Bogen er nr. 2 i det Djursland-baserede forfatterpars Djursland-serie, og den gæsteanmeldes af Palle Thomsen, mens jeg selv anmeldte bind 1 “Dømt” her: https://blog.drustrup.dk/?p=1853
Fra bogens bagside: Da frisøren i den lille by Roslinge findes død, blander en truecrime podcaster sig i opklaringen – for åben mikrofon!
Lisa findes død i sit hjem, og findestedet stritter i flere retninger. Efterforskeren Thea og landbetjenten Bjørn må igen samarbejde for at komme til bunds i mordmysteriet, men sagen kompliceres af en fremadstormende podcaster, som kommer til byen med en campingvogn fuld af radioudstyr og en kulørt teori om, hvem drabsmanden kan være.
Sognepræsten Thorkild bliver involveret, da hans præstekollega ved noget, men nægter at udtale sig med henvisning til sin tavshedspligt. Da Theas egen nevø begynder at samarbejde med podcasteren, bliver det svært for Thea at navigere mellem sin egen efterforskning i det lokalsamfund, hun selv for nylig er blevet del af, og de mange ubekræftede informationer, som podcasteren blæser ud på internettet. For hvad er sandt, og hvad er falsk, når jagten på opmærksomhed pludselig bliver en del af opklaringsarbejdet?
Palle Thomsens anmeldelse: Vi er i en fiktiv mindre by på Djursland, hvor landbetjenten Bjørn og hunden hygger sig med mindre forseelser. Men der sker et mord, og han må have assistance af efterforsker Thea Krogh fra Østjyllands politi. Hun er nylig flyttet fra Aarhus til området.
Det er ikke en pageturner-krimi. Man får virkelig en forståelse for, at politiarbejde er intens, langsommelig efterforskning, alt og alle skal checkes igen og igen, mens alle mulige og umulige teorier er i spil – metodisk politiarbejde. Det gør også bogen noget langtrukken og lidt kedelig.
Vi kommer også godt rundt i landsbyen med dens dagligliv, hygge, intriger og fnidder.
Ikke en dårlig krimi, men heller ikke den mest spændende. 7 ud af 10 skydeskivepoint:
Kenneth Degnbol og Dagmar Winther Den tavse frisør Politikens Forlag, 2023 432 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Det begynder med, at en bil sprænges i luften på motorvejen. Målet er en ukendt direktør i stålindustrien. Flere angreb følger, alle er tilsyneladende klimarelaterede. Det eneste, politiet har at gå efter, er et mystisk brev sendt til kriminalkommissær Eva Nyman, og nu må hun sammen med sit nye specialteam NOVA forsøge at forhindre det næste attentat og finde ud af, hvem der gemmer sig i cirklens centrum.
Min anmeldelse: Det vil være forkert at sige, Arne Dahl er tilbage på sporet med dette første bind i en ny serie, for han har aldrig været været af sporet! Han vender dog tilbage til samme idé med en fast gruppe efterforskere som f.eks. i serien om A-gruppen.
Jeg har læst alt, han har skrevet. Jeg har anmeldt rigtigt mange af hans bøger som lektør og som blogger, og jeg har været begejstret hver gang. Find mine anmeldelser af hans bøger på bloggen under D her: https://blog.drustrup.dk/category/category3/
Jeg vil faktisk mene, at Arne Dahl har ramt plet med denne nye bog – lige midt i cirklens centrum selvfølgelig. Jeg har igen nydt forfatterens evne til at samle et effektivt efterforskningshold med forskellige evner og baggrunde og gøre dem til levende og interessante personer. Jeg har også igen nydt forfatterens evne til at skabe en sammenhængende og intens historie på helt aktuel baggrund.
Da flere bombeangreb varsles i breve til NOVA-gruppens leder, Eva Nyman, begynder efterforskningen af angrebene, og der fokuseres på en tidligere kollega, der efter en hård oplevelse er flyttet ud i naturen som prepper / survivalist med fokus på klimaet. Alt peger på ham, men kan det passe? Opklaringen følges minituøst gennem alle de medvirkende. På den måde foregår nogen kronologisk og set fra flere vinkler, og det virker intenst.
Så vil det være synd at fortælle mere om handlingen, der tegner et helt aktuelt og bestemt ikke usandsynligt billede af et samfund, hvor klimaet er i fokus. Det er også en historie, der viser hvordan stærkt personligt engagement samt fanatismens enøjethed kan få store konsekvenser.
Det er begyndelsen på en ny serie, som forfatteren endnu ikke har planlagt længden af, men som han allerede er gået i gang med bind 2 til. Det er rigtigt godt! For bedst som jeg troede, sagens ender var bundet sammen, ender det på bogens allersidste sider med et voldsomt truende oplæg til en fortsættelse. Det er ikke i orden, at man skal vente et år på fortsættelsen, men pyt. Bare den bliver lige så god som denne, og det gør den!
Endnu et rent pletskud fra forfatteren i skydeskivens centrum: 10 sikre point.
Arne Dahl I cirklens centrum Modtryk, 2024 376 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
En slags “True Crime” med inside viden fra livet i fængsel fortalt af en tidligere ansat. Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen, der bl.a. skriver: En barsk fortælling om et barskt miljø. En bog også alle politikere burde læse.
Fra bogens bagside: Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.
Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af.
Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt.
Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert.
Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.
Palle Thomsens anmeldelse: En barsk beretning om en fængselsbetjents oplevelser i de danske fængsler. Forfatteren er førtidspensioneret med PTSD, en lidelse han fik som fængselsbetjent. Som navnet antyder, er han af arabisk afstamning. Man skulle tro, at hans etniske herkomst ville komme ham til gode i arbejdet med bandemedlemmer af anden etnisk herkomst, men tværtimod. Han blev anset som en forræder mod sine “brødre”.
Er der nogen offentligt ansatte, som fortjener en høj løn, så er det fængselsbetjentene. Det er en meget hård arbejdsplads, i hvert fald i de fængsler han har arbejdet. Jeg ville ikke holde én dag på de steder.
Nogle fanger er totalt uden for rækkevide, søger volden for voldens skyld og styrer andre, svage fanger med vold og terror. Nogle gange oplever han at kunne gøre en forskel for fangerne, men det meste af arbejdet er hårdt og stressende. Og så der er altid underbemanding og højt sygefravær.
Et emne, han gør os opmærksom på, er, at 35-40 % af de indsatte er varetægtsfanger – d.v.s. det er i teorien uskyldige mennesker, der venter på en dom. Mange er varetægtsfængslede i månedsvis. Det er en skamplet på vores retssystem. Ingen varetægtsfængsler så meget og så længe som Danmark.
En barsk fortælling om et barskt miljø. En bog også alle politikere burde læse.
9 ud af 10 skydeskivepoint.
Mohammed Ali Lås og slå People’s Press, 2024 300 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bloggens faste gæsteanmelder, Palle Thomsen, har anmeldt denne første del af en trilogi og glæder sig allerede til næste bind i serien. Læs hvorfor:
Fra bogens bagside: Den syttenårige Livia Seigel er på en farlig mission. Hun er yngste skud på stammen i den indflydelsesrige stockholmske skibsrederfamilie Seigel, der er på randen af økonomisk ruin efter børskrakket i Wall Street i 1929.
Livia jagter sandheden om, hvad der i virkeligheden skete med hendes elskede onkel Henrik, Seigelfamiliens overhoved, der pludselig forsvandt sporløst. Var det selvmord? Flygtede han? Eller blev han myrdet? Det eneste spor, hun har, er en lædermaske formet som et ravnenæb.
Samtidig i Venedig er den rodløse Calvin de Laval flyttet ind i et af byens smukke palazzoer hos den mand, han elsker. Men et oprørende telegram fra Stockholm vender op og ned på idyllen, og de to mænd har ikke andet valg end straks at forlade Venedig og begive sig til Sverige.
I Stockholm viser det sig, at flere i familien Seigel vil gå uhyggeligt langt for at forhindre, at familiens allerdybeste hemmeligheder kommer frem.
Palle Thomsens anmeldelse: Det er forfatterens første roman og første bind i en trilogi. Og sikken debut!
Hun har studeret historie og kunsthistorie, hendes store lidenskab er klassisk musik, og alle tre emner afspejler sig i bogen.
Forlaget kalder den en kriminalroman, men jeg vil nu hellere kalde den en familiesaga. Vi følger familien Seigel i Stockholm omkring 1929, en rig familie med hemmeligheder og løgne og mange lig i lasten. En del af historien foregår også i Venedig.
Det er virkeligt beundringsværdigt at kunne skabe en sådan fortælling. Den er fyldt med så mange detaljer indenfor kunst, historie og musik, som spiller fint sammen med selve historien. Hvert kapitel har en overskrift, som holder styr på fortællingen. Hun er god til at beskrive personerne og få os til at føle med dem.
Hendes sprog er dejligt, og fortællingen er veldisponeret. En nydelse at læse. Jeg glæder mig til de næste 2 bind.
9 ud af 10 skydeskivepoint
Victoria Larm Den niende kreds Gyldendal, 2023 384 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Under arbejdet med at renovere sin lejlighed finder Helge Bille syv dele af em tysk militærpistol pakket ind i syv sider af en Berlingske Tidende fra 30. december 1949. Navnet Helge Bille har han overtaget fra det skilt, der hang på hoveddøren, da han flyttede ind.
Men hvem var Helge Bille, hvem er Helge Bille? Var han frihedskæmper? Eller værnemager? En historie knytter sig til pistolen, men hvilken?
Spor og motiver væver sig sammen og fortoner sig i det uvisse, mens der langsomt tegner sig en mulig fortælling om Helge Bille, en fortælling om en forbrydelse, en fortælling, der i en vis forstand er forfatterens egen.
Om forfatteren (Fra forlagets pressemateriale) Helge Bille voksede op i 1970’erne, blandt andet hos sine bedsteforældre vest for Faaborg. Her stod kun en enkelt hyldemeter bøger, alle slidte billigsbogsudgaver af Agatha Christie, Maria Lang og ikke mindst Georges Simenon. Voksenlivet bød på et møde med bankverdenen og sporadisk taxikørsel. I 2002 flyttede Bille til Nørrebro, og her begyndte han at skrive det, der på sin vis blev til hans livs roman, Roman om en forbrydelse
I forbindelse med udgivelsen af Helge Billes debut Roman om en forbrydelse har Madame Nielsen besluttet at afstå fra enhver form for offentlig optræden og overlade festivalscener, interviews og ikke mindst prismodtagerne til forfatteren (Helge Bille) selv.
Min anmeldelse: Jeg kan godt lide bøger, der bryder grænserne for form, stil og indhold. Men denne bog melder jeg pas på. Den virker alt for fortænkt på mig.
På forlagets hjemmeside om bogen – se link efter anmeldelsen – karakteriseres bogen som en labyrintisk krimiroman, men efter at læst bogen, må jeg indrømme, at jeg aldrig fandt ind i den labyrint og heller ikke kan læse bogen som krimi. Det selv om den har den ambitiøse titel “Roman om en forbrydelse”, der formentlig er en bevidst reference til Sjöwall & Wahløs serie. Kort forklaret kan jeg kun kalde bogen beskrivelsen af en forvirret og på flere måder udfordret mands søgen efter svaret på det eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg?
Bogen er skrevet i en litterær stil, der for alvor ikke bare udfordrede mig som læser, men som også forstyrrede mig i at forstå meningen. Nederst i anmeldelsen bringer jeg 2 sammenhængende sætninger/punktummer fra bogen, så stilen i det litterære formeksperiment kan fornemmes.
Nutidens Helge Bille går på jeg efter identiteten på personen Helge Bille bag navneskiltet på lejligheden. Det bliver en forvirret jagt i den danske filmhistorie, hvor fortidens Helge Bille, var scenografassistent på flere film, en jagt der samtidig fører til nogle tankemyldrende overvejelser for nutidens Helge Bille.
Jeg er ikke blevet klogere på, hvem de to personer med navnet Helge Bille var eller er. Hvad var virkelighed, og hvad var fantasi – og ikke mindst hvorfor? Det er spørgsmål, som stadig står ubesvaret for mig. Det er jo heller ikke sikkert, at bogen skal give et svar, men jeg bliver heller ikke nysgerrig efter at vide det.
Jeg kan højest give bogen 2 små, flinke stjerner som roman, og det giver ikke mening at give den point som krimi.
Helge Bille Roman om en forbrydelse Gutkind, 2024 192 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
To sætninger fra bogen Ja, tænker jeg, det har jeg jo sagt, det er, i virkeligheden, Helge Billes pistol. Men ingen lader til at høre mig, det er, som om der er en afgrund, mere end et halvt århundrede, en tåge af tid mellem os, og en anden, dybere afgrund eller snarere gråzone, et ingenmandsland, mellem filmens fiktion og virkeligheden udenfor, både nu og dengang, på filmsettet, hvor skuespillerne, jeg nu tres år senere stadig ser i billedet, selvom de i virkeligheden alle for længst er døde, uden for billedet og uset af os, filmens publikum, er omgivet af hele det apparat, som får filmen til at ske – kameramanden, instruktøren, scriptgirlen, runnerne, scenografen og ikke mindst hans assistent eller skygge, som ingen rigtig bemærker, og ingen sidenhen husker: Helge Bille.
Bonusmateriale På forlagets hjemmeside er der link til interview med forfatteren, en læseprøve fra bogen og materiale til brug i læsegrupper. Se det hele her https://gutkind.dk/forfatter/helge-bille/
Beskrivelsen i Dansk Bogfortegnelse: Tara og Thomas bliver fanget af en dag, der bliver ved med at gentage sig selv. Tara oplever den 18. november igen og igen, mens Thomas intet genkender og oplever dagen, præcis som man kan forvente, spritny og ukendt.
Citat fra det første kapitel, der er #121 Jeg hedder Tara Selter. Jeg sidder i det bageste værelse, der vender ud mod haven og en brændestabel. Det er den attende november. Hver aften, når jeg lægger mig til at sove på gæstesengen i værelset, er det den attende november, og hver morgen, når jeg vågner, er det den attende november. Jeg forventer ikke længere at vågne op til den nittende november, og jeg husker ikke længere den syttende november, som var det i går.
Min anmeldelse: Bogen var februar måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd, og det er første bind i en planlagt serie på 7 bind, hvor de første 5 er udkommet indtil nu. (Se læsegruppens oplevelser af bogen til sidst i anmeldelsen)
Jeg var meget spændt på at læse bogen – på kanten af skeptisk. Ud fra en kort beskrivelse lød den ret speciel. At den samtidig var udgivet af forfatteren selv på hendes eget forlag var også et advarselssignal for mig – baseret på erfaringerne. At forfatteren havde vundet Nordisk Råds Litteraturpris i 2022 for serien, var ikke en garanti for, at jeg kunne lide den, men for at andre satte pris på den.
Men hold op, hvor jeg blev fanget ind i bogens meget, meget særlige univers. Tiden er gået i stykker for fortælleren, og ting går på én gang i stå for hende og samtidig i ring. Men resten af verden fortsætter helt upåvirket.
I denne seriens første del oplever fortælleren, Tara, 18. november 365 gange. Så der er i almindelig tidsregning gået et helt år, siden hun for første gang aldrig oplevede 19. november.
Lyder det absurd og for underlig? Vel er det hele noget skørt og skævt, men bogen er forunderlig (i ét ord, altså.) Der er ikke ret meget logisk ved bogens indhold, og personerne finder heller ikke selv forklaringer uanset hvilke alternative teorier, de undersøger, og Tara oplever da også det hele med skiftende sindstilstande lige fra depressiv til nærmest euforisk, men altid uafklaret.
Historierne fortælles i et intenst sprog, der logisk nok rummer mange gentagelser. På den måde afspejles indholdet flot i formen.
De stikord, jeg umiddelbart vil sætte på bogen, er: Foruroligende, fængslende, velskrevet, forvirrende, eksperimenterende og som skrevet forunderlig.
Til sidst i bogen er Tara på vej med et nyt initiativ, og det vil jeg læse om i bind 2. Men gu’ ve’ om jeg så bliver holdt fanget i udregningerne af rumfang uden at kunne slippe slippe fri? Jeg vover det gerne og giver 5 sikre stjerner til dette første bind.
Solvej Balle Om udregning af rumfang I Pelagraf, 2020 160 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Sure Gamle Mænd Kort fortalt: Bogen skabte gode diskussioner af, hvad meningen var med bogen, og hvordan titlens rumfang kunne passe med indholdet. Og det er altid fint med gode diskussioner om bøger.
Men det var meget forskelligartede oplevelser, vi modne herrer havde haft med bogen. Godt halvdelen ville ikke læse fortsættelsen og var mere forvirret over indholdet og den manglende logik i historien end interesseret i at læse mere om Taras liv med den ødelagte tid. De øvrige var fascineret af bogen og vil senere læse bind 2 og sikkert også videre. Det mystiske og absurde i historien havde fanget dem (os) ind.
Det var samtidig en fælles oplevelse for alle, at det var en fornøjelse at læse sproget, og at forfatterens formuleringer var rigtigt gode. Alene det havde gjort, at alle havde læst bogen færdig!
