Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Lindsey Davis: Sølvgrisene

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 jun, 2024 11:35

Serien om den romerske opdager Marcus Didius Falco fangede mig meget, da de oprindeligt udkom på dansk – især fordi de var rigtigt interessante rent historisk, samtidig med at de fortalte nogle spændende historier med en humoristisk og underholdende undertone.

Der er 20 bind i serien udgivet på engelsk i perioden 1989-2010, men desværre er kun disse 8 af dem oversat til dansk og udgivet på forlaget Klim 1997-2005, og jeg har læst dem alle: 

Sølvgrisene ; Bronzeskygger ; Venus i kobber ; Krigsgudens jernnæve ; Poseidons guld ; Sidste akt i Palmyra ; Tyv over tyv ; Tusmørke over Corduba. 

I 2023 genudgav Gutkind de første 3 bind i serien, og jeg har genlæst det første bind for at finde ud af, om bøgerne stadig er værd at læse. Den vurdering kommer jeg med í min nedenstående anmeldelse.

På forfatterens officielle hjemmeside – https://lindseydavis.co.uk – kan man læse mere om bøgernes univers. Titlens sølvgrise er betegnelse for sølvbarrer.

Forlagets beskrivelse:
Rom, 71 e.Kr.: Ingen kender byen bedre end Marcus Didius Falco. Ekslegionæren regnes for den bedste efterforsker, og alligevel mangler han altid penge.

En dag spiller skæbnens gudinde ham et lovende job i armene i form af den unge, smukke Sosia Camillina, som er på flugt fra sine kidnappere. Snart bliver Falco viklet ind i et drabeligt plot, der involverer stjålne sølvbarrer og sender ham til sølvminerne i de britiske provinser.

Der, i udkanten af imperiet, afslører han en sammensværgelse, hvis net strækker sig helt ind i magtens hjerte – og som vil kunne kaste imperiet ned i afgrunden.

Min anmeldelse:
Da jeg først lige havde læst mig ind i stilen og vænnet mig til de latinske navne blev jeg ført tilbage til romerrigets hovedstad og livet der dengang, og jeg har igen nydt rejsen tilbage. Historien om den uheldige helt, opdageren Falco, bragte mig helt ind i både det politiske liv på flere niveauer, de standsmæssige konflikter og dagliglivet. Jeg har været i Rom et par gange, og det er fascinerende at læse en så levende beskrivelse af livet på steder, hvoraf mange i dag kun er ruiner. 

Når jeg læser krimier, har det altid været en ekstra bonus, når jeg samtidig lærer noget nyt om f.eks. miljøer og steder, og det gør jeg i denne serie, hvor jeg både får ny viden om romertiden, hvilket passer flot til min historiske interesse. Jeg får sat nogle andre billeder på min opfattelse af dagligdagen og stemningen dengang. Lyder det tørt, så skal jeg straks afvise det! 

Bogen – ja, alle bøgerne – er nemlig befolket med nogle herlige typer, hvor især Falco og Sosia er en fornøjelse at følge og gennem dem og deres aktiviteter at få et indblik i deres forskellige baggrunde. 

Denne første bog foregår primært  i Rom, men de følgende 7 bøger, der er oversat, bringer makkerparret rundt i andre dele af det store Romerrige. Hvad der sker i seriens resterende 12 bind, ved jeg ikke, og format finde ud af det må jeg nok, som en af mine gamle lånere på biblioteket gjorde, bestille dem hjem på engelsk. Dels udgav Klim jo kun de 8 bind, og Gutkind, der har genudgivet de første 3 af dem, har på nuværende tidspunkt desværre ikke planer om at udgive flere bøger i serien. Desværre.

Vil du som krimilæser væk fra både bestialske massemordere, traumatiserede efterforskere og tvivlsom skærgårdsidyl, og vil du både ned i tempo, tilbage i tiden og samtidig få opfrisket din historiske viden om en spændende periode, så giv dig hen til Falcos meriter i det gamle Rom!

8 sikre point på skydeskiven til krimier og 4 stjerner for romanens historieformidling.

Lindsey Davis
Sølvgrisene
Gutkind, 2023 
350 sider

Bogen er læst på Mofibo.

Herunder er et billede af en romersk sølvdenar , jeg har fundet med metaldetektor. Den er ganske vist yngre end den periode, bogen foregår i, men jeg synes den skulle med.
Mønten er udstedt under kejser Hadrian Augustus år 125-128.



Satu Rämö: Hildur

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 maj, 2024 22:30

Fra bogens bagside:
Vi har alle vores overlevelsesstrategier.    

Hildur Rúnarsdóttir surfer. På Islands iskolde atlanterhavsbølger overvinder hun bølgerne for at glemme en traumatisk barndom og for at klare hovedet. Et barn er forsvundet i Ísafjörður, Hildurs politidistrikt, og som overordnet er det hendes ansvar at opklare sagen.     

Jakob Johanson strikker. Som finsk politiskoleelev er han blevet udsendt til Island, og som Hildurs makker opdager han hurtigt, at de smukke fjorde gemmer på mørke hemmeligheder.   

Sammen må Hildur og Jakob i kamp med tiden arbejde sig igennem et virvar af forbrydelser, der har tråde langt tilbage i tiden, og som truer livet i den lille by ved fjorden lige her og nu.   

Min anmeldelse:
At kombinere stil og indhold fra Finland og Island i en krimi virker som en fremragende idé, så når den finske forfatter Satu Rämö, der selv for en del år siden er flyttet til Island, lader en af sine hovedpersoner gøre samme tur, har hun haft alle muligheder for at ramme stemningerne og miljøbeskrivelserne præcist. Det gør hun i dette første bind i en islandsk krimitrilogi! Og det er samtidig en spændende historie befolket med interessante hovedpersoner. 

Ad islandske veje ud i øde områder, til fjerne fjorde og gennem små byer, på islandske bølger og i særlige miljøer føres man som læser rundt til fascinerende steder, mens de to politifolks samarbejde udvikler sig under løsningen af de dramatiske sager, hvor det viser sig, at der er relationer til Hildurs traumatiske sag om hendes forsvundne søstre mange år tidligere. 

For en gangs skyld får en krimi mig til seriøst at rejse til stedet, bogen foregår. Efter at have læst bogen, er Island rykket frem i første række af mulige/kommende rejsedestinationer. (Måske vil jeg dog vælge en anden rejsemåned end november, som det meste af bogen foregår i). Og jeg er sikker på, det underbygges, når jeg også får læst fortsættelsen “Rósa & Björk”, der udkommer i juni. De gode naturbeskrivelser fascinerer, og det ville være en forbrydelse at springe over dem under læsningen. De er en integreret del af historien. 

Bogen får 9 sikre skydeskivepoint. 

Satu Rämö
Hildur
Gutkind, 2023 
344 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lotte Kirkeby: Resten af sommeren

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 18 apr, 2024 20:23

Bogen var marts måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg er med i. Vi læste den som forberedelse til OrdKraft i Aalborg i begyndelsen af april. Her deltog læsegruppen i et arrangement med forfatteren, hvor emnet både var en diskussion af hendes bog og en snak om at være med i en læsegruppe.

Vi og en læsegruppe mere havde hver lavet 10 spørgsmål, og sammen med det, der kom frem under det indledende interview, fik vi vist svar på det meste. Men vigtigere var det, at det både var hyggeligt og rigtigt interessant at møde forfatteren og få en snak om hendes bog og tankerne bag den.

Fra bogens bagside:
Sofie er i Tivoli med sin storebror og sin far. De to søskende hænger højt over byen i pariserhjulet og forsvinder i hurlumhejhuset, og når de kommer hjem, skal de holde ferie. De skal besøge deres mors veninde som de plejer, sove i telt, bade og plukke bær. Men de skal også forholde sig til, at deres forældre skal skilles, og at de fremover kun skal se deres far hver anden weekend.

Resten af sommeren undersøger, hvad der sker i en familie, når forældre går fra hinanden: med de voksne, der har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, der i forvejen har nok at gøre med at begribe verden og sig selv.

Min anmeldelse:
Det bliver ikke til en lang anmeldelse med en gennemgang af læsegruppens spørgsmål og forfatterens svar, for mit ærinde er primært at få flere til at læse bogen ved at give et forhåbentligt tillokkende indblik i bogen.

Bogens helt centrale tema er, hvordan en skilsmisse påvirker familiemedlemmerne og især børnene i den ramte familie. Det er selvfølgelig forfatterstemmen, der bærer historien igennem, men det er den 10-årige Sofie, der er nøglepersonen, og hvis tanker formidler følelserne. Hun er et meget tænksomt barn, og for ikke at glemme og for at få afløb for sine følelser, skriver hun hver dag ord ned i en notesbog. Alle ordene begynder med T, fordi hun er 10 år. Et eksempel fra en dags status: tyran, tvang, tre, tilbage, tapper, turde, trods, trist, tosset og trøstesløs. Det er en stærkt rørende og intens måde at få Sofies indre liv gengivet i stikordsform. Jeg kunne for egen regning tilføje: tankevækkende.

