Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Alessandro Perissinotto & Piero d’Ettorre: Klassefesten

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 jun, 2024 22:18

Fra bogens bagside:
Det er den 22. februar 2018. Dagen begynder, som den plejer. Meroni spiser morgenmad med sin hustru. Hun er lam efter at være blevet påkørt af en flugtbilist og køres i handicaptaxi til skole, hvor hun underviser.

Meroni har ikke opgivet at finde flugtbilisten.

På advokatkontoret, hvor han arbejder, venter en ældre kvinde, som fortæller, at hendes søn samme morgen er blevet arresteret for mordet på en ung pige til en klassefest for 34 år siden. En fest som sønnen ifølge moren ikke deltog i.

En mand har siddet fængslet i flere år for mordet, men nu er der dukket beviser op, som peger på kvindens søn.

At forsvare mordere gjorde ham utilpas. Hans kolleger sagde igen og igen, at en advokats opgave var at garantere en retfærdig rettergang, ikke at fastslå sandheden og endnu mindre at dømme de skyldige og frikende de uskyldige. Men for Giacomo Meroni, måske på grund af hans fortid som politimand, så interesserer sandheden ham.

Meroni påtager sig forsvaret af sønnen.

Min anmeldelse:
Perissinotto har jeg tidligere anmeldt andre italienske krimier af – “Den hvide nat” her: http://blog.drustrup.dk/#post151 og “Titanics orkester” her: http://blog.drustrup.dk/#post259. 

Han har også skrevet krimier fra Estland under pseudonymet Arno Saar – “Toget til Tallin” anmeldt her: http://blog.drustrup.dk/#post261 og “Sneen under sneen” anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=756. 

I dette første bind i en ny serie har han samarbejdet med forsvarsadvokaten Piero d’Ettorre, og det samarbejde har dannet den realistiske baggrund for en regulær retssalskrimi med rigtig god italiensk stemning. Det makkerpars samarbejde lover godt for fortsættelserne, og en fortsættelse er nødvendig for at få svaret på, hvem der var flugtbilisten, som påkørte Ciacomo Meronis kone Rossana. 

Meronis forhold til konen og hendes udfoldelser på skipisterne på trods af sit handicap er sammen med sagen om flugtbilisten en parallel og privat sidehandling, som med et klassisk krimigreb kan knytte en series bind sammen i en konstant spændingslinje. Det vil vise sig, hvor lang den linje bliver. 

Hovedhandlingen er sagen mod den anklagede Corbini Riccardo og Meronis intense arbejde med at finde frem til sandheden så mange år efter, forbrydelsen blev begået. Han trækker på alle kontakter fra sin tid som politimand, og sammen med sin praktikant Giulia undersøges alle tænkelige og utænkelige spor. 

Det hele beskrives kronologisk og detaljeret i en stil, hvor forfatterens beskrivelser suppleres med Meronis overvejelser og en god del replikker. Det virker måske lidt småsnakkende, men det fungerer fint, fordi det formidler stemninger og situationer samt sagens finurlige udvikling ganske godt. Den italienske stemning er med hele tiden, og jeg hyggede mig med den, selv om det helt sikkert have været endnu bedre, hvis jeg nu kendte mere til Torino.

Der er en del retssalskrimi, hvor efterforskning og det taktiske spil mellem politi/anklager og forsvarer er i centrum. Jeg kan godt lide genren og har før anmeldt bøger af Gianrico Carofiglio her: http://blog.drustrup.dk/#post18 og http://blog.drustrup.dk/#post211 samt af Steve Cavanagh bl.a.her: https://blog.drustrup.dk/2019/09/29/steve-cavanagh-logneren/ 

Det bliver til 8 sikre skydeskivepoint.

Alessandro Perissinotto & Piero d’Ettorre
Klassefesten
Arvids, 2024
259 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS
Bind 2 udkom sidste år på italiensk:



Susanne Staun: Forræderne i Litauen

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 jun, 2024 09:30

Jeg har selv læst mange bøger af Susanne Staun og har også anmeldt nogle – bl.a. den fremragende Kønslig omgang her https://blog.drustrup.dk/?p=628, og jeg har generelt været glad for dem. Så da gæsteanmelder Palle Thomsen sendte mig nedenstående anmeldelse, måtte jeg lige selv se nærmere på bogen. Og Palle har (igen) ret i sin konklusion, mens jeg dog godt vil give et skydeskivepoint mere, end han har gjort.

Bogen er iøvrigt bind 1 i forfatterens Østersøtrilogi, hvor bind 2 hedder Kaosagenterne og er planlagt til at udkomme september 2024.

Fra bogens bagside:
Litauen, september 2022: Ukrainekrigen er gået ind i ottende måned, og i den tidligere sovjetrepublik Litauen er frygten for russerne til at tage og føle på. Et oprør blandt landets russisk-sindede minoriteter ulmer: De polske og russiske minoriteter vil have deres egen folkerepublik i det østlige Litauen styret fra Moskva. 

Sikkerhedstjenesten er underbemandet, og deres agenter forsvinder, den ene efter den anden. Senioragent Tomas Minkus, der er drevet af sin fortid under sovjetisk styre, er netop udskrevet fra hospitalet efter et giftangreb. Politiet mistænker hans forsvundne kone Ana, men det giver ingen mening for Tomas. Da han sammen med en kollega fra FBI bliver sendt rundt til uroens brændpunkter, har han sin egen mission: at opklare, hvad der er sket med Ana.

Forræderne i Litauen er en spændingsroman om den tilspidsede situation på den anden side af Østersøen, om nye fronter imellem gamle naboer og om at holde håbet i live.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg har læst mange af Susanne Stauns bøger, og de har alle været gode bøger.
Denne er en kikser!

Det er en spændingsroman, men der er ingen spænding overhovedet. Nej, hvor er den kedelig.

Emnet er sådan set fint – Litauen i skyggen af Ruslands invasion af Ukraine hvor vi følger den litauiske efterretningstjeneste og deres problemer med Rusland og de etniske minoriteter i Litauen. Det kunne have været en god historie. Men fortællingen kommer aldrig rigtigt igang, har ingen ordentlig afslutning. Underlig roman.

Forfatteren har virkeligt gjort sit forarbejde og sat sig ind i problemstillingerne i de baltiske lande og især Litauen. Men den rykker ikke. Hun strør sig om med russiske, litauiske og polske udtryk – skrevet i kursiv og ikke oversat til dansk. Man opdager først til sidst, at der er en ordliste bagerst i bogen.

Jeg kedede mig gudsjammerligt – så kun 3 skydeskivepoint ud af 10, skriver Palle.
(Dertil kommer mit eget ekstra point, så det bliver til 4 point på skydeskiven.)

Susanne Staun
Forræderne i Litauen
Gyldendal, 2023
318 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. 



Tonny Vorm: De navnløse

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 jun, 2024 21:12

Denne anmeldelse er lagt i hænderne på en gammel ven og bibliotekarkollega, der ud over at være bredt læsende og oplevende også har tætte forbindelser til Lolland, hvor bogen foregår. 

Fra bogens bagside:
Lolland, sommeren 1897. Egnen hærges af gårdbrande og spædbørnsdrab. 

Da endnu et lig af en nyfødt dreng findes i en sø nord for Nakskov, bliver efterforsker Georg Rosenkrantz sat på sagen. Han allierer sig med Karen Sjællænder, der kender alle afkroge af byens rå underverden, og afdækningen trækker tråde til de polske roebønder og byens store sukkerfabrik. 

Her på kanten af det nye århundrede er Nakskov en af Europas driftige havnebyer, og samfundet er præget af en industri i vækst, men også af en gryende klassebevidsthed, der truer den bestående orden. En orden, som magtens mænd vil gøre alt for at bevare. 

Arne Bak-Sørensens anmeldelse:
Dette er forfatterens tredje roman – og jeg har beklageligvis ikke læst de tidligere. Det agter jeg at gøre, for denne roman er både underholdende og oplysende.

Det underholdende går på, at vi oplever livet i en provinsby (Nakskov) i 1897 med fokus på en (eller rettere flere) kriminalsager, der drejer sig om drab på nyfødte samt brandstiftelse.

Det oplysende medfører, at vi får et glimrende indblik i livet for både over- og underklassen. Vores hovedperson Georg Rosenkrantz er herredsfoged (den tids politimyndighed) og hører således til overklassen. De mistænkte er i første omgang roepigerne, der mestendels kom fra Polen for at arbejde i de lollandske marker – og hører i den grad til underklassen. Kontrasterne er store – ustandseligt er de ”fine” herrer ude at spise, fortrinsvist på byens førende hotel og restaurant (og som sjovt nok stadig findes).

Det viser sig imidlertid, at ikke alt er, som det ser ud. Vores ”helt” har åbenbart pengeproblemer – og vi kan også se, at han måtte rejse fra København (hvor han og konen helst vil bo). Han kan heller ikke helt fritages for at være lidt ufin i kanten. Vi opdager også hurtigt, at de såkaldte pæne mennesker i mange tilfælde er både kriminelle og amoralske. Nu skal jeg ikke røbe hele handlingen, men bogen er både spændende og undertiden morsom.

Forfatteren skriver glimrende med den lille undtagelse, at der undertiden sniger sig ord ind, der ikke hører til i perioden – fx holder vores hovedperson weekend, et begreb der endnu ikke var opfundet i Danmark på dette tidspunkt. Men det skal være ham tilgivet, for sproget fungerer ellers levende og velsmurt. Der er også en del underholdende personer, bl.a. betjenten Nielsen, der er noget for sig, men som tager sig sammen i slutningen af bogen. Også den koleriske borgmester, der er hovedpersonens nærmeste overordnede, beskrives meget levende. Man er hele tiden godt underholdt, samtidig med at man også kan blive lidt klogere af læsningen.

Et lille efterord afslører, at heltens navn er sammensat af to i tiden vigtige personer, nemlig forfatteren Palle Rosenkrantz, der faktisk arbejdede en tid som konstitueret herrredsfoged i Nakskov og som senere udgav omkring 40 romaner, en del af dem krimier, hvoraf ”Hvad skovsøen gemte” er mest kendt – og danner noget af historien her. Han kæmpede også for en forbedring af strafferetsplejen (det lykkedes i 1919).

Den anden er Georg Brandes, der blandt meget andet kæmpede for en forbedring, at den moderne litteratur skulle sætte problemer under debat.

Bogen anbefales stærkt. Den får 5 stjerner.

Tonny Vorm
De navnløse
Gutkind, 2024
298 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne Holt: Tolv utæmmede heste

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 25 jun, 2024 19:52

Fra bogens bagside og fra forlagets pressemeddelelse:
Ebba Braut ved, at hun ikke har været i seng med nogen. Alligevel er hun gravid.

Den eneste Ebba kan betro sig til, er den pensionerede efterforsker Hanne Wilhelmsen. Men Hannes eget liv er tæt på at gå i opløsning, og Ebba er nu den eneste, Hanne har tilbage. 

Den kørestolsbundne Hanne er helt alene. Konen Nefis og deres datter er flyttet ud efter et voldsomt skænderi, og det ser ikke ud til, at de kan forsones. Hanne må kæmpe for både at redde sin familie og løse den vigtigste drabssag i sit liv. 

Min anmeldelse:
Med flere års pause efter 10 bind i krimiserien med Hanne Wilhelmsen, udgav Anne Holt i 2022 “Det ellevte manuskript”, som blev nr. 11 i serien. Den har jeg anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=1384. 

Det var for mig og mange andre et dejligt gensyn, og derfor har jeg set frem til denne fortsættelse, som i ifølge forsiden i øvrigt er blevet kåret som årets bedste krimi i Norge. Det skærpede selvfølgelig forventningerne, men hvordan gik det så med dem? Det gik rigtigt godt!

Med klassiske elementer med f.eks. uforklarlige mysterier, privatlivsproblemer og seriøs knas i samarbejdet internt i politiet samt mellem politiet og en privat efterforsker har Anne Holt igen skruet et meget specielt og fascinerende plot sammen, og hun har befolket det med nogle ganske særlige personer, hvoraf flere går igen fra “Det ellevte manuskript”. Desuden dukker en ny politiefterforsker op, Marius Blaabjerg, og han må også meget gerne – og gør det sandsynligvis – dukke op i en fortsættelse. 

Uden at afsløre for meget, for der skal dukke overraskelser op undervejs, så er bogens helt relevante temaer ensomhed, relationer mellem mennesker, kvindehad og mænd der oplever sig svigtet af kvinder og lever i ufrivilligt cølibat (incels). Til sidst i bogen kommer forklaringen også på titlens utæmmede heste.

Dertil kommer flere relationer til litteratur og forlagsverdenen gennem samarbejdet mellem forlagsredaktøren Ebba Braut og lyrikeren Aasmund Aaletjønn. Det element tilfører bogen et interessant ekstra lag. Ebba dukkede op i forrige bog, og hun spiller også denne gang en central rolle, mens Aasmund også kommer i spil på en ganske særlig måde.

Hele bogen er velskrevet, og selv om den nogle steder er lidt lang i beskrivelserne, og der dukker et par heldige tilfældigheder op under efterforskningen, så er det alligevel en helstøbt og rigtigt spændende historie. Vil du ikke læse hele serien, så begynd i det mindste med bind 10 og fortsæt med denne.

Herlig læsning til 9 skydeskivepoint.

Anne Holt
Tolv utæmmede heste
Modtryk, 2024
440 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ann-Helén Laestadius: Straf

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 jun, 2024 09:57

Fra bogens bagside:
Nordsverige, 1950’erne: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere. 

30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel. 

“Straf” er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam. 

Min anmeldelse:
En ualmindeligt stærk historie om holdninger til og behandlingen af samerne i 1950’erne – og den står endnu stærkere og forfærdelig, efter at jeg i bogens epilog læste, at den var baseret på forfatterens mors oplevelser i en nomadeskole.

Alle samebørn blev tvunget til at tage på nomadeskole, der var kostskoler, hvis opgave var “normalisere” børnene til at blive svenske, og derfor var samisk sprog og alle samiske traditioner forbudte. På bogens nomadeskole var lederen ondsindet og voldelig i sin undertrykkelse af alt samisk, og flere af børnene fik fysiske skader af hendes behandling. Men værre er det, at endnu flere fik psykiske problemer i resten af deres dage.

Det skildres intenst i afsnit, der følger 5 hovedpersoner – som børn i 1950’erne og som voksne i 1980’erne. Det er barsk læsning om umenneskelig behandling af et oprindeligt folks børn – og det er jo set flere gange både fra hele verden. Jeg nævner bl.a. Australien og Grønland. Men ved at følge de forskellige børns oplevelser og senere de følger, som den traumatiske behandling fik for dem alle, bliver der nærmest sat ansigter på. Så er det rigtige mennesker, det er gået ud over, og så bliver det mere begribeligt. Men stadig uacceptabelt og uforståeligt! 

Bogens indhold er stærk læsning, og til og med sprogligt en stor fornøjelse. Teksten er velskrevet, og begivenhederne er skildret set fra børnenes synsvinkel, så det hele står krystalklart i al sin grumhed. 

