Hvor går grænsen for satire? Tag på en rejse gennem satirens mystiske og farefulde landskab med din veninde, grevinde, gudinde og heltinde, seniorkorrespondent på Den Korte Radioavis på Radio24syv og prisvindende satiriker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hun leder efter svaret, så du aldrig mere skal være i tvivl om, hvor satiregrænsen går.
(Sådan introduceres bogen i bagsideteksten.)
Min anmeldelse: Jeg har adskillige gange oplevet Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (KBSKH) opsøge samt overskride grænserne for satire. Det samme gælder hendes grænseoverskridende måder at behandle lyttere, interviewofre og kollegaerne i Radio24syv. Udsendelserne var bestemt ikke alle lige sjove, men som direkte og sandsynligvis improviserede udsendelser måtte der selvfølgelig slås nogle skævere af og til, men kedeligt var det aldrig.
Det må sige at være sent på skrift at skitsere grænserne, når
nu radiostationen desværre er lukket. På den anden side, så har KBSKH opsøgt grænserne
og kender dem godt, for at hun med sikker hånd har kunnet overskride dem.
Gennemgangen i bogen af forskellige former for satire er
med samme tempo og stemmeføring som i radioudsendelserne samt lige så hvast
skarptunget formuleret, som alle lyttere kender.
At læse bogen er som at genhøre KBSKH, og det er ret
underholdende. Der er med de læsebriller på, jeg synes, bogen har sin primære
rolle. Som satireteori og analyseværktøj står den for mig knapt så stærkt, men
gu’ ve’ om ikke også bogen er skrevet for at underholde?!
Få bl.a. svar på det på denne årstid så relevante spørgsmål,
om man stadig må gøre grin med mænd, der kan lide risengrød.
Jeg giver bogen 4 stjerner for dens underholdningsværdi.
Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm Hertil – og ikke længere People’s Press, 2019 91 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard tejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som på hvert sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst.
I bogen møder vi blandt andet Baconmanden,
kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk lader sig
stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømt
for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus.
Senest er han sprunget ud som digter med samlingen 15
erotiske brøddigte, der går som varmt brød. Og vi møder Erik Bo
Nielsen alias Smadremanden og får den utrolige historie om hans opvækst, som
nok vil komme bag på de fleste.
Som alle store kunstnere og genier slæber
de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om,
hvordan det musikalske geni, Manden, der ikke kan fløjte, mistede sine forældre
ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning.
Også den fænomenale showdressør Ib Glahn
har mødt tragedien; faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang
i Ibs karriere, da bedstefaderen efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot
stod: “Rid Ib”, og det gjorde han så
Min anmeldelse: Denne bog kan være en oplagt mandelgaveidé! (Se senere)
Til
min store fornøjelse har jeg oplevet Zirkus Nemo live flere gange og har også fulgt
flere af forestillingerne samt andre optrædender i fjernsynet. Blandingen af
topprofessionelle artister og Søren Østergaards alternative kunstnere, hvoraf
en god del portrætteres her i bogen, er på alle måder unik.
Derfor
glædede det mig meget, da jeg så, denne bog var på vej. Og da Søren Østergaard
blev interviewet på årets BogForum, var jeg på pletten for at høre mere om
bogen, inden jeg læste den.
Det,
Søren Østergaard fortalte om bogen og processen bag den, skærpede mine
forventninger, og de blev ikke skuffede.
Oprindeligt
var det planen at skrive en sjov bog. (Sikkert en opdateret og ændret udgave af
biografien “Danser med wienerbrød” af Jens Korse (2011)). De
første forsøg var ikke sjove, så da da den faste fotograf på Zirkus Nemo, Steen
Brogaard, foreslog Søren Østergaard at fortælle historien om hans forskellige
kunstnere, ændredes fokus for bogen straks. Det er første gang, der overhovedet
er skrevet noget ned om personerne og deres baggrund, og det har Søren Ø hygget
sig meget med, og man må sige, hans ret skæve fantasi har fået fuldt afløb!
Det viser sig bl.a. i beskrivelserne at 11 af de 12 kunstnere
har mistet begge forældrene på én gang ved forfærdelige ulykker, mens en enkelt
slet ikke har haft forældre!
For de litterært interesserede er især beskrivelsen af Bager
Jørgens karriere som digter. Det er ubetaleligt morsomt skrevet med hårde og kærlige
spark til det litterære parnas.
Bortset fra de herligt kugleskøre historier, så havde det været
en skræmmende oplevelse for Søren Ø at opdage, hvor meget af ham selv, der
viste sig at være i alle figurerne. De portrætterede kunstnere er: Kim Tim, Ib
Glahn, Manden der ikke kan fløjte, Marianne, Baglænsmanden, Baconmanden, Målermanden,
Bugtaleren, Smadremanden, Santes Jr., Leslie Bøje Møller og Bager Jørgen.
Processen med at skrive bogen har tilsyneladende været den
samme som med teksterne til forestillingerne. Selvfølgelig er der
en grundidé, men Søren Ø skriver ikke teksterne ned på forhånd, men improviserer
dem frem, så og udvikler de sig løbende. Bogens kapitler har samme friske og
umiddelbare vildskab.
På
spørgsmålet om, hvad man kunne bruge bogen til, svarede Søren Østergaard bl.a.,
at man kunne have den liggende i sommerhuset og tage et kapitel en gang
imellem. Alternativt kunne den bruges til mandelgave, forslog han. Det trak han
alligevel lidt på og foreslog, at man også kunne beholde den selv. Så kunne man
begynde at læse op af den for gæster, der blev hængende for længe og ikke ville
gå hjem. Så ville de sikkert hurtigt tage hjem, mente han. Det er jeg nu ikke
sikker på – med mindre det var gæster uden humoristisk sans.
Jeg
morede mig meget med bogen og giver ikke mit eksemplar væk som mandelgave, men
giver i stedet bogen 4 store stjerner.
Søren Østergaard 12 store danske artister People’s Press, 2019 123 sider
Bogen
er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Denne bog er en storslået rejse rundt i Danmark og resten af Norden. Den er resultatet af det formentligt største nordiske fotoprojekt nogensinde. Tusind fotografer, heriblandt mange danske, har skildret den nordiske hverdag – fra det østligste Finland og vores naboland Sverige til Island og Grønland i nordvest, fra Svalbard i Nordnorge til Sønderjylland.
De bedste billeder er udvalgt af en international jury og
tegner tilsammen et kærligt og fascinerende portræt af livet i Norden – som en
unik dokumentation af vores tid.
Min anmeldelse: Gennem årene er udgivet utallige fotobøger med lige så mange forskellige profiler og formål, og selv om jeg kun har set en brøkdel af dem, så er det alligevel blevet til en god del. Jeg må sige, at jeg ikke erindrer en så bredt favnende og flot billedkavalkade som i denne bog. De rigtigt mange billeder udgør sammen med de korte og præcist beskrivende billedtekster et enestående samlet billede af mennesker i Norden og deres liv lige nu. Det er rigtige mennesker i alle aldre fanget i hverdag og til fest, i sorg og glæde, i leg og i alvor samt på arbejde og i fritiden. Alle tænkelige situationer og sammenhænge ser ud til at være dækket på fornem vis.
Det er en helt aktuel dokumentation af livet lige nu i
Norden, men på bare lidt længere sigt er bogen også en god historisk kilde til
dagligliv i Norden anno 2019.
Vel er det ikke en bog, jeg har læst fra ende til anden,
men det er en bog, som er umådelig svær at lægge fra sig. Der er så mange
tankevækkende informationer og overraskende oplevelser, at hver side er en stor
fornøjelse af gå på opdagelse i.
Det er ikke fotokunst, men indlevende og topprofessionel billedjournalistik på højeste plan. Det er helt sikkert en bog, jeg vil blive ved med at vende tilbage til, bladre i, studere, nærlæse – og nyde.
Det er forunderligt at opleve, hvor ens vi trods
geografiske og naturbetingede baggrunde er i Norden. Bogen burde
husstandsomdeles af alle de nordiske landes regeringer, eller på anden måde gøres
til fast bestanddel af befolkningens nordiske bevidsthed og fælles kultur
En sikker 5-stjernet nydelse + masser af nordlys.
Livet i Norden Politikens Forlag, 2019 358 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen er gæsteanmeldt af Vibeke Hatt Sørensen,
som tog opgaven på sig i forbindelse med en litteraturcafé, jeg holdt i vores fælles
hjemby, Øster Brønderslev.
Vibeke Hatt Sørensens anmeldelse: Bogen er forfatterens ”egen historie” om hende og hendes enæggede tvillingesøster, som er spastisk lammet – skrevet som en autofiktiv fortælling. Så vi ved ikke, hvad der er sandt, og hvad der er fiktion.
Bogen er skrevet i to tidszoner – én i 5-6 års alderen og én
hvor pigerne er 18-19 år. Da pigerne er tre år, flytter forældrene fra
hinanden, og det er svært for moderen at klare tingene alene, men hun gør det –
og er ved at slide sig selv op på det.
“Jeg” er den raske Katrine, der på den ene side elsker sin
syge og sarte søster, Stine, og på den anden side kommer der en barnagtig
vrangvillighed op i hende. Stine beskrives, som om hun stort set ikke rigtig
kan klare noget selv. I hvert fald så er det beskrivelserne af al den hjælp,
hun har brug for, der fylder – og ikke det hun kan. Som barn ved Katrine
tydeligvis ikke, hvor hendes nogle gange mindre pæne ord og handlinger til søsteren
kommer fra. Hun står ofte og ser, at den opmærksomhed/kærlighed, hun selv lige
har brug for (specielt moderens opmærksomhed), bliver tildelt hendes syge søster.
I løbet af fortællingen gøres det mere og mere tydeligt, at Katrine med alderen
bliver afhængig af den syge Stine.
Katrines liv formes af Stines situation. Katrine er en
skyggesøster. Både mor og Katrine går i clinch med faderen. Han mener, at Stine
vil kunne leve et bedre liv, hvis hun ikke blev pakket så meget ind i vat. Om
Katrine er gal på faderen, fordi hun kan se, at han har ret; fordi hun har
formet sit liv efter Stines situation; fordi hun vil holde med moderen eller
noget helt fjerde, er ikke til at vide. Det ved kun forfatteren. Men det er
tydeligt, at der kommer noget mere fast og gennemskueligt i historien på siderne,
hvor faderens samvær med pigerne beskrives, til sammenligning med beskrivelsen
af moderens samvær. Måske skal det fortælle læseren noget!
Bogen er sprogligt let at læse, men det er svært at vide,
hvornår vi befinder os i den ene eller den anden tidszone – dog laver
forfatteren den sproglige finurlighed, at hun i ”barnezonen” skriver, som var
det skrevet til børn i en børnebog, og når vi bevæger os i ”voksenzonen”, så skrives
der til voksne. Der opstår en sproglig forvirring i læserytmen, indtil man lige
finder ud af, hvad det er, der foregår.
Det vil være unfair, at jeg bedømmer bogen med stjerner.
Jeg tror, jeg som sygeplejerske i psykiatrien har nok af skæbner til dagligt, så
derfor kedede emnet mig noget. Andre vil nok synes, den er god, men jeg synes,
hendes skrivestil er underlig. Jeg er ikke den rigtige til at bedømme den.
Katrine Nørregaard Søster, min søster Politikens Forlag, 2019 292 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Hvad stiller man op, når grænserne flyder sammen?
Når man ikke længere ved, hvilken side man står på?
Art Keller har befundet sig i frontlinjen i USA’s længstvarende
konflikt nogensinde i mere end 40 år. Hans kompromisløse jagt på verdens mest
magtfulde, velhavende og dødbringende narkogangster, lederen af
Sinaloa-kartellet, Adán Barrera, har kostet ham de mennesker, han elsker – og
en god bid af hans sjæl.
Efter at have arbejdet i felten som agent får Keller nu en
nøglerolle i USA’s nye strategi i krigen mod narko, og det går hurtigt op for
Keller, at kartellet ikke har tabte styrke ved at miste Barrea. Hvor fjenden
blev nedkæmpet, rejste sig blot nye krigsherrer, som nu skaber endnu mere kaos
og lidelse i hans elskede Mexico.
Og ikke nok med det, så vokser heroinepidemien i USA.
I kampen for at stoppe epidemien omringes Keller af fjender – mænd, der ønsker at dræbe ham, en korrupt administration, der samarbejder med de narkotikaforhandlere, han forsøger at bekæmpe. Art Keller er ikke kun i krig med kartellerne, men også sit eget land.
Bjarni Aakesson Filholms anmeldelse: Hovedpersonen, Art Keller er en hård negl, som heldigvis har hjertet på rette sted og retfærdighedssans indbygget i sit moralske kompas.
Han kæmper i
en kaotisk krig mod de mexicanske narkokarteller og amerikanske pengebagmænd.
Det er en
kamp, som ikke er til at vinde. Art har en blodig og traumatisk fortid bag sig
og gik tidligere som hemmelig agent direkte efter at ødelægge de mexicanske
narkobander. Men efter at være steget i graderne, som højt placeret embedsmand ændrer
han sin strategi til at forsøge at fælde politikere og pengebagmænd i USA. Det
er heller ikke ufarligt, for hvem kan man stole på i en verden af vold,
intriger, hvidvaskning og hemmelige bankforbindelser. Flere af hans embedsmænd
og nogle af toppolitikerne går gladeligt bag hans ryg. Langt fra alle er
interesseret i, at hemmelighederne om indtjeningen fra narkotikasmuglingen over
den mexicanske grænse bliver afsløret. Hvem styrer hvad, og hvem tjener i
sidste ende på stofferne?
Historien
skildrer Art Kellers indædte og Sisyfoslignende bestræbelser på at standse
narkotikasmuglingen, og den skade den gør på den amerikanske befolkning. Læseren
er med i hans strategiske og psykologiske overvejelser om, hvorledes krigen
skal føres i både Amerika og Mexico.
Læseren er også
med ham og hans folk i marken, hvor det går hårdt og skånselsløst til på begge
sider af grænsen. Der er flere voldelige og hjerteskærende skildringer, der sætter
sig fast i hukommelsen.
Historien er
bygget op i fem afsnit/bøger. Det får en til at tænke på den klassiske græske
tragedie, som også var bygget op i fem akter, og historien om Art Kellers
ensomme kamp oser netop af tragedie. Han vil det gode, kæmper mod overmagten,
og ingen steder finder han fred.
Don Winslow er
en habil forfatter, som har godt styr på sit stof. Bogen er spændende,
omfangsrig, og den kræver noget af sin læser. Man skal holde tungen lige i
munden, hvis man skal have det fulde udbytte af den viden om en korrupt
administration, bandekrige, narkokarteller, deres historie og familieforhold,
som forfatteren deler meget rundhåndet ud af. Måske historien ville have vundet
ved at blive strammet en smule? Indrømmet: det tænkte jeg nogle gange under min
læsning af romanen.
”Grænsen” er
tredje bind i en trilogi, hvoraf første bind foreligger på dansk med titlen ”I
hundenes vold” Andet bind ”Kartellet” er ikke udgivet på dansk. ”Grænsen” kan
sagtens læses, uden at man har kendskab til de to tidligere bind.
Jeg synes, at ”Grænsen” er velskrevet, spændende, brutal og trøstesløs. Afslutningsvis vil jeg dog ikke undlade at fortælle, at jeg stiftede bekendtskab med Don Wínslows litteratur første gang, da jeg læste hans roman ”De smukke vilde”. Det er en perle og stadig min yndlingsbog i Winslows forfatterskab.
Bjarni giver bogen 7 skydeskivepoint:
Don Winslow Grænsen HarperCollinsNordic, 2019 783 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Ben har verdens kedeligste farmor. Hun spiller Kriblekryds og spiser kålsuppe dagen lang, hendes tv er i stykker, og så prutter hun hele tiden uden at indrømme det.
Det ville også være fint nok, hvis ikke lige Ben var
tvunget til at blive passet hjemme hos hende hver eneste fredag aften, fordi
hans mor og far skal se Vild med dans.
Men det viser sig, at Ben ikke ved alt om sin farmor.
Faktisk er hun en international mestertyv, og nu drømmer hun om at lave det
helt store kup med Bens hjælp. Bens farmor er nemlig en rigtig Gangster farmor!
Min anmeldelse: David Walliams er skuespiller og komiker, men er i Danmark måske bedst kendt fra “Britain’s Got Talent”, hvor han er en af de fire dommere.
David Walliams har desuden skrevet mange børnebøger, og
disse er også kommet på dansk: “Frygtelige faster”, “Ismonstret”, “Øv, far” og
april 2020 udkommer “Farfars store flugt”.
Jeg har ikke læst andre bøger af ham end denne, men det ser
ud til, at alle bøgerne er rendyrket grotesk morskab om samspillet mellem
generationer. Det er denne bog i hvert fald, og Walliams beskriver historien så
rablende sjovt, at bogen helt sikkert vil underholde lyttende børn fra 6 år og
selvlæsende børn lige så snart, de kan læse den ikke specielt svære tekst.
At en så forskrækkelig, ildelugtende og gammel farmor viser
sig at rumme helt andre sider, overraskede barnebarnet, den 11-årige Ben. Måske
kan det får børn til at opleve den ældre generation som andet end en gammel
mand/dame. Men det er ikke bogens primære formål. det er at underholde med en
sund actionkomedie.
Tony Ross er en af de internationale mesterillustratorer
med rigtigt mange børne- og billedbøger bag sig, og som altid bidrager han til
endnu et lag af historien – også i denne bog.
Den får 4 stjerner!
David Walliams Gangster farmor HarperChildren / HarperCollinsNordic, 2019 304 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
