Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Roskilde Festival på pension

Alt muligt andet godt Posted on 07 nov, 2016 21:06

Tegneseriemaraton på Hjørring Bibliotek

Denne udgivelse er endnu er bevis på, at moderne biblioteker også er kulturproducenter og har en understøttende funktion for det lokale kulturliv.

I bogen bringes de tegneserier, som 7 lokale tegnere lavede til et 8-timers tegneseriemaraton på Hjørring Bibliotek. Inden tegnerierne gik i gang, blev der blandt en hel hatfuld ord trukket 2, der skulle indgå i handlingen, og som også udgør bogens titel.

Det er blevet nogle meget forskellige tegneserier både i teknik og udtryk samt i måden, stopordene indgår, men de viser alle et engagement i mediet. Sammenlagt er det blevet til en spændende udgivelse med nogle finurlige og sjove historier. Yngste deltager var 16 år, og den ældste var 60.

Ligesom ved 2 tidligere tegneseriemaraton “Færøsk rødvin i striber” (2010) og “Skotskternet sirupskage” (2011), er årets tegneserier også udgivet i bogform. Vil du høre mere om projektet, kan du kontakte idémanden, bibliotekar Lars Simonsen på Hjørring Bibliotekerne ved at maile til ham HER.

Vil du låne bogen kan den søges frem i Hjørring Bibliotekerne her eller bestilles hjem via bibliotek.dk

Roskilde Festival på pension
Hjørring Bibliotekerne, 2016
(80 sider)



Gianrico Carofiglio: Efter al sandsynlighed

Krimi og spænding Posted on 06 nov, 2016 16:25


Endelig et forlag der tager sine “forpligtelser” og sine læsere alvorligt ved at oversætte og udgive en komplet serie.

“Efter al sandsynlighed” er i Italien den førstudgivne bog om den charmerende forsvarsadvokat Guido Guerrieri, og alderen trykker ikke bogen ud over, at møntfoden er Lire (Bogen udkom i Italien samme år, som man skiftede til Euro.)

Nu er således den foreløbig sidste del af serien udgivet på dansk – ganske vist efter de 4 følgende, men langt bedre end slet ikke!

Nye læsere kan begynde her, mens tidligere læsere af serien fortsætter, hvor I er kommet til. MEN nu kan alle få begyndelsen med.

En marokkansk gadesælger arresteres og anklages for mordet på en lille dreng. Da Guido Guerrieri instinktivt tror på hans uskyld, og fordi politiets efterforskning var mangelfuld, bliver han forsvarer for manden på trods af alle odds, og fordi politiet vurderer ham som gerningsmanden “Efter al
sandsynlighed”.

I bogen følges retssagen og efterforskningen nøje gennem alle faser, og samtidig følges Guidos privatliv – man bliver helt på fornavn med ham. Han er er noget nede efter sin skilsmisse, men er begyndt at bokse igen og får mod på livet – både maden og kvinderne.

Det er en charmerende og varm retssalskrimi fyldt med italienske stemninger fra Bari og omegn, med Guido som bogens jeg-fortæller. Den form fungerer rigtigt godt.

Bogen har som resten af serien mere charme og ikke så meget action som f.eks. Dibdin og Camillieri eller amerikanske retssalskrimiforfattere, men den er lige så spændende, velskrevet og interessant.

En ganske ublodig, udramatisk og hyggelig historie. Og så er det endnu en god læseoplevelse, der giver rejsefeber, og det er heller ikke dårligt!

Gianrico Carofiglio
Efter al sandsynlighed
Hr. Ferdinand, 2016
(315 sider)



Linda Castillo: Efter stormen

Krimi og spænding Posted on 03 nov, 2016 22:39

Dette er en tilståelsessag: Jeg er inkarneret fan af Linda Castillos amish-krimier med Kate Burkholder i hovedrollen.

Det har jeg været, lige siden jeg læste den første i
serien, fordi det var en spændende historie fra et rigtigt interessant miljø i Ohio, USA. Og siden har jeg fulgt med i
Kate Burkholders liv og krimisager.

Det er for mig nemlig altid godt, hvis en god historie
kombineres med formidling af viden om et interessant emne, og religiøse samfund
har jeg til min store fornøjelse læst flere krimiserier om.

“Efter stormen” er bind 7 i serien, og handlingen
er den klassiske for serien: en forbrydelse viser sig at hænge nøje sammen med
livet i det isolerede amish-samfund og tilgrænsende religiøse grupper. Der er
konflikter med det almindelige amerikanske samfund, og Kates fortid som amish
betyder meget for hendes måde at lede opklaringen på. At hun desuden også kommer
i fare og ud i kriser er heller ikke nyt. Samtidig følges udviklingen i hendes forhold
til sin amish-familie, og der er også som vanligt beskrivelser af udviklingen i
hendes private liv.


langt så godt – eller er det?
Historien er på niveau med de øvrige, og den er også spændende,
men der er ingen overraskelser og intet nyt. På den ene side er det trygt og
godt at læse noget så velkendt – lidt som at se – eller gense – endnu et afsnit
af Barnaby (helt uden sammenligning iøvrigt!) eller som at læse bind 12 i en
serie svenske skærgårdskrimier. Det er ganske underholdende og afslappende, og
det er denne bog også, men på den anden side havde jeg personligt håbet på noget
nyt.

Det er interessant, hvordan forventninger kan styre
oplevelsen, men det kendes fra rigtigt mange situationer, og det handler om at
styre det og tage sine forholdsregler, når der skal konkluderes.

Derfor
denne korte konklusion:
Der er bestemt ikke noget galt med denne krimi, for den er
både spændende og velskrevet samt foregår i et interessant miljø. Det er måske
bare mig, der som fan af serien har haft for høje forventninger til bogen,
kombineret med et ønske om, at der snart ville ske en udvikling af serien.

Kender du ikke serien, så se da at komme i gang! Kender du
serien og har læst (nogle af) de øvrige bøger, så læs også denne her, men uden
andre forventninger end at få en spændende læseoplevelse med høj grad af tryg
genkendelighed – og det er da slet ikke så galt, vel?!

Linda Castillo
Efter stormen
Hr. Ferdinand, 2016
(382 sider)



Louis Klostergaard: Marionetdukken

Krimi og spænding Posted on 01 nov, 2016 10:00

Af flere grunde læste jeg med fornøjelse Louis
Klostergaards debutroman fra 2015 “Kvinden i det røde mudder”. Dels er
jeg fascineret af romaner, der foruden at fortælle en spændende og/eller god
historie også giver et indblik i andre verdener end de mere velkendte – det
være sig religiøse, geografiske eller politiske. Dels er jeg fascineret af
romaner af alle slags fra Sydafrika, da landet er interessant bl.a. kulturelt,
som naturområde og som nyt demokrati.

Jeg tror, jeg har læst alle krimier og spændingsbøger på
dansk med lokation i det sydlige Afrika, og det samme gælder en god del af de
sydafrikanske krimiforfatteres bøger kun udgivet på engelsk. Louis Klostergaard
skriver i begge sine bøger ud fra de politiske og geografiske betingelser i
landet/regionen, og det gør med stor lokalkolorit og lokalkendskab. Han er født
i Sydafrika, men bor nu i Danmark.

Louis Klostergaard skriver på en anden måde end de øvrige
forfattere derfra mht. plot og stil. Hans bøger minder mig en del mere om
f.eks. klassiske Chandler og andre krimier, hvor den enlige og forfulgte
privatdetektiv udsætter sig selv for alvorlig fare under sin efterforskning –
ofte efter en “damsel in distress”.

Louis Klostergaard bruger detektivstilen med den sorte
Pieter Martin, som tidligere har været politimand, til at fortælle sin historie
om forsvundne piger, prostitution og trafficking. Historien begynder i den
første bog, og hænger på en måde sammen med begivenhederne i denne nye. Bøgerne
kan med fordel læses i rækkefølge, men det er ikke afgørende at have læst bind
1 for at få fornøjelse af “Marionetdukken”, der foregår i nutidens
Johannesburg med en afstikker til Mozambique.

Af en tilsyneladende forelsket alfons får Pieter Martin til
opgave at finde hans elskede og forsvundne pige, Bekebeke. Han vil kun sikre
sig, at hun har det godt, men kan Pieter Martin stole på det? Kan han også være
sikker på, at andre forbrydere ikke har andre og farligere dagsordener? Hvorfor
overfaldes hans sekretær i sit hjem? Løser Pieter Martin opgaven, og hvorfor
fører sporene til Mozambique og fortiden med borgerkrigen der? Overlever Pieter
Martin og har han en fremtid som privatdetektiv?

Det vil som altid være forkert i en omtale og anmeldelse at
afsløre for mange af svarene og dermed for meget af handlingen, så læs selv
bogen. Det er spændende læsning både som krimi og som en roman, hvor forholdene
i Sydafrika spiller kraftigt ind i såvel beskrivelserne som handlingen.

Det bliver interessant at følge Louis Klostergaards forfatterskab
– bl.a. for at se, om der kommer endnu en bog, hvor Pieter Martin har
hovedrollen, eller om der er andre historier fra Sydafrika på vej.

Louis Klostergaard
Marionetdukken
EC Edition, 2016
(288 sider)



Backman & Ahlander

Alt muligt andet godt Posted on 29 okt, 2016 21:04

Frederik Backman: Ting, min søn skal vide om verden
og
Dag Sebastian Ahlander: Vise ord for glade gubber


Disse to bøger af svensk oprindelse har gjort stort indtryk på mig. Da jeg læste dem lige efter hinanden, og da de ramte ikke bare hjertet og hjernen, men også min aktuelle livssituation, får I indlæg om dem begge to på én gang – efter hinanden:
_________________________________________________________________


Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden

Som netop bedstefar til en lille dreng (se billedet herover) har jeg læst denne bog med særlig interesse, for den kan også være tankevækkende og underholdende læsning for bedsteforældre, men jeg vil lade den nye barnefader læse den – helt sikkert også til hans store fornøjelse! (Og iøvrigt er bogen oplagt for hele Fredrik Backmans store flok af læsere).

Det er en af den slags bøger, som er enten en belastning eller lidt ekstra underholdning for folk i nærheden af den læsende, fordi der hele tiden er gode afsnit og udsagn, der skal deles og læses højt, med fantastiske formuleringer og groteske vinklinger på virkeligheden, som Backman ser den!

Bogen formidler kondenseret livsvisdom om barndom og relationer i en familie på en morsom, selvudleverende, rørende, tankevækkende, absurd, klog, skævt vinklet og rammende måde.

Fredrik Backman bruger sig selv og sin familie, så det nærmer sig udlevering af sig selv og konen, men som samtidig viser hans ubetingede kærlighed til sønnen og hans mor samt den rolle, hun spiller for dem begge.

Indgangsbønnen er “Jeg vil godt sige undskyld. For alt det, jeg kommer til at gøre i de næste sådan cirka 18 år. For alt det, jeg går glip af. Alt det, jeg ikke forstår.”

Udgangsreplikken er:

” Og når jeg er belastende. Når jeg er pinlig. Når jeg er uretfærdig. Så vil jeg gerne have, at du tænker på den dag, hvor du nægtede at fortælle, hvor du havde gemt mine bilnøgler.

Og husker på, at det rent faktisk var dig, der begyndte.”

Derimellem er bogen struktureret omkring 12 temakapitler om blandt meget andet: livet, lort, trafikregler i IKEA, tro og religion, om at være pinlig, om at gøre det rigtige (uden at det altid er det), om at spille fodbold eller at være udenfor, om mandighed, om at være helt, om bagagebånd i lufthavne og om livets små marginaler. Imellem kapitlerne er der korte tekster lidt som aforismer, replikskifter og huskesedler.

Stil og humor er kendt fra Fredrik Backmans øvrige bøger om Ove, Elsas mormor og Britt-Marie, og hos mig vækker den med sin satiriske og skæve vinkling desuden minder om et herligt mix mellem Erlend Loe og Finn Søeborg. Vil man læse mere i samme korte og præcises stil, hvor daglige oplevelser ses med Backmans skæve vinkler – så følg med på hans blog HER.

Bogen er endnu et bevis på, at det ikke er mængden af sider, der er afgørende for en bogs kvalitet.

Jeg er helt sikker på, at sønnen nok skal erkende, at far altid havde ret! (Men sikkert først når han er blevet voksen!)

Fredrik Backman
Ting, min søn skal vide om verden
People’s Press, 2016
(175 sider)
__________________________________________________________

Dag Sebastian Ahlander: Vise ord for glade gubber

med undertitlen: 109 opløftende tanker til den fortsatte færd

Bogen er passende læsning kort efter efterløn og pensionering er trådt i kraft, og det bliver en bog, jeg ikke bliver færdig med foreløbig.

Den bliver i et godt stykke tid en bog med fast plads ved sengen, på spisebordet, ved læsestolen, på sofabordet eller andre steder, der lige er tid til at læse lidt fornuftigt snak og få et vitamintilskud til livsglæden.

Under læsningen kom jeg pga. af undertitlens brug af tal til at tænke på min barndoms små hæfter med muntre historier begyndende med “501 Humørpiller”, men Ahlanders bog løfter opmuntringen op på et helt andet plan, hvor der tilføjes klogskab, eftertænksomhed og dybde, idet forfatteren er en vis og belæst mand med indsigt og viden.

Den viden formidler han til trøst og glæde for de 65-80-årige (især mænd fordi han bruger sine egne erfaringer), men indholdet er rigtigt godt til alle aldre og begge køn.

Bogen rummer langt flere end 109 opløftende udsagn, der vil kunne skabe positive tanker hos alle læsere og blæse enhver begyndelse til misantropi langt væk.

Jeg har ikke læst forgængeren “Håndbog for glade gubber” (2014), som på bibliotekerne er gemt i opstillingsgruppen med “Praktisk etik i alm.” (15.2). Så kan man ærgerligt nok være ret sikker på, at ingen fra målgruppen falder for den ved et tilfælde, og denne nye bog ender sikkert samme sted.

Nu ved I det og kan finde den selv eller spørge efter den, læse den (eller dem begge) og anbefale dem til jeres jævnaldrende på 60+ eller til nogle andre i den aldersgruppe (eller på vej ind i den).

“Livet er fyldt med muligheder. Det bedste er ikke gjort endnu. Så held og lykke med resten af dit liv.”

Dag Sebastian Ahlander
Vise ord for glade gubber
People’s Press, 2016
(245 sider)



Bill Bryson: En tur i skoven

Alt muligt andet godt Posted on 27 okt, 2016 15:19

med undertitlen:
Amerika genopdaget på Appalacherruten

Et kort citat:
Her er stof til eftertanke. Hvert tyvende minut på Appalacherruten gik Katz og jeg længere, end gennemsnitsamerikaneren går på en hel uge

En fantastisk bog om bl.a. menneskers forhold til naturen, om naturforvaltning i USA gennem tiderne og om at vandre.

Bill Bryson beslutter at gå hele Appalacherruten på mere end 3.400 kilometer og får følgeskab på dele af turen af en af sine venner, Stephen Katz. De tager turen i etaper og med flere smutture, og det hele beskrives i en direkte form med humor, selvironi og indsigtsfulde reportager fra deres strabadser – bl.a. om nogle af de typer, de møder undervejs. Afvekslende med dette fortæller han historien om Appalacherruten, der strækker sig gennem 11 delstater i det østlige USA.

De når ikke at gå hele ruten, men samlet set bliver Bill Brysons etaper til 1.400 kilometer, og hans odyssé gennem den amerikanske vildmark er både underholdende og tankevækkende – eller som et citat fra Sunday Times ganske præcist beskriver det: En seriøst morsom bog.

Bogen indgår i forlagets serie “Rejsebiblioteket”, hvor også forfatterens “Down under : fra et solbagt kontinent” indgår. Bill Bryson har desuden fået udgivet disse bøger på dansk: “Fra en lille ø : rejser i England”, “En kort historie om næsten alt” / “En meget kort historie om næsten alt” og “Shakespeare : verden som scene”.

Bill Bryson
En tur i skoven : Amerika genopdaget på Appalacherruten
C & K Forlag, 2016
(299 sider)



« ForrigeNæste »