Jeg lavede lektørudtalelser i 2013 og 2014 på to bøger i forfatterens serie med Anita Hvid og Thor Belling. Siden har jeg uvist hvorfor ikke læst andet af Kjædegaard, selv om han har skrevet mange krimier.
Denne bog er bind 3 i forfatterens nyeste krimiserie med de to efterforskere Hillstrøm & Belling. De første bind er anmeldt her på bloggen af gæsteanmelderen Palle Thomsen, men jeg syntes, at jeg efter den lange pause fra forfatterskabet “skyldte” selv at læse og anmelde en af Kjædegaards efterhånden mange krimier.
Seriens første to bind er anmeldt her:
Paradise (1): https://blog.drustrup.dk/?p=2713
Farao (2): https://blog.drustrup.dk/?p=2853
Fra bogens bagside:
Tre brutale knivdrab begås kort efter hinanden i Helsingør, og efterforskerne Agnes Hillstrøm og Thor Belling får travlt. Ved første øjekast har de tre ofre intet med hinanden at gøre, og motivet er ukendt. Hillstrøm og Belling søger hjælp hos den pensionerede dommer Søren Madsen og hans kone, Anna, som begge har deres egne mørke hemmeligheder. Da endnu et voldeligt angreb begås, får efterforskerne et gennembrud, der måske vil afdække sandheden bag Helsingørs kulisser.
Min anmeldelse:
Historien udspiller sig i 3 dele. I første del finder de tre drab sted, og efterforskningen begynder, uden at der tegner sig en løsning. Anden del begynder med, at morderen følges, og hans specielle motiver til at vælge de tre ofre afsløres, så allerede der ved man som læser mere end i de fleste krimier. Her kommer den pensionerede dommer Madsen også i morderens skudlinje. I tredje og sidste del eskalerer tingene frem til slutningen, hvor efterforskningen afslører (noget af) sagens rette sammenhæng. Når jeg skriver “noget af”, skyldes det, at vi som læsere får mere at vide om den faktiske afslutning, end politifolkene Hillstrøm & Belling ender med at finde ud af. Slutningens finurlige og anderledes morale om retfærdighed m.v. er forfriskende.
Men ellers blev jeg ikke helt overbevist om plottets sandsynlighed, morderens vendettamotivers tyngde, samt politiets efterforskning, der blev hjulpet af flere tilfældigheder. Det virkede lidt for konstrueret for mig. Desuden syntes jeg, at fortællemåden var for replikstyret lidt som i en drejebog.
Endelig var elementet med dommerens kones seksualitet uden reel betydning for handlingen og forstyrrede mere, end det bidrog til læsefornøjelsen med denne bog. Det hænger nok sammen med noget fra seriens første bøger eller forfatterens “Dommeren i Helsingør”, som jeg heller ikke har læst. Forståelsen af det element kræver nok et dybere kendskab til forfatterens øvrige bøger.
Dette sidste er dog kun en detalje og har ikke påvirket min bedømmelse af bogen, der isoleret læst oplevedes som en blød mellemvare, der er hurtigt læst og sandsynligvis ikke vil sætte varige erindringsspor. Når det er sagt, så ved jeg godt, at Kjædegaard har en del faste og overbeviste fans, men der er ikke kommet en mere til nu.
Den overraskende slutning giver et ekstra point, så den samlede score bliver 7 skydeskivepoint af 10 mulige.
Lars Kjædegaard
Vendetta
Gyldendal, 2025
256 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
