Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Erlend Loe: Giæver og Iunker

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 apr, 2024 22:52

Forlagets beskrivelse:
Gamle Giæver bruger sine sidste dage på at fortælle unge Giæver om familiens stolte historie. Men han skal også huske at overlevere en række praktikaliteter om korrekt ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder, og hvordan man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Ikke mindst skal han huske at få alle detaljer med om familiens 800 år lange konflikt med de smånæsede tumper fra Iunkerfamilien på nabogården, så hadet føres videre af næste generation.

Giæver og Iunker er en fandenivoldsk fortælling om nedarvet nabostrid og også en varm og underfundig beskrivelse af en døende mands sidste forsøg på at sætte alting på plads i en moderne verden fuldstændig af lave.

Min anmeldelse:
Erlend Loe er en af mest morsomme, satiriske og underholdende forfattere – men kun hvis man kan klare hans altid helt vildt skæve vinkel på virkeligheden – altså virkeligheden set gennem forfatterens briller.

Jeg har læst næsten alt, han har skrevet. Jeg har lavet lektørudtalelser på flere af dem, og jeg har på bloggen her anmeldt “Dyrene i Afrika” her http://blog.drustrup.dk/#post243. Hver eneste gang har jeg nydt at læse en bog af Loe, og det samme hælder denne nye.

Mens flere af hans andre bøger har et bagved liggende tema om mænd, der skifter spor og før noget uventet, så har hovedpersonen i “Giæver og Iunker” til formål at holde næste generation helt, helt fast i den rolle, familien har haft i hundredvis af år, og i holdningerne til de meget anderledes naboer, der ikke kan gøre noget rigtigt, og som ikke kan regnes for rigtige mennesker.

Det giver nogle meget vildt groteske synspunkter, som den gamle Giæver videregiver til sin søn. Det gælder helt små detaljer som, hvorfor man skal gå med terylenebukser og ikke fløjlsbukser, og hvorfor alt undertøj skal være af uld og bestemt ikke af bomuld. Det gælder også grundlæggende holdninger som synet på anderledes folk, for Giæver-slægten har én gang for alle defineret, hvad der er rigtigt, og hvilket menneskesyn der er det korrekte. 

Fra sin sygeseng, hvor kræften tærer på kræfterne hos den gamle Giæver, får han i korte kapitler med for ham livsvigtige oplysninger, gjort sin søn klar til at tage over og fortsætte alle slægtens traditioner – måske. For som læser får vi selvfølgelig ikke at vide, hvordan det går efter hans død. 

En af hans slutreplikker på dødslejet er denne:
Nu tror jeg vistnok, jeg har været det meste igennem. Nu burde du have informationer nok til at klare dig. Det vigtigste er trods alt, at du og dine bliver ved med at hade Iunkerne.

En skævt vinklet og grotesk morsom historie der med sin satiriske tone samtidig på en helt speciel måde giver mulighed for at overveje emner som tolerance, rummelighed, omstillingsparathed og åbenhed holdt op imod, hvordan Giæverne i bogens univers tænker og gør, men også på hvordan faktiske mellemmenneskelige relationer og holdninger ser ud i virkelighedens univers.

5 sikre stjerner!

Erlend Loe
Giæver og Iunker
Gyldendal, 2024 
192 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Victoria Larm: Den maskerede gud

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 mar, 2024 16:07

Bogen er bind 2 i Victoria Larms serie om pestmasken. Bind 1 hedder “Den niende kreds”, og den anmeldte Palle Thomsen her https://blog.drustrup.dk/?p=2135. Han har også læst og anmeldte denne fortsættelse.

Fra bogens bagside:
1936. Der er gået tre år, siden Livia Seigel under dramatiske omstændigheder bortførte et barn fra en rigmandsvilla i Djurgården. Mikael Kejser, der pådrog sig uhelbredelige skader under bortførelsen, har fået at vide,  at han nu kun har kort tid tilbage at leve i, og han beslutter sig for at tage en grusom hævn. 

Han sætter alt ind på at finde Livia og det forsvundne barn. Noel Bråkensköld, en velrenommeret læge, der bærer på en mørk fortid, påtager sig opgaven, som fører ham fra Stockholm over Zürich til Venedig og Laguna Morta, ‘Den døde lagune’. Her kommer han faretruende tæt på familien Seigels hemmeligheder og tvinges til at tage nogle livsfarlige beslutninger. Men der er flere, der har indledt jagten på det forsvundne barn. Mennesker, der er villige til at ofre deres venner, stikke deres nærmeste i ryggen, forråde deres velgørere og slutte sig sammen med deres fjender. Hvem er de, og hvorfor vil de gå så vidt for at nå deres mål? 

Bind 2 i en historisk spændingsserie, hvor læserne tages med på en halsbrækkende rejse ind i familien Seigels dramatiske verden af svigt og død og uventede alliancer.

Palle Thomsens anmeldelse:
Jeg gav 9 point ud af 10 mulige til seriens første bind. Det bliver det ikke til denne. 

Den første var så herligt fyldt med historie, kunsthistorie og klassisk musik og mere en familiesaga end en krimi.

Dette bind er nærmere en thriller, en page-turner. Det går over stok og sten fra Sverige til Venedig og tilbage. Møder nogle slemme italienske fascister som har fået krigsstraumer fra 1. verdenskrig, og derfor er blevet onde! Noget af en påstand. 

Der er ikke meget af det gode tilbage fra 1. bind. Jeg var noget skuffet over denne. Trist at stilen ikke fortsatte.

For at få udbytte af andet bind skal man have læst første bind.

Som thriller kan jeg give den 8 point ud af 10 mulige, men i sammenligning med første bind får den kun 7.

Victoria Larm
Den maskerede gud
Gyldendal, 2024
336 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Kristian Bang Foss: Manden der bar solen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 mar, 2024 20:31

Fra bogens bagside:
Limfjorden i bronzealderen. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.

Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.

Manden der bar solen er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Min anmeldelse:
Som meget historisk interesseret var jeg nysgerrig på, hvordan denne roman beskrev livet i bronzealderen. Jeg har før læst romaner, der foregik i oldtiden og har ikke været lige glad for dem både med hensyn til den historie, de ville fortælle, og for selve det historiske indhold og dets niveau i forhold til faktisk viden. Derfor var jeg spændt på begge dele i denne bog. 

Kort fortalt så blev jeg på begge områder både underholdt og imponeret.

Mht. det historiske grundlag så har forfatteren selvfølgelig fabuleret frit og kunstnerisk, da kilderne fra bronzealderen, som gik fra 1700 år til 500 år før vor tidsregning, ikke er skriftlige, men overvejende baseret på fund og forskning. Han har fået hjælp af flere sprogforskere, historikere og arkæologer, hvor sprogforskerne har leveret grundlaget for de særegne navne – navne jeg lige skulle vænne mig til at læse, og som tilfører bogen endnu et lag historisk autencitet.

Mht. handlingen og den historie, bogen fortæller, så er det en rå historie med mange barske opgør, og der er nogle ret voldsomme scener. De foregår som opgør internt i familierne, som ritualer i forbindelse med religiøse og traditionelle begivenheder eller i kampe mod fjender fra andre stammer og fjerne steder. Bogens lokation er et sted i Limfjorden, og her udspiller en del af handlingen sig, men den ene af de to tvillingebrødre har tidligere boet en periode langt oppe ad en af de tyske floder – sikkert Rhinen. I bogen vender han hjem derfra for senere at tage på togt dertil igen. De rejser er barske ture og illustrerer rigtigt godt kulturforskellene og konsekvenserne af den geopolitiske udvikling på den tid.

Alt i alt en voldsom bog der på fremragende vis fortæller en voldsomt fascinerende historie om en af de centrale oldtidsperioder i udviklingen af det danske samfund. Oplagt læsning for alle historisk interesserede samt alle med sans for at nyde godt forfatterskab.

Mine maksimale 5 stjerner er en selvfølge! 

Kristian Bang Foss
Manden der bar solen
Gyldendal, 2023
433 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: 
En dag jeg var på farten, hørte jeg i bilen det meste af et interview med Kristian Bang Foss på P1 om bogen. Jeg har siden hørt resten, for det var ret interessant. Hør selv her: https://www.dr.dk/lyd/p1/skoenlitteratur/skoenlitteratur-2023/skoenlitteratur-med-svaerd-og-penis-11032303463

PPS:
Hvis man nu vil vide mere faktuelt om bronzealderen og de ofringer af bronzeting, der er med i bogen, og som i dag findes og kaldes depotfund, så kan man læse om et fund her: https://viborgmuseum.dk/arkaeologi/gaardsdal-depot



Victoria Larm: Den niende kreds

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 02 mar, 2024 20:07

Bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, har anmeldt denne første del af en trilogi og glæder sig allerede til næste bind i serien. Læs hvorfor:

Fra bogens bagside:
Den syttenårige Livia Seigel er på en farlig mission. Hun er yngste skud på stammen i den indflydelsesrige stockholmske skibsrederfamilie Seigel, der er på randen af økonomisk ruin efter børskrakket i Wall Street i 1929. 

Livia jagter sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med hendes elskede onkel Henrik, Seigelfamiliens overhoved, der pludselig forsvandt sporløst. Var det selvmord? Flygtede han? Eller blev han myrdet? Det eneste spor, hun har, er en lædermaske formet som et ravnenæb. 

Samtidig i Venedig er den rodløse Calvin de Laval flyttet ind i et af byens smukke palazzoer hos den mand, han elsker. Men et oprørende telegram fra Stockholm vender op og ned på idyllen, og de to mænd har ikke andet valg end straks at forlade Venedig og begive sig til Sverige.

I Stockholm viser det sig, at flere i familien Seigel vil gå uhyggeligt langt for at forhindre, at familiens allerdybeste hemmeligheder kommer frem.

Palle Thomsens anmeldelse:
Det er forfatterens første roman og første bind i en trilogi. Og sikken debut!

Hun har studeret historie og kunsthistorie, hendes store lidenskab er klassisk musik, og  alle tre emner afspejler sig i bogen.

Forlaget kalder den en kriminalroman, men jeg vil nu hellere kalde den en familiesaga. Vi følger familien Seigel i Stockholm omkring 1929, en rig familie med hemmeligheder og løgne og mange lig i lasten. En del af historien foregår også i Venedig.

Det er virkeligt beundringsværdigt at kunne skabe en sådan fortælling. Den er fyldt med så mange detaljer indenfor kunst, historie og musik, som spiller fint sammen med selve historien. Hvert kapitel har en overskrift, som holder styr på fortællingen. Hun er god til at beskrive personerne og få os til at føle med dem.

Hendes sprog er dejligt, og fortællingen er veldisponeret. En nydelse at læse. Jeg glæder mig til de næste 2 bind.

9 ud af 10 skydeskivepoint

Victoria Larm
Den niende kreds
Gyldendal, 2023 
384 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Peter May: Skakbrikkerne

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 31 jan, 2024 21:05

Fra bogens bagside:
Fin Macleod har lagt sit arbejde i drabsafdelingen i Edinburgh bag sig og er faldet til på sin fødeø, Isle of Lewis, hvor han arbejder som sikkerhedschef formen af øens store jordbesiddere. Jobbet bringer ham dog snart på kollisionskursen sin gamle barndomsven, Whistler Macaskill, områdets mest indædte krybskytte. Da Fin opsøger Whistler, bliver de to mænd vidner til et sælsomt naturfænomen. En dyb sø står pludselig og uforklarligt drænet for vand, og op af mudderet stikker de næsten uskadte rester af et lille enmotors fly, som forsvandt sporløst sytten år tidligere.

Begge mænd er klar over, at de vil finde resterne af deres fælles ven Roddy Mackenzie i flyvraget, men Fin bemærker noget, der får det til at isne gennem ham. Instinktivt ved han, at den sandhed, der ligger gemt i fortiden, fuldstændig vil forandre hans fremtid. 

Min anmeldelse:
Bind 1 i trilogien fra øen Lewis hedder Sorthuset. Bind 2 hedder Lewismanden, og den har jeg anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1589.

Med dette afsluttende bind i trilogien er den hjemvendte Fin Macleod landet på sin hjemegn med fuld styrke. 

Foruden at få fortalt en spændende historie med rødder i øens tidlige historie, hvor bl.a. titlens skakbrikker spiller en rolle (se note nederst), spiller også dens nyere musikalske historie ind i bogens handling. Medlemmerne af et orkester, der er internationalt kendt for deres keltiske musik, er vigtige for plottets udvikling – og så fortæller jeg ikke mere!

På samme måde som i det forrige bind, så er bogen befolket med rigtigt interessante personer, det er herligt at følge. Desuden er der ud over krimigåden, der er både overraskende og interessant og har rod i fortiden, mængder af lokalkolorit og lyriske sansninger af geografien. 

Det er en klassisk britisk krimi i den absolut bedste ende og med oplagt potentiale til filmatisering.

Det er angiveligt slutningen på en trilogi, men forfattere har tidligere ændret planer, og det må Peter May meget gerne gøre. 

Det bliver igen til 9 sikre skydeskivepoint!

Peter May
Skakbrikkerne
Gyldendal, 2023
363 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS
Skulle nogen være interesseret i at læse om de oprindelige skakbrikker fra 1200/1300-tallet, der indgår i bogens titel, så se HER på hjemmesiden for National Museum of Scotland.



Walther Rebernik: Satans datter

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 07 nov, 2023 16:28

Fra bogens bagside:
Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der får under navnet “Hollænderen””, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, spirer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.

Min anmeldelse:
Denne bog er første del af forfatterens nye serie, der ligesom hans første serie har en advokat i hovedrollen. Jeg har anmeldt første og sidste del af den første trilogi her:
Jæger (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=506
Vidne (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=1333 

De bøger var effektfulde og voldsomme actionbøger med høj tænding på spændingen. Denne nye bog kaldes på forsiden for actionthriller, og det må man sige, den er. De tidligere bøgers niveau for vold og voldsomme begivenheder samt deres actionfigurer kaldte jeg for en kombination af den hævnende The Bride fra Kill Bill-filmene, Jack Reacher, John McClane og andre kampklare actionhelte. De samme effektknapper har Rebernik denne gang skruet ekstra op for og har tilføjet persongalleriet et par kvindelige figurer, der minder mig lidt om en kombination af Lisbeth Salander og hendes edb-wiz. Der er på alle måder smæk for skillingen.

Bogen foregår i København, hvor forfatterens kendskab til geografi og miljøer virker stærkt overbevisende i forhold til historiens forløb. Endnu mere stærkt overbevisende står beskrivelserne af det kriminelle miljø, politiarbejdet, arbejdet i retssalene og livet i fængslerne – alt sammen inkl. beskrivelser af korrupte og voldelige fængsles- og politibetjente. Den del må være tæt baseret på hans erfaringer fra arbejdet som forsvarsadvokat, men jeg håber godt nok ikke, at virkeligheden ser så grum ud! 

Handlingen foregår over 2 døgn, med enkelte tilbageblik og et par afsluttende kapitler, der fortæller status for de deltagende overlevende 3 måneder senere. De dramatiske begivenheder i 2 døgn beskrives kronologisk med angivelse af sted og tidspunkt, og der er voldsomt gang i aktiviteterne på alle fronter. Denne nærmest drejebogsagtige og journalistiske vinkel gør, at man er nødt til hele tiden at læse videre, for der sker hele tiden noget nyt og noget uventet, så man som læser halser rundt i København i hælene på Jan Rose og hans meget, meget specielle sidekick. Hun er på sin helt egen mission… og så er det ikke rimeligt at fortælle flere detaljer om handlingen. 

Det er en bog med mange detaljerede beskrivelser af steder, tanker og handlinger, så derfor er det også en bog med mange sider, men sproget er levende om blomstrende, så det går fint, men næste bind i serien behøver ikke at være på flere sider. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fremover sker for Jan Rose, som er en sympatisk antihelt, der er blevet chikaneret og snydt, så han er endt som ugleset af det juridiske parnas.

Er der brug for og lyst til noget voldsomt og underholdende action, så er bogen oplagt at gribe fat i. Du må bare regne med, at du nødigt slipper den, inden du er færdig. Selv om jeg sidder tilbage med nogle uafklarede spørgsmål, var jeg godt underholdt af bogen, som jeg gerne giver 9 skydeskivepoint på min blog og 5 krimihjerter på Krimifan.dk.


Walther Rebernik
Satans datter
Gyldendal, 2023
487 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Næste »