Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Leonardo Palmisano: Den der griber efter for meget – Mazzacanis hævn

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 13 aug, 2023 21:06

Forlagets beskrivelse:
Mafiaklanerne i Puglia slås om herredømmet over narkohandlen, som sammen med hvidvask og prostitution udgør klanernes hovedindtægt. Et medlem af regionalrådet er blevet myrdet, et nyt medlem skal vælges, og det giver mafiaen rig mulighed for at profilere sig. Fundet af liget af en kvinde, et afhugget hoved og knoglerne af fem personer sætter statsadvokat Teresa Buonamica på en hård prøve.

Sådan ligger landet, og Buonamica får som før hjælp til opklaringsarbejdet af de to gangstere, Mazzacani og Mascione. Samtidig får Mazzacani omsider hævnet en af sine venner.

Ekstra info:
Det er bind 3 i serien “En sag for Mazzacani”, og den er gæsteanmeldt af Henning Erhardsen, som også har anmeldt de første to bind her:

1: Alting kommer igen : gangsteren Mazzacanis første sag – https://blog.drustrup.dk/?p=964
2: Ingen dræber døden : Mazzacani på sporet af Colucci – https://blog.drustrup.dk/?p=1520

Henning har fået bogen til anmeldelse, bl.a. fordi han er en erfaren rejsende i netop Bari og omegn og på flere områder har et godt kendskab til Italien.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani løste Leonardo Palmisano den svære opgave at skrive efterfølgeren til en yderst vellykket første roman. 

I denne tredje roman om Carlo Mazzacani får vi igen et temmelig rystende indblik i den syditalienske underverden – og oververden. Palmisano lykkes denne gang om muligt i højere grad at skrive en fængende og samtidig meget ubehagelig roman om forskellige organiserede kriminelle grupperinger i den italienske underverden, men nok så vigtigt beskriver han også, hvordan kriminaliteten gennemsyrer samfundets allerhøjeste niveauer.

Palmisano viser os også denne gang nogle af de mere ubehagelige sider af det italienske samfund, hvor mange mennesker lever et liv udnyttet af kriminelle interesser lige fra børn tvunget ud i prostitution til illegale indvandrere tvunget til at arbejde underbetalt i landbruget og leve under kummerlige forhold i illegale landsbyer, hvor stanken og røgen fra det illegalt afbrændte affald fra lossepladserne hænger tungt, men også ganske heldigt skjuler den elendighed, beboerne lever i. 

I dette kaos forsøger vore hovedpersoner, Carlo Mazzacani og hans tro følgesvend, Luigi Mascione, også i denne roman at forstå dette kaos for at kunne overleve i deres evige konflikt med de kriminelle grupperinger og på den anden side politiet anført af en anden hovedperson, Statsadvokat Teresa Buonamica. Mazzacani er denne gang dog oppe imod en meget værre modstander end tidligere, som en af de meget store mafiabosser udtrykker sig:”..det er ikke værd at blande sig i politik. Det kommer der aldrig noget godt ud af.”

Det mest ubehagelige ved det Italien, som skildres, er netop ikke de kriminelles udnyttelse af andre mennesker og hinanden, men derimod den grænseløse egoisme, som mennesker i det politiske system er parate til at udsætte andre mennesker for i deres forsøg på at opnå magt. Ingen forbrydelse er for stor, ingen synd er for stor, og mange personer må yde store ofre for at overleve. Også Mazzacani og Mascione må denne gang sande dette i deres søgen efter hævn.

I dette mandsdominerede samfund bliver vi så alligevel præsenteret for flere stærke kvinder, som alle på deres måde forsøger at forme og kontrollere deres eget og andres liv. Ikke alle lykkes med det projekt.

Teresa Buonamica formår dog alligevel at fastholde sin position indenfor det juridiske system, og hun kan spise sine daglige cornetti til morgenmad med god samvittighed, fordi hun føler, hun formår at kontrollere begivenhederne, hvilket den overraskende slutning dog alligevel stiller spørgsmålstegn ved, og Palmisano har helt sikkert ladet læseren håbe på endnu en roman, selv om vi måske skal huske på det fulde udsagn bag bogens titel: ”Den der griber efter for meget, står tomhændet tilbage.”

Henning skriver sådan: “Palmisano bliver bedre og bedre, så helt bestemt en roman helt i top”, og han giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Leonardo Palmisano
Den der griber efter for meget : Mazzacanis hævn
Arvids, 2023
230 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Antonio Manzini: Det var i maj

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 aug, 2023 20:48

Fra bogens bagside:
Rocco Schiavone er kendt for sin kontante facon og utraditionelle metode i opklaringsarbejdet. Han tumler med to sager. Først og fremmest drabet på Rocco bedste vens forlovede, et drab der uden tvivl var tiltænkt ham. Rocco ved, at han har skaffet sig mange fjender, og at drabsmanden skal findes blandt dem. 

Og så er der dønningerne efter kidnapningen af en ung pige, Chiara. Hvem stod bag? Hvad var motivet?

Min anmeldelse:
Bogen er 4. del i serien om den disciplinært forflyttede – fra Rom til Aostadalen i de norditalienske alper – vicepolitiinspektør Rocco Schiavone. Jeg har anmeldt de første bøger i serien – se nederst i anmeldelsen, og jeg mener absolut, at serien skal læses i rækkefølge. Der en en udvikling undervejs i årstiderne, men vigtigst er det, at også hovedpersonen og hans forhold til det nye arbejdssted udvikler sig.

Men meget er, som det har været tidligere. Rocco arbejder stadig meget efter sine egne moralbegreber og med usædvanlige metoder, og hans forhold til politiledelsen er det samme. Han længes også stadig efter sin elskede by Rom, ligesom han stadig bøvler med sit forhold til kvinder.

Af de to sager i bogen er opklaringen af baggrunden for bortførelsen af den unge pige, Chiara, en direkte fortsættelse fra bind 3, mens mordet på vennens kæreste er affødt af begivenheder før seriens start. Rocco er personligt engageret i begge sager, og det er spændende at følge indsatsen i begge sager. Alt beskrives set fra Roccos bogstaveligt talt skæve vinkler, og det sker i letflydende sprog.

Gennem opklaringsarbejdet får man en spændende historie og samtidig et interessant indblik i både politiarbejdet og sider af det italienske samfund. Denne bog er ligesom seriens andre bind et dejligt forfriskende og anderledes krimibekendtskab. Serien holder fortsat et stabilt niveau, så jeg giver også gerne dette bind 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Antonio Manzini
Det var i maj
Arvids, 2023
326 sider

Mine andre anmeldelser af serien:

Sort piste (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=339
Adams ribben (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=587
Uden for sæsonen (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=939

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Marco Malvaldi: En speget affære

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 jun, 2023 23:50

Fra bogens bagside:
Året er 1900. Ud over at være kogebogsforfatter handler Pellegrino Artusi med silke, og det er i den egenskab han deltager i mødet mellem italienske forretningsmænd og en repræsentant fra Osmannerriget, et potentielt marked for godsejerens produktion af kød på dåse.

Der er lagt op til en weekend i smukke omgivelser og med god mad på bordet, men desværre afgår en af gæsterne ved døden under mystiske omstændigheder.

Min anmeldelse:
Pellegrino Artusi (1820-1911) var en norditaliensk forretningsmand, der i 1891 også udgav en kogebog, som blev solgt i store oplag og stadig anvendes. Han er også hovedperson i Marco Malvaldis humoristiske krimiserie, så selvfølgelig indgår der mad og opskrifter i bogen. 

Første bind “En muggen affære” udkom på dansk i 2013, og der også gået lige så mange år mellem de italienske udgaver. Heldigvis er dette bind 2 også blevet oversat. Det fortsætter i helt samme specielle og underholdende stil, hvor Artusi igen involveres i en mordsag med klassiske elementer, der bringer mindelser om bl.a. nogle af Agatha Christies historier med forbrydelser i lukkede rum og kombinationen af mad og krimigåde fik mig desuden til at tænke på Rex Stouts bøger med Nero Wolfe. 

Omdrejningspunktet er mødet mellem centrale italienske og tyrkiske personer for at få forhandlet en handelsaftale på plads. Der er mange dagsordner i dette komplicerede spil, og dertil kommer en af deltagerens yndige og giftemodne datter, der spiller en særlig rolle. Endelig er personelt på godset også centrale aktører i en slags upstairs-downstairs relation med lang tradition bag sig. Der spises,også en del mad undervejs, og bigen slutter da også med en opskrift. 

Der er en historie fortalt på en helt speciel måde. Sproget er nærmest høvisk og fyldt med finurlige formuleringer, der fint formidler den lette og humoristiske vinkel, der er på mange af optrinene. Bogen formidler fint stemningen og især forholdene i Italien på den tid, den foregår, og den giver et indblik i landets forhold til Tyrkiet. Læst i dag er det et ekstra underholdende og interessant element. Der er flere fortællevinkler i bogen. Ud over den almindelige stemme fra forfatter/fortæller,  som får historien afviklet, ses noget af og til fra en af personernes side, og endelig kommer forfatteren nogle gange med nogle nogle helt nutidige og sjove paralleller, hvor bl.a. Legoklodser pludselig optræder.

Som det fremgår er det en helt speciel krimi med en række klassiske krimielementer, fortalt med humor og på en interessant historisk baggrund. Læsere af den type underholdende krimier, der er lidt stille og hyggelige, vil virkelig nyde den. 
8 sikre skydeskivepoint her på min blog og 4 flotte krimihjerter på krimifan.dk 

Marco Malvaldi
En speget affære
Arvids, 2023
236 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Leonardo Palmisano: Ingen dræber døden

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 dec, 2022 15:41

Bogen er anden bog i serien “En sag for Mazzacani”. Bind 1 hedder “Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag” og blev anmeldt af Henning Erhardsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=964. Vi har lige været på tur sammen til det område i Italien, som bogen foregår i, så også anmeldelsen af denne fortsættelse er i gode hænder hos Henning. 

Fra forlagets omtale:
Elia Colucci, chef for mafiaorganisationen Camorra i den sydvestlige, italienske region Campanien, forsvinder, da han i Itria-dalen i Calabrien skal mødes med den magtfulde ’ndrangheta for at diskutere fremtiden for Taranto, som begge organisationer kæmper om herredømmet over.

Med sig havde Coluzzo sin unge kammerat Matteo Maltempo, chef for en bande spiritussmuglere i Itria-dalen, som bliver fundet død, flået og skændet på det grusomste. Hvem står bag? Og er Coluzzo død? Hvis han ikke er død, hvor er han så?

Statsadvokat Teresa Buonamica har brug for Mazzacani og Miscione i opklaringsarbejdet. Coluzzo er Mazzacanis broderlige ven, han er syg af ALS, og det er vigtigt for Mazzacani at finde ud af, hvad der er sket med ham.

Henning Erhardsens anmeldelse:
I sin anden roman om Carlo Mazzacani og Luigi Mascione tager Leonardo Palmisano igen læseren med til det sydlige Italien. Handlingen udspiller sig primært i Apulien, Kalabrien og Kampanien, som alle for de fleste danskere er forbundet med en oplevelse af noget eksotisk; men som alle har hver sin specielle form for organiseret kriminalitet med forskellige navne. Fælles for alle disse grupper af kriminelle er en meget høj grad af parathed til at bruge ekstreme metoder, og som en carabiniere-kaptajn udtrykker det i bogen ”Alt, hvad de mafiosi gør, gør de, fordi det kan betale sig for dem…”.

På denne måde er virkeligheden i denne roman ikke anderledes end i Palmisanos første roman, og virkeligheden bag den kendte verden er stadig ganske ubehagelig, hvor man stort set ikke kan stole på nogen. Myndighederne er korrupte, og de kriminelle kan man heller ikke stole på.

Det interessante er så, at netop venskab og kærlighed bliver de centrale temaer i bogen. Mazzacani har ikke mange venner bortset fra kæmpen, Luigi Mascione, og sin kæmpestore revolver, en Colt Python. Og selvom statsanklageren, Teresa Buonamicas navn burde lede os til at tro, at hun er en god ven, er hun det ikke. Hun holder hånden over Mazzacani, men kun for at kunne udnytte hans specielle evner og kontakter i underverdenen.

I romanen er der adskillige eksempler på, at tillid og venskab ikke kan eksistere i den verden, som skildres, og hvad værre er, kærlighed bliver også kritisk fremstillet, og som noget mange er parate til at ofre for at overleve.

Sproget er enkelt, men det kan jeg godt lide, og det passer til personerne. Historien er grum, og romanens tempo er hæsblæsende, så læseren skal holde styr på de mange plots og forskellige kriminelle grupperinger, og endnu en gang bliver læseren gjort opmærksom på, at verden kan være et grusomt sted at være; men endnu en gang bliver man godt underholdt og også lidt klogere på den del af Italien.

Henning giver bogen 9 skydeskivepoint her på bloggen, og det svarer til 5 krimihjerter på http://krimifan.dk

Leonardo Palmisano
Ingen dræber døden
Arvids, 2022
280 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Andrea Camilleri: Tvivlens alder

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 03 okt, 2022 22:40

Fra bogens bagside:
Morgenen efter et uvejr møder Montalbano en ung kvinde, som påstår, at hun er niece til ejeren af en luksusyacht, som anløber havnen i Vigàta samme dag. Besætningen rapporterer, at de har liget af en mand med ind. Det går op for Montalbano, at kvinden har taget ham i røven, og at besætningen ved mere om den døde, end de foregiver at vide. Hvem er ejeren, den rige, kortluntede kvinde? Hvordan blev hun så rig? Hvorfor tilbringer hun så megen tid til søs?

Mødet med en kvindelig havneløjtnant vækker overraskende stærke følelser hos Montalbano.

Min anmeldelse:
Jeg har hygget mig meget i selskab med den sicilianske kommissær Salvo Montalbano, hver gang jeg har læst en af bøgerne med ham. Jeg har nok læst de fleste og har også tidligere anmeldt 3 af dem. (Se nederst)

Jeg har også hygget mig med dette bind 14 i serien og har nydt den syditalienske stemning og mad samt de underholdende personer på politistationen. Det har også igen været en fornøjelse at følge Montalbanos privatliv og forsøg med sit kærlighedsliv. 

Selv det relativt fredelige krimiplot, der er helt renset for mafiafolk, er også spændende nok, men det er alt det øvrige i bogen der i forbindelse med krimisagen skaber seriens fascinationskraft for mig. Montalbano er som andre kommissærer i krimifilm og krimiromaner på kant med sine chefer, fordi han er rigtig dårlig til at adlyde ordrer, men han klarer situationerne på sin egen intuitive og helt afslappede måde. 

Jeg læste bogen på en ferie til Puglia, og selv om der herfra er et stykke vej til Sicilien, gav det alligevel lidt ekstra italiensk stemning undervejs. Jeg vil dog meget gerne læse også de sidste bøger i serien – uanset om det bliver i Nordjylland eller Syditalien! Arrivederci, Salvo!

8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk 

Andrea Camilleri
Tvivlens alder
Arvids, 2021
228 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Mine øvrige anmeldelser af Andrea Camilleri bøger:
Hedebølge i august (10) https://blog.drustrup.dk/?p=28 
Sporet i sandet (12) https://blog.drustrup.dk/?p=518 
Pottemagermarken (13) https://blog.drustrup.dk/?p=625 



Leonardo Palmisano: Alting kommer igen – Gangsteren Mazzacanis første sag

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 09 jul, 2021 14:22

Denne anmeldelse er skrevet af Henning Erhardsen. Han er tidligere gymnasielærer, har rejst en del i Italien og har læst mange bøger af alle slags om og fra Italien. Dertil kommer, at han har haft vinbutik med egen import af vin fra Syditalien og er meget glad for Italien samt maden og vinen derfra.

Forlagets beskrivelse:
Antinio De Guido, den øverste i Sacra Corona Unita, en mafiaorganisation i Apulien, den sydøstligste region i Italien, sidder på bagsædet i sin bil sammen med sit elskede barnebarn, 8-årige Maria, da bilen bliver standset, chaufføren skudt og Maria kidnappet. Øjensynlig har nogen til hensigt at udfordre førerskabet af organisationen.

De Guido er overbevist om, at kun én mand kan finde Maria. Det er Carlo Mazzacani, en gangster som udelukkende er interesseret i pengene og derfor har formået at styre uden om de mange rivaliserende organisationer i området. Mafiaens indtjening er baseret på prostitution, pengevask, afpresning og frem for alt narkotika. Marihuananen fra Albanien fragtes med skib til Syditalien, men nu ser de albanske organisationer deres forretning truet, da organisationer i Italien, med italienske politikeres medviden, agter at dyrke cannabis på italiensk jord, cannabis som skal afprøves på bådflygtninge, inden det frigives som smertelindrende medicin. Mazzacani får hjælp til at finde pigen af Kæmpen, et medlem af hans gamle bande.

Henning Erhardsens anmeldelse:
Syditalien, landet hvor citronerne blomstrer. Landet med de mange små hvide byer på bjergtoppene, og hvor navne som Ostuni, Is Arutas og Messina alle for de fleste mennesker udenfor Italien lyder eksotisk og meget lokkende. Virkeligheden er en ganske anden, og lige som stanken fra raffinaderierne i Taranto ligger tungt over landskabet ved Det Ioniske Hav, flyder der en stank under overfladen og på overfladen i det Syditalien, vi får beskrevet i ”Alting kommer igen” af Leonardo Palmisano.

Forfatteren har et indgående kendskab til den organiserede kriminalitet i de forskellige regioner i Syditalien, og han tegner et ganske anderledes billede af den organiserede kriminalitet end det, som blev fremstillet af Hollywood i ”The Godfather”.

Psykopatisk vold og koldblodig vold udført med henblik på at opnå gennemkalkulerede mål går hånd i hånd med lige så koldblodige økonomiske motiver og ambitioner om at opnå magt og position i samfundet.

På mange måder fremstilles samfundet i romanen som uforståelig og karakteriseret ved en nogenlunde genkendelig facade, som dækker over en virkelighed, i hvilken kun de mest egoistiske motiver styrer menneskene. Politikere, højtstående embedsmænd og politiet er gennemsyret af korruption, og forbryderne skyr ingen midler for at opnå deres mål. Denne verden minder på mange måder om den verden, vi har fået beskrevet i de traditionelle hårdkogte krimier.

Og vores hovedperson, Mazzacani, deler også mange træk med hovedpersonerne i disse krimier. Han er for det første umådelig kompetent med hensyn til at udføre vold, men også meget intelligent og mest af alt loyal overfor sine venner, og han lever på kanten af samfundet i konflikt med såvel loven som andre kriminelle. Hovedpersonen er nemlig kriminel og har en fortid som våbenhandler i den jugoslaviske borgerkrig, hvilket nok diskvalificerer ham som en hovedperson, man umiddelbart kan identificere sig med. Hans kamp mod loven og andre kriminelle er da heller ikke helt så eksistentiel som hovedpersonen i den traditionelle hårdkogte krimi, og han får vel de fleste læseres sympati alligevel.

Et andet meget interessant aspekt ved romanen er det forhold, at teksten har flere synsvinkler end Mazzacanis, og vi får lov til at opleve verden gennem et offer, en kidnappet ung pige. Dette geniale træk bidrager meget til det grusomme billede, romanen fremstiller af verden.

Romanens verden er fremstillet på en kompleks og uoverskuelig måde, som reflekterer den virkelighed, vi finder i Syditalien. Læseren får heldigvis hjælp til at forstå denne verden, da statsadvokat Teresa Buonamica som en anden Sherlock Holmes forklarer virkeligheden for sin assistent i slutningen af romanen.

————————-

Henning har givet bogen 7 stjerner ud af 10 på sin egen skala, og det er omregnet til 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Leonardo Palmisano
Alting kommer igen – gangsteren Mazzacanis første sag
Arvids, 2021



« ForrigeNæste »