Forlagets beskrivelse: Da adskillige ældre personer rystes af indbrud og trues på livet af en bevæbnet skikkelse om natten, må efterforsker Eddie Feber kaste al sin viden og erfaring ind i opklaringen af sagen. Og han gør det, han er allerbedst til: at tænke ud af boksen. Men i kampen mod tiden er det måske ikke engang nok til at afsløre Natteløberens identitet og afværge, at truslerne føres ud i livet.
Min anmeldelse: Bogen er første del i en ny serie af forfatteren bag serien med Konrad Sejersen. I denne nye serie er Eddie Feber hovedpersonen, og han er en ret speciel og interessant figur og en lige så speciel efterforsker med en usædvanlig familie: 8 børn og konen Karmen, der lever virkelighedsfjernt som krimiforfatter. Han bliver interessant at følge.
Det bliver også interessant at følge seriens fortsættelse, for første bind er rigtig god og dejligt anderledes fortalt. Bogen er ikke inddelt i kapitler, men fortælles med kun en kort markering, når der skiftes synsvinkel. Der skiftes nemlig mellem 2 personers synsvinkler: Eddie Febers efterforskning og Natteløberen, der har givet navn til bogen. Han hedder Meidel og er en ung mand, der er blevet alene i et hus efter farfarens død. Hans far er i fængsel for at have mishandlet sin kone altså Meidels mor, der er indlagt på psykiatrisk sygehus. Men der er kun kort tid, til faren løslades, og det stresser Meidel, og sætter handlingen i gang. Han starter et særligt spil, der som beskrevet på bagsiden går ud over flere af byens ældre.
Historien fortælles i et godt og billedskabende sprog og i en koncentreret form. Jeg blev især fanget af bogens noget usædvanlige fortællestruktur, hvor vi kender forbryderen og hans baggrund og samtidig følger efterforskningen. Jeg blev også fanget af de specielle hovedpersoner og deres baggrund, hvor det især er stærkt at følge Meidel og hans bevæggrunde for at gøre, som han gør.
Men det er sikkert også en krimi, der vil dele vandene, fordi den på ingen måde er mainstream uanset hvilke krimigenrer, der er krimilæsernes foretrukne. Men jeg kan rigtigt godt lide bogens stil og den overraskende slutning.
8 flotte krimi skydeskivepoint
Karin Fossum Natteløberen Lindhardt og Ringhof, 2024 256 sider
Denne dobbeltanmeldelse er skrevet på baggrund en henvendelse til mig fra forlægger Heidi Korsgaard fra forlaget Linje H.
Hun skrev og spurgte, om ikke jeg ville anmelde “Bidansen”, der er fortsættelsen af ”Vandaben” skrevet af Claus Due, og hvor delfinforskeren Poul Hansen er hovedperson i begge. De er de første dele af en planlagt Vandabe-trilogi. Hendes præsentation af bogen lød interessant.
Hun skrev bl.a.: Forfatteren præsenterer i bogen et univers af mænd, der både balancerer på kanten af videnskab og griskhed, og som går hele manipulationsplanken ud for at få den store gevinst. Claus Due fører sin læser sikkert ind i en verden fyldt med fake news, troldefarme, AI og manipulation med SoMe og er ikke i tvivl — den bedste løgner vinder.
Jeg var fristet pga. emnet, og havde ikke læst seriens første bind, men Heidi Korsgaard skrev, at de sagtens kunne læses selvstændigt. Da jeg checkede op på “Vandaben” og læste lidt mere om “Bidansen” dukkede der science fictionagtige elementer op, og den genre har jeg det generelt lidt tungt med.
Alligevel sagde jeg ja til at læse og anmelde “Bidansen” med det forslag, at den faste gæsteanmelder på Drustrups Bogblog, Palle Thomsen, læste og anmeldte “Vandaben”, og det sagde både forlaget og han ja til.
Derfor blev det til en dobbeltanmeldelse. Resultatet af det eksperiment følger her, og vi har skrevet anmeldelserne uafhængigt af hinanden og uden at koordinere noget.
Per Drustrup Larsen
Vandaben
Fra bogens bagside: ”Genskabe menneskets forfædre. Er I fuldkommen sindssyge?””Hold kæft, og sæt dig ned. Du er selv forsker og ved, hvordan det er.”
Delfinspecialisten Poul Hansen bliver narret til at hjælpe forsker og pengemand Wolfgang Stern med at stoppe nogle dødsulykker i Sterns udgravning ved Afrikas Horn. Da Poul kommer til ørkenen, opdager han, at man er ved at udvikle menneskets nærmeste forfader Homo habilis ud fra fossiler, man har fundet. De store abemennesker, der bliver fremstillet i ørkenens hemmelige laboratorier, vil kunne gøre Stern og hans investorer svimlende rige, men udsigten til formuer gør også blind over for alt, der kan gå galt.
Samtidig sker der flere dødsfald på Pouls eget delfincenter ved Rødehavet. Dødsfaldene viser sig at være forbundet med dødsulykkerne i Sterns udgravning. Poul er ikke i tvivl – dødsfaldene kan få katastrofale konsekvenser for menneskeheden. For at undgå en verdenskatastrofe må Poul sætte livet på spil.
Palle Thomsens anmeldelse – af Vandaben: Spændingsroman, thriller, science fiction? Historien kan puttes i alle 3 bokse.
Kan/skal man prøve at genskabe menneskets forfædre og til hvilket formål?
For mig fremgår det ikke helt tydeligt, hvorfor grådige kapitalister og gale videnskabsmænd skulle genskabe fortidsmennesket. Det antydes, at formålet skulle være at skabe en billig arbejdskraft eller primitive soldater, som nemt kan ofres i krig. Vi lever i en automatiseret og digital verden med robotter, droner, supercomputere mm. Så historien, som foregår i nutiden, holder ikke. Jeg ved godt, der har været rygter om, at man vil forsøge at genskabe mammutten ud fra velbevarede fossiler, tror dog det forsøg er opgivet.
Det at prøve at genskabe fortidsmennesket/fortidsdyret kan kun være en drøm for gale og ambitiøse forskere, som vil bevise, at det kan lade sig gøre. Det har intet praktisk formål.
Fortællingen drøner derud af med gale videnskabsmænd, onde kapitalister, kyniske mordere, meget militante aktivister og helten, den gode og fornuftige delfinforsker. Det er det rene Indiana Jones kombineret med Jurassic Park.
Det er en letlæst fortælling på 262 sider med god underholdning til en kold og mørk vinteraften.
7 ud af 10 point.
Claus Due Vandaben Linje H, 2023 264 sider
Bidansen
Fra bogens bagside: ”Hvem vinder i en verden af fake news, hvor ingen længere kan skelne sandhed fra løgn?”
”Den bedste løgner vinder.”
I et dystert hjørne af stamværtshuset på Frederiksberg drukner forsker Poul Hansen rædselsbillederne fra sit seneste forskningsprojekt ved Rødehavet og håber, at resultaterne ikke kommer frem. Men fortiden indhenter ham, da en kvinde uventet slår sig ned ved hans bord. Da Poul samme dag finder et lig i sin brors lejlighed, går alvoren op for ham. Med kvindens hjælp flygter han og bliver snart hvirvlet ind i et spind af mennesker, der profiterer på fake news og vil misbruge hans forskningsresultater til at manipulere med menneskets tanker.
Min anmeldelse – af Bidansen: Jeg har som skrevet øverst ikke læst seriens første bind “Vandaben”, som Palle har anmeldt herover. Og jeg synes heller ikke, det er nødvendigt efter at have læst denne fortsættelse. Jeg synes, handlingen indgår så meget i denne fortsættelse, at jeg har et klart billede af handlingen.
De vandaber, der blev fremstillet ved brug af genmanipulation bl.a. for at have reservedele ved transplantationer, er stadig levende og har bredt sig efter at have ynglet godt. Det er bl.a. kampen om at udrydde, bevare eller at have magten over og ejerskabet til dem, der gennemgående i bogen. Hertil bruges bl.a. de sociale medier. Her har organisationen Wild 8 ud fra studiet af bifamiliers sociale liv og styring af dens aktiviteter gennem dans (deraf bogen titel) udviklet effektive programmer til at styre menneskets holdninger og aktiviteter. De programmer udsendes via elektroniske troldefabrikker, hvorfra masseforføringen styres. Det er skræmmende, men nok ikke så langt fra virkeligheden – nu eller i fremtiden. Det er bogens mest skræmmende overordnede vinkel, synes jeg.
Ellers er der ret meget og voldsom action over bogen, og her bliver handlingen lidt for overdrevet og bliver til Jurassic Park møder James Bond som i nogle af de klassiske scener med undervandsopgør og bombesprængninger. Men kan man acceptere bogens præmis om muligheden for at genskabe fortidsmennesker, og kan man forestille sig tankekontrol på det plan, der aktiveres i bogen, så er der tankevækkende emner bag bogens actionscener. Det kunne have været interessant at fokusere på dem og ikke på de voldsomme scener. Nu er det mere en action- og spændingsbog på en baggrund af science faction/science fiction (bare uden rumskibe og fjerne galakser). Det er en spændende og interessant bog, og det bliver da også interessant, hvor forfatteren fører historien hen i trilogiens afsluttende bind.
7 skydeskivepoint ud af 10 mulige.
Claus Due Bidansen Linje H, 2024 320 sider
Bøgerne er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplarer.
Fra bogens bagside: Agnete Holsten og hendes veninder er eksperter i få kærligheden til at blomstre. Gennem deres arbejde i banker og pensionsselskaber udvælger de ensomme, velstående mænd. De hooker dem op med smukke kvinder fra deres netværk i Østeuropa og lader magien udfolde sig. Når parret er lykkeligt gift, sørger de for, at mændene dør i velorkestrerede ulykker. Arven deler de med enkerne. ”Guldregn” kalder de deres hemmelige, succesfulde syndikat.
Men en 17-årig pige tror ikke på, at hendes fars død var en ulykke. Politiet affærdiger hende. Det samme gør journalisten Elliot Boye, indtil han finder ud af, hvem hendes far var.
Min anmeldelse: Forlaget skriver, at Møghund er en ny, fritstående krimi om journalisten Elliot Boye. Bind 1 hedder Et nødvendigt onde, og den har jeg anmeldt her http://blog.drustrup.dk/#post59.
Denne fortsættelse er blevet skubbet til side mange gange, når jeg skulle finde min næste bog at gå i gang med. Jeg ved ikke helt hvorfor, for min læseoplevelse med Finn Halfdans andre bøger, jeg har læst, har været gode, men nu har jeg rettet op på det.
Elliot Boye er stadigvæk en på alle måder effektiv journalist. Hans research er grundig og dybdegående – og gerne på tværs af både chefers retningslinjer og politiets tøvende og ineffektive efterforskning, men hans næse viser ham altid den rette vej. Samtidig er han lige så effektiv i voldelig action, og selv om det bliver vildt og livsfarligt, så vil han på film kunne gøre selv andre overlevende figurer som John McClane og Jan Rose misundelige. Denne gang foregår bogen i Roskilde, København og omegn, mens den første også havde tråde til USA.
Grundplottet om gruppen af kvinder, der sørger for og lever af at slå andres ægtemænd ihjel afsløres allerede på bagside, mens det i bogen kun afsløres gennem begivenhederne og Elliott Boyes afsløringer, hvor han heldigvis får hjælp af en politikvinde, der i forhold til sine chefer er lige så rebelsk som Boye er. Jeg ville have foretrukket ikke at kende begynden for plottet, før jeg begyndte læsningen, fordi det ville have været mere spændende.
Men det tager trods alt ikke noget af den gode actionfyldte læseoplevelse. En læsning, der giver 8 skydeskivepoint.
Finn Halfdan Møghund People’s, 2022 379 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, men kan også læses på Mofibo.
Fra bogens bagside: En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården uden for Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løst? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?
Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?
Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet, som kommer til at ændre alt.
Min anmeldelse: Det er første bind i serien “Søredderne”, og jeg blev først opmærksom på bogen, da bind 2 i serien, Rød måne, blev annonceret til udgivelse i januar 2025. Jeg valgte at læse bind 1 for at finde ud af, hvad det var for en serie, selv om den på forsiden står karakteriseret som “En skærgårdskrimi”. Den genre er jeg ikke altid så begejstret for, men jeg blev dog positivt overrasket.
Dels er ideen om at lade handlingen udspille sig med et korps fra en søredningstjeneste en ny vinkel på genren og lokaliteten, og dels var historien rigtigt spændende og tilmed overraskende fortalt.
Kronologisk fortælles der om begivenhedernes udvikling skiftevis med fokus på søredderen Annika og den feriesejlende Joanna. På den måde opstår en god dynamik i spændingskurven helt frem til den overraskende afslutning.
Begge hovedpersonerne har noget, de bakser med, så på det område er der begrænset nyt. Annika med kærligheden og Joanna med traumer efter tidigere begivenheder. Det er spændende uden at blive neglebidende.
Jeg kan sagtens se den – og sikkert også følgende bind – for mig filmatiseret som serie, og så ville den kunne matche filmene, hvor Maria Wern er hovedpersonen.
Grundlæggende er det ikke en krimi, der bryder nyt land eller farvand, men ganske god krimiunderholdning til 7 passende skydeskivepoint.
Fra bogens bagside: Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.
Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et ret avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Falken.
“Notaer fra aftensangen” er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed.
Min anmeldelse: Bagsidens melding om, at det er et selvstændigt bind i serien, holder efter min mening ikke. Det vil være virkelig ærgerligt ikke at læse alle foreløbigt tre bøger, og det vil med absolut størst fornøjelse og udbytte ske i rækkefølge. Blandt andet fordi der løbende er referencer til tidligere begivenheder.
Efter at have læst og nydt de to første i serien skrev jeg, at bogens Erik Ponti var Jan Guillous alter ego. Efter at have læst dette bind 3 må jeg stramme den yderligere, for det står stadigt tydeligere, at Erik Ponti ER Jan Guillou. Den del af bogen med Jan Guillous egne meninger og oplevelser fylder i dette nye bind endnu mere end i de første. Samtidig er spændingsdelen droslet ned, så det vil være en misforståelse at læse bogen primært som en spændingsroman.
Derimod er det en som sædvanligt for Guillou en velskrevet og skarpt skåret tekst med markante meninger om mange emner som f.eks. både international og svensk politik, udviklingen i forlagsbranchen og forfatternes vilkår, hans bestemte synspunkter på en lang række journalister, mediefolk og kulturpersoner. En gammel støder (Guillous egen formulering) gør gennem Erik Ponti status over sit liv, som det ser ud for ham som 80-årig, og det er både interessant og underholdende.
Bogen har også en interessant parallel sidehandling om Jan Guillous arbejde med at skrive en drejebog til et stykke om den svenske flådes uventede og historisk korrekte sejr over den russiske flåde i 1790, men med et spøjst kontrafaktisk indhold. Heri lader han nemlig den moderne svensk korvette HMS Helsingborg og dens besætning indgå. I hans manuskript indgår fartøjet i en meget afgørende rolle i 1790, og besætningen må så i nutiden redegøre for krigsskibets manglende granater og andet ammunition samt deres modtagne ordner, der er autentiske 1700-tals ordner. Det er egentlig en unødvendig sidehistorie i sammenhæng med den spændingshistorie om hævn og retfærdighed, det er bogens centrale ærinde at formidle, men en spøjs og underholdende historie.
Hvad så med Carl Hamilton? Er han også virkelig, eller er han Guillous redskab til som i bøgerne med ham at bringe spændingen ind i historien? For spænding er der med den politiske vinkel, at formålet denne gang er at få skovlen under en gruppe højreekstremistiske svenskere, hvis første aktion kostede flere journalister livet. En aktion, som medierne tilskriver en muslimsk terrorgruppe, men som Hamilton og Ponti/Guillou sætter alt ind på at afsløre sandheden om. Gruppen har nemlig planer om at slå endnu flere journalister ihjel. Formålet for de to retfærdighedens vogtere er både at skåne de truede journalister, men også at afsløre de rigtige højreekstremistiske forbrydere og samtidig også de dårlige og følgagtige højrefløjsmedier.
Som roman giver jeg meget gerne bogen mine maksimale 5 stjerner, mens den som spændingsbog kun kan få 7 skydeskivepoint.
Jan Guillou Notater fra aftensangen Modtryk, 2024 336 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Henri Koskinen, aktuar og legelandsiværksætter, tror fuldt og fast på sund fornuft og orden. Lige indtil han flytter sammen med maleren Laura Helanto og hendes datter.
Mens det går op for Henri, at han uforvarende er blevet en del af en lokal fædregruppe, bestræber et konkurrerende legeland sig på at udvide sit foretagende – dog ved at se stort på loven undervejs.
Endnu en gang udfordres Henris logiske og umiddelbare tilgang til livet, og der har aldrig været mere på spil. For i hvilken verden kan marmeladekogning til klasseturen forenes med håndteringen af rå kriminelle?
En svimlende spændingsroman og underfundig komedie om kærlighed, død – og forsikringsmatematik.
Min anmeldelse: “Bæverteorien” er tredje og sidste bind i trilogien med Henri Koskinen.
Enkeltvis, men især tilsammen er bøgerne om den nøgternt og logisk tænkende aktuar, Henri Koskinen og hans møde med karruseller, kaos og kærligheden både rigtigt morsomme på den tænksomme måde og tankevækkende gennem dens beskrivelser af mellemmenneskelige relationer og reaktioner.
Alle titlerne relaterer til forlystelser i enten Henris egen forlystelsespark, eller som i bind 3 i en nyoprettet konkurrent med voldsomme virkemidler for at udkonkurrere Henris. Og netop voldsomme virkemidler bliver taget i brug i alle bøgerne, hvor mord og vold ikke er usædvanligt. Henri er enten årsag eller mistænkt, men klarer sig hver gang.
Dette bind 3 passer smukt ind i hele seriens samlede historie, der her ender på smukkeste vis for Henri. Det er en god historie om en aktuar, der tvinges væk fra sit ensomme og skemaindrettede liv med matematiske sandsynlighedsberegninger på arbejde og sin kat. Han ender med at skulle forholde sig til andre mennesker – ikke mindst kunstneren Laura og hendes datter, men også politifolk, mafiabander, en fædregruppe i bonusdatterens skole og nogle meget specielle kollegaer i forlystelsesparken. Og i dette bind 3 kommer der gennem Henri også en god del spekulationer og filosofiske overvejelser om udviklingen.
Læs meget gerne bogen, men ikke kun bind 3. Læs hele serien i rækkefølge, hvis du vil læse en underholdende historie, der både har krimielelementer, livsfilosofi, matematik og humor. Et specielt miks, men dejlig læsning.
Som seriens første bøger får denne også mine maksimale 5 stjerner.
Antti Tuomainen Bæverteorien North Audio Publishing, 2024 296 sider
