte, men det hårde miljø korrumperer de idealistiske New Yorker betjente i Malones specialstyrke.

Ulovligheder der rimer på moralsk skråplan og glidebane. Malone og hans hårdhudede venner kommer i alvorlig knibe, når deres metoder kommer i søgelyset.

Winslow skriver godt, – har måske en tendens til ind imellem at henfalde til lidt politi-sentimentalitet – men i det store hele en velskrevet roman. Han har sine øjeblikke med god psykologisk indsigt og overbevisende rå billeder og ditto sprogbrug.

Jeg var glad for at læse bogen, selv om den – efter min vurdering – slet ikke er på højde med hans tidligere og fremragende: “De smukke vilde.”

Bjarni Åkesson Filholm

Fra bogens bagside:
Et blodigt skyderi i et luksuriøst gæstehus på en smuk sydafrikansk vingård.

Tre mænd er døde, én savnes: Paul Morris, britisk statsborger med et splinternyt pas, en ny kuffert, nyt tøj og en ikke-eksisterende forhistorie. Det eneste spor er indgraveringen på de efterladte patronhylstre, der findes på gerningsstedet – hovedet af en spyttende kobraslange.

I et indkøbscenter arresteres en ung lommetyv for at stjæle en pung. Sikkerhedsvagterne, der afhører ham, henrettes uden videre af en ukendt morder – kun de karakteristiske patronhylstre efterlades.

Det er en chokerende og mystisk sag for Benny Griessel – og den er først lige begyndt.

Min anmeldelse:
Deon Meyer er en af mine absolutte favoritter indenfor spændings- og krimigenren!

Jeg har fulgt og følger fortsat hans forfatterskab.

Jeg har læst alle hans bøger – de 6 på dansk (inkl. denne) og de øvrige på engelsk.

Jeg har hørt et par fascinerende interviews med ham på Bok & Bibliotek i Göteborg.

Jeg har tidligere på bloggen skrevet om hans bøger i et indlæg om krimier, der foregår i Afrika – //blog.drustrup.dk/#post83

Jeg har også blogget – http://blog.drustrup.dk/#post96 – om hans bog “Fever” (desværre ikke oversat endnu), og har også linket til et godt interview – http://blog.drustrup.dk/#post119 – med ham om netop dette litterære mesterværk. Det er ikke en krimi, men læs om bogen og læs den!

Jeg har også forsøgt at promovere Deon Meyer overfor et par danske forlag, for at få dem til at udgive resten af serien om Benny Griessel. Men indtil videre uden held – indtil nu. Den dag, jeg fra et andet forlag hørte, at Turbine vist arbejdede på at udgive flere af Deon Meyers bøger, skrev jeg straks en mail til Turbine og tilbød mig som oversætter. Det gjorde jeg med henvisning til mine øvrige oversættelser samt mit kendskab til både forfatterskabet og Sydafrika. Umiddelbart derefter fandt jeg ud af, at “Kobra” var oversat og klar til udgivelse. Herligt! (og dog: se senere.)

Benny Griessel er hovedperson i Deon Meyers bøger “Tretten timer” og “Syv dage” samt denne tredie del af serien og den endnu ikke-oversatte “Icarus”. Desuden udkommer en Griessel-novella (mellemform af novelle og roman) “The Woman In The Blue Cape” på engelsk senere i år, og en ny roman om Griessel med arbejdstitlen “Prey” er på vej til efteråret 2018 på afrikaans og 2019 på bl.a. engelsk.

____________

Benny Griessel er på én måde en klassisk krimihovedperson: en politimand med et misbrugsproblem eller to, med ondt i samlivet og privatlivet samt med en (delvist selvvalgt eller selvforskyldt) besværlig position i politiets organisation. Det kunne ende med endnu en klichéfyldt krimi, men Deon Meyer udnytter figuren til at afdække og kritisk beskrive forskellige sider af den aktuelle politiske og dagligdags situation i især Sydafrika. Samtidig fortælles en fascinerende og rigtigt spændende krimihistorie fra smukke Cape Town og omegn, og med internationale relationer.

Kombinationen af krimi og samfundsbeskrivelse er på ingen måde unik, men med udgangspunkt i Sydafrika er Deon Meyer og især hans serie med Benny Griessel i særklasse og lynende aktuelle. I denne bog følger fortællingen de to spor, der beskrives på bagsiden. Foruden sporet med den forsvundne mand og myrderierne, så er især det andet spor med den sympatiske og dygtige lommetyv, Tyrones, baggrund og aktiviter, som sætter fokus på Sydafrika. Hertil kommer beskrivelserne af udviklingen for de vilkår, Griessel og hans kollegaer arbejder under både i den aktuelle sag og i tidligere år.

Tilsammen får vi en dramatisk sydafrikansk krimihistorie om svindel på alle niveauer, om personlig kampvilje på trods af alle odds, med både action og samfundskritik og ikke mindst fortalt på en velskrevet og engageret måde.

Det er svært at fortælle ret meget mere om handlingen, uden at spolere oplevelsen af bogen og hele den måde sagen udvikler sig på. For mig har det også været vigtigere at formidle min overordnede oplevelse af bogen og den viden og stemning, den viderebringer, for på den måde – forhåbentlig – at inspirere rigtigt mange til at læse ikke bare denne bog, men i denne anledning især serien om Griessel og efterfølgende resten af Deon Meyers bøger.

Jeg er på kanten af at give bogen 10 skydeskivepoint og kalde den et rent Kobra-pletskud, men det bliver “kun” til en 9’er på kanten af 10’eren – og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Deon Meyer
Kobra
Turbine, 2018
404 sider

PS:
Bogens dramatiske handling, de rigtigt interessante hovedpersoner og de sydafrikanske elementer – kort sagt den samlede pakke – gjorde (sammen med min tidligere læsning af den engelske udgave) det til en god og spændende oplevelse at læse bogen. Derfor den positive anmeldelse og de 9 skydeskivepoint!

Men med mit kendskab til Sydafrika, den engelske udgave og Deon Meyers forfatterskab var der alligevel noget, der skurrede i mine øjne (hvis det er muligt) og trak ned i min personlige læseoplevelse. Det er slet ikke sikkert, at andre vil opleve det på samme måde, men jeg oplevede, at sproget ikke var så flydende som i de engelske udgave, at en hel del sjuskede fejl (oversættelse og/eller korrektur), og at der var nogle ret underlige dispositioner i forhold til den engelske udgave. Ærgerligt for en fantastisk spændende bog!