Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Palle Schmidt: Blod ved daggry

Krimi og spænding Posted on 06 apr, 2021 23:56

Det er del 3 i serien om den unge, småkriminelle og ret uheldige Hauge. 

Fra bogens bagside:
Hauge er løsladt fra fængslet efter en voldsdom og ude i sit livs nedtur. Da rockerbossen Jimmy samler ham op, ved han godt, at det vil give problemer. Da han kort tid efter står foran en død rocker i en skov på Vestsjælland, bliver det startskuddet på en helvedes nat. En krig mellem to kriminelle grupperinger er på nippet til at bryde ud. Og Hauge er den eneste, der kan standse det.

Min anmeldelse:
I de første to bøger i serien kommer Hauge ud i alverdens farlige, uheldige og umulige situationer, og han kommer i både dårligt og kærligt selskab. 

Selv om der står på bagsiden af denne seneste bog, at bøgerne i serien kan læses selvstændigt, så mener jeg ikke, det er rigtigt. Bøgerne kan med stor fordel læses i den rigtige rækkefølge, for ellers mister man som læser central vidne og et mere komplekst indblik i Hauges baggrund og bevæggrunde til at gøre, som han gør i denne bog.

Jeg synes, Hauge som person stod stærkere for mig som læser i de første bøger, i kraft af hans aktiviteter og interaktioner med personer udenfor den kriminelle og voldelige verden. I denne seneste bog fokuseres der udelukkende på samspillet mellem Hauge og nogle kriminelle, voldelige grupper – og politiet. Det bringer Hauge ud i nogle farlige og dramatiske situationer, men som læser synes jeg ikke, der tilføjes nyt til ham som person. Det savnede jeg, for han var en rigtigt interessant person i de første bøger.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig at sige, at bogen er spændende, er godt skrevet og virker helt realistisk mht. både plot og vold. Jeg blev rigtigt godt underholdt af den effektive actiondramatik under læsningen, men havde håbet på lidt mere end det.

I bogens epilog står der bl.a. – med Hauges ord – dette: “Jeg var træt. Træt af at slås, træt af at skulle overbevise folk om, at jeg var andet end den voldsmand, der stod beskrevet i mine papirer. Jeg havde i årevis forsøgt at modbevise deres fordomme uden held.

Jeg vil håbe, at den fortsættelse, der lægges op til i bogen, bringer Hauge videre i livet, og jeg ser frem til at følge med i hans udvikling i kommende bind! Jeg forventer ikke nogen lykkelig, rosenrød slutning. Det ville være ulogisk! Men en aktuel, realistisk historie fra et barsk miljø med en mere komplet Hauge vil være velkommen.

Læs gerne bøgerne bøgerne, gør det i rækkefølge – og læs evt. mine anmeldelser af dem: De efterladte (1)  – //blog.drustrup.dk/#post184 – Ulv blandt ulve (2) – https://blog.drustrup.dk/?p=614

Begge de første 2 gav jeg 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter. Selv om jeg har mine forbehold til denne mere rent actionfyldte bog, får den det samme.

Palle Schmidt
Blod ved daggry
En Hauge-krimi; 3
Avanti, 2021
256 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.



Rex Stout: Blodet ingen kunne se

Krimi og spænding Posted on 29 mar, 2021 23:29

Bogen indeholder 3 selvstændige historier om forfatterens faste og meget excentriske hovedperson, Nero Wolfe, og hans uundværlige “Watson”, Archie Goodwin. Jeg synes, forfatterens bøger hører til de klassiske krimier.

Om detektiven Nero Wolfe:
I efterskrift til denne bog har Annelise Schønnemann skrevet en introduktion til Rex Stouts excentriske og faste hovedperson. Fra den er dette udsnit gengivet på bogens bagside:

“Man har i kriminallitteraturen et begreb, der hedder en “lænestolsdetektiv”, dvs. en detektiv, der løser gåden ad deduktiv vej, kun ved at bruge hovedet og ikke bevæge sig hen på gerningsstedet for at samle oplysninger. En sådan lænestolsdetektiv er Wolfe i allerhøjeste grad, endda med specialbygget stol, fordi hans korpus er for omfangsrigt til at rummes i en almindelig stol. 

I køkkenet regerer ved schweizisk fødte kok Fritz Brenner, i modtagelsesværelset syder politikommissær Cramer, mens Archie Goodwin ordner alt det, der kræver god åndelig og fysisk form, assisteret af tre freelance detektiver: Saul Panzer, Orrie Cather og Fred Durkin. 

Nero Wolfe binder selv den sidste elegante sløjfe på opklaringen af mordgåden, men han er i dyb gæld til Archie, som nok er den eneste Watson, der til tider overgår sin Holmes.”

Min anmeldelse:
Da jeg begyndte at læse krimier, faldt jeg blandt andet for Rex Stouts bøger om den mest excentriske detektiv, jeg har mødt i krimiverdenen, og historierne om ham fascinerede/fascinerer mig meget. Skal jeg nævne en enkelt af bøgerne, må det være ”Alt for mange kokke”, der også rummer opskrifter. Derfor er Rex Stout også med på min liste, jeg lavede for et par år siden over mine bedste krimiforfattere. Se hele listen HER: http://drustrup.dk/blog/Top%2010-krimiforfattere.pdf

Nu har jeg genlæst denne bog, som indeholder 3 selvstændige historier, hvor den længste er “Blodet ingen kunne se” samt de to kortere historier “Drej mord” og “Ikke strisser – julemand!”. Efter at have læst rigtigt mange nyere krimier er det en special oplevelse igen at opleve Rex Stouts skrivestil. Teksten består stort set udelukkende af dialoger og af Archie Goodwins tanker og gerninger fortalt i jeg-form. Det er skrivemåde i krimier, som jeg faktisk havde glemt eller ikke havde bemærket tidligere, og som jeg ikke erindrer at have læst andre steder i så udpræget en grad. Efter nogen tilvænning fra den mere moderne form til denne med meget grundige beskrivelser, hvor især dialogerne virker tyngende, viser det sig, at der stadig er tale om god krimilitteratur, der efter min mening hører til kategorien “klassiske krimier.”

Denne bog giver jeg 7 skydeskivepoint her på min blog og 3 krimihjerter på krimifan.dk, men forfatterens regulære romaner ville jeg give en højere vurdering.

Rex Stout
Blodet ingen kunne se / Drej mord / Ikke strisser – julemand!
Lademann, 1976
252 sider

Bogen er fundet i min bogreol.



Mari Jungstedt: Inden skyerne kommer

Krimi og spænding Posted on 24 mar, 2021 21:12

Fra bogens bagside:
En kontroversiel spansk anklager, der er svensk gift, findes død i en slugt i bjergbyen Ronda på den spanske solkyst. Inden længe kan politiet konstatere, at der er tale om mord.

Gymnasielæreren Lisa Hagel er blevet forladt af sin mand gennem 30 år og flytter til Spanien fra Sverige i et forsøg på at starte forfra. Hun har købt en faldefærdig villa i en søvnig landsby og går straks i gang med at rive vægge ned. Til et flamencokursus møder hun kriminalbetjenten og enkemanden Hector Correa, som også har ar på sjælen, og inden Lisa får set sig om, er hun blevet inddraget i efterforskningen af det mystiske mord på anklageren.

Snart begås endnu et mord, og denne gang leder sporene helt tilbage til general Franco og Spaniens blodige historie.

Min anmeldelse:
Det er ikke nødvendigt at fortælle mere om handlingen, end det bagsideteksten beskriver. Det er rimeligt dækkende uden at afsløre for meget. 

Spanien og Sverige kobles i bogen sammen på flere måder, men det sker på en ret konstrueret måde, som ikke virker overbevisende. Den først myrdede er gift med en svensker, og de har svenske venner på besøg, da manden myrdes. Lisa, der flytter til Malaga-området, er spansklærer. Hun har en svensk veninde, der arbejder i Spanien. Lisa bliver tolk for politiet i mordsagen, så de kan udspørge de involverede svenskere. Endelig er der endnu en kobling, men den vil jeg ikke afsløre. 

Der er desuden for mange tilfældigheder, til at krimiplottet virker sandsynligt. Det er også længe siden, jeg har læst en krimi, hvor jeg så hurtigt havde regnet plottet ud. 

Det generede mig også at læse en krimi, der mindst lige så meget var en bog om kærlighed og parforhold, hvor beskrivelserne af følelser og tanker fylder en del. 

På den måde virker bogen ret ufokuseret, og ingen af delene fungerer optimalt. Personerne virker lidt som forfatterens brikker som illustration af en historie, hun vil fortælle om kærlighedens svære vilkår, mere end de er levende personer i en roman/krimi. 

Det er en bog på usædvanligt få sider, og det er både godt og skidt. Godt, fordi den så er hurtigt læst, og skidt fordi plot og personer kunne have været beskrevet grundigere på flere sider – måske.

Det mest fornøjelige ved bogen var for mig beskrivelsen af en middag, Lisa har på restauranten “El Tintero” sammen med en veninde. Det er en forrygende og meget anderledes restaurant, og bogens beskrivelse passer fuldstændig med min egen oplevelse samme sted for nogle år siden. Familien skulle have været på ferietur til Malaga i 2020, men den er udsat til 2022. Vi har helt bevidst booket feriehus kun 300 meter fra El Tintero, fordi resten af familien også skal opleve restauranten.

Ellers synes jeg lokalkoloritten i bogen mere ligner en kulisse, så bogens elementer fra Malaga får mig ikke til at glæde mig mere til ferien i Malaga.

Generelt får bogen mig heller ikke til at se frem til næste bind i serien. Det bliver kun til 5 flinke point på min blogs skydeskive og 2 krimihjerter på Krimifan.dk.

Mari Jungstedt
Inden skyerne kommer
(Malaga-serien 1)
People’s, 2021
288 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Michael Enggaard: Efterhånden mulighed for sol

Alt muligt andet godt Posted on 21 mar, 2021 20:20

Fra bogens bagside:
Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.

Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af.

En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen 8 Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne.

Min anmeldelse:
Da jeg læste og anmeldte forfatterens debutroman fra 2017 “Svækling” – (læs anmeldelsen HER ) skrev jeg bl.a. sådan om den: 

Bogen er meget velskrevet, og de to gennemgående hovedpersoner er nogle herlige typer, der beskrives varmt og solidarisk. Desuden fungerer bogens struktur og fortælleteknik rigtigt godt. Når så historien både er vedkommende i en samfundssammenhæng og morsom på sin særlige måde, er der ikke meget skidt at sige om bogen!“

Præcist det samme kan siges om denne nye roman. Dog vil jeg nok nu stramme slutningen til: der er ikke noget skidt at sige om bogen,

I et tæt og elegant sprog med nogle billedskabende og korte beskrivelser fortælles historien om de to hovedpersoner, Julie og Tom, og deres aktuelle lidt desillusionerede og stillestående liv. Med nogle effektive fortællegreb dukker både deres individuelle baggrund i København og Tornby samt deres fælles tid i Aarhus, efterhånden som bogen skrider frem. 

Lige et enkelt eksempel på bogens sprog. Det er fra en episode i billardsalonen med en agressiv type, og jeg kan ud fra den præcise beskrivelse lige forestille mig, hvordan det foregik. Sådan er det mange, mange steder i bogen. Indfølt og præcist og samtidig med en ægte solidaritet, der jævnligt kombineres med et humoristisk islæt.

Tom bremsede op og studerede manden. Han bar en tynd hue af et materiale med særlige temperaturregulerende egenskaber, men indersiden af hovedet kunne beklædningen ikke kultivere. Tom genkendte fornemmelsen af at være en vejrtrækning fra konflikt. Han trak sig.

Det var en stor fornøjelse at læse en så varm og vedkommende historie om almindelige mennesker. Jeg kom også denne gang til at tænke på Erik Clausens måde at skildre sine personer på, og det er ment som en ros. Historien dækker et udsnit af personernes liv, og den slutter præcist, som hele handlingen lægger op til. Jeg er sikker på, at andre forfattere måske ville have drejet og afsluttet historien anderledes, men Michael Enggaard har et sikkert greb om sagerne, så bogen kan kun slutte på den måde. Og livet går videre for personerne.

Læs bogen og få en god læseoplevelse. Det bliver til mine maksimale 5 stjerner.

Michael Enggaard
Efterhånden mulighed for sol
Politikens Forlag, 2021
434 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anders de la Motte: Forårsoffer

Krimi og spænding Posted on 15 mar, 2021 21:27

Fra bogens bagside:
Valborgsnat 1986 bliver sekstenårige Elita Svart myrdet i skoven tæt på et skånsk slot. Hendes stedbror dømmes for mordet, og umiddelbart efter Elitas begravelse forsvinder hendes familie fra området.

I foråret 2019 flytter Thea Lind sammen med sin mand til Tornaby, hvor han er vokset op. Da Thea gør et usædvanligt fund i et egetræ i skoven, vækkes hendes interesse for den gamle sag om Elita. Hun bliver overbevist om, at sandheden om Elitas død aldrig er kommet for en dag. Og om, at foråret 1986 krævede mere end ét offer.

Min anmeldelse:
Fjerde og sidste bind i forfatterens serie “Skåne-kvartetten”, hvis kendetegn er, at alle bøgerne foregår i Skåne. Bøgerne kan læses selvstændigt og i vilkårlig rækkefølge, for ingen personer går igen, da det er lokaliteten, der er i centrum i alle bøgerne. 

Således også,denne gang, hvor handlingen foregår i et lille samfund omkring et gods. Hovedpersonen Thea vender sammen med sin mand tilbage til egnen, hvor han vil åbne restaurant på godset, og hun overtager praksis som den lokale læge. 

Theas interesse for den gamle mordsag vækkes uforvarende, og samtidig vækkes fortidens hemmeligheder, og gamle konflikter kommer frem i forårslyset. Alle personerne har af forskellige årsager noget at skjule, og dybe personlige traumer afdækkes, efterhånden som historien skrider frem. Det hele blotlægges i parallelle kronologiske forløb, hvor der krydsklippes mellem begivenhederne i forbindelse med den gamle sag fra Valborgsaften i 1986, og så nutiden. Det bliver både farligt, spændende og overraskende.

Igen har forfatteren helt styr på fortælleteknikken og personernes historier. Han mestrer endnu engang at udvikle en intens psykologisk spænding, hvor det hele strammer mere og mere til frem mod afslutningen. 

Ligesom de øvrige bøger i serien er der tale om velskrevet og begavet krimi i høj klasse og dejligt fjernt fra bestialske og maltrakterende seriemordere.

De første tre bøger i serien har jeg anmeldt her:
1: Sensommerjagt – https://blog.drustrup.dk/?p=346
2: Efterårssorg – https://blog.drustrup.dk/?p=561
3: Vinterild – https://blog.drustrup.dk/?p=702

Denne afsluttende bog i serien får ligesom de øvrige bøger 9 sikre point på min skydeskive og 5 krimihjerter på krimifan.dk 

Anders de la  Motte
Forårsoffer
Modtryk, 2021
480 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lars Boelt: Natbordsskuffen

Alt muligt andet godt Posted on 11 mar, 2021 22:10

Lystlæsning 3

Fra bogens bagside:
Erotisk roman fra hverdagens Danmark.

Allerede under Theo og Britts første møde står set klart, at der er seksuel tiltrækning mellem dem, og selvom det er imod deres fasttømrede principper, er det uundgåeligt, at de har sex på første date.

Min anmeldelse:
Jeg læste om bogen i en avisartikel i NORDjyske, hvor forfatteren fortalte om sit arbejde med at skrive romanen. Han fortalte også om det specielle for ham, at det var en erotisk roman. Da jeg kendte forfatteren lidt via hans job som skiltetekniker i det firma, der havde leveret skilte m.v. til min gamle arbejdsplads Hjørring Bibliotek, samt fra hans aktiviteter på lokale revyscener, spurgte jeg om tilladelse til at læse og anmelde bogen. Jeg fandt det også interessant med en mand som forfatter til en erotisk roman. Derfor indgår denne anmeldelse også som den foreløbigt sidste i min serie anmeldelser med overskriften Lystlæsning.

Det er forfatterens debut som forfatter, og selv om han har skrevet en del revytekster og sange, har det været noget helt andet at skrive en roman. Han har arbejdet en del med såvel form som indhold, og det er derfor meget bevidst, når bruger den fortællestil, han har valgt i bogen. Jeg skulle jeg lige vænne mig til, at hovedpersonen, Theo, er jeg-fortælleren, og især at der står du, når partneren gør eller tænker noget. Da det var på plads i min læserhjerne fungerede både replikker og historien i sin helhed rigtigt godt.

Bogen rummer en del af de for genren nødvendige erotiske udfoldelser, og der lægges hverken fingre imellem eller stikkes noget under stolen. Begivenhederne beskrives helt eksplicit, men det sker, uden at totalbilledet på nogen måde bliver pornografisk. Samtidig virker begivenhederne og udviklingen ret realistiske. Det er altså ikke en knaldroman, men en afbalanceret og inciterende erotisk roman.

Det bedste ved bogen, er at den ikke udelukkende fokuserer på parret Theo og Britts seksuelle udfoldelser. Romanformen udnyttes fint til at sætte dem ind i en bredere sammenhæng, hvor også udviklingen af både personernes personlige og deres indbyrdes forholds indgår. Theo er også med i en snakkegruppe for og med mænd, og deres diskussioner og konsekvenserne af dem er også centrale dele af historien. Det er især her, jeg kan spore, at der er en mandlig forfatter bag bogen. På de seksuelle område indgår både mænd og kvinder i flere konstellationer, men begge køns repræsentanter er på alle måder aktive. Bogen kan hedt anbefales, hvis man er til erotiske bøger.

Det bliver til 5 sikre stjerner.

Lars Boelt
Natbordsskuffen
Forfatterskabet.dk, 2021
229 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.

PS: Læs mere om forfatteren og skriveprocessen her: https://www.forfatterskabet.dk/lars-boelt/



« ForrigeNæste »