Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside
En kvinde bliver fundet i sin lejlighed, efter hun har været
på Tinder-date. Hendes krop er tømt for blod, og politiet finder bidemærker på halsen.
Medierne og politiets ledelse presser hårdt på for at få en hurtig opklaring af
den bestialske sag, og politiet ved, at der kun er én mand, der kan løse
opgaven: Harry Hole.

Harry Hole, der nu underviser på Politiskolen, har de
seneste tre år levet et fredsommeligt liv sammen med sin Rakel, og han har
intet ønske om at vende tilbage til det sted, der tog næsten alt fra ham. Men
da endnu et offer bliver fundet, går det op for Harry, at han er nødt til at sætte
alt til side for endelig at få fat i den morder, det aldrig lykkedes ham at
fange. Hans jagtinstinkt er vakt.

Tørst er den 11. roman om Harry Hole, Oslo Politis måske
bedste, måske værste, men under alle omstændigheder mest sagnomspundne
drabsefterforsker.

Min anmeldelse:
Jeg har savnet Harry Hole, som jeg har fulgt fra første bog, der kom for 20
år siden, og “Snemanden” står stadig som den krimi, der undervejs har
overrasket mig mest, da jeg flere gange blev snydt, lige når jeg troede, at jeg
havde gennemskuet plottet.

Efter et par mindre bøger – “Blod på sneen” og
“Midnatssol” – der ikke er egentlige krimier, selv om lejemordere
spiller centrale roller, men vægter nordnorsk kærlighed og spænding, så er
Harry Hole heldigvis tilbage. Og han er tilbage i topform!

Titlens tørst kunne være de mange læsere tørst efter en ny
beretning om Harry Hole, men mon ikke den primære grund til titlen er den
regulære blodtørst, der indgår i de barske forbryderiske handlinger, som får
Hole til at genoptage jobbet som efterforsker i jagten på den morder, der har
snydt ham flere gange i tidligere bøger.

Samtidig referer titlen til Holes tørst efter alkohol, som
tidligere har bragt ham mindst til kanten. I denne bog bliver han også ejer af
en bar. Hvorfor mon og kan det gå godt?

Spændingskurven er støt stigende i bogen, der igen er fortalt med
sædvanligt fast greb om alle virkemidler, og det vil være forbryderisk at
afsløre ret meget mere af handlingen. Det vil ødelægge for meget, for
selvfølgelig tager Nesbø os ved næsen flere gange i bogen. Herligt og kløgtigt!

Den afsluttende og elegante epilog lover godt nyt for alle os Harry
Hole-fans!

Bonusinfo
fra hæftet ”20 år med Harry Hole” modtaget sammen med bogen fra Modtryk:
Vidste du, at Jo Nesbø indsendte manuskriptet til den første bog i serien –
Flagermusmanden – under pseudonymet Kim Erik Lokker? (Prøv at lave en anden
orddeling!)

Mere
bonusinfo:
Snemanden er filmatiseret med Michael Fassbender som HH og Charlotte
Gainsbourg som Rakel, og filmen har verdenspremiere 13. oktober. Den skal jeg
se, hvis jeg tør…

Bogen får 5 krimihjerter af mig på krimifan.dk og 10 point – et rent pletskud
her:

Jo Nesbø
Tørst
Modtryk, 2017
(523 sider)

Fra bogens bagside:
Et under?
Eller et meget langsom mord på et barn?

Dagen efter sin brors død indleder den elleveårige Anna O’Donnell en religiøs faste for at formilde Gud. Fire måneder senere lever hun stadig i bedste velgående uden at have taget nogen form for føde til sig. Folk valfarter allerede til den lille irske flække, hvor hun bor, for at købe sig til helbredelse gennem pigens berøring.

Den unge sygeplejerske Elisabeth Wright, der er uddannet af den legendariske Florence Nightingale, og derfor betragtes som særlig dygtig og hæderlig, tilkaldes for at afgøre, om pigen hemmeligt spiser, eller om hun virkelig er et under. Og nu begynder et nervepirrende og nådesløst psykologisk magtspil i det lille religiøst afsporede samfund.

Min anmeldelse:
Bogen foregår midt i 1800-tallet i en fattig del af Irland, og i bogens efterskrift understreger forfatteren, at bogen er fiktion, men at den er inspireret af næsten 50 beretninger fra USA og Vesteuropa om religiøst fastende piger, der som romanens hovedperson også blev overvåget. En del af dem døde, mens nogle levede i årtier, samtidig med de påstod, at de ikke behøvede mad.

Uanset historisk grundlag eller ej, så er bogen utroligt fascinerende og gribende. Det er en forunderlig historie om den unge sygeplejerskes opgave om sammen med en lokal nonne at overvåge den fastende pige for at bevidne den guddommelige kraft, der har ramt og strømmer fra pigen – eller ej.

Der tegnes et fantastisk inciterende billede af både tiden, lokaliteten og de religiøse interesser, og det bliver til en intens læseoplevelse at følge spillet mellem især den fastende pige og sygeplejersken, der er præget af sit fag og løftet om at redde menneskeliv. Men der er flere andre interessante personer og modstridende interesser på spil i bogen, og samlet er handlingen og de mange deltagere så fascinerende og bogen så godt skrevet, at der venter alle læsere en rigtig god læseoplevelse. Det er en bog, jeg sent vil glemme.

Hvordan det går, og hvilke hemmeligheder, der afsløres undervejs, skal bestemt ikke afsløres her. Og den dramatiske og overraskende slutning vil jeg slet ikke komme ind på. I skal selv opleve det under, det er at dykke ned i tiden og historien.

På samme måde som forfatterens første bog på dansk – Rum – blev en stor læsersucces som bog og blev filmatiseret, så bør “Underet” også blive en succes hos læsere både individuelt og i læsekredse. Jeg kan også sagtens forestille mig den filmatiseret.

Emma Donoghue
Underet
Politikens Forlag, 2017
(310 sider

Så er det snart forår, og denne bog kommer på rette tidspunkt til at sprede inspiration og viden blandt de have- og blomsterglade.

Billederne med korte, forklarende tekster er det, der først fanger. Bogens udseende vil umiddelbart gøre folk interesserede, og den vil inspirere gennem de mange flotte fotos, der ved første gennemsyn giver indtryk af en “garden-table-book”. Bogen er da også med fokus på udtrykket, kreativiteten og at skabe stemningsfulde steder i haven.

Men bogen er mere end dette, for dens ideer, praktiske råd og anvisninger på bl.a. valg af planter og til at skabe de rette rammer for god vækst gør også bogen til en rigtig nyttig sag.

Selv om titlen også nævner højbede, og der også er afsnit om spiselige planter, så vil bogen især være anvendelig for krukke- og blomsterpottefolket, og de vil også nyde den.

Her på matriklen er bogen blevet flittigt studeret, så havens krukker bliver sikkert endnu flottere, end de plejer at være. På billedet ses et par af de (endnu) tomme krukker placeret i et af havens 4 helt nye højbede. Alt er klart til foråret.

Karina Demuth
Krukker og højbede
Politikens Forlag, 2017
(151 sider)

Fra bogens bagside:
Da en hjemløs findes brutalt dræbt i centrum af Aalborg, tilkalder man hurtigt forstærkning fra København i form af politiinspektør Kristian Swane og hans team. For ugen efter skal et stort arrangement med VIP-deltagelse fra EU løbe af stablen i netop det område, hvor de hjemløse holder til, og man frygter, at der er en sammenhæng.

Samtidig har en anden hjemløs – en krigsveteran fra Balkan og Irak, som går under navnet Soldier Boy – overværet den bortførelse, som gik forud for drabet på den hjemløse, og han undrer sig. For de to bortførere talte serbisk!

Situationen udvikler sig hurtigt, da endnu en fra hjemløse-kolonien findes dræbt, og en tredje bliver bortført. Fra hvert sit udgangspunkt borer Swane og Soldier Boy sig ned i sagen, som skal ende med at sætte Aalborg på den anden ende og vise sig at have en mere kynisk baggrund, end nogen havde forestiller sig.

Min anmeldelse:
Med dette 4. bind i serien om Kristian Swane fra Rigspolitiets Drabstaskforce vender handlingen hjem til forfatterens Nordjylland, idet den foregår i Aalborg, men samtidig har den også tætte nationale og internationale forbindelser.

Jakob Knudsen er en forfatter, jeg med fornøjelse har fulgt siden hans debut i 2010 med “Håbefulde hjerte”, og denne nye fortsætter i Jakobs egen stil, som han her både har forfinet og nuanceret, uden at det går ud over spændingsmomentet. Til den personlige stil hører etiske og filosofiske overvejelser, som indgår i beskrivelserne af sagen og opklaringen af den samt de tilhørende aktuelle samfundsspørgsmål, der altid har været med i hans krimier.

Selv handlingen er kort introduceret med bagsideteksten, så for ikke at ødelægge læsningen vil jeg ikke afsløre mere. De samfundsmæssige emner, der denne gang ligger til grund for krimiplottet er (med forskellig vægtning): behandlingen af hjemløse, socialpolitik, kommunalpolitik, forretningsmoral, familieforhold og vilkårene for eks-soldater.

Det kan virke som en hel del oven i det rene krimiplot, og det er det sådan set også, og det gør også bogen både tykkere og mere kompleks at læse. De mange sider er der ikke noget at gøre ved, men kompleksiteten gør læsningen en hel del mere interessant end af mere strømlinede og enkeltsporede krimier.

Der er selvfølgelig en del lokalkolorit fra Aalborg, og med mit kendskab til byen er det svært at vurdere, hvad det vil betyde for udenbys læsere, men jeg tror bestemt ikke, det vil være skidt for hverken byen eller læserne. Vi er jo vant til at læse om svenske skærgårdsbyer og andre eksotiske steder, så hvorfor ikke Aalborg?!

Det er en rigtigt spændende og godt fortalt historie, der ad de to efterforskningsspor følger forskellige veje frem mod opklaringen med flere overraskelser undervejs – helt frem til de sidste sider, så der er også godt styr på krimidelen af bogen foruden de etiske og samfundsmæssige elementer, og det gør bogen til en helstøbt krimi efter min smag.
Den får 4 krimihjerter af mig på krimifan.dk og 8 point på min egen skydeskive.

Jakob Knudsen
Hjemløs
People’s Press, 2017
(439 sider)

Lige siden jeg læste og nød Keld Conradsens finurlige og originale roman ‘Angus McFinneys fatale forstyrrelser’ fra 2011, har jeg været fascineret af hans af omfang ret beskedne forfatterskab.

Derfor var mine forventninger også høje til denne kun 6. roman, og jeg blev bestemt ikke skuffet! Jeg kan kun give bogen mine varmeste anbefalinger og vil bestemt ikke blive forbavset, hvis den blev oversat til engelsk og fik en fortjent international succes. Det har den efter min mening oplagt potentiale til!

Bogens har 3 hovedpersoner: den godt 60-årige Elisabeth Linde, som inviterer en gruppe mennesker til at deltage i sin nystartede Den Sanselige Klub, samt 2 af klubbens medlemmer: de jævnaldrende Zaina og Danny på ca. 30 år.

Samtidig med kronologiske kapitler, hvor de 3 hovedpersoner og deres deltagelse i klubbens månedlige møder følges i nutidens København, får vi med skiftende synsvinkler historien om de tre hovedpersoners fortid.

Vi får historien om Elisabeths barndom i Danmark, men følger især hendes liv gennem 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne i New York, hvor hun bliver en internationalt berømt forfatter, uden at blive kendt, for hendes bøger udgives under et pseudonym, der aldrig er blevet opklaret.

Zaina med pakistansk baggrund og danske Danny er begge vokset op i Århus i Gellerup og Århus V, uden at de dengang kendte hinanden. Zaina har gjort op med sin muslimske familie og er flyttet til København, og Danny er rejst samme vej efter en svær opvækst hos sin alkoholiserede mor. Også deres barndom og forhistorie fortælles i intense beskrivelser.

De to ensomme sjæle mødes i Elisabeths klub og finder måske en fremtidig vej sammen. Det er et af romanens omdrejningspunkter sammen med historien om Elisabeths hemmelige litterære karriere.

Helt centralt står dog beskrivelsen af samfundsudviklingen og de skiftende menneskelige holdninger og vilkår gennem perioden og på forskellige steder – menneskedyrets måder at opføre sig på, som Conradsen skriver. Det gør romanen til en historisk samtidsroman, der tager temperaturen på tidens tendenser og deres betydning for menneskerne med udgangspunkt i New York, København og Århus, men alment gældende.

Ud over at være en fantastisk god individuel læseoplevelse, vil bogen være oplagt at læse i fællesskab i læsegrupper. Der er masser at snakke om – bl.a. tidsperioderne, litteraturen, menneskedyrets skiftende og forskellige livsvilkår samt samspillet mellem mennesker.

Jeg giver den 5 stjerner

Keld Conradsen
Centrifugen
Modtryk, 2017
(387 sider)

Fra bogens bagside:
Kriminalkommissær Conny Sjöberg sidder på bagsædet i en civil politibil og tænker, at noget dyrebart er ved at gå i stykker inden i ham. De bestialske mord og ulykkelige sager fortsætter med at lande på Hammarby-politiets skrivebord og tager modet fra både kriminalkommissæren og hans kollegaer. At der samtidig blæser kolde og menneskefjendske vinde hen over Sverige, får Sjöberg til at tvivle på, at han kan gøre en forskel. Desuden fungerer teamet helt åbenlyst ikke, kollegaerne er irritable og bider af hinanden.

Stemningen i bilen er så mættet af melankoli og bekymring, at Sjöberg næsten føler, det er en lettelse at stige ud i den iskolde piskende sne. Til et af de mest modbydelige gerningssteder, han nogensinde har set. En midaldrende kvinde og en lille dreng er blevet brutalt slået ned med en hammer på åben gade i det centrale Stockholm. Og det er kun begyndelsen. På enden.

Domino er en tankevækkende krimi om menneskeskæbner og pludseligt mørke. Om dem, der giver og dem, der tager.

Min anmeldelse:
Med Domino som 8. bind i forfatterens Hammarby-serie er sidste brik lagt i historien om gruppen af politifolk og deres opklaringsarbejde. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke har været så trofast læser, at jeg har læst hele serien, men jeg har været godt underholdt undervejs af de bøger, jeg har læst herfra – og jeg skal helt sikkert have læst serien forfra og i rækkefølge. Og så vidt jeg husker og kan vurdere, så er bøgerne og deres stil blevet bedre med tiden, så Domino er den bedste i serien, jeg har læst.

Historien begynder med to samtidige mord, men hvordan hænger de sammen, og hvorfor er de blevet begået? I klassisk, svensk krimistil fortælles om holdet af politifolk – både deres opklaringsarbejde, deres interne samarbejde samt deres privatliv. På den måde får vi nogle gode og hele personbeskrivelser, der tilfører krimiplottet nogle velfungerende elementer. Efterforskningen følges meget detaljeret, og da den påvirkes af interne holdninger og hændelser i politigruppen, fortælles der relativt meget om det, men helt uden at det bliver for meget, fordi der bygges en så intens stemning op gennem bogen.

Ud over dette får vi i løbet af bogen tilbageblik til begivenheder midsommeren 1997. Der skete bl.a. et mord, der i metode minder om de aktuelle mord, og selvfølgelig hænger mordene sammen.

Alt i alt en rigtigt godt fortalt spændende historie, der er en både effektiv, velskrevet og absolut værdig afslutning på forfatterens rejse med politifolkene fra Hammarby. Det bliver interessant at se, hvor Carin Gerhardsen begiver sig hen nu.

Den får 4 krimihjerter af mig på krimifan.dk og 8 point på min egen skydeskive.

Hammarby-serien består af:
1: Pandekagehuset / 2: Dukkebarn / 3: Vuggevise / 4: Død mands hånd /
5: Klaverstemmeren / 6: Hendes iskolde øjne / 7: Tykkere end vand / 8: Domino

Carin Gerhardsen
Domino
People’s Press, 2017
(429 sider)