Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Jan Guillou: Den der dræbte helvedes engle

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 11 jun, 2022 13:50

Fra bogens bagside:
Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet. Den ene er journalistveteranen Erik Ponti, den anden hans gamle ven, den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton.

Umiddelbart et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.

Min anmeldelse:
Hold da helt op!! Som første del af en planlagt serie med overskriften “Firmaet Hamilton & Ponti” har Jan Guillou skrevet en meget speciel bog. Meget speciel af flere grunde. 

Den er noget helt særligt i hans forfatterskab. Hovedpersonerne er figurer fra forskellige dele af hele forfatterskabet. Det gælder især Guillous alter ego, journalisten Erik Ponti, og admiral Carl Hamilton, men Hamiltons kone den palæstinensiske tidligere agent Mouna deltager også. 

Selve fortælleformen er noget helt særligt. Med Erik Ponti som historiens jeg-fortæller i hænderne på Guillou er der et for mig uigennemskueligt, men meget tæt forhold mellem bogens fiktion og forfatterens virkelighed. F.eks. skriver bogens fortæller faste klummer til avisen Aftonbladet – ligesom Guillou gør det. (Et udvalg af interessante klummer er med i bogen “At skrive i svære tider”, som jeg har anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1250).

Det er også noget særligt, at bogen lanceres som en spændingsbog med de to kampkammerater i hovedrollen, når den i bogens størstedel nærmest er en ældre herres hyggeskriverier (bogens egen betegnelse) med tankestrømme om alderdommen, rygproblemer, operation af ny hofte, det gode liv med mad og vin, vildtets vilkår på hans ejendom, græsklipningens sæsoner, coronas effekt på hverdagen, venners og kollegaers død (og liv) og som sagt forfatterens arbejde med klummeskriverier. Der er løbende en del kommentarer til andre forfatteres og journalisters evner (og ofte mangel på evner) inklusiv faglige og personlige diskussioner og synspunkter på f.eks. forlagsverdenen og på krimigenrens udvikling. Fortælleren deltager også på Bok & Bibliotek i Göteborg. Det er nærmest som noget fra  forfatterens erindringer – nogle erindringer som bogens fortæller (og forfatter?) pure afviser nogensinde at ville blive skrevet. Det kunne have virket lidt selvfedt og malplaceret i en spændingsbog, men det er det ikke for mig. Det er stilistisk og indholdsmæssigt elegant skruet sammen og tilfører forfatterskabet endnu en dimension. At der samtidig er humor og satire gennem hele nogen, gør bare det hele endnu bedre!

Carl Hamilton optræder flere gange undervejs, bl.a. får vi forklaringen på bogens titel samt flere detaljer om historien i ”Men ikke uden min datter” med aktionen for at befri en af vennernes datter, men først fra kapitel VI (side 191) skifter bogen stil, da Carl Hamilton kommer med udspil til en ny, fælles indsats: Operation Stråletosse. Det bliver begyndelsen på en dramatisk historie, hvor de to gangbesværede pensionister igen får brug for alle deres fremragende evner. Det eventyr klarer de effektivt og elegant på deres helt egen måde, og på sidste side antydes det, at nye aktioner/operationer/eventyr er på vej.

Bogen vil måske dele vandene blandt læserne – på samme måde som Jan Guillou ofte har gjort det. Er der for lidt spænding og for meget udenoms? Hvad er fiktion, og hvad er fakta? Hvad skal man tro på? 

For mig er det ikke primært en spændingsbog, men et fremragende og helt særligt nyskabende litterært værk med mange overraskende forfattergreb. Dejlig læsning – og samtidig spændende!

Fordi det er bog med dobbelt indhold og litterær struktur får bogen både 5 funklende stjerner som en rigtigt god roman og 9 skydeskivepoint som god krimi, der er første del af en serie, jeg har store forventninger til, og som jeg glæder mig meget til fortsættelsen af. (Og 5 hjerter på https://krimifan.dk/)

Jan Guillou
Den der dræbte helvedes engle
Modtryk, 2022
314 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jan Guillou: Enden på historien

Alt muligt andet godt Posted on 23 dec, 2020 00:45

Introduktion til serien
“Enden på historien” er, som titlen viser, det afsluttende bind i 10-binds serien “Det Store Århundrede”, hvor Jan Guillou har fortalt familien Lauritzens historie gennem 100 år og flere generationer. Samtidig har han løbende givet sine meget personlige, skarpe, vidende og meget engagerede vinkler på politiske begivenheder og tendenser i samfundet.

Da vi på Hjørring Bibliotek var så heldige efter flere års forarbejde at få besøg af Jan Guillou sommeren 2014, gav han en rigtig god introduktion til sit forfatterskab, og hans historie fik vi lov at optage. Den introduktion til seriens første bøger skal I ikke snydes for, så lyt med HER:

Jeg har med denne anmeldelse anmeldt seriens sidste halvdel på min blog: 6: Ægte amerikanske cowboybukser – //blog.drustrup.dk/#post13
7: 1968 – //blog.drustrup.dk/#post108
8: Dem der dræber drømme sover aldrig – //blog.drustrup.dk/#post191
9: Den anden dødssynd – https://blog.drustrup.dk/2019/11/05/guillou-9/

Bøgerne i serien er på flere måder forskellige, men som helhed står serien for mig som et helt centralt og meget vægtigt værk i nordisk litteratur. Det er en serie med forfatterens helt personlige og markante synsvinkler på udviklingen. Det er en vigtig serie for at forstå historien, og det gælder, uanset om man er enig i forfatteren eller ej!

Jan Guillou på Hjørring Bibliotek (juli 2014)

Fra bogens bagside
Efter næsten halvtreds år i eksil kommer den tidligere SS-officer Harald Lauritzen hjem til Stockholm fra sit tilflugtssted i Argentina. Hans tilbagekomst vender op og ned på tilværelsen for familien Lauritzen. Onkel Harald er nemlig stadig nazist. Men han har et tilbud, der ikke er til at afslå.

Eric Letangs advokatfirma bliver konfronteret med et nyt udbrud af massehysteri. Denne gang er det pædofiliskrækken, der udløser endnu en heksejagt.

1990’erne er præget af økonomiske kriser og af Socialdemokratiets begyndende nedtur. Samtidig vokser fremmedhadet og højreekstremismen – en politisk forandring, som alt for mange undervurderer. Da det 20. århundrede rinder ud, begynder en helt ny epoke, som viser, at vi intet har lært af historien.

Min anmeldelse
Selv om der ikke er tale om seriens bedste del, var bogen for mig alligevel både spændende, morsom og interessant. Den er også en logisk og vigtig del af den samlede historie, både fordi forfatterens morale klart fremstår her, og fordi der knyttes flere tråde frem mod slutningen dagen inden World Trade Center.

Der er flere emner i bogen som f.eks. pressens manglende moral, Socialdemokratiets højredrejning, retsvæsnets holdninger til pædofili og mishandling af børn, professionel ishockey og ændrede holdningerne til indvandrere. Blandet med historien om familien knyttes emnerne sammen af længere afsnit med Guillous beskrivelse af de samfundsmæssige forandringer, som han ser dem. På den måde bliver læsningen af selve historien om familien Lauritzen brudt en del op, så den bliver mindre væsentlig end i de fleste andre bind. Undtaget herfra er den gennemgående historie om Haralds ærinde og sagens konsekvenser for familien. Det er ret underholdende, men måske ikke altid lige logisk. Pyt med det, for det er en herlig krølle på familiehistorien.

Det er en serie, der år for år har fascineret mig helt siden “Brobyggerne”, der var bind 1. Jeg har nydt at læse alle bøgerne. Det er også en serie, jeg vil læse igen og denne gang uden et års pause mellem bøgerne. Det vil helt sikkert give en anden oplevelse. En oplevelse jeg ser meget frem til.

Som eksponent for serien giver jeg med fornøjelse dette afsluttende bind mine maksimale 5 stjerner, men jeg overskrider min skala med 6 stjerner til serien som helhed.

Jan Guillou
Enden på historien
Modtryk, 2020
455 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jan Guillou: Den anden dødssynd

Alt muligt andet godt Posted on 05 nov, 2019 22:40

Fra bogens bagside:
1980’erne er grådighedens årti. En ny generation af familien Lauritzen kaster sig over ejendomsspekulation og skovler penge ind. I hvert fald i begyndelsen.

Eric Letangs advokatfirma er under voldsomt pres – moralpanikken er brudt ud, der rejses incestsager og terrorsager som aldrig før, og stribevis af uskyldige dømmes. Det retslige sammenbrud kulminerer med mordet på landets statsminister, Olof Palme.

Varsler årtiets egoistiske strømninger den socialdemokratiske velfærdsstats endeligt?

Alt kan ske. Og det sker.

Min anmeldelse:
Indrømmet. Jeg er en fan af Guillous forfatterskab. Det gælder især serien “Det Store Århundrede”, der på trods af niveauforskelle tilsammen udgør et mesterværk. Det litterære mesterværk er med dette bind 9 i serien nu tilføjet endnu en meget læseværdig roman.

Som altid har Guillou en klar holdningsbaseret hensigt med sine skriverier, og bogen/bøgerne skal læses med det for øje. På den måde kan alle, selv hvis de ikke er enige med Guillous holdninger og vinkler på faktiske begivenheder, med fornøjelse læse hans bøger. Tilsammen danner bøgerne en fantastisk flot formidling af mange års nordisk historie. Hensigten er at dække lige godt 100 år frem til 11. september 2001 angrebet på Word Trade Center. Hvor mange bind, det bliver til, er endnu usikkert, men jeg håber inderligt, at vi når at få slutningen med!

Dette seneste bind dækker perioden fra 1982 til og med maj 1989. Det er en tid med store ændringer i samfundet og for familien Lauritzens medlemmer. Der er i bogen særligt fokus på Palmemordet, retssikkerheden f.eks. i forbindelse med incestsager og terrorsager.  Terrorsagerne har forbindelser til PKK og til Rote Armé Fraktion samt til Blekingegadebanden. Der er desuden tæt fokus på den økonomiske side af de eksploderende spekulationer i ejendomme og den tilhørende udvikling af boligboblen. Deraf kommer bogens titel, for anden dødssynd er netop griskhed/grådighed. Også medieverdenens rolle i perioden spiller en central rolle med den person som hovedperson, jeg tror, er den ene side af Guillous alter ego i serie: journalisten Erik Ponti. 

Det er fornem historieskrivning i romanform, hvor alle personerne er levende aktører i det vinklede billede af virkeligheden, som Guillou har valgt at bruge som formidling af periodens historie.

Læs min anmeldelse af seriens bind 8 “Dem der dræber drømme sover aldrig” HER: https://blog.drustrup.dk/2018/11/04/jan-guillou-dem-der-draeber-dromme-sover-aldrig-191/ 

Her har jeg skrevet generelt om serien, og der er links til mine anmeldelser af flere bøger i serien samt et foredrag, Jan Guillou har holdt om serien.

Selvfølgelig får bogen mine maksimale 5 stjerner!

Jan Guillou
Den anden dødssynd
(Det Store Århundrede; 9)
409 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.