Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Mattias Edvardsson: Gode naboer

Krimi og spænding Posted on 15 okt, 2020 21:36

Fra bogens bagside:
Storbyparret Micke og Bianca flytter med d’ers to børn til et idyllisk villakvarter uden for Lund, som tilsyneladende opfylder alle deres drømme om et roligt forstadsliv. Her kender alle hinanden, og man kan bevæge sig frit og sikkert gennem byen. Men efterhånden som de lærer deres naboer at kende, kommer der en følelsesfulde ubehag krybende. Hvad er den smukke eksmodel Jaquelines forhistorie? Og er det egentlig passende, at hendes trettenårige søn Fabian velvære venner med deres seksårige søn?

Da Bianca bliver påkørt ude foran deres hus, virker det umiddelbart som en ulykke. Men mens Bianca kæmper for sit liv på hospitalet, bliver både Micke og politiet i tvivl. Er der mon en anden og mere dyster forklaring?

Bloggertræf med forfatteren:
Det er forfatterens 2. bog på dansk, og da jeg havde deltaget i et bloggertræf med forfatteren om den første bog, “En helt normal familie”, meldte jeg mig straks til et online-træt med ham igen i forbindelse med denne nye bog. Medvirkende var selvfølgelig også, at jeg var ret vild med den første bog, som jeg har anmeldt her som både psykologisk drama og krimi: https://blog.drustrup.dk/?p=321

Online fortalte Mattias Edvardsson, at han selv boede i et område som bogens, og at han også inden flytningen dertil havde været lidt bange for naboer så tæt på, men ville give det en chance. Derfor fik bogen dette tema. Da bogen var færdig, afleverede han den til sine naboer uden at få ret mange kommentarer, men de er også gode naboer, sagde han. De holder sig for sig selv.

Han sagde, at mange lider af en irrationel – men forståelig – angst for alt ude i den store verden som f.eks. terror, mens han mente, det var farligere at gå udenfor sin egen dør.

Min anmeldelse:
Det er grundlæggende en bog om almindelige mennesker i et almindeligt kvarter, eller rettere måske endda mere idyllisk end de fleste kvarterer. Den rene Astrid Lindgren-idyl helt ned til gadenavnene. Sådan ser det ud på overfladen.

Men alle beboerne har hemmeligheder, bestemte holdninger, skjulte dagsordener, problemer, angst eller andet forstyrrende, og der udøves fysisk og psykisk vold. Det skaber baggrunden for et familiedrama med synsvinkler mellem flere familier, hvilket giver gode perspektiver på alle begivenheder.

Fortælleteknisk formidles forløbet i 2 spor. Kronologisk veksles der mellem begivenheder hhv. før og efter, at Bianca køres ned. Det lyder som en svær opgave at holde styr på, men det fungerer rigtigt godt!

Ligesom i “En helt normal familie” har forfatteren så meget styr på psykologien og gode evner som historiefortæller, at det er en intens oplevelse af følge udviklingen af selve handlingen, men i endnu højere grad af spillet personerne indbyrdes

Ikke en egentlig krimi, men en psykologisk meget spændende historie om sociale relationer mellem mennesker. Samtidig rejser den spørgsmål om nødvendigheden af det voldsomt stigende antal diagnoser, der gives til især børn og unge.

Som ikke-krimi får bogen helt sikkert mine maksimale 5 stjerner, og som bog med krimielementer giver jeg bogen 9 sikre skydeskivepoint og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Mattias Edvardsson
Gode naboer
People’s Press, 2020
370 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Marx: Kun en kladde

Alt muligt andet godt Posted on 08 okt, 2020 17:53

Fra bogens bagside:
Fra Wales til Australien i en søgen efter sandheden om en adoption og et muligt barnebarn.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i skraldespanden. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyneladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørerne på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav.

Min anmeldelse:
Inspireret af en virkelig sag fortæller Vibeke Marx en stærk historie om både kærlighedens styrke og dens hårde sider. Historien lanceres på bagsiden som en mulig løsning på en virkelig kriminalgåde, men jeg har ikke læst bogen som en krimi, for det er den slet ikke.

Nia har haft en meget speciel opvækst, og hendes opdagelse af at være adopteret sender hende ud på en tilsvarende speciel rejse, hvor tilfældet flere gange hjælper hende videre i eftersøgningen af de mulige rødder forskellige steder i Australien. Den rejse og hjemkomsten til moderen fortælles kronologisk i jeg-form af Nia, og på den måde formidler bogen hendes stærke følelser som f.eks. frustrationer og desperation på overbevisende måde. Og slutningen er både overraskende og logisk. Læs selv.

Ser du med fornøjelse udsendelserne “Sporløs”, er emnerne adoption, mor/datter-forholdet og søgen efter identitet af interesse – eller vil du helt enkelt læse en spændende, interessant og godt fortalt historie, så er “Kun en kladde” absolut nødvendig læsning.

Jeg fik først for nylig (og alt for sent) for alvor øjnene op for Vibeke Marx som forfatter, da jeg læste og anmeldte hendes forrige bog “Jord og hjerte” – https://blog.drustrup.dk/?p=683 – der bl.m.a. handlede om forholdet mellem en far og hans søn. Den var jeg glad for og imponeret af, så den gav jeg med fornøjelse mine 5 maksimale stjerner. Det får denne helt sikkert også pga. både historien og den meget velskrevne stil.

Vibeke Marx
Kun en kladde
Modtryk, 2020
240 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Anne-Cathrine Riebnitzsky: Smaragdsliberen

Alt muligt andet godt Posted on 30 sep, 2020 21:38

Fra bogens bagside:
Den jødiske smaragdsliber Pierre Levy falder død om med hjertestop, men vender mirakuløst tilbage til livet. Ingenting er som det var, men Pierre genoptager at spille skak med sin barndomsven, den muslimske juveler Youssef, og går i gang med det, som skal blive hans livs mesterværk: slibningen af en usædvanlig stor smaragd.

Pierres fredelige verden i sliberiet står i stærk kontrast til hans datters liv. Zara rejser rundt i verden som kunsthistoriker, og under kortlægningen af gamle hulemalerier kidnappes hun i grænseegnen mellem Georgien og Aserbajdsjan, mellem kristendom og islam. 

Stillet overfor dødens nærvær kæmper både Zara og Pierre for at bevare blikket for skønheden i livet.

Min anmeldelse:
I kronologisk form (med tilbageblik til tidligere begivenheder) fortæller forfatteren en gribende og poetisk historie, hvor der umærkeligt krydsklippes mellem de 3 hovedpersoner. Det giver et fortællemæssigt flow, der kræver opmærksomhed hos læseren, men som også giver en intensitet og for mig også øget lyst til at læse videre for at høre mere om begivenhederne, som personerne er midt i.

Der er flere temaer i bogen. Foruden de personlige forhold mellem far og datter samt mellem de to barndomsvenner med deres forskellige baggrunde står de religiøse og moralske spørgsmål stærkest. Zara er halvt jøde, men ateist, hendes far er jøde, som er vokset op i Israel sammen med sin muslimske ven, og de er tilsammen eksponenter for de religiøse elementer i historien. Overordnet bæres historien af forfatterens vison eller håb om fredelig sameksistens mellem folk af forskellige religioner. Der trækkes i den forbindelse tråde mellem jødeforfølgelserne til nutidens konflikter med radikale islamtro, som i historien udgøres af de styrker, der kidnapper Zara. Dertil kommer de kulturelle forskelle og konflikter. 

Endelig er der hele det smukt beskrevne arbejde med slibning af ædelsten. Den proces er beskrevet med et engagement, som smittede mig under læsningen med sit fascinerende indhold. 

Forfatteren har vundet De Gyldne Laurbær, bogen har fået mange fine anmeldelser, og jeg kendte godt bogen, men jeg har først fået læst den nu, flere år efter den udkom. Det skyldes, at den var september måneds bog i den læsegruppe, Sure Gamle Mænd, jeg lige er kommet med i. De Sure Gamle Mænd, der havde læst andre af forfatterens bøger, roste “Den stjålne vej” og “Forbandede yngel” som bedre end denne. Alligevel var der på nær fra en enkelt deltager bred enighed om, at “Smaragdsliberen” var en rigtig god bog.

Jeg giver gerne bogen mine varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner!

Anne-Cathrine Riebnitzsky 
Smaragdsliberen
Lindhardt & Ringhof, 2018
327 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Anders de la Motte: Vinterild

Krimi og spænding Posted on 29 sep, 2020 22:08

Tredje og uafhængige del af forfatterens serie Skåne-kvartetten, hvor lokaliteten er i centrum og ikke et fast persongalleri. Igen en meget spændende og meget velskrevet historie!

Fra bogens bagside:
Lucianat 1987 kom Laura Auken slemt til skade i en brand i en hytteby i de skånske skove. Hendes veninde omkom i flammerne, og Laura har hele sit liv været mærket af tragedien.

Tredive år efter ulykken arver Laura den nu forfaldne hytteby fra sin faster, og hun må tilbage til egnen, som hun ikke har besøgt siden den fatale brand. Det står hurtigt klart, at stemningen i området er fjendtlig. Alle vogter på alle.

Laura begynder at forstå, at hendes faster var på sporet af noget før sin død. Noget der havde at gøre med branden.

Min anmeldelse:
Da jeg læste de to første bind – “Sensommerjagt” og Efterårssorg” – i forfatterens 4-binds serie var jeg rigtig godt underholdt af de specielle og gemte spændende historier. Derfor var jeg også spændt på at læse denne seneste bog, og jeg blev mindst lige så godt underholdt!

Selv om grundstrukturen, hvor fortidige synder får dramatisk effekt for nutidige begivenheder, er klassisk og kendt fra rigtigt mange krimiplots, så er forfatterens greb om historien alligevel noget særligt.

For det første og nærmest mest væsentlige så er bogen rigtigt godt skrevet både sprogligt og fortælleteknisk. Det gør læsningen til en fornøjelse. Dertil kommer at historien også fungerer godt og overraskende med en stigende spændingskurve. Endelig er det noget helt særligt, at det er små samfund, begrænsede persongrupper og Skåne som central lokalitet og næsten hovedperson, der er i fokus. 

Bagsideteksten beskriver i meget kort form konflikten i historien, og jeg vil ikke her uddybe den yderligere, men kun bruge denne anmeldelse som en appetitvækker til en rigtig bog bog/serie.

Bøgerne kan læses i vilkårlig rækkefølge, så gå bare i gang. Det kan kun gå for langsomt, hvis du er til spændende krimier. Her er links til mine anmeldelser af de første bøger i serien:
“Sensommerjagt” – https://blog.drustrup.dk/?p=346 
“Efterårssorg” – https://blog.drustrup.dk/?p=561 

De første bøger gav jeg 9 ud af 10 mulige skydeskivepoint her samt 5 krimihjerter på krimifan.dk –  og det får denne også!

Anders de la Motte
Vinterild
(Skånekvartetten; 3)
Modtryk, 2020
445 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jonas Jonasson: Hævnen er sød A/S

Alt muligt andet godt Posted on 23 sep, 2020 00:22

Trænger I til noget sjovt og afslappende – så læs denne underholdende og veldrejede bog, der er mindst lige så morsom som forfatterens “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”!

Fra forlagets omtale:
Hjulpet godt på vej af sild og snaps og gode naboer i festligt lag får iværksætteren Hugo Hamlin den strålende forretningsidé at etablere et firma, der sælger færdiglavet hævn. Og snart er Hævnen er sød A/S en blomstrende forretning.

Victor Svensson har store planer for Alderheims Kunsthandel. Vejen til magt og indflydelse går via kunsthandlerens datter, Jenny, der elsker ekspressionistisk kunst mere end noget andet.

Masai-medicinmanden Ole Mbatian har længe ønsket sig en søn, og til hans store glæde dumper der bogstaveligt talt en næsten fuldvoksen en af slagsen ned for fødderne af ham.

Min anmeldelse:
Jonas Jonasson har været et fantastisk underholdende bekendtskab, hvor især bøgerne om den 100-årige/101-årige Allan Karlsson har været forunderligt morsomme. De har også bevist, hvor vildt fabulerende Jonasson er som fortæller. 

Derfor var det også med et forventningsfuldt smil om munden, at jeg begyndte at læse denne seneste bog. Alene bagsideteksten vakte min nysgerrighed, for hvordan i alverden kan de tre historier komme til at hænge sammen. Men det gør de – ud fra Jonassons herligt skæve logik, og det gør bogen mindst lige så underholdende som forfatterens øvrige. 

Jeg var aldrig i tvivl om, at det hele ville ende godt – i hvert fald for “de gode”, men var fra begyndelse i tvivl om, hvordan det ville gå – og slutningen havde jeg ikke set komme før meget sent i bogen. 

Det er en af de mest morsomme bøger, jeg har læst længe! Det er en perlerække af mange utrolige optrin med et farverigt persongalleri som aktører i en handling, der bringer læseren til både Kenya og Sverige, og hvor helt usandsynlige tilfældigheder afgør slagets gang. Det er en historie om mangt og meget – bl.m.a. kunst, grådighed, ærlighed, medicin, og kærlighed. Jeg vil ikke uddybe handlingen yderligere, for dels vil det tage fornøjelsen ud af læsningen, hvis jeg afslører noget som helst, og dels vil det være for stor en opgave at gøre det kort, og I ville alligevel ikke tro på det.

Trænger I til noget sjovt og afslappende – så læs denne underholdende og veldrejede bog, som jeg gerne giver mine maksimale 5 stjerner!

Jonas Jonasson
Hævnen er sød A/S
Modtryk, 2020
362 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Lasse Hjorth Madsen: De Ti Fingre

Krimi og spænding Posted on 21 sep, 2020 00:05

En spændende historie som nummer 2 i serien med Matias Kaa, der er en meget aparte hovedperson med unikke evner på nogle områder og i høj grad uden sociale kompetencer. Foruden krimi/spændingshistorien er der i bogen integreret en del om Balkans historie, og den blanding gør bogen til et meget interessant og nyskabende bekendtskab. 

Fra forlagets omtale:
Den aparte, men begavede Matias Kaa keder sig i sit job som virksomhedsrådgiver. Han får mere spænding, end han havde håbet på, da han bliver dels lokket, dels tvunget til at arbejde for en mystisk kroatisk organisation ved navn De Ti Fingre. 

Organisationen ledes af den karismatiske Alexander, der gradvist får Matias overbevist om sine gode hensigter.

Matias suges ind i en vanvittig historie, der udspringer af Balkans traumatiske fortid, fra slaget på Solsortesletten i 1389, over Kroatiens rolle som marionetstat for Hitler under Anden Verdenskrig, til serien af krige i Jugoslavien i 1990’erne.Samtidig forelsker Matias sig i Yayoi, en japansk massør, men for sent opdager de to rækkevidden af Alexander og De Ti Fingres magt.

Min anmeldelse:
Da “Haikudetektiven”, hvor Matias Kaa optrådte for første gang, udkom i 2015, anmeldte jeg bogen i en lektørudtalelse til bibliotekerne. Dengang beskrev jeg bogen bl.a. sådan: 

“En forfriskende anderledes krimi der vil tiltale læsere af mere utraditionelle krimier. Et spændende møde med en helt særlig detektiv og med masser af både action og sort humor….”

“Ligner ikke noget andet på krimihylden, og læsere vil glæde sig til et gensyn med Matias i seriens kommende bind.”

Da forfatteren kontaktede mig for at høre, om jeg kunne tænke mig at anmelde den nye bog med Matias Kaa, sagde jeg straks ja, da den første bog havde været så tilpas anderledes, at jeg sagtens kunne huske den. Den havde gjort et godt indtryk på mig. Forfatteren var iøvrigt ikke opmærksom på, at jeg havde anmeldt den første bog, men fandt det sjovt.

Jeg var spændt på, om forfatterens kunne holde stilen og tempoet fra første bog, og jeg må sige, at det er lykkedes i fuldt mål. Den meget aparte hovedperson med de unikke evner på nogle områder og i høj grad uden sociale kompetencer er fortsat et meget interessant og nyskabende bekendtskab. 

Mens haikudigte var omdrejningspunktet i første bog, så er Balkans historie med etniske, religiøse og politiske konflikter især i 1990’erne det centrale i denne nye bog – samt et smut til Japan. Det er lykkedes forfatteren at blande historiske fakta med sin egen fantasifulde historie på en spændende måde. Hvad der er fakta, og hvad ser er fantasi, er i nogen grad beskrevet til sidst i bogen, og det er også underholdende læsning.

Matias Kaas oplevelser er meget voldsomme, og han kastes ud i dem på en tilsyneladende tilfældig måde, hvor han næsten fremstår som helt uden skyld. På den måde tilføres bogen humor af den lidt sorte og groteske slags. Hans oplevelser er måske ikke altid lige logiske og sandsynlige, men de er underholdende og overraskende fortalt, og det bærer bogen igennem til en succesfuld læseoplevelse for mig. 

Lad endelig Matias Kaa få endnu flere gode oplevelser! Jeg giver gerne bogen 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Lasse Hjorth Madsen
De Ti Fingre
Forlaget Hest
400 sider

PS: Bogen er læst på Mofibo, for indtil nu kan bogen kun læses som e-bog på flere platforme. Om den også kommer som trykt bog og som lydbog afhænger af læserinteressen, skriver forfatteren.



« ForrigeNæste »