Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Michel Bussi: Tiden er en morder

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 21 jan, 2020 20:51

Fra bogens bagside:
Korsika 1989. Den 15-årige Clotilde er eneste overlevende, da hendes families bil kører af en snæver bjergvej ned i en kløft.

27 år senere vender hun tilbage til øen med sin mand og teenagedatter i et forsøg på at slutte fred med sin fortid. Men så modtager hun et brev – fra sin mor, som om hun er i live.

Det virker ikke muligt. Clotilde så sine forældre og sin bror dø den dag i kløften. Hun har levet med deres spøgelser lige siden. Men hvem har så sendt det brev – og hvorfor?

Min anmeldelse:
Mens jeg stadig har til gode at læse Bussi første bog på dansk “Pigen i flyet”, så har jeg med fornøjelse læst og anmeldt de næste: “Det glemte barn” blog.drustrup.dk/#post186 og “Sorte åkander” blog.drustrup.dk/#post147.

Derfor var det med store forventninger, at jeg gik gang med hans seneste, selv om den var en god del tykkere. Og mine forventninger blev ikke skuffede.

Igen har Bussi fundet på en puslespilshistorie, hvor alle brikkerne på forunderlig og overraskende vis ender med at passe sammen til sidst. Samtidig beskriver han igen miljø og personer på en lokalitet så godt, at det giver lyst til at gå på opdagelse der og endda planlægge en ferietur – denne gang til Korsika. Selv de særlige forhold på franske Korsika med klaner og grupper godt kan virke lidt truende.

Det er ikke unikt i krimier at lade fortidens oplevelser spille afgørende ind på aktuelle dramatiske begivenheder, men den måde, som Bussi lader det hele spille sammen, på er helt speciel. Der er overraskelser helt frem til allersidst, og alligevel hænger historien overbevisende sammen. Det er godt gået, synes jeg.

Historien fortælles med Clotilde som gennemgående person. Det gælder både hendes oplevelser som barn i ugerne op til og efter ulykken i 1989 og de nye oplevelser i 2016, hvor hun har mand og datter med på ferie til sin barndomsø. Begivenhederne i 1989 fortælles gennem indholdet i et hæfte med Clotildes dagbog. Hun mistede hæftet kort efter ulykken, men en ukendt person i 2016 har fået fingre i den, læser den og kommenterer løbende og på truende vis på Clotildes aktuelle søgen efter nye oplysninger og sandheden.

På den måde springer fortællingen kronlogisk fra kapitel til kapitel mellem 1989 og 2016, og alligevel holdes kronologien, da de to forløb følger samme datoer i august med 27 års forskel.

Det bliver til 9 skydeskivepoint på min skydeskive – selv om bogen måske er lidt rigelig lang – og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Michel Bussi
Tiden er en morder
People’s Press, 2019
521 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Frank Jensen: Min far var spion

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 jan, 2020 14:35

Fra forlagets omtale:
Tidligere Operativ Chef for PET Frank Jensen finder efter sin fars død et hemmeligt rum, da han rydder op i hans arbejdsværelse. Her ligger stærkt fortrolige dokumenter, der beskriver faderens liv som hemmelig agent under 2. Verdenskrig og efterfølgende under Den Kolde Krig. Et arbejde der har været så hemmeligt, at kun topledelsen i den danske efterretningstjeneste kendte til det.

Frank Jensen er vokset op i et hjem, hvor han først som voksen opdager, at de navne, han kendte familiens vennekreds under, i virkeligheden var dæknavne, fordi de var hemmelige agenter. Frank Jensen har brugt årevis til at grave historien om sin far frem ved at bruge sin unikke erfaring og sine kontakter fra tiden som chef i efterretningstjenesten. Det lykkes ham at løfte sløret for et stykke ufortalt danmarkshistorie ved at dele sin familiekrønike.

Min anmeldelse:
Med sin dobbelte faglige baggrund – dels forfatter til flere gode spændingsromaner og dels som efterretningschef – er det lykkes Frank Jensen at skrive et stærkt personlig historie med stor relevans og interesse for alle politisk og historisk interesserede.

Samtidig med at han afdækker sin egen fars forunderlige historie, afslører han hidtil ikke afslørede hemmeligheder af national interesse og bekymring.

Begge dele af historien er meget interessant læsning, og selv om det for mig var tydeligt, at afdækningen af faderens fortid har betydet mest for forfatteren, så fandt jeg sidste del af historien mest interessant. Bogen er som helhed vigtig læsning, så snyd ikke dig selv for den, hvis du er historisk og politisk interesseret.

Bogen får 4 stjerner.

Frank Jensen
Min far var spion
People’s Press, 2019
297 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne Linnet: Fucked

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 07 jan, 2020 10:52

Fra bogens bagside:
En smuk majmorgen findes en ung kvinde død på en skovsti nær Helsingør. Hun er nøgen og frygteligt mishandlet, og hendes lig er tydeligvis bare blevet smidt her, uden der er gjort forsøg på at skjule hende.

Nynne Quist fra drabsafdelingen i København sættes på sagen, og hun finder hurtigt frem til et nærtliggende boligkompleks, hvor der natten inden har været fest. Her møder hun et miljø, der emmer af steroider og præstationsfremmende stoffer, og da hun har set nærmere på stedet, er hun ikke i tvivl: Det er her, pigen er blevet dræbt.

Men hun er kun lige kommet tilbage til Politigården og i færd med at gennemgå de fundne spor med makkeren Fanny Salomon, da der indløber en ny melding: Et nyt lig er fundet i samme område i Helsingør.

Min anmeldelse:
Jeg har alle årene været fan af Anne Linnets musik og hendes evner som sangskriver, komponist og musiker. Det har været en fornøjelse af følge hende i den musikalske verden. Jeg har også med interesse og nysgerrighed læst hendes seneste selvbiografi “Testamentet”.

Derfor vidste jeg, inden jeg begyndte læsningen af denne hendes krimidebut, at hun kunne skrive. Jeg vidste dog også, at krimien havde fået blandet modtagelse, men jeg var nysgerrig efter selv at finde ud af, om krimien var et seriøst bud på en udvidelse af en fornem karriere.

Kort fortalt: Det er det (forhåbentlig) ikke.

Ikke – siger jeg, fordi bogen ikke fungerer ret godt som krimi, da den er ufokuseret, uoriginal og for fyldt med klichéer.

Forhåbentlig – siger jeg med forbehold, for hvis der kommer mere styr på genrens stil, virkemidler og plotkonstruktion, kunne resultatet blive bedre næste gang. Ellers er bogen for mig et eksempel på, at det er svært at være bredt funderet mht. kunstnerisk udfoldelse – med andre ord (som jeg har læst andre steder, men som jeg var skeptisk overfor): skomager bliv ved din læst.

Ud over handlingsskitsen på bagsiden vil jeg ikke fortælle så meget mere om plottet, for det er en præcis, men kortfattet beskrivelse. I beskrivelsen her mangler kun det, der får mig til at karakterisere den som en ufokuseret krimi. Bogen sætter sig lidt mellem flere stole, idet en rigelig stor del af bogen handler om de to politimakkeres personlige problemer med kærlighed, samliv og sex.

Med de mangler bogen har som krimi, kan det ikke blive til mange point på min krimispændingsskydeskive: 5 flinke point og 2 krimihjerter på Krimifan.

Anne Linnet
Fucked
People’s Press, 2019
300 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Are Kalvø: Hyttebog fra helvede

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 dec, 2019 21:32

En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen

Fra bogens bagside:
Are Kalvø har gennem årene mistet sine venner til hytter og vandrestier i det norske fjeld. Han aner ikke, hvad det går ud på, men problemet har nået et uoverskueligt omfang.
Gode venner, som før tog med på bar, er begyndt pludselig at tage i fjeldet, dele billeder af skisporet i fuld alvor ytre ting som: “Det er i mødet med naturen, man forstår, hvor lille man er.”

Kalvø rejser op på fjeldet for at få sine venner og sit gamle liv tilbage. Hvorfor er de fleste naturelskere så mærkelige? Hvad i al verden er det egentlig, som foregår ude i naturen og inde i hytterne?

Min anmeldelse:
I to forsøg beskrevet i hvert sit kapitel forsøger forfatteren at finde svaret på spørgsmålet, om det er ham, der er noget galt med, når han ikke har været på en eneste tur i skoven eller fjeldet i 30 år. Det har 80 % alle nordmænd nemlig været bare inden for de sidste tolv måneder.

Han er vokset op på landet og har som barn også været på fem hytteture og har haft ski på en enkelt gang i sin skoletid. Men siden har storbyen været hans biotop.

Nu sætter han sig for at udforske den ene af de tre ting i livet, han virkelig ikke forstår folks afhængighed af. (De to andre er religion og narkotika).

Efter på meget velskrevet, morsom og skarpt beskrevet vis at have overvejet hvorfor og hvordan, køber han udstyr. Det er en fantastisk beskrivelse, der er en bidsk og selvironisk gennemgang af mekanismerne bag indkøb af udstyr til friluftsliv – og en hvilken som helst anden hobby eller udfoldelse.

Så tager han på to ture i den norske natur.

Første tur varer 7 dage og går til Jotunheimen med afgang fra Oslo Centrum og med tur op over Besseggen samt bestigning af Norges højeste tinde, Galdhøpiggen. Det sker i et decideret møgvejr og overnatninger i forskellige typer hytter.

Anden tur foregår nogle måneder senere med målet at finde mennesker på Hardangervidda. Det er en 6-dages skitur i påsken, og igen er der afgang fra Oslo og nogle underholdende hytteovernatninger undervejs.

Begge forsøgene har klart beskrevne mål for, hvad forfatteren vil opnå på turen, der er minutiøst planlagt. Men selvfølgelig går ikke alt som planlagt!

Med på turene er forfatterens kone/kæreste/samlever, der konsekvent benævnes “Den Dokumentationsansvarlige”, fordi hendes opgave er at notere alt om oplevelser og erfaringer undervejs. På skituren har de et par mere med, hvor den kvindelige part her kaldes DUA (Dårligt- Udstyrs-Ansvarlig), mens den mandlige er Den Bekymringsansvarlige.

Det er Kalvø, der er den ansvarlige for bogens skarpe og morsomme tekst. Jeg kendte ikke forfatteren før, men ifølge bogens forreste flap er han forfatter, satiriker og komiker med mange værker inden for et bredt spekter af genrer. Det tror jeg absolut på, for bogen emmer af satire, selvironi, humor. Det gør bogen til en rigtig god læseoplevelse – uanset om man har været på den ene eller anden slags ferietur i Norge eller ej. Bogen giver et godt indblik i den norske befolknings natur og dens forhold til naturen på velskrevet litterær og filosofisk vis. Lidt på samme måde, som Anne Holt på en helt anden måde giver et i indblik i det norske folks forhold til skisport og håndbold i sin “En grav til to”, samtidig med, at det er en god krimi. (https://blog.drustrup.dk/?p=42)

Jeg kom også til at tænke på en anden bog af en norsk forfatter, nemlig Roger Pihl “Danmarks bjerge – fra det laveste til det højeste”. Denne finurlige og sjove bog beskriver 117 af Danmarks bjerge fra det 3 meter høje Harehøj på Saltholm til Danmarks højeste punkt Møllehøj på 170,86 meter med historiske oplysninger, fakta og lokale anekdoter. Det er en anden underholdende bog fyldt med norsk humor på højt plan – om danskeres forhold til naturen.

Jeg giver meget gerne og helt naturligt bogen mine maksimale 5 stjerner.

(Samtidig indrømmer jeg, at den norske natur og kultur har lokket mig til landet mange gange, og jeg indrømmer også, at jeg (for en del år siden) selv klatrede over Besseggen. Det gør bare, at jeg endnu bedre forstår Kalvøs beretning fra den del af hans tur.)

Are Kalvø
Hyttebog fra helvede : En nordmands modvillige forsøg på at lære at elske naturen
People’s Press, 2019
296 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm: Hertil – og ikke længere

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 dec, 2019 00:05

Hvor går grænsen for satire?
Tag på en rejse gennem satirens mystiske og farefulde landskab med din veninde, grevinde, gudinde og heltinde, seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis på Radio24syv og prisvindende satiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun leder efter svaret, så du aldrig mere skal være i tvivl om, hvor satiregrænsen går.

(Sådan introduceres bogen i bagsideteksten.)

Min anmeldelse:
Jeg har adskillige gange oplevet Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (KBSKH) opsøge samt overskride grænserne for satire. Det samme gælder hendes grænseoverskridende måder at behandle lyttere, interviewofre og kollegaerne i Radio24syv. Udsendelserne var bestemt ikke alle lige sjove, men som direkte og sandsynligvis improviserede udsendelser måtte der selvfølgelig slås nogle skævere af og til, men kedeligt var det aldrig.

Det må sige at være sent på skrift at skitsere grænserne, når nu radiostationen desværre er lukket. På den anden side, så har KBSKH opsøgt grænserne og kender dem godt, for at hun med sikker hånd har kunnet overskride dem.

Gennemgangen i bogen af forskellige former for satire er med samme tempo og stemmeføring som i radioudsendelserne samt lige så hvast skarptunget formuleret, som alle lyttere kender.

At læse bogen er som at genhøre KBSKH, og det er ret underholdende. Der er med de læsebriller på, jeg synes, bogen har sin primære rolle. Som satireteori og analyseværktøj står den for mig knapt så stærkt, men gu’ ve’ om ikke også bogen er skrevet for at underholde?!

Få bl.a. svar på det på denne årstid så relevante spørgsmål, om man stadig må gøre grin med mænd, der kan lide risengrød.

Jeg giver bogen 4 stjerner for dens underholdningsværdi.

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm
Hertil – og ikke længere
People’s Press, 2019
91 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Søren Østergaard: 12 store danske artister

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 dec, 2019 00:38

Zirkus Nemo – historierne bag legenderne

Fra bogens bagside:
Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard tejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som på hvert sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst.

I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk lader sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømt for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med samlingen 15 erotiske brøddigte, der går som varmt brød. Og vi møder Erik Bo Nielsen alias Smadremanden og får den utrolige historie om hans opvækst, som nok vil komme bag på de fleste.

Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni, Manden, der ikke kan fløjte, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning.

Også den fænomenale showdressør Ib Glahn har mødt tragedien; faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i Ibs karriere, da bedstefaderen efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: “Rid Ib”, og det gjorde han så

Søren Østergaaard på Bogforum 2019 Copyright: Per Drustrup Larsen

Min anmeldelse:
Denne bog kan være en oplagt mandelgaveidé! (Se senere)

Til min store fornøjelse har jeg oplevet Zirkus Nemo live flere gange og har også fulgt flere af forestillingerne samt andre optrædender i fjernsynet. Blandingen af topprofessionelle artister og Søren Østergaards alternative kunstnere, hvoraf en god del portrætteres her i bogen, er på alle måder unik.

Derfor glædede det mig meget, da jeg så, denne bog var på vej. Og da Søren Østergaard blev interviewet på årets BogForum, var jeg på pletten for at høre mere om bogen, inden jeg læste den.

Det, Søren Østergaard fortalte om bogen og processen bag den, skærpede mine forventninger, og de blev ikke skuffede.

Oprindeligt var det planen at skrive en sjov bog. (Sikkert en opdateret og ændret udgave af biografien “Danser med wienerbrød” af Jens Korse (2011)). De første forsøg var ikke sjove, så da da den faste fotograf på Zirkus Nemo, Steen Brogaard, foreslog Søren Østergaard at fortælle historien om hans forskellige kunstnere, ændredes fokus for bogen straks. Det er første gang, der overhovedet er skrevet noget ned om personerne og deres baggrund, og det har Søren Ø hygget sig meget med, og man må sige, hans ret skæve fantasi har fået fuldt afløb!

Det viser sig bl.a. i beskrivelserne at 11 af de 12 kunstnere har mistet begge forældrene på én gang ved forfærdelige ulykker, mens en enkelt slet ikke har haft forældre!

For de litterært interesserede er især beskrivelsen af Bager Jørgens karriere som digter. Det er ubetaleligt morsomt skrevet med hårde og kærlige spark til det litterære parnas.

Bortset fra de herligt kugleskøre historier, så havde det været en skræmmende oplevelse for Søren Ø at opdage, hvor meget af ham selv, der viste sig at være i alle figurerne. De portrætterede kunstnere er: Kim Tim, Ib Glahn, Manden der ikke kan fløjte, Marianne, Baglænsmanden, Baconmanden, Målermanden, Bugtaleren, Smadremanden, Santes Jr., Leslie Bøje Møller og Bager Jørgen.

Processen med at skrive bogen har tilsyneladende været den samme som med teksterne til forestillingerne. Selvfølgelig er der en grundidé, men Søren Ø skriver ikke teksterne ned på forhånd, men improviserer dem frem, så og udvikler de sig løbende. Bogens kapitler har samme friske og umiddelbare vildskab.

På spørgsmålet om, hvad man kunne bruge bogen til, svarede Søren Østergaard bl.a., at man kunne have den liggende i sommerhuset og tage et kapitel en gang imellem. Alternativt kunne den bruges til mandelgave, forslog han. Det trak han alligevel lidt på og foreslog, at man også kunne beholde den selv. Så kunne man begynde at læse op af den for gæster, der blev hængende for længe og ikke ville gå hjem. Så ville de sikkert hurtigt tage hjem, mente han. Det er jeg nu ikke sikker på – med mindre det var gæster uden humoristisk sans.

Jeg morede mig meget med bogen og giver ikke mit eksemplar væk som mandelgave, men giver i stedet bogen 4 store stjerner.

Søren Østergaard
12 store danske artister
People’s Press, 2019
123 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »