Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Thomas Rydberg: Sydafrikansk vin

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 22 okt, 2020 21:42

Uddrag fra bogens bagside:
Sydafrika har en rigdom af historie, kultur og ikke mindst verdens måske smukkeste vinområder. Sydafrika har faktisk en flere hundrede år gammel vintradition. Når man besøger vinhusene, har mange af dem produceret vin i 300 eller 400 år. 

Der produceres i dag vine fra seks officielle regioner, 26 distrikter, 67 underdistrikter (wards) samt estates, dvs. individuelle vingårde, primært i det sydvestlige hjørne omkring Cape Town.

Så alt i alt fortjener dette smukke land i det sydligste Afrika, at der sættes fokus på det, der sker på vinfronten og på de mange nye unge vinmagere, som sammen med den etablerede industri er ved at transformere landets vinindustri og løfte den op blandt de allerbedste i verden.

I Sydafrikansk Vin kan man læse om alle områderne. Opslagsværket indeholder nyttig viden om næsten 500 sydafrikanske vine samt uddybende beskrivelser af vinhistorien, regler, de gængse druer og selve vinproduktionen.

Min anmeldelse:
Emnet er i de bedste hænder hos Thomas Rydberg, der har skrevet om vin og spiritus i mange år bl.a. som vinanmelder og som forfatter til flere bøger og tidsskriftartikler. Ud over viden bæres bogen også af engagement, og det er et godt udgangspunkt. 

Forfatteren, som første gang var i Sydafrika i 2004 og har besøgt landet næsten hvert år siden bl.a. efter gode vinoplevelser, slutter sin indledning sådan: Det har altid undret mig, at der ikke fandtes nogen grundig og god bog om sydafrikanske vine på dansk— så derfor besluttede jeg mig for, at det nu måtte være på tide.

Jeg forstår ham fuldstændig. Efter 5 rejser til landet, efter at have smagt mange sydafrikanske vine og efter at have læst flere udenlandske bøger (se billedet herunder) om emnet, var jeg meget spændt på at læse denne første bog om sydafrikansk vin på dansk.

Først lidt om bogens mange, flotte billeder. De er generelt informative og stemningsfulde – dog enkelte gange lidt for Photoshop postkortagtige, men som helhed gav de mig vildt meget lyst til et gensyn med landet!

Det er dog især teksten, jeg er imponeret af i form af den mængde viden, der formidles rigtigt godt i bogen! Forfatteren kommer hele vejen rundt om emnet fra grundlæggende information om vinproduktionen og præsentation af udviklingstendenserne til gennemgang af de enkelte vinområder helt ned til beskrivelse af udvalgte vingårde og deres vine. Endelig er der en konkluderende liste over hans udvalgte 101 bedste sydafrikanske vine. Jeg har smagt flere af dem,  og de er efter min mening godt valgte, men jeg har endnu flere af vinene på listen til gode, og dem vil jeg glæde mig til.

Jeg vil også se frem at gå endnu mere på opdagelse i bogen, og det bringer mig til en opfordring til alle vinentusiaster og alle der er nysgerrige efter at gå på jagt efter nye oplevelser i den verden:

Gå på opdagelse i bogen, prøv forskellige slags sydafrikanske vine og ikke mindst: tag en tur til Sydafrika, og selv om der er store naturoplevelser i landet så husk også at sætte god tid af til besøg i vinområderne!

Jeg giver meget gerne bogen mine maksimale 5 sikre stjerner – og denne gang er de fra den sydlige halvkugles stjernehimmel!

Thomas Rydberg
Sydafrikansk vin
Rydberg Publishing, 2020
265 sider

Bogen er læst som e-bog fra forlaget.



Jens Smærup Sørensen: Klinten

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 21 okt, 2020 20:00

Fra bogens bagside:
En roman om beboerne på Klinten og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn. Hovedpersonen er den ca. 35-årige Jeppe, der for en tid har installeret sig i sine forældres hus for at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser (!). Romanen skildrer hans frigørelsesproces fra de moderligt omklamrende kvinder gennem hans møde med Sigrid. De mange fortællespor spejler sig fornemt i hinanden: en gammel mands død og begravelse, Jeppes opvågnen fra teknologisk tørhed til sanselig kærlighed, villavejens kortvarige fællesskab omkring kystsikringen.

Min anmeldelse:
Jeg faldt i første omgang over bogen inspireret af en flot anmeldelse i det lokale dagblad, men også fordi jeg bor i et område, hvor kystsikring diskuteres en del, og endelig fordi jeg tidligere har læst rigtigt gode bøger af forfatteren.

Det var en forunderlig og god oplevelse af følge beboerne på Klintevej, for selv om Jeppe på bagsiden kaldes hovedperson, så læste jeg i hej grad bogen som en kollektivroman med Jeppe som katalysator for både forhistorien og de aktuelle begivenheder. Og gennem historien om forsøget på at samle alle om at få lavet en privat kystsikring fortælles også om hele personkredsen og deres baggrund. Så det viser sig at være en meget varieret og sammensat gruppe, der i solidaritet skal forsøge at stå sammen for at begrænse faren for klintens sammenbrud og nogle huses mulige ødelæggelse – i hvert fald dem på den ene side af vejen.

Bogen rummer i forfatterens helt særlige skrivestil nogle rigtigt skarpe iagttagelser af den menneskelige naturs forskelligartethed og folie forskellige motiver til at agere, som de gør. Det blotlægges i en tekst, der både fascinerede mig og som krævede en god del koncentration under læsningen. Det var en markant anden læseoplevelse at langsomtlæse bogen, end det er at hurtiglæse journalistforfatterskrevne tekster. Dem er der oftest ikke noget galt med, men bl.a. er sætningerne en god del kortere. I Smærup Sørensens bog er der så lange sætninger med indskud, indfald og digressioner, at jeg måtte læse dem flere gange for at få det hele med. Herligt udfordrende og samtidig en rigtig god og indlevet skildring af personernes springende tankerækker. 

Mine maksimale 5 stjerner er sikre!

Jens Smærup Sørensen
Klinten
Forlaget Grif, 2020
203 sider

Bogen er læst som e-bog på Mofibo.



Mattias Edvardsson: Gode naboer

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 okt, 2020 21:36

Fra bogens bagside:
Storbyparret Micke og Bianca flytter med d’ers to børn til et idyllisk villakvarter uden for Lund, som tilsyneladende opfylder alle deres drømme om et roligt forstadsliv. Her kender alle hinanden, og man kan bevæge sig frit og sikkert gennem byen. Men efterhånden som de lærer deres naboer at kende, kommer der en følelsesfulde ubehag krybende. Hvad er den smukke eksmodel Jaquelines forhistorie? Og er det egentlig passende, at hendes trettenårige søn Fabian velvære venner med deres seksårige søn?

Da Bianca bliver påkørt ude foran deres hus, virker det umiddelbart som en ulykke. Men mens Bianca kæmper for sit liv på hospitalet, bliver både Micke og politiet i tvivl. Er der mon en anden og mere dyster forklaring?

Bloggertræf med forfatteren:
Det er forfatterens 2. bog på dansk, og da jeg havde deltaget i et bloggertræf med forfatteren om den første bog, “En helt normal familie”, meldte jeg mig straks til et online-træt med ham igen i forbindelse med denne nye bog. Medvirkende var selvfølgelig også, at jeg var ret vild med den første bog, som jeg har anmeldt her som både psykologisk drama og krimi: https://blog.drustrup.dk/?p=321

Online fortalte Mattias Edvardsson, at han selv boede i et område som bogens, og at han også inden flytningen dertil havde været lidt bange for naboer så tæt på, men ville give det en chance. Derfor fik bogen dette tema. Da bogen var færdig, afleverede han den til sine naboer uden at få ret mange kommentarer, men de er også gode naboer, sagde han. De holder sig for sig selv.

Han sagde, at mange lider af en irrationel – men forståelig – angst for alt ude i den store verden som f.eks. terror, mens han mente, det var farligere at gå udenfor sin egen dør.

Min anmeldelse:
Det er grundlæggende en bog om almindelige mennesker i et almindeligt kvarter, eller rettere måske endda mere idyllisk end de fleste kvarterer. Den rene Astrid Lindgren-idyl helt ned til gadenavnene. Sådan ser det ud på overfladen.

Men alle beboerne har hemmeligheder, bestemte holdninger, skjulte dagsordener, problemer, angst eller andet forstyrrende, og der udøves fysisk og psykisk vold. Det skaber baggrunden for et familiedrama med synsvinkler mellem flere familier, hvilket giver gode perspektiver på alle begivenheder.

Fortælleteknisk formidles forløbet i 2 spor. Kronologisk veksles der mellem begivenheder hhv. før og efter, at Bianca køres ned. Det lyder som en svær opgave at holde styr på, men det fungerer rigtigt godt!

Ligesom i “En helt normal familie” har forfatteren så meget styr på psykologien og gode evner som historiefortæller, at det er en intens oplevelse af følge udviklingen af selve handlingen, men i endnu højere grad af spillet personerne indbyrdes

Ikke en egentlig krimi, men en psykologisk meget spændende historie om sociale relationer mellem mennesker. Samtidig rejser den spørgsmål om nødvendigheden af det voldsomt stigende antal diagnoser, der gives til især børn og unge.

Som ikke-krimi får bogen helt sikkert mine maksimale 5 stjerner, og som bog med krimielementer giver jeg bogen 9 sikre skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Mattias Edvardsson
Gode naboer
People’s Press, 2020
370 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Marx: Kun en kladde

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 okt, 2020 17:53

Fra bogens bagside:
Fra Wales til Australien i en søgen efter sandheden om en adoption og et muligt barnebarn.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i skraldespanden. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyneladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørerne på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav.

Min anmeldelse:
Inspireret af en virkelig sag fortæller Vibeke Marx en stærk historie om både kærlighedens styrke og dens hårde sider. Historien lanceres på bagsiden som en mulig løsning på en virkelig kriminalgåde, men jeg har ikke læst bogen som en krimi, for det er den slet ikke.

Nia har haft en meget speciel opvækst, og hendes opdagelse af at være adopteret sender hende ud på en tilsvarende speciel rejse, hvor tilfældet flere gange hjælper hende videre i eftersøgningen af de mulige rødder forskellige steder i Australien. Den rejse og hjemkomsten til moderen fortælles kronologisk i jeg-form af Nia, og på den måde formidler bogen hendes stærke følelser som f.eks. frustrationer og desperation på overbevisende måde. Og slutningen er både overraskende og logisk. Læs selv.

Ser du med fornøjelse udsendelserne “Sporløs”, er emnerne adoption, mor/datter-forholdet og søgen efter identitet af interesse – eller vil du helt enkelt læse en spændende, interessant og godt fortalt historie, så er “Kun en kladde” absolut nødvendig læsning.

Jeg fik først for nylig (og alt for sent) for alvor øjnene op for Vibeke Marx som forfatter, da jeg læste og anmeldte hendes forrige bog “Jord og hjerte” – https://blog.drustrup.dk/?p=683 – der bl.m.a. handlede om forholdet mellem en far og hans søn. Den var jeg glad for og imponeret af, så den gav jeg med fornøjelse mine 5 maksimale stjerner. Det får denne helt sikkert også pga. både historien og den meget velskrevne stil.

Vibeke Marx
Kun en kladde
Modtryk, 2020
240 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 sep, 2020 21:38

Fra bogens bagside:
Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd.

Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemalerier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam.　

Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet.

Min anmeldelse:
I kronologisk form (med tilbageblik til tidligere begivenheder) fortæller forfatteren en gribende og poetisk historie, hvor der umærkeligt krydsklippes mellem de 3 hovedpersoner. Det giver et fortællemæssigt flow, der kræver opmærksomhed hos læseren, men som også giver en intensitet og for mig også øget lyst til at læse videre for at høre mere om begivenhederne, som personerne er midt i.

Der er flere temaer i bogen. Foruden de personlige forhold mellem far og datter samt mellem de to barndomsvenner med deres forskellige baggrunde står de religiøse og moralske spørgsmål stærkest. Zara er halvt jøde, men ateist, hendes far er jøde, som er vokset op i Israel sammen med sin muslimske ven, og de er tilsammen eksponenter for de religiøse elementer i historien. Overordnet bæres historien af forfatterens vison eller håb om fredelig sameksistens mellem folk af forskellige religioner. Der trækkes i den forbindelse tråde mellem jødeforfølgelserne til nutidens konflikter med radikale islamtro, som i historien udgøres af de styrker, der kidnapper Zara. Dertil kommer de kulturelle forskelle og konflikter. 

Endelig er der hele det smukt beskrevne arbejde med slibning af ædelsten. Den proces er beskrevet med et engagement, som smittede mig under læsningen med sit fascinerende indhold. 

Forfatteren har vundet De Gyldne Laurbær, bogen har fået mange fine anmeldelser, og jeg kendte godt bogen, men jeg har først fået læst den nu, flere år efter den udkom. Det skyldes, at den var september måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg lige er kommet med i. De Sure Gamle Mænd, der havde læst andre af forfatterens bøger, roste “Den stjålne vej” og “Forbandede yngel” som bedre end denne. Alligevel var der på nær fra en enkelt deltager bred enighed om, at “Smaragdsliberen” var en rigtig god bog.

Jeg giver gerne bogen mine varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner!

Anne-Cathrine Riebnitzsky 
Smaragdsliberen
Lindhardt & Ringhof, 2018
327 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Anders de la Motte: Vinterild

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 sep, 2020 22:08

Tredje og uafhængige del af forfatterens serie Skåne-kvartetten, hvor lokaliteten er i centrum og ikke et fast persongalleri. Igen en meget spændende og meget velskrevet historie!

Fra bogens bagside:
Lucianat 1987 kom Laura Auken slemt til skade i en brand i en hytteby i de skånske skove. Hendes veninde omkom i flammerne, og Laura har hele sit liv været mærket af tragedien.

Tredive år efter ulykken arver Laura den nu forfaldne hytteby fra sin faster, og hun må tilbage til egnen, som hun ikke har besøgt siden den fatale brand. Det står hurtigt klart, at stemningen i området er fjendtlig. Alle vogter på alle.

Laura begynder at forstå, at hendes faster var på sporet af noget før sin død. Noget der havde at gøre med branden.

Min anmeldelse:
Da jeg læste de to første bind – “Sensommerjagt” og Efterårssorg” – i forfatterens 4-binds serie var jeg rigtig godt underholdt af de specielle og gemte spændende historier. Derfor var jeg også spændt på at læse denne seneste bog, og jeg blev mindst lige så godt underholdt!

Selv om grundstrukturen, hvor fortidige synder får dramatisk effekt for nutidige begivenheder, er klassisk og kendt fra rigtigt mange krimiplots, så er forfatterens greb om historien alligevel noget særligt.

For det første og nærmest mest væsentlige så er bogen rigtigt godt skrevet både sprogligt og fortælleteknisk. Det gør læsningen til en fornøjelse. Dertil kommer at historien også fungerer godt og overraskende med en stigende spændingskurve. Endelig er det noget helt særligt, at det er små samfund, begrænsede persongrupper og Skåne som central lokalitet og næsten hovedperson, der er i fokus. 

Bagsideteksten beskriver i meget kort form konflikten i historien, og jeg vil ikke her uddybe den yderligere, men kun bruge denne anmeldelse som en appetitvækker til en rigtig bog bog/serie.

Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge, så gå bare i gang. Det kan kun gå for langsomt, hvis du er til spændende krimier. Her er links til mine anmeldelser af de første bøger i serien:
“Sensommerjagt” – https://blog.drustrup.dk/?p=346 
“Efterårssorg” – https://blog.drustrup.dk/?p=561 

De første bøger gav jeg 9 ud af 10 mulige skydeskivepoint her samt 5 krimihjerter på krimifan.dk –  og det får denne også!

Anders de la Motte
Vinterild
(Skånekvartetten; 3)
Modtryk, 2020
445 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »