Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Ane Riel: Bæst

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 29 okt, 2019 22:29

Fra bogens bagside:
Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle.

Og Leon vil virkelig gerne kæle.

Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun end dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet.

Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Ane Riels første to bøger – ”Slagteren fra Liseleje” (2013) og ikke mindst ”Harpiks” (2015). Det har jeg gjort, fordi hendes greb om de helt specielle historier har været sikkert i sprog, tone og handling. Den samme store fornøjelse havde jeg, mens jeg læste denne bog.

Med sikker hånd fortæller Ane Riel igen en historie, der greb mig. Jeg skulle lige læse mig ind i fortællemåden, fordi kronologien hele tiden brydes, så det kræver lidt opmærksomhed at følge med, men ret hurtigt virkede det helt logisk, da der på den måde blev lagt spor ud til kommende hændelser. Jeg oplevede fortælleformen både spændende og interessant.

Da jeg kom et stykke ind i bogen, begyndte jeg at tænke på Leon som en parallel til Lennie fra Steinbeck ”Mus og Mænd”, så jeg var helt stolt af mig selv, da det også stod i bogens efterskrift, at hun lader sin helt egen og originale historie tage afsæt i netop den bog. Jeg har senere set, at det også er fremgået af interview med forfatteren, hvor hun også fortæller om sit nære forhold til Steinbecks bøger.

Bogen foregår i et tidløst og ukendt land/område (måske på Balkan et sted) og fortæller en forunderlig, stærk og universel historie med mange elementer – om kærlighed, om venskab, om hævn. Specielt forholdet mellem de to drenge/unge mænd Leon og Mirko rummer en dejligt varm historie, men der er også voldsomme begivenheder og grumme elementer – dog altid i fuld sammenhæng med resten af historien.

En rigtig god historie, der fuldt ud fortjener 5 funklende stjerner!

Ane Riel
Bæst
Lindhardt og Ringhof, 2019
383 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lotte Petri: Tandsamleren (Blodengel; 1)

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 23 okt, 2019 21:59

Fra bogens bagside:
Lidt uden for Roskilde finder en mand et skeletteret lig, der har ligget begravet i årtier. Alle tænderne er fjernet, og en sten er presset ind i munden. Efterforsker og psykolog Sofie Engell er for nylig flyttet til et ensomt område ved fjorden, da hun bliver sat på sagen. Hun har brug for ro til at komme sig efter en ubehagelig oplevelse, men da endnu et makabert fund dukker op, må hun indlede en desperat jagt efter den brutale seriemorder. Samtidig forfølges hun selv af fortidens dæmoner, som hun forsøger at holde på afstand med en uhensigtsmæssig blanding af alkohol, piller og karate. Men desværre er dæmonerne langt tættere på, end hun aner.

Min anmeldelse:
Bogen er første bind i serien “Blodengel” med Sofie Engell i hovedrollen, og den udkom først på Storytel/Mofibo, inden den kom i bogform 1. oktober. Fortsættelsen, der hedder “Åndemaneren” og foregår på Grønland, kan indtil videre kun læses/høres elektronisk på Storytel/Mofibo. 

Jeg har været meget begejstret for de spændende bøger, jeg tidligere har læst fra Lotte Petris hånd, og som begge var første del af hver sin serie:
Black notice (//blog.drustrup.dk/#post129)
Djævelens værk (//blog.drustrup.dk/#post77)

Derfor var jeg også spændt og positivt stemt, da jeg begyndte på bogen. Så langt så godt. Men den skuffede mig, og så er det lige med at finde ud af, om det er mine forventninger, der har været for høje.

Historien rummer mange elementer, jeg har set flere gange i TV-filmserier og fundet i bøger, så jeg oplever bogen som et ikke specielt overraskende eller spændende mix af standard krimielementer. Vel er det elementært spændende at se, hvordan bogen ender, men det er så også det. Jeg afventer fortsættelserne af de 2 bøger, jeg tidligere har anmeldt, og håber på mere originalitet.

En krimi som denne bløde mellemvare kan få 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på Krimifan. 

Lotte Petri
Tandsamleren (Blodengel; 1)
People’s Press, 2019326 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Elly Griffiths: Det tavse vidne

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 20 okt, 2019 20:48

Fra bogens bagside:
Ruth bliver dybt berørt, da hun får en meddelelse om, at hendes gamle ven Dan Golding har mistet livet i en brand. Men da Ruth modtager et brev fra Dan, afløses sorgen af mistænksomhed. Dan har nemlig sendt brevet, dagen før han omkom. Han havde angiveligt gjort et banebrydende fund, og han var skrækslagen for, hvilke konsekvenser det ville få. Kan fundet have forbindelse til hans død?

Ruth tager til Blackpool for at undersøge sagen nærmere, selv om hun ikke er meget for at bevæge sig ind på Nelsons territorium. Inden længe er hun involveret i en sag, der har tråde til både en gruppe nynazister og heksedyrkere. Men for Ruth er det mest skræmmende måske, at hun samtidig bliver præsenteret for Nelsons mor…

Min anmeldelse:
Det er 5. bind i serien med arkæolog og knogleeksperten Ruth Galloway. Jeg har læst og anmeldt de første fire her:

1: Pigen under jorden – //blog.drustrup.dk/#post130 
2: Løgnens hus – //blog.drustrup.dk/#post152
3: Huset på klippen – //blog.drustrup.dk/#post187
4: Døden på museet – https://blog.drustrup.dk/2019/03/31/elly-griffiths-doden-pa-museet-231/ 

Denne gang er krimiplottet bygget op om kollegiale/faglige konflikter og økonomiske problemer på et lille universitets historiefakultet med de på bagsiden nævnte emner: en gruppe nynazister og heksedyrkere. Dertil kommer, at myterne om Kong Arthur også spiller ind. Krimiplottet fungerer ikke optimalt for mig. Det virker ikke overbevisende, men er for konstrueret og ufokuseret. Dog er det særligt godt at følge Ruths gode ven, druiden Cathbad, som er en god bifigur og også deltager i krimiplottet.

Det, der fylder mest, er personernes indbyrdes relationer, og her er Ruths varme og i nogen grad gengældte følelser for sin datters fader, den gode politimand Nelson, i centrum. Dertil kommer hendes forhold til en kæreste og til Nelsons kone – og nu også hans mor. Også hendes egen familie spiller roller i denne bog. Datteren Kate er en vigtig person for både Ruth og Nelson, og selv om hun er en lille pige, er hun beskrevet som vel fremmelig af sin alder. Alt dette bruges der rigtigt mange sider og ord på at beskrive – alt for mange til en klassisk krimi og også skåret rigeligt ud i pap for en roman.

Min pointgivning til bøgerne har været 7 og 8, og da denne bog efter min mening er seriens hidtil svageste, kan det ikke blive til mere denne gang. (Jeg overvejede endda færre point). MEN jeg vil fortsætte med læsningen af helt samme grund, som jeg også gerne vil se flere afsnit med Barnaby, når humøret og tiden er til det. Det bliver nemlig heller aldrig helt nervepirrende, mens hyggen breder sig med nogle kendte figurer som aktører i et trygt univers. Sådan er Ruth Galloways verden også.

7 små skydeskivepoint bliver det til her og 3 krimihjerter på Krimifan.dk

Elly Griffiths
Det tavse vidne
Gads Forlag, 2019
356 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS:
Selv om der på bogens bagside står, at bøgerne er selvstændige, skal de efter min mening læses i rækkefølge, hvis man skal have fuld fornøjelse af udviklingen af personernes indbyrdes relationer. Som anført tidligere fylder den del rigtigt meget.



Jonny Steinberg: Midlands

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 okt, 2019 19:44

Journalistisk dokumentarberetning om