Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
Det er ikke ufarligt at være en af de irriterende typer, der blander sig i andres gøren og laden – en af dem, der samler et cigaretskod op og giver det til ejermanden med besked om, at vedkommende vist tabte noget.

En dag, hvor den skarpe vintersol står lavt på himlen, lærer Karina at holde snuden for sig selv på den hårde måde: På genbrugspladsen irettesætter hun en muggen mand og fortæller, at han ikke må smide bildæk i containeren til Småt brændbart. Men man ved aldrig, hvem der tager indblanding så ilde op, at det får konsekvenser for ens liv og helbred.

_____________

Bogen er anmeldt af min tidligere kollega, Bjarni, der også er bibliotekar emeritus med sin arbejdsfortid på Hjørring Bibliotekerne:

Bjarni Aakesson Filholms anmeldelse:
Dagen efter jeg fik bogen, læste jeg den i stort set et hug og skrev anmeldelsen samme nat.
Og hvor er det dog en en spændende historie om, hvordan en tilsyneladende mindre ting og sætning – ganske vist sagt til den forkerte person – sætter gang i en ustyrlig række af ubehageligheder.
Karina er journalist på en avis i provinsen, hun går op i rent miljø og er ikke bleg for at påtale, hvis nogen smider et cigaretskod eller andet affald på gaden.
Hun blander sig i mangt og meget i det offentlige rum – måske lidt selvretfærdigt og frelst, men det kan Karina ikke selv se eller styre.
En dag irettesætter Karina en sur mand, der smider (mange) gamle slidte bildæk op i den forkerte container ude på Forbrændingen.
Det kunne opfattes som en venlig hjælp fra Karinas side af mange, men sådan opfatter den sure mand det ikke. Han bliver fornærmet, sur og hævngerrig.
Og derfra ruller historien afsted ud ad en konstant stigende spændingskurve.
Karina er en attraktiv single-kvinde med mindst to beundrere og rivaler. Den ene lidt fumpet, lille og irriterende og den anden stor stærk med et heftigt temperament og ligeledes irriterende.
Disse to tjenstvillige mænd vil gerne beskytte Karina mod den sure mands grove chikane og stalking. Og det gør de så. Især ham den store stærke og hidsige holder sig ikke tilbage.
Det kommer der hverken fred eller afspænding ud af, men heldigvis en underholdende historie om, hvor galt det kan gå, hvis man irettesætter folk i det offentlige rum, – og disse personer, så ikke kan tåle at blive korrekset.
Letlæst og dramatisk fra første til sidste side.
Historien ville også kunne blive en god film, tror jeg.

Nærværende kriminalroman er andet bind i Susanne Stauns nye romanserie om små og store forbrydelser i provinsen. Første bind hedder: “Manden i huset”. Den har jeg endnu ikke læst, men det vil jeg på et tidspunkt…

_____________

Tak til Bjarni! Jeg har anmeldt seriens bind 1 HER: https://blog.drustrup.dk/?p=959, og jeg var knapt så begejstret for den, som Bjarni er for dette bind 2, men læs bøgerne og dan din egen mening.

_____________

Susanne Staun
Pas sig selv!
Gyldendal, 2021
157 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Mandix er en københavnsk thriller, der tager dig med fra ministeriernes bonede gulve til den hårdkogte kriminelle undeverden.

Den tidligere efterforsker Freddie Mandix er som en politihund i et spil kegler i sit nye job som svindeljæger i Forskningsministeriet. Sammen med kollegaen Emma og chefen Malthe skal han afsløre svindel blandt danske forskere.

Gruppen får et anonymt tip om en dødbringende medicin, men de reagerer for sent, og kort efter bliver en forsker myrdet. Freddie og Emma tvinges til at sætte deres job på spil for at forhindre flere dødsfald. Midt i det hele dukker Freddies lillebror, Jacob, op med en mørk hemmelighed og en uoverskuelig narkogæld. Men også Freddie holder noget skjult, og han må kæmpe for ikke at blive indhentet af sin fortid.

Min anmeldelse:
Bogen udkom oprindeligt som lydbog og e-bog på Storytel/Mofibo i 2018, og kom først som trykt bog i 2020. Den er første del af en trilogi, hvor de næste bind hedder “Farlige forbindelser” og “Blodets bånd”. 

Jeg har haft bøgerne liggende siden udgivelsen klar til læsning, men de er altid blevet overhalet af andre. På årets krimimesse hørte jeg forfatterparret fortælle levende og morsomt om bøgerne, så bøgerne kom frem i stakken af bøger, og nu har jeg læst det første bind i trilogien. Spørgsmålet er, om jeg også vil læse de følgende bind.

Bogen var underholdende med flere krimielementer. Der er desuden en god del aktuelle emner, som forfatterne bringer deres synspunkter på ofte i satirisk form. Det hele er skrevet flydende, og delene sættes gerne sammen med humor. Der er således i nogen grad styr på indhold og virkemidler, og jeg var OK underholdt det meste af bogen. Når jeg ikke blev mere begejstret, skyldes det, at jeg ikke blev overbevist om det grundlæggende plot med sideemner eller af personerne, hvor nogle mere lignede karikaturer. Den virkede lidt rodet på mig. Måske skyldes det, at den oprindeligt var skrevet som en føljetonroman.

Jeg læste den kun færdig, fordi jeg ville se, om den blev bedre til sidst, og for at se hvad den endte med. Jeg vil derfor vente med evt. at læse de næste to bind i trilogien, til hvis jeg skulle mangle andet læsestof. 

Som mellemvare får den en middelkarakter i form af 5 skydeskivepoint på min blog og 3 flinke krimihjerter på krimifan.dk.

Lisbeth Bille og Steen Bille
Patent på mord
(Mandix; 1)
People’s Press, 2020
280 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
En sen fredag aften i oktober forsvinder en enlig mor fra sit hjem i et roligt rækkehuskvarter i Svendborg på Fyn. Sporene ender blindt, og politiet kommer ingen vegne ved at bede offentligheden om hjælp.

I Aarhus bliver journalist Anne Velin fyret fra sit elskede job på Danmarks Radio. Ydmyget søger hun tilflugt i et lille fiskerhus ved Svendborg Sund og starter en skyggetilværelse som hjemmearbejdende freelancejournalist ved Fyens Stiftstidende.

Anne Velin forsøger at finde ro i naturskønne omgivelser ved sundet. Men hun hungrer efter oprejsning. Efter at gøre et scoop. Hun sætter sig for at undersøge, hvad der er sket med den forsvundne kvinde. Hvem var hun? Er der bogen, der ville hende ondt? Og ikke mindst: Er hun endnu i live? Pludselig er Anne Velin viklet ind i en familiehistories dybe hemmeligheder, og hun indser, hvordan fortielser og en ødelagt fortid kan få tragiske konsekvenser for nutiden. En indsigt der snart truer med at koste hende livet.

Min anmeldelse:
Kan endnu en krimiserie, hvor en journalist bruger sine evner til research til at være detektiv i en sag, som politiet næppe kunne have klaret uden den journalistiske hjælp, være interessant? Ville det være en bog helt i stil med de mange tidligere lignende krimier, eller ville det være en fornyelse?

Jeg var i tvivl, da jeg jeg læste om bogen, men ville give den en chance, dels fordi der tilsyneladende var flere elementer, og dels fordi bogen blev lanceret som første del af en serie. Det er altid interessant af følge en series udvikling, og så er det godt at være med fra begyndelsen.

Både under og efter læsningen blev jeg overbevist om, at serien er lovende og interessant, da den delvist udvider skabelonen for detektivjournalistkrimier. Det er bl.a. interessant at følge baggrunden for, at hovedpersonen er blevet fyret fra DR. At det samtidig er en spændende og overraskende krimihistorie er selvfølgelig også en direkte forudsætning.

Selv om vold mod kvinder er et gennemgående tema, er bogen ikke specielt voldelig. Der skal i en krimi selvfølgelig være drama, og det er der heldigvis også, men ingen bestialske massemordere. Det er mere en psykologisk dramatisk sag. Dertil kommer, at bogen er velskrevet, og det gør bogen let at læse. Kort sagt en interessant og lovende debut.

6. juni kommer del 2 i serien med Anne Velin. Den hedder “Rigmanden” og foregår efter forlagets oplysninger blandt eliten i dansk ridesport. Den ser jeg frem til at læse og til at finde ud af, om serien udvikler sig positivt. Dette første bind hiver jeg gerne 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Birgitte Wulff
Tårnspringeren
Grønningen 1, 2021
378 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.