Sofies storebror er teenager i puberteten og tackler skilsmissen på andre måder, ligesom faderen og moderen tackler det forskelligt med moderen som den aktive person i bruddet og faderen som den lidt opgivende og passive. 

Bogen foregår i 1980’erne, men problemet er tidløst, så den kunne sagtens have været placeret i nutiden, og den vil absolut være relevant læsning for bl.a. skilsmisseramte eller skilsmisseovervejende voksne, men så absolut alle læsere af rigtigt velskrevne og stærke bøger, for sådan en er “Resten af sommeren”. Jeg giver den meget gerne min maksimale 5 stjerner.

Lotte Kirkeby
Resten af sommeren
Gutkind, 2024 
252 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som forberedelse til Ordkraft 2024.



Matias Faldbakken: Stakkel

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 27 mar, 2024 20:30

Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.

Fra bogens bagside:
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Min anmeldelse:
For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.

Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil. 

Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28. 

Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.

 Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.

Matias Faldbakken
Stakkel
Gutkind, 2024
184 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En teaser
– og der er dømt spoiler alert:

HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!

Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.

Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.

Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.



Helge Bille: Roman om en forbrydelse

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 feb, 2024 21:37

Fra bogens bagside:
Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.

Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?

Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.

Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) 
Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse

I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.

Min anmeldelse:
Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig. 

På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?

Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes. 

Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.

Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det. 

Efter jeg havde skrevet min anmeldelse, fandt jeg en overstrømmende positiv anmeldelse på Litteratursiden – https://litteratursiden.dk/boeger/roman-om-en-forbrydelse. Den har jeg også svært ved både at læse og forstå.

Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.

Helge Bille
Roman om en forbrydelse
Gutkind, 2024 
192 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

To sætninger fra bogen
Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.

Bonusmateriale
På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/ 



Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 04 feb, 2024 15:42

Fra bogens bagside:
Nordjysk litteraturhistorie fortalt af en række af Danmarks fremmeste forfattere – alle med tilknytning til Nordjylland.

En lang række danske forfattere – Hanne Vibeke Holst, Carsten Jensen, Thomas Korsgaard, Mette Moestrup, Hanne Marie Svendsen, Kim Blæsbjerg og 30 andre – går på litterær opdagelse i Nordjylland. De tegner gennem deres vidt forskellige bidrag, forfatterportrætter, selvbiografiske tekster, beskrivelse af landskaber og byer, refleksioner over enkeltværelser og af forfatterskaber, et billede af den forbløffende rige og mangfoldige litteratur, der har rod i Nordjylland, toppen af Danmark: fra J.P. Jacobsen og Johannes V. Jensen over Aksel Sandemose og Morten Nielsen til Pia Juul og Jakob Ejersbo.

Min anmeldelse:
Da jeg hørte om bogen, fik jeg straks lyst til at læse den, og samtidig fandt jeg den dobbelttydige titel helt logisk. Som bibliotekar i Nordjylland gennem mange år vidste jeg godt, at mange af Danmarks topforfattere netop har rødder i eller tæt forbindelse til Nordjylland – også kaldet Toppen af Danmark. Derfor glædede jeg mig meget til at læse bogen.

Da jeg havde læst artiklerne om mit nærområde, Vendsyssel og Han Herred, opdagede jeg tilfældigvis et andet perspektiv på bogen via en anmeldelse 3. februar af den i Politiken. Under overskriften “38 forfatteres svar på tiltale efter Gyldendal-direktørs hån” sætter anmelderen Jes Stein Pedersen bogen ind i en skarp kulturpolitisk sammenhæng, idet han fortsætter anmeldelsen sådan: “Efter at Morten Hesseldahl havde sat sig i direktørstolen i Klareboderne, udtalte han i et interview i Politiken at Gyldendal ikke skulle være en klub, der »kun vil udgive nordjyske noveller som foregår i et landbrugssamfund mellem 1950 og 1960«” og anmeldelsen fortsætter sådan:

“Det fik Jens Smærup Sørensen, der er fra Staun ved Nibe og ophavsmand til nyklassikeren ’Mærkedage’ om landbrugets forvandling, til prompte at forlade forlaget, og det var da heller ikke svært at udlægge udtalelsen som en slet skjult hån både mod ham og Johannes Riis, Gyldendals mangeårige skønlitterære chef; de er begge fra Mors. Også Carsten Jensen forlod det hæderkronede forlag i protest mod den nye direktør for det hele.”

Det er da også Jens Smærup Sørensen og Johannes Riis, der har redigeret bogen sammen med Lasse Horne Kjældgaard!

Navnet Johannes Riis fik en erindring om en anden bog til at dukke frem i min hukommelse, og den blev derfor fundet frem fra min boghylde. Det er bogen “Kraftværker : 18 nordjyske forfattere”, der blev udgivet i 2011 af Nordjyske Medier. Heri er det indledende afsnit netop et interview med Johannes Riis med titlen:  “Om evnen til at fortælle de sande historier, der gør nordjyske forfattere til noget unikt.” Heri gør Riis også opmærksom på den stærke nordjyske litterære tradition gennem over 100 år. Han finder det således slet ikke overraskende, at syv af de seneste 10 års modtagere (i 2011) af boghandlernes “De Gyldne Laurbær” var gået til nordjyske forfattere. Også den bog kan anbefales.

Tilbage til den nye bog “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i naturen”, som Jes Stein Pedersen i sin grundige og positive anmeldelse kort bl.a. siger sådan om: “Man mærker virkelig, at de 38 bidragydere har nydt at fortælle om alt det, som forfattere med rødder i Nordjylland har givet dem.”

Mest afgørende har det efter læsning af de første dele af bogen været at opdage, hvor inspirerende bogen er, og det er netop i kraft af de personlige og stærkt engagerede historier, at bogen er vildt inspirerende. Inspirerende til at genlæse kendte forfattere, inspirerende til at gå på opdagelse i ukendte eller mindre kendte forfattere blandt dem, der er med, samt inspirerende til at opsøge nogle af de mange andre nordjyske forfattere, der ikke er med i bogen. (Der må gerne komme et bind 2, for der er nok nordjyske forfattere til det).

Som sagt har jeg indtil koncentreret mig om de 12 kapitler om de nordligste af de nordjyske forfattere. Det er lidt urimeligt at fremhæve nogle af forfatterne af de inspirerende og meget, meget velskrevne indlæg, men som gode eksempler på nogle, der især gjorde et godt førsteindtryk, vil jeg nævne:

  • Hanne Vibeke Holsts dybt personlige og åbenhjertige beretning om især sin fars liv og forfatterskab.
  • Per Gammelgaards fine erindringsglimt om barndommens introduktion til Vendsyssel og især hans egne oplevelser med andre nordjyske forfattere.
  • Peter Mouritzens finurlige historie om barndomsnaboen, Helge Kaarsberg, der var forfatter og på et vigtigt tidspunkt blev kaldt “Der grosse Schriftsteller fra Nørresundby”.
  • Mette Moestrups analytiske og personlige artikel om Hulda Lütken og især hendes lyrik.
  • Hanne Marie Svendsens smukke historie om bøgers og læsnings betydning for flere folk i hendes fortid – bl.a. med noget om Harry Søiberg og Hulda Lütken.

Jeg har selvfølgelig ikke kunnet lade være med at kigge lidt fremad i bogen, og herfra vil jeg umiddelbart fremhæve:

  • Hans Hauges underholdende og kalejdoskopisk biografiske tour-de-force blandt rigtigt mange nordjyske forfattere.

Jeg vil selvfølgelig læse og nyde hele bogen, og vil helt sikkert også lade mig inspirere til at opdage og genopdage forfattere fra (lidt) længere sydpå – i Nordjylland selvfølgelig. 

Desuden bør bogen være pligtlæsning for alle nysgerrige boglæsere af andet end krimier og feel-good-bøger. (Ikke et ondt ord om dem). Den bør også blive undervisningsmateriale for f.eks. alle gymnasielærere med dansk på skemaet.

Som det forhåbentlig fremgår, giver jeg bogen mine bedste anbefalinger, og derfor får den selvfølgelig mine maksimale 5 stjerner og en stjerne ekstra for initiativet og de mange medvirkende forfatteres indsats.

Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland, Nordjylland i litteraturen
Redigeret af Lasse Horne Kjældgaard, Johannes Riis og Jens Smærup Sørensen
Gutkind, 2024
505 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »