Drustrups Bogblog

Fra forlagets beskrivelse:
Hvad er en familie? Hvad er en ishockeyklub? Hvad er et samfund? Og hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem?

Der er gået to år siden alt det, som ingen har lyst til at tænke på, skete. Alle har prøvet at komme videre, men der er noget ved dette sted, som gør det umuligt. Denne gang starter det med en storm, men ender med et opgør. Nogen, som har været væk længe, er på vej hjem. Nogen bliver begravet. Nogen forelsker sig, nogen drømmer om NHL, og nogen drømmer om hævn. Nogen sover ryg mod ryg med deres bedste ven, nogen forsøger at redde deres ægteskab, og nogen forsøger at redde deres børn. Nogen hader, nogen slås, nogen tager et skydevåben og går ned mod en ishockeyhal. Det er ikke alt, hvad byen har kæmpet for, der kommer til at overleve, det er ikke alle, som er elsket, der kommer til at blive gamle.

Så hvad er en familie? En ishockeyklub? Et samfund? Det er summen af vores valg. 

Hvad er vi villige til at ofre for at beskytte dem? Alt. Simpelthen alt.

Min anmeldelse:
Bogen er 3. del af den storslåede og stærke serie om Bjørneby. 

Jeg har med stor fornøjelse læst og anmeldt de 2 første i serien. Læs mere her:

1: Bjørneby – https://blog.drustrup.dk/?p=160  
2: Os mod jer – http://blog.drustrup.dk/#post208

Hele serien – og også denne afsluttende del – er en historie bl.a. om sammenhold og konflikter, om fællesskaber og ensomhed, om rigdom og fattigdom, om voldtægt og kærlighed, om magtstrukturer samt om ishockey som katalysator for identiteten for et sted og dets beboere

Stedet er Sverige, et sted hvor to små nabobyer i samme kommune er rivaler på alle fronter med ishockey som det helt centrale omdrejningspunkt. Bogen er en kollektivroman med folk i alle aldre og fra alle samfundslag, og hvor ingen af dem spiller hovedrollen. I kapitlerne er skiftende personer i centrum, og vi følger som læser både den enkelte persons liv og synspunkter. Samtidig udvikler hele historien sig.

Bogen har en intens fortællestil, hvor der ofte antydes noget om fremtidige og dramatiske begivenheder eller nogle personers skæbner. Det skaber en sitrende spænding at læse disse varsler .

Og sådan eskalerer situationen frem mod de sidste kapitler, hvor enderne knyttes sammen, så jeg har svært ved at forestille mig en fortsættelse. Ærgerligt! Jeg ville meget gerne have fulgt folkene i de to rivaliserende byer i deres videre liv.

Bogen er ikke kun omfattende insekt persongalleri, den er også omfangsrig mht. sider, men for en gangs skyld er dette ikke én eneste for meget! Jeg nødt at blive fængslet af historien og sproget, så selv om mit læsetempo blev forsøgt dæmpet, læste jeg nok bogen alt for hurtigt. Serien kan samlet set sagtens klare en genlæsning, så mon ikke alle tre bøger skal læses igen?!

Jeg har ikke set de indtil nu offentliggjorte episoder i den filmserie, Beartown, der er bygget over romanerne, og som kan ses på HBO Max. Selv hvis jeg havde afgang til den tjeneste, tror jeg ikke, jeg ville se filmen. Der er så mange billeder i bøgernes beskrivelse og så mange fintfølte og godt formidlede stemninger, at jeg garanteret ville blive skuffet over filmens version. Så det dropper jeg. 

Til gengæld kan jeg anbefale hele serien på det varmeste som storslået fortællekunst om almindelige mennesker i et både konfliktfyldt og inkluderende lokalsamfund. Det bliver til 5 store og funklende stjerner!

Fredrik Backman 
Vinderne
people’s, 2022
746 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Her lige før jagten går ind på sommerbukken, anmelder jeg med glæde denne bog, samtidig med at jeg selv opfrisker basal viden og lærer nyt. 

For en en gangs skyld passer bagsideteksten på en bog 100% på indholdet. Henning Kørvels bog er den danske grundbog om råvildt og råvildtjagt! Det har hans bog været, lige siden den udkom første gang i 1988 – og den er blevet bedre for hver udgave.  

Fra bogens bagside:
Bogen er den ultimative danske håndbog om jagt på råvildt. Her er al den nyeste viden om råvildtets oprindelse, udbredelse, biologi og adfærd. I afsnittet om jagten gennemgås bl.a. valget af riffel og ammunition samt forskellige magtformer – pyrschjagt, anstandsjagt, trykjagt, drivjagt og støverjagt.

Henning Kørvel beskriver både jagt i Danmark og i udlandet og kommer også ind på behandlingen af jagttrofæer. Både erfarne og nye jægere vil finde masser af inspiration og vejledning.

Min anmeldelse:
Jeg anmeldte 3. udgave, der udkom i 2014 på forlaget Gyldendal. Min anmeldelse var skrevet som indkøbsvejledning til bibliotekerne, og her skrev jeg bl.a.: Der er stadig er tale om et hovedværk i dansk jagtlitteratur, som igen er tilgængeligt i revideret og opdateret form. Grundigt, sagligt og velskrevet fortælles af en meget erfaren jæger.

Alle udgaverne er af uvisse årsager kommet på skiftende forlag fyldt med samme grundlæggende viden, men med forskellig layout og illustrationer. Denne seneste udgave er således på endnu et nyt forlag, så det har resulteret i et andet og en del mere læsevenligt layout samt en del nye billeder. På den måde formidles indholdet på bedste vis. Og der er stadig tale om grundlæggende og nødvendig viden, som i denne udgave er suppleret med ny viden og nye regler.

Det er en bog for især de mindre erfarne bukkejægere og nybegyndere, men erfarne bukkejægere vil også have fornøjelse og nytte ved at læse bogen.

Havde bogen været en krimi, ville jeg give den 10 point på en skydeskive – eller måske en ren bladkugle – som et pletskud. Men jeg “nøjes med” at give den mine maksimale 5 stjerner!

Henning Kørvel
Råvildt og råvildtjagt
Lindhardt og Ringhof, 2022
4. udgave
367 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Drømmerig eller rig på drømme kan man blive helt uden at skulle spare på noget.

På rejsen gennem livet kan drømme være nyttige vejvisere. Både de søde og de uhyggelige. Om de går i opfyldelse, kan man ikke være sikker på, og på den måde kan drømmerig komme til at minde om ordet drømmeri. Et ord fyldt med noget håbefyldt og æterisk.

Læseren af denne fragmentroman oplever gennem fortælleren forskellige episoder, som kunne minde om ubearbejdede drømme.

Historien er fortalt kronologisk fremadskridende. Men forunderligt nok virker det, som om fortælleren sidder og mindes brudstykker af sit liv i tilbageblik. Drømmedråber eller dagsrester om man vil, der fortæller om et indre liv gennem ydre hændelser. 

Poesien er underspillet, tanker og indtryk hvirvler rundt – så hold god fast.

Er fortælleren død, eller er han i live, når han drysser sine erindringsmosaikker ud i bogen? Vi ved det ikke.

Hvis man kan forbinde historierne med hinanden, er denne bog en roman. Hvis man ikke synes, at historierne har noget med hinanden at gøre, så læser man en lang række yderst forskellige logbogsdrømme. Begge dele går an.

Min anmeldelse:
Som anmelder/blogger er det risikabel, når man, som jeg har gjort det, lover at læse og anmelde en tidligere kollegas seneste bog. Når nu det var Bjarni Aakesson Filholm, der spurgte, så turde jeg godt, da jeg havde læst andet fra hans hånd.

Som forfatter er det lige så risikabelt at spørge en, man kender godt, men den risiko var Bjarni villig til at tage, selv om jeg havde lovet ham min ærlige mening – som jeg altid plejer at komme med i mine anmeldelser. 

Inddelt kronologisk i afsnit som perioder i et liv får man med “Han” som fortæller fortalt nogle enkeltstående historier om nogle personlige oplevelser set fra den anonyme fortællers synsvinkel. Jeg kan ikke sige, i hvor høj grad “Han”er identisk med forfatteren, eller hvor mange af hans personlige oplevelser, der er i historierne. Der er helt sikkert en del, men det er uvæsentligt for oplevelsen af bogen. Det er det sikre litterære greb om fortællekunsten, der gjorde min læsning til en stor oplevelse. Hertil hører forfatterens sikre sans for sprogets muligheder.

I korte sætninger og korte historier på højst én side beskrives sansede indtryk og oplevelser så intenst og levende, at jeg som læser blev fascineret af hver eneste side. Mange af historierne kan også læses flere gange, så ens egne, indre billeder, der dannes under læsningen, for alvor kan få de samme nuancerede elementer som historiernes.

Selv om bogen som beskrevet på bagsiden også kan læses som roman, så er det for mig en bog, der med fordel kan nydes i små bidder. På den måde står de enkelte historier stærkest. 

Ud over at være en dejlig læseoplevelse, så vækker bogen med sin stil også ens egne oplevelser og glemte historier til live, og det er absolut en god ekstragevinst. Det er efter min mening Bjarnis bedste skønlitterære bog!

5 sikre stjerner herfra!

Bjarni Aakesson Filholm
Drømmerig : En mosaikroman
Forlaget Legimus, 2022
95 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Napoli 1946. Syvårige Amerigo hutler sig igennem tilværelsen sammen med sin mor i et af Napolis fattigste kvarterer. Men da hans mor får mulighed for at sende ham nordpå vinteren over, slår hun til. Amerigo bliver sat på et tog til Bologna, og da vinteren er omme, er hans liv ændret for altid. 

40 år senere vender han tilbage til Napoli for at begrave sin mor og finde svar på de spørgsmål, han har båret rundt på siden barndommen.

Bogen giver stemme til de 70.000 børn, der i tog krydsede den italienske halvø efter krigen. I Norditalien fik børnene mulighed for et bedre liv, men adskillelsen havde også store menneskelige konse­kvenser.

Min anmeldelse:
Hovedpersonen Amerigo lever et lidt sølle og fattigt liv, hvor moderen gør hvad som helst for at skaffe brød på bordet til familien, der efter storebroderens død kun består ham og moderen Antonietta Speranza (Håb). 

Bogen beskriver den velmenende indsats på politisk og social baggrund med at hjælpe hårdt stillede og fattige børn ved at flytte dem til bedre stillede familier. Indsatsen viser også de store forskelle mellem Syditalien og Norditalien.

Det at flytte børn ud af områder, der på forskellig vis er ramt af sult, naturkatastrofer eller krig, er set flere steder i historien, men jeg havde ikke hørt om børnetogene i Italien. Jeg havde derimod hørt om f.eks. danske feriebørns ophold på landet, wienerbørn, finlandske børn. (En hel del anderledes parallel er også den danske stats måde at behandle en gruppe grønlandske børn på.)

Handlingen i den barske og gribende historie beskrives helt fra Amerigos synsvinkel med især hans tanker – i bogens første 3/4 med en klar børnestemme og i sidste del med den voksnes eftertanke.

Bogen er skrevet i et poetisk sprog, der på en gang gør beskrivelserne både sentimental, følelsesladet og kærlig. Det er en  stærk psykologisk beskrivelse af, hvor langt forældre vil gå for at gøre noget godt for deres børn. Den viser også, hvordan børn påvirkes og traumatiseres af savnet og længslen efter deres forældre samt af så markante og ufrivillige omvæltninger.

Slutningen får hovedpersonen til, næsten 40 år efter han blev flyttet, at forliges med sin fortid og sit liv. Han fik da også nyt efternavn efter den nye familie: Benvenuti (Velkommen).

Da vi diskuterede bogen i læsegruppen “Sure Gamle Mænd”, var vi helt enige om, at det en god bog, der gør indtryk. Derfor får den også 4 sikre stjerner af mig:

Viola Ardone
Drengen fra Napoli
Cicero, 2020
277 sider

Bogen er lånt på biblioteket.