Hvorfor titlen “Straf”? Det må I selv finde ud af, men de 5 børns måder at bearbejde og leve med fortiden på er meget forskellige, og selvfølgelig er hævnlysten til stede.

Selv i bogens afsnit fra 1980’erne undertrykkes samisk kultur, og de behandles dårligt af mange, og det er vel egentlig ikke blevet ret meget bedre siden! Har I endnu ikke læst forfatterens “Bytte”, så skal I ubetinget også læse den. Se min anmeldelse her: https://blog.drustrup.dk/?p=1389 

Som med “Bytte” giver jeg bogen mine 5 maksimale stjerne og tilføjer lidt nordlys – et naturfænomen, der på nomadeskolen blev beskrevet som noget farligt og forbudt at snakke om!

Ann-Helén Laestadius
Straf
Alpha Forlag, 2024 
430 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. 



Angela Marsons: Tavse minder

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 21 jun, 2024 20:07

Bogen, der er nummer 10 i en serie, anmeldes af Palle Thomsen. Hans anmeldelse er endnu et eksempel på, at smag og behag er individuel. Det kan også være, den er et eksempel på, at det er svært at læse bind 10 i en serie uden at have læst nogle af de foregående. 

Fra bogens bagside:
“En eller anden genskaber hver eneste traumatiske hændelse i dit liv. De gør det for at få dig til at lide, for at påføre dig smerte, og det eneste mulige slutresultat er døden. Din død.” 

På fjerde sal i Chaucer House bliver to teenagere fundet lænket til en radiator. Drengen er død, men pigen er stadig i live. For kriminalkommissær Kim Stone er hver eneste detalje på gerningsstedet en spejling af hendes egen forfærdelige oplevelse med broren Mikey, dengang de boede i det samme lejlighedskompleks for 30 år siden.  

Da ligene af et midaldrende par bliver fundet i en udbrændt bil, kan Kim ikke overse den rystende lighed til Ericas og Keiths dødsfald – de eneste kærlige forældre, Kim nogensinde har kendt til. 

Kim står foran en morder, som genskaber traumatiske hændelser fra hendes fortid, og hun må se den brutale sandhed i øjnene: At nogen ønsker at få hende til at lide på den værst tænkelige måde. Desperat efter at blive på sagen bliver hun tvunget til at arbejde sammen med adfærdsanalytikeren Alison Lowe, som er blevet kaldt ind for at observere og overvåge Kims opførsel. 

Kim har jagtet farlige kriminelle og beskyttet uskyldige liv i årevis. Men med en morder, der er fast besluttet på at knuse Kim, kan hun så opklare denne komplekse sag og redde sit eget liv, eller bliver hun det sidste offer?  

Palle Thomsens anmeldelse:
Denne bog er nr 10 i serien om Kim Stone. Forfatteren er fra England, har solgt over 3 millioner eksemplarer i denne serie og er udkommet i 27 lande.

Jeg har ikke læst nogle af de forrige. Måske ville det have været en fordel, og det præger måske min anmeldelse. Bogen er ikke min kop te, og jeg tvang mig selv til at læse den færdig. 

Plottet er sådan set spændende nok, men hvor måtte jeg mange gange gå tilbage og prøve at finde ud af: Hvem er nu den person?  Hvor kom nu det lige fra? Det var meget forvirrende. Måske skulle jeg have læst den i et stræk, men orkede det ikke. Spændende actionpræget slutning, men en slutning jeg overhovedet ikke kunne se logikken i. Der er ikke meget thriller i den – nærmere en halvdårlig spændingsroman.

Den var virkelig kedelig og med en dum slutning. Fatter ikke alle de superlativer hun har fået. Men igen: måske skulle jeg have læst nogle af de forrige bind.

Det bliver 4 point ud af 10.

Angela Marsons
Tavse minder
Jentas, 2024 
416 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »