Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Et blodigt skyderi i et luksuriøst gæstehus på en smuk sydafrikansk vingård.

Tre mænd er døde, én savnes: Paul Morris, britisk statsborger med et splinternyt pas, en ny kuffert, nyt tøj og en ikke-eksisterende forhistorie. Det eneste spor er indgraveringen på de efterladte patronhylstre, der findes på gerningsstedet – hovedet af en spyttende kobraslange.

I et indkøbscenter arresteres en ung lommetyv for at stjæle en pung. Sikkerhedsvagterne, der afhører ham, henrettes uden videre af en ukendt morder – kun de karakteristiske patronhylstre efterlades.

Det er en chokerende og mystisk sag for Benny Griessel – og den er først lige begyndt.

Min anmeldelse:
Deon Meyer er en af mine absolutte favoritter indenfor spændings- og krimigenren!

Jeg har fulgt og følger fortsat hans forfatterskab.

Jeg har læst alle hans bøger – de 6 på dansk (inkl. denne) og de øvrige på engelsk.

Jeg har hørt et par fascinerende interviews med ham på Bok & Bibliotek i Göteborg.

Jeg har tidligere på bloggen skrevet om hans bøger i et indlæg om krimier, der foregår i Afrika – //blog.drustrup.dk/#post83

Jeg har også blogget – http://blog.drustrup.dk/#post96 – om hans bog “Fever” (desværre ikke oversat endnu), og har også linket til et godt interview – http://blog.drustrup.dk/#post119 – med ham om netop dette litterære mesterværk. Det er ikke en krimi, men læs om bogen og læs den!

Jeg har også forsøgt at promovere Deon Meyer overfor et par danske forlag, for at få dem til at udgive resten af serien om Benny Griessel. Men indtil videre uden held – indtil nu. Den dag, jeg fra et andet forlag hørte, at Turbine vist arbejdede på at udgive flere af Deon Meyers bøger, skrev jeg straks en mail til Turbine og tilbød mig som oversætter. Det gjorde jeg med henvisning til mine øvrige oversættelser samt mit kendskab til både forfatterskabet og Sydafrika. Umiddelbart derefter fandt jeg ud af, at “Kobra” var oversat og klar til udgivelse. Herligt! (og dog: se senere.)

Benny Griessel er hovedperson i Deon Meyers bøger “Tretten timer” og “Syv dage” samt denne tredie del af serien og den endnu ikke-oversatte “Icarus”. Desuden udkommer en Griessel-novella (mellemform af novelle og roman) “The Woman In The Blue Cape” på engelsk senere i år, og en ny roman om Griessel med arbejdstitlen “Prey” er på vej til efteråret 2018 på afrikaans og 2019 på bl.a. engelsk.

____________

Benny Griessel er på én måde en klassisk krimihovedperson: en politimand med et misbrugsproblem eller to, med ondt i samlivet og privatlivet samt med en (delvist selvvalgt eller selvforskyldt) besværlig position i politiets organisation. Det kunne ende med endnu en klichéfyldt krimi, men Deon Meyer udnytter figuren til at afdække og kritisk beskrive forskellige sider af den aktuelle politiske og dagligdags situation i især Sydafrika. Samtidig fortælles en fascinerende og rigtigt spændende krimihistorie fra smukke Cape Town og omegn, og med internationale relationer.

Kombinationen af krimi og samfundsbeskrivelse er på ingen måde unik, men med udgangspunkt i Sydafrika er Deon Meyer og især hans serie med Benny Griessel i særklasse og lynende aktuelle. I denne bog følger fortællingen de to spor, der beskrives på bagsiden. Foruden sporet med den forsvundne mand og myrderierne, så er især det andet spor med den sympatiske og dygtige lommetyv, Tyrones, baggrund og aktiviter, som sætter fokus på Sydafrika. Hertil kommer beskrivelserne af udviklingen for de vilkår, Griessel og hans kollegaer arbejder under både i den aktuelle sag og i tidligere år.

Tilsammen får vi en dramatisk sydafrikansk krimihistorie om svindel på alle niveauer, om personlig kampvilje på trods af alle odds, med både action og samfundskritik og ikke mindst fortalt på en velskrevet og engageret måde.

Det er svært at fortælle ret meget mere om handlingen, uden at spolere oplevelsen af bogen og hele den måde sagen udvikler sig på. For mig har det også været vigtigere at formidle min overordnede oplevelse af bogen og den viden og stemning, den viderebringer, for på den måde – forhåbentlig – at inspirere rigtigt mange til at læse ikke bare denne bog, men i denne anledning især serien om Griessel og efterfølgende resten af Deon Meyers bøger.

Jeg er på kanten af at give bogen 10 skydeskivepoint og kalde den et rent Kobra-pletskud, men det bliver “kun” til en 9’er på kanten af 10’eren – og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Deon Meyer
Kobra
Turbine, 2018
404 sider

PS:
Bogens dramatiske handling, de rigtigt interessante hovedpersoner og de sydafrikanske elementer – kort sagt den samlede pakke – gjorde (sammen med min tidligere læsning af den engelske udgave) det til en god og spændende oplevelse at læse bogen. Derfor den positive anmeldelse og de 9 skydeskivepoint!

Men med mit kendskab til Sydafrika, den engelske udgave og Deon Meyers forfatterskab var der alligevel noget, der skurrede i mine øjne (hvis det er muligt) og trak ned i min personlige læseoplevelse. Det er slet ikke sikkert, at andre vil opleve det på samme måde, men jeg oplevede, at sproget ikke var så flydende som i de engelske udgave, at en hel del sjuskede fejl (oversættelse og/eller korrektur), og at der var nogle ret underlige dispositioner i forhold til den engelske udgave. Ærgerligt for en fantastisk spændende bog!

Fra bogens bagside:
Det er et chokerende syn, der møder den garvede kriminalassistent William “Wolf” Fawkes en alt for tidlig morgen i en tom London-lejlighed, der ligger foruroligende tæt på hans egen. En halv meter over gulvet hænger et grotesk lig sirligt arrangeret foran et panoramavindue. Liget er syet sammen af dele fra seks døde mennesker, men det er hovedet, der ryster Wolf.

Morderen bag værket har ikke bare slået seks mennesker ihjel, han har også sendt pressen en liste over sine seks kommende ofre. Wolf og hans hold skal nu forsøge at opklare seks mord og afværge seks nye, mens hele verden holder øje end dem.

Min anmeldelse:
Seriemord foretaget på den mest bestialske og groteske vis, en seriemorder med en hensigt, truende og uvisse elementer fra tidligere begivenheder samt en politimand i krise og i livstruende fare. Elementerne er bestemt ikke ukendte i krimier.

Derfor begyndte jeg læsningen med en vis skepsis. Vil det være et effektjagende plot, hvor de voldsomme begivenheder bare er voldsomme?

Al min skepsis blev blæst væk af et godt plot med originale elementer og et højt spændingsniveau, der endda stiger støt gennem bogen. Vel er det meget voldsomt, at et lig er sammensat af seks ofre, og vel er det barskt at annoncere sine næste ofre og deres dødsdage, men jeg må sige, at Daniel Cole har rigtigt godt styr på sine virkemidler og alle dele af plottet, der udvikler sig hele tiden. Og gu’ som det er spændende at følge opklaringen, hvor Wolf og hans politifolk, med Andrea Baxter som bogens anden hovedperson på lovens side, kommer på massivt overarbejde. Samtidig med at de skal opkalde de første seks mord, skal de finde og beskytte de kommende ofre – og her er Wolf det sidste navn på listen.

Som erfaren krimilæser var det oplagt for mig, at bogens korte prolog, der foregår 4 år tidligere end bogens begivenheder, har betydning. Men hvordan går først langsomt op for den opmærksomme læser – og det går for sent op for politiet til at undgå alle mordene på listen. Så fortæller jeg ikke mere om bogen, der slutter med…. en ulv i fåreklæder.

Jeg ser meget frem til at møde Daniel Cole på Krimimessen i Horsens, hvor han forhåbentlig vil fortælle om den næste bog, han angiveligt skriver på. Det bliver spændende! Læs om Krimimessen her http://Krimimessen.dk

Jeg giver bogen 9 sikre point på min skydeskive, og 5 krimihjerter på krimifan.dk

Daniel Cole
Kludedukken
Politikens Forlag, 2017
396 sider

Fra bogens bagside:
Eddie Flynn plejede at være svindler. Så blev han advokat. Det viste sig, at der ikke var den store forskel.

Der er gået over et år, siden Eddie svor, at han aldrig ville sætte sin fod i en retssal igen, men nu har han intet valg. Oleg Volchek,, den berygtede leder af den russiske mafia i New York, har spændt en bombe på ryggen af Eddie og bortført hans tiårige datter, Amy.

Eddie har kun 48 timer til at forsvare Volcheck i en umulig retssag – og til at vinde den – hvis han skal redde sin datter.

Min anmeldelse:
Jeg er fascineret af spændende retssalskrimier – og specielt hvis forfatteren selv er advokat, som Steve Cavanagh er det, men jeg er skeptisk overfor forfatteres anprisninger på andre forfatters bøger. Så selv om Ian Rankin på forsiden var citeret for at have sagt “En gribende, spændende thriller”, kom bogen ikke umiddelbart på min læseliste, men da jeg hørte, at en fortsættelse var på vej, og da jeg fik bogen anbefalet, kom jeg igang. Det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Det er en højhastigheds spændingsbog, hvor Eddie Flynn både spiller på juridiske spidsfindigheder samt snedige vinkler på sagens gang og på meget effektiv og effektfuld vis udnytter sine kontakter og evner fra tiden på den anden side af loven. Bogen foregår stort set i løbet af de par døgn, Eddie havde som frist, og der er godt gang i sagerne. John Grisham er en oplagt sammenligning, og det er ikke så galt. Med den megen action minder bogen mig også ret meget om Die Hard-filmene, og det er heller ikke så dårligt.

Alle ingredienserne er på plads, og tilsammen bliver det en spændende, vellavet og tilpas krydret ret. Som med de nævnte film, er der ikke den dybere mening med historien, men hamrende effektiv underholdning og god action er altid godt at blande ind imellem mere seriøse, litterære eller filmiske oplevelser. Jeg var meget godt underholdt i selskab med Eddie Flynn og ser frem til at mødes med ham igen inden længe.

Jeg giver den 8 skydeskivepoint her – og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Steve Cavanagh
Advokaten
Jentas, 2017
365 sider

Fra bogens bagside:
Stella er uopmærksom et kort øjeblik, og i præcis det øjeblik forsvinder hendes lille datter sporløst. En storstilet eftersøgning sættes i gang, men alt peger på, at den lille pige er druknet, og hun erklæres død.

Tyve år senere er Stella kommet videre med sit liv; hun arbejder som psykoterapeut og har fået en ny familie. Men da en ung kvinde en dag står i døren til hendes praksis, tammes hun af et voldsomt panikanfald, der slynger hende direkte tilbage til fortiden. Hun er overbevist om, at kvinden er hendes døde datter, men hvad er det, der gør hende så rædselsslagen? Er hun sindssyg, eller skal hun stole på sit instinkt?

Min anmeldelse:
Da jeg fik bogen tilsendt, var jeg meget i tvivl, om det var en bog, jeg havde lyst til at læse. Jeg synes ikke, det hverken er rart eller nødvendigt at læse historier om børn som ofre og om deres traumatiserede forældre. Sådan havde jeg det, bl.a. da jeg læste Sofie Sarenbrants langt mindre sofistikerede “Uge 36” og fortsættelsen “I stedet for dig”.

Da jeg troede, at forfatteren kom til Krimimessen, begyndte jeg på bogen, og jeg blev fanget ind af dens spændende konstruktion. Jeg var nærmest tvunget til at følge Stella og den unge kvinde, Isabelle, som er de overvejende hovedpersoner i skiftende kapitler. Jeg var nødt til at følge sagens udvikling set fra deres synsvinkler, der suppleres af enkelt andres vinkler på situationen, som konstant tilspidses.

Både Stellas job som psykoterapeut og hendes familieliv trues på alvorligste vis, mens hun personligt holder fast i sin fornemmelse af, at Isabelle er hendes forsvundne datter.

Kapitel for kapitel bliver bogen mere og mere intens, og gennem det meste af bogen var jeg usikker på, hvad der var sandt, og om Isabelle faktisk viste sig at være Stellas forsvundne datter. Når jeg som erfaren læser af krimier og spændingsbøger havde den oplevelse, må bogen siges at være yderst vellykket. Prøv den selv, men vær indstillet på, at du får svært ved at stoppe læsningen af denne psykologisk spændende bog.

Den får 9 skydeskivepoint her, og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Elisabeth Norebäck
I mit blod
Politikens Forlag, 2017
378 sider

Fra bogens bagside:
En forræder i politiet. Vidner, der bliver truet. Og en lejemorder, der ikke er til at stoppe.

Erlagruppens ”fikser”, Richard Falke, er i livsfare. Han sidder inde med oplysninger, der kan fælde den kriminelle underverdens mest magtfulde mand, og uret tikker mod en kommende retssag. En lejemorder får til opgave at gøre Rickard tavs, godt hjulpet på vej af en forræder i politistyrken. Erlagruppen gendannes, og med politibetjent Liv Kaspi i spidsen jagter de lejemorderen. Liv er tvunget til at bruge al sin styrke og dygtighed for at overleve – og redde dem hun elsker allermest.

Min anmeldelse:
I dette andet bind i serien kommer den ret specielle og private efterforskningsgruppe, Erlagruppen, igen på hårdt og farligt arbejde i en dramatisk sag. Et af gruppens medlemmer måtte gå under jorden udenlands efter begivenhederne i første del af serien, og nu jages han af en lejemorder styret af en rigtig led karl.

Bagsideteksten fortæller tilstrækkeligt om handlingen, så jeg afslører ikke mere, men igen fortæller Pernilla Ericson sin historie på velskrevet og stram vis, så bogen er effektiv spænding og krimiunderholdning, der er baseret dele af virkeligheden. Det fremgår af forfatterens efterskrift, men det viser sig heldigvis også undervejs i forfatterens greb om plot og begivenheder.

Afslutningen lægger ikke spor ud til en fortsættelse af serien, men mon ikke der kommer flere bøger om Erlagruppen. Det kan Pernilla Ericson nok fortælle mere om på årets krimimesse, hvor hun er på programmet. Se det her: http://krimimessen.dk/program.

Den får 8 sikre skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Pernilla Ericson
Jeg finder dig
HarperCollinsNordic, 2018
347 sider

En dobbeltanmeldelse af bind 3 og 4 i serien om Jane Berzelius

Ondt blod – fra bagsiden:
En tidlig morgen findes en kvinde bagbundet og mishandlet i sin lejlighed i Norrköbing. Den første på stedet er ambulancefører Philip Engström. Kvinden virker bekendt, og han gør alt, hvad der står hans magt for at redde hendes liv, men hun dør mellem hænderne på ham. Kort efter findes endnu et mishandlet offer. Igen er Philip på stedet, og nu går en rædselsfulde sandhed op for ham.

Da anklager Jane Berzelius sættes på sagen, opdager hun et mønster i vanvidshandlingerne, et hævntogt udført med ondt blod os iskold planlægning. Samtidig opsøges hun af en person fra sin fortid, der tvinger hende til at gå langt ud over, hvad loven tillader.

Fars dreng – fra bagsiden:
En varm sommeraften ringer seksårige Jonathan til sin far, Sam, der er på vej hjem. Skrækslagen hvisker drengen, at nogen er brudt ind i deres hus. Det er det sidste, Sam hører fra sin søn, inden han forsvinder sporløst.

Anklageren Jane Berzelius kobles på den tragiske sag, og sammen med efterforskerne Henrik Levin og Mia Bolander forsøger hun at finde ud af, hvad der er sket med drengen. Sporene går tilbage til familiens fortid, og jo længere tid Jonathan er forsvundet, jo mere involveres Jane personligt. Det går op for hende, at hun skal finde den dreng, og at det haster voldsomt.

Min anmeldelse:
Gennem årene har jeg anmeldt mange enkeltdele af krimiserier, efterhånden som de udkom – ofte med flere år mellem bøgerne. Da jeg ikke havde fået læst bind 3 i serien om Jane Berzelius, før næste bind udkom, havde jeg for en gangs skyld chancen for at læse i det mindste to sammenhængende bind i en serie lige efter hinanden.

De voldsomme begivenheder i hver af de to bøgers er effektivt konstruerede og samtidig er historien fortalt i et godt sprog. Spændingskurven i bøgerne er – lige nøjagtigt som de skal være det – spændte til det yderste, så som krimilæser var jeg godt underholdt i begge bøger.

Det var således en god og spændende oplevelse af være i selskab med Schepp og Berzelius, for samtidig med de enkeltstående sager i bøgerne, er der en gennemgående rød tråd mht. udviklingen i Jane Berzelius personlige forhold og især til hendes meget komplicerede fortid. Den fortid spiller en central og stadigt stigende rolle, og denne samt den helt personlige vinkel er sværere at holde styr på, hvis bøgerne læses uafhængigt.

Det er for mig at se dog samtidig bøgernes svaghed, at historien om fortiden i skikkelse af den ekstremt voldelige Danilo Peña er i risiko for at blive trukket noget i langdrag – især hvis serien fortsætter frem mod de klassiske 10 bind. Ideen med en parallel person og traumatiske begivenheder som drivkraft for en hel serie, hvor bindene samtidig har enkeltstående forbrydelser som emne, er set før. Dennis Jürgensens serie om Roland Triel er et aktuelt eksempel.

Jane Berzelius og Danilo Peñas fælles fortid har indtil været en god drivkraft i serien, men jeg er tvivl om, hvor langt den kan bære, og plottene i de enkelte bøger er også stærke nok til at stå alene.

Det ser jeg frem til høre Emelie Schepps bud på, når hun deltager i Krimimessen 2018.
Se programmet her: http://krimimessen.dk/program

Bøgerne får hver 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Emelie Schepp
Ondt blod
Politikens Forlag, 2017
388 sider

Emelie Schepp
Fars dreng
Politikens Forlag, 2017
334 sider