Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Mattias Edvardsson: En helt normal familie

Uncategorised Posted on 22 sep, 2019 22:24

Fra bogens bagside:
En mand i trediverne bliver fundet knivdræbt på en legeplads i Lund. Mistanken falder på 19-årige Stella, som et vidne har set. Men hvorfor skulle Stella – en helt almindelig svensk teenagepige – slå en tilfældig forretningsmand ihjel?

Stellas far er præst, og hendes mor er forsvarsadvokat, og mens mistænkeliggørelsen og fordømmelsen vokser, kæmper de for deres datter.

Både Stella og forældrene har dog en forhistorie, og i takt med at Stellas liv optrevles, skrælles familiens sandheder, løgne og selvbedrag af lag for lag. Indtil ét spørgsmål står tilbage: Hvad skete der den skæbnesvangre aften, og hvem bærer skylden for det?

Fortalte i tre spændingsmættede spor af henholdsvis far, mor og datter, tvinger romanen tvinger læseren til selv at tage stilling og spørge: Hvor godt kender du dig selv og dine nærmeste. Og hvor langt er du villig til at gå for at beskytte dem?

Min anmeldelse:
Inden bogen udkom, var der megen positiv omtale fra forlaget, og efter læsning af bogen samt må jeg sige, at intet var overdrevet. Det er en fantastisk bog.

På et bloggermøde med Mattias Edvardsson fortalte han, at ideen til bogen opstod, da han kom til at tænke på, hvad der kunne ske med hans små piger, når de blev ældre. Derfor er bogens første afsnit set fra faderens synspunkt. Samtidig har han som gymnasielærer en god fornemmelse for livet og sproget blandt unge, og det har givet liv til hovedpersonen Stella og hendes veninde.

Da han begyndte at skrive på bogen, kendte han ikke slutningen, men historien udviklede sig undervejs – og det er blevet et godt resultat.

Historien fortælles i tre hovedafsnit, hvor faderen som præst er eksponent for høj moral og etik inden første, og moderen som forsvarsadvokat er den retskyndige og regelrette, og hvad er datteren så? Er hun morder?

Forlaget skriver i en pressemeddelelse sådan: instinktivt kæmper forældrene datterens sag, men deres egne moralbegreber bliver testet til det yderste i forsøget på at få hende frikendt. For hvem kender i sidste ende sandheden – andre end Stella?

Bogen er bevidst ikke skrevet i en bestemt genre, så selv om bogen indledes med et mord, og meget af handlingen er om opklaringen af mordet og retssagen i den forbindelse, er det på ingen måde en traditionel krimi. Politiet spiller f.eks. en helt underordnet rolle i bogen. Det er heller ikke et retssalsdrama. Hvad er bogen så for en størrelse?

Det er en stærk og gribende historie om familieliv, grænser for beskyttelse af hinanden, sandhed og løgne og endda mere end det. Familiemedlemmernes sammenvævede relationer og indbyrdes hemmeligheder er bærende i hele historien. Derfor virker den ekstra stærk og voldsomt overbevisende helt frem til slutningen. Jeg siger ikke mere. I skal læse bogen, og den fortjener stor udbredelse.

Jeg ser klare paralleller til Malin Persson Giolito “Men størst af alt” mht. temaerne livet som ung, dynamikken mellem mennesker, hemmeligheder og retssagsbeskrivelserne. Den anmeldte jeg HER og den skal I også læse!

“En helt normal familie” er Mattias Edvardssons første bog på dansk, men han har tidligere fået udgivet 5 bøger på svensk, uden de blev successer der. Derfor bestemte han sig for, at han denne hang ville skrive en succes – og det lykkedes til fulde. (Nu hviler der bare et pres på forfatteren mht. den næste bog, der forventes udgivet i Sverige næste år)

Som ikke-krimi kan jeg ikke give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner, og som bog med krimielementer giver jeg bogen 9 sikre skydeskivepoint – meget tæt på et pletskud – og 5 krimihjerter på krimifan.dk!

Mattias Edvardsson
En helt normal familie
People’s Press, 2019
464 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



K.B. Assenholm: Manden der glemte sig selv

Alt muligt andet godt Posted on 22 sep, 2019 19:54

Fra bogens bagside:
Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har i hvert fald en hobby som de færreste har, og så har han usædvanlig plat humor.

Bogen her starter en sneklædt dag i slutningen af november, hvor Arne skal købe et juletræ. Og den slutter godt en måneds tid senere, hvor han blandt andet har spist et par klejner sammen med sin kone, sat en formentlig skyldig bag tremmer og haft en dag så ubehagelig, at den har prikket til hele hans forestilling om sig selv og sit liv.

Min anmeldelse:
Der kommer jævnligt forslag fra forfattere, der vil høre, om jeg vil læse og anmelde deres bøger, og mit svar er delvist afhængig af, hvordan min reol ser ud og i nogen grad, hvilket forlag, bogen kommer på, men især er det selve bogens indhold, der er afgørende sammen med mit generelle indtryk af henvendelsen.

Da jeg fik en mail fra Kirstine Assenholm med en beskrivelse af hendes nye bog som sjov, slog jeg til. Der udgives nemlig ikke så mange sjove bøger.

Nederst på titelbladet står der “En sjov roman”, og på forsiden (der dog er lidt intetsigende og kedelig) bringes der også et par 5-stjernede lovprisninger. Derfor så jeg frem til nogle gode grin eller lune smil, inden jeg begyndte.

Hovedpersonen er Arne, der sammen med sin kone, Vibse, har datteren Frida og de to sønner Bjørn og Axel. De bor i en mellemstor provinsby og er udadtil en klassisk familie i balance. Men Arne har et alter ego, der bringer ham og familien ud i groteske situationer. Han skifter både tøj og identitet, når han opdager, det, han selv tror, er små forbrydelser eller uretfærdigheder. Så bliver han til BatArne, og det kan selvfølgelig slet ikke gå godt.

Absurde situationer opstår pga. BatArnes skæve virkelighedsopfattelse og store fantasi, men beskrivelserne af hans parallelopfattede verden, og hvad der sker, da virkeligheden rammer ham, og han må afsløre det hele for familien, bliver på intet tidspunkt morsom for mig. Så enten er det ikke sjovt, eller også er der noget galt med min humoristiske sans.

Selv om bogen til sidst ændrer sig lidt til også at handle om dynamikken i familien efter afsløringen af BatArne, bliver det aldrig hovedtemaet. Jeg har forsøgt at finde humorgenrer, som bogen kunne passe ind i eller sjove medietyper, den kunne sammenlignes med – begge dele uden held. Historien er usammenhængende og uden lune, og den rummer en blanding af bl.a. slapstick-humor, en børnefilm med absurde voksne og noget karikeret.

Kort sagt så blev jeg skuffet over bogen, fordi jeg ikke fandt den sjov, men derimod irriterende og kedelig.

1 stjerne kan det blive til.

Om forfatteren og forfatterskabet:
K.B. Assenholm er født i 1985 og har en kandidat fra Aarhus Universitet i Corporate Communication og har siden 2012 arbejdet indenfor marketing og kommunikation.

Bogen er forfatterens skønlitterære debut, og et afsluttende bind med samme personkreds er planlagt til udgivelse i 2020. Bogen slutter da også med egne ord med en åben slutning og forsvundne underbukser.

K.B. Assenholm
Manden der glemte sig selv
Books on Demand, 2019
136 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.