Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Martin Holmén: Nede til tælling

Krimi og spænding Posted on 06 jan, 2020 11:08

Fra forlagets omtale:
Året er 1935. Eksbokseren Harry “Kvisten” Kvist er knap nok blevet løsladt fra Långholmen, før et gammelt løfte tvinger ham tilbage på samfundets skyggeside.

I “Nede til tælling” tager handlingen fart, da Kvisten hører om mordet på hans gode veninde, vaskekonen Beda. Politiet mener, den skyldige er Bedas retarderede søn og vil låse ham inde på et sindssygehospital, men den køber Kvisten ikke, og han indleder sin egen efterforskning af mordet sammen med Bedas datter. Et mord, der viser sig at have tråde til både psykopatiske gangsterbosser, lurvede forbrydere og byens fornemmeste spidser.

Der er ingen vej tilbage. Nu handler det om at dræbe eller blive dræbt.

Min anmeldelse:
Bogen er anden del af den planlagte trilogi om den tidligere bokser “Kvisten” og hans mere end tvivlsomme aktiviteter i den fattigste del af et kriseramt Stockholm i 1930’erne

Første del hed “Clinch”, og den anmeldte jeg HER
Læs anmeldelsen og find ud af, hvordan jeg både faldt over og for den bog, der var noget helt unikt i en krimiverden med en hel del skabeloner i plots og hovedpersoner.

“Clinch” er på alle måder speciel, selv om jeg skrev sådan: “Bogens på én gang hårdt ramte og hårdtslående hovedperson “Kvisten” er et herligt bekendtskab, der fik mig til at mindes Dashiell Hammetts Sam Spade og Raymond Chandlers Philip Marlowe, men her i en særlig, svensk version.”

I denne fortsættelse får det hele yderligere et twist eller to, og bogen gør serien til noget endnu mere særligt. De problemer, som “Kvisten” kommer ud for i sin søgen efter sandheden bag sin venindens død, bringer ham endnu længere ud. Samtidig udfordres hans kærlighedsliv yderligere, og det er bl.a. hans seksualitet, der udgør hans drivkraft og gør hovedpersonen til noget særligt.

Dertil kommer en medrivende miljøskildring, hvor teksten appellerer til alle læserens sanser, også når det bliver koldt, grimt og blodigt. Og bogen er alle delene. Uden at afsløre noget af handlingen, vil jeg sige, at “Kvisten” på alle udfordres maksimalt, og at han må overskride alle grænser for at undgå selv at blive myrdet.

Bogen og serien er ikke for de krimilæsere, som vil læse femikrimier, bøger om bestialske massemordere eller klassiske politikrimier. Det er en bog/serie for de krimilæsere, som gerne vil udfordres, der gerne vil lære om en anden tid og andre miljøer, og som vil give sig selv den fornøjelse at læse en særlig krimi og en god historie.

“Kvisten” lægger i denne bog planer for en mere fredelig og kærlig fremtid, så der er selvfølgelig tråde til sidste del af trilogien, hvor vi utålmodige læsere så må vente på at finde ud af, om alt – eller i det mindste bare lidt – ender godt, eller om det barske og trøstesløse får overtaget.
(Bare ikke den sidste del af trilogien hedder ”Knockout”)

Bogen får 9 sikre point på min skydeskive!
Og jeg giver den 5 krimihjerter på krimifan.dk

Martin Holmén
Nede til tælling
Turbine, 2019
321 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Are Kalvø: Hyttebog fra helvede

Alt muligt andet godt Posted on 29 dec, 2019 21:32

En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen

Fra bogens bagside:
Are Kalvø har gennem årene mistet sine venner til hytter og vandrestier i det norske fjeld. Han aner ikke, hvad det går ud på, men problemet har nået et uoverskueligt omfang.
Gode venner, som før tog med på bar, er begyndt pludselig at tage i fjeldet, dele billeder af skisporet i fuld alvor ytre ting som: “Det er i mødet med naturen, man forstår, hvor lille man er.”

Kalvø rejser op på fjeldet for at få sine venner og sit gamle liv tilbage. Hvorfor er de fleste naturelskere så mærkelige? Hvad i al verden er det egentlig, som foregår ude i naturen og inde i hytterne?

Min anmeldelse:
I to forsøg beskrevet i hvert sit kapitel forsøger forfatteren at finde svaret på spørgsmålet, om det er ham, der er noget galt med, når han ikke har været på en eneste tur i skoven eller fjeldet i 30 år. Det har 80 % alle nordmænd nemlig været bare inden for de sidste tolv måneder.

Han er vokset op på landet og har som barn også været på fem hytteture og har haft ski på en enkelt gang i sin skoletid. Men siden har storbyen været hans biotop.

Nu sætter han sig for at udforske den ene af de tre ting i livet, han virkelig ikke forstår folks afhængighed af. (De to andre er religion og narkotika).

Efter på meget velskrevet, morsom og skarpt beskrevet vis at have overvejet hvorfor og hvordan, køber han udstyr. Det er en fantastisk beskrivelse, der er en bidsk og selvironisk gennemgang af mekanismerne bag indkøb af udstyr til friluftsliv – og en hvilken som helst anden hobby eller udfoldelse.

Så tager han på to ture i den norske natur.

Første tur varer 7 dage og går til Jotunheimen med afgang fra Oslo Centrum og med tur op over Besseggen samt bestigning af Norges højeste tinde, Galdhøpiggen. Det sker i et decideret møgvejr og overnatninger i forskellige typer hytter.

Anden tur foregår nogle måneder senere med målet at finde mennesker på Hardangervidda. Det er en 6-dages skitur i påsken, og igen er der afgang fra Oslo og nogle underholdende hytteovernatninger undervejs.

Begge forsøgene har klart beskrevne mål for, hvad forfatteren vil opnå på turen, der er minutiøst planlagt. Men selvfølgelig går ikke alt som planlagt!

Med på turene er forfatterens kone/kæreste/samlever, der konsekvent benævnes “Den Dokumentationsansvarlige”, fordi hendes opgave er at notere alt om oplevelser og erfaringer undervejs. På skituren har de et par mere med, hvor den kvindelige part her kaldes DUA (Dårligt- Udstyrs-Ansvarlig), mens den mandlige er Den Bekymringsansvarlige.

Det er Kalvø, der er den ansvarlige for bogens skarpe og morsomme tekst. Jeg kendte ikke forfatteren før, men ifølge bogens forreste flap er han forfatter, satiriker og komiker med mange værker inden for et bredt spekter af genrer. Det tror jeg absolut på, for bogen emmer af satire, selvironi, humor. Det gør bogen til en rigtig god læseoplevelse – uanset om man har været på den ene eller anden slags ferietur i Norge eller ej. Bogen giver et godt indblik i den norske befolknings natur og dens forhold til naturen på velskrevet litterær og filosofisk vis. Lidt på samme måde, som Anne Holt på en helt anden måde giver et i indblik i det norske folks forhold til skisport og håndbold i sin “En grav til to”, samtidig med, at det er en god krimi. (https://blog.drustrup.dk/?p=42)

Jeg kom også til at tænke på en anden bog af en norsk forfatter, nemlig Roger Pihl “Danmarks bjerge – fra det laveste til det højeste”. Denne finurlige og sjove bog beskriver 117 af Danmarks bjerge fra det 3 meter høje Harehøj på Saltholm til Danmarks højeste punkt Møllehøj på 170,86 meter med historiske oplysninger, fakta og lokale anekdoter. Det er en anden underholdende bog fyldt med norsk humor på højt plan – om danskeres forhold til naturen.

Jeg giver meget gerne og helt naturligt bogen mine maksimale 5 stjerner.

(Samtidig indrømmer jeg, at den norske natur og kultur har lokket mig til landet mange gange, og jeg indrømmer også, at jeg (for en del år siden) selv klatrede over Besseggen. Det gør bare, at jeg endnu bedre forstår Kalvøs beretning fra den del af hans tur.)

Are Kalvø
Hyttebog fra helvede : En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen
People’s Press, 2019
296 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Hertil – og ikke længere

Alt muligt andet godt Posted on 23 dec, 2019 00:05

Hvor går grænsen for satire?
Tag på en rejse gennem satirens mystiske og farefulde landskab med din veninde, grevinde, gudinde og heltinde, seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis på Radio24syv og prisvindende satiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun leder efter svaret, så du aldrig mere skal være i tvivl om, hvor satiregrænsen går.

(Sådan introduceres bogen i bagsideteksten.)

Min anmeldelse:
Jeg har adskillige gange oplevet Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (KBSKH) opsøge samt overskride grænserne for satire. Det samme gælder hendes grænseoverskridende måder at behandle lyttere, interviewofre og kollegaerne i Radio24syv. Udsendelserne var bestemt ikke alle lige sjove, men som direkte og sandsynligvis improviserede udsendelser måtte der selvfølgelig slås nogle skævere af og til, men kedeligt var det aldrig.

Det må sige at være sent på skrift at skitsere grænserne, når nu radiostationen desværre er lukket. På den anden side, så har KBSKH opsøgt grænserne og kender dem godt, for at hun med sikker hånd har kunnet overskride dem.

Gennemgangen i bogen af forskellige former for satire er med samme tempo og stemmeføring som i radioudsendelserne samt lige så hvast skarptunget formuleret, som alle lyttere kender.

At læse bogen er som at genhøre KBSKH, og det er ret underholdende. Der er med de læsebriller på, jeg synes, bogen har sin primære rolle. Som satireteori og analyseværktøj står den for mig knapt så stærkt, men gu’ ve’ om ikke også bogen er skrevet for at underholde?!

Få bl.a. svar på det på denne årstid så relevante spørgsmål, om man stadig må gøre grin med mænd, der kan lide risengrød.

Jeg giver bogen 4 stjerner for dens underholdningsværdi.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
Hertil – og ikke længere
People’s Press, 2019
91 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Søren Østergaard: 12 store danske artister

Alt muligt andet godt Posted on 19 dec, 2019 00:38

Zirkus Nemo – historierne bag legenderne

Fra bogens bagside:
Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard tejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som på hvert sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst.

I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk lader sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømt for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med samlingen 15 erotiske brøddigte, der går som varmt brød. Og vi møder Erik Bo Nielsen alias Smadremanden og får den utrolige historie om hans opvækst, som nok vil komme bag på de fleste.

Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni, Manden, der ikke kan fløjte, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning.

Også den fænomenale showdressør Ib Glahn har mødt tragedien; faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i Ibs karriere, da bedstefaderen efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: “Rid Ib”, og det gjorde han så

Søren Østergaaard på Bogforum 2019
Copyright: Per Drustrup Larsen

Min anmeldelse:
Denne bog kan være en oplagt mandelgaveidé! (Se senere)

Til min store fornøjelse har jeg oplevet Zirkus Nemo live flere gange og har også fulgt flere af forestillingerne samt andre optrædender i fjernsynet. Blandingen af topprofessionelle artister og Søren Østergaards alternative kunstnere, hvoraf en god del portrætteres her i bogen, er på alle måder unik.

Derfor glædede det mig meget, da jeg så, denne bog var på vej. Og da Søren Østergaard blev interviewet på årets BogForum, var jeg på pletten for at høre mere om bogen, inden jeg læste den.

Det, Søren Østergaard fortalte om bogen og processen bag den, skærpede mine forventninger, og de blev ikke skuffede.

Oprindeligt var det planen at skrive en sjov bog. (Sikkert en opdateret og ændret udgave af biografien “Danser med wienerbrød” af Jens Korse (2011)). De første forsøg var ikke sjove, så da da den faste fotograf på Zirkus Nemo, Steen Brogaard, foreslog Søren Østergaard at fortælle historien om hans forskellige kunstnere, ændredes fokus for bogen straks. Det er første gang, der overhovedet er skrevet noget ned om personerne og deres baggrund, og det har Søren Ø hygget sig meget med, og man må sige, hans ret skæve fantasi har fået fuldt afløb!

Det viser sig bl.a. i beskrivelserne at 11 af de 12 kunstnere har mistet begge forældrene på én gang ved forfærdelige ulykker, mens en enkelt slet ikke har haft forældre!

For de litterært interesserede er især beskrivelsen af Bager Jørgens karriere som digter. Det er ubetaleligt morsomt skrevet med hårde og kærlige spark til det litterære parnas.

Bortset fra de herligt kugleskøre historier, så havde det været en skræmmende oplevelse for Søren Ø at opdage, hvor meget af ham selv, der viste sig at være i alle figurerne. De portrætterede kunstnere er: Kim Tim, Ib Glahn, Manden der ikke kan fløjte, Marianne, Baglænsmanden, Baconmanden, Målermanden, Bugtaleren, Smadremanden, Santes Jr., Leslie Bøje Møller og Bager Jørgen.

Processen med at skrive bogen har tilsyneladende været den samme som med teksterne til forestillingerne. Selvfølgelig er der en grundidé, men Søren Ø skriver ikke teksterne ned på forhånd, men improviserer dem frem, så og udvikler de sig løbende. Bogens kapitler har samme friske og umiddelbare vildskab.

På spørgsmålet om, hvad man kunne bruge bogen til, svarede Søren Østergaard bl.a., at man kunne have den liggende i sommerhuset og tage et kapitel en gang imellem. Alternativt kunne den bruges til mandelgave, forslog han. Det trak han alligevel lidt på og foreslog, at man også kunne beholde den selv. Så kunne man begynde at læse op af den for gæster, der blev hængende for længe og ikke ville gå hjem. Så ville de sikkert hurtigt tage hjem, mente han. Det er jeg nu ikke sikker på – med mindre det var gæster uden humoristisk sans.

Jeg morede mig meget med bogen og giver ikke mit eksemplar væk som mandelgave, men giver i stedet bogen 4 store stjerner.

Søren Østergaard
12 store danske artister
People’s Press, 2019
123 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



LIVET I NORDEN

Alt muligt andet godt Posted on 17 dec, 2019 13:02

Fra bogens bagside:
Denne bog er en storslået rejse rundt i Danmark og resten af Norden. Den er resultatet af det formentligt største nordiske fotoprojekt nogensinde. Tusind fotografer, heriblandt mange danske, har skildret den nordiske hverdag – fra det østligste Finland og vores naboland Sverige til Island og Grønland i nordvest, fra Svalbard i Nordnorge til Sønderjylland.

De bedste billeder er udvalgt af en international jury og tegner tilsammen et kærligt og fascinerende portræt af livet i Norden – som en unik dokumentation af vores tid.

Min anmeldelse:
Gennem årene er udgivet utallige fotobøger med lige så mange forskellige profiler og formål, og selv om jeg kun har set en brøkdel af dem, så er det alligevel blevet til en god del. Jeg må sige, at jeg ikke erindrer en så bredt favnende og flot billedkavalkade som i denne bog. De rigtigt mange billeder udgør sammen med de korte og præcist beskrivende billedtekster et enestående samlet billede af mennesker i Norden og deres liv lige nu. Det er rigtige mennesker i alle aldre fanget i hverdag og til fest, i sorg og glæde, i leg og i alvor samt på arbejde og i fritiden. Alle tænkelige situationer og sammenhænge ser ud til at være dækket på fornem vis.

Det er en helt aktuel dokumentation af livet lige nu i Norden, men på bare lidt længere sigt er bogen også en god historisk kilde til dagligliv i Norden anno 2019.

Vel er det ikke en bog, jeg har læst fra ende til anden, men det er en bog, som er umådelig svær at lægge fra sig. Der er så mange tankevækkende informationer og overraskende oplevelser, at hver side er en stor fornøjelse af gå på opdagelse i.

Det er ikke fotokunst, men indlevende og topprofessionel billedjournalistik på højeste plan. Det er helt sikkert en bog, jeg vil blive ved med at vende tilbage til, bladre i, studere, nærlæse – og nyde.

Det er forunderligt at opleve, hvor ens vi trods geografiske og naturbetingede baggrunde er i Norden. Bogen burde husstandsomdeles af alle de nordiske landes regeringer, eller på anden måde gøres til fast bestanddel af befolkningens nordiske bevidsthed og fælles kultur

En sikker 5-stjernet nydelse + masser af nordlys.

Livet i Norden
Politikens Forlag, 2019
358 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Katrine Nørregaard: Søster, min søster

Alt muligt andet godt Posted on 16 dec, 2019 16:41

Bogen er gæsteanmeldt af Vibeke Hatt Sørensen, som tog opgaven på sig i forbindelse med en litteraturcafé, jeg holdt i vores fælles hjemby, Øster Brønderslev.

Vibeke Hatt Sørensens anmeldelse:
Bogen er forfatterens ”egen historie” om hende og hendes enæggede tvillingesøster, som er spastisk lammet – skrevet som en autofiktiv fortælling. Så vi ved ikke, hvad der er sandt, og hvad der er fiktion.

Bogen er skrevet i to tidszoner – én i 5-6 års alderen og én hvor pigerne er 18-19 år. Da pigerne er tre år, flytter forældrene fra hinanden, og det er svært for moderen at klare tingene alene, men hun gør det – og er ved at slide sig selv op på det.

“Jeg” er den raske Katrine, der på den ene side elsker sin syge og sarte søster, Stine, og på den anden side kommer der en barnagtig vrangvillighed op i hende. Stine beskrives, som om hun stort set ikke rigtig kan klare noget selv. I hvert fald så er det beskrivelserne af al den hjælp, hun har brug for, der fylder – og ikke det hun kan. Som barn ved Katrine tydeligvis ikke, hvor hendes nogle gange mindre pæne ord og handlinger til søsteren kommer fra. Hun står ofte og ser, at den opmærksomhed/kærlighed, hun selv lige har brug for (specielt moderens opmærksomhed), bliver tildelt hendes syge søster. I løbet af fortællingen gøres det mere og mere tydeligt, at Katrine med alderen bliver afhængig af den syge Stine.

Katrines liv formes af Stines situation. Katrine er en skyggesøster. Både mor og Katrine går i clinch med faderen. Han mener, at Stine vil kunne leve et bedre liv, hvis hun ikke blev pakket så meget ind i vat. Om Katrine er gal på faderen, fordi hun kan se, at han har ret; fordi hun har formet sit liv efter Stines situation; fordi hun vil holde med moderen eller noget helt fjerde, er ikke til at vide. Det ved kun forfatteren. Men det er tydeligt, at der kommer noget mere fast og gennemskueligt i historien på siderne, hvor faderens samvær med pigerne beskrives, til sammenligning med beskrivelsen af moderens samvær. Måske skal det fortælle læseren noget!

Bogen er sprogligt let at læse, men det er svært at vide, hvornår vi befinder os i den ene eller den anden tidszone – dog laver forfatteren den sproglige finurlighed, at hun i ”barnezonen” skriver, som var det skrevet til børn i en børnebog, og når vi bevæger os i ”voksenzonen”, så skrives der til voksne. Der opstår en sproglig forvirring i læserytmen, indtil man lige finder ud af, hvad det er, der foregår.

Det vil være unfair, at jeg bedømmer bogen med stjerner. Jeg tror, jeg som sygeplejerske i psykiatrien har nok af skæbner til dagligt, så derfor kedede emnet mig noget. Andre vil nok synes, den er god, men jeg synes, hendes skrivestil er underlig. Jeg er ikke den rigtige til at bedømme den.

Katrine Nørregaard
Søster, min søster
Politikens Forlag, 2019
292 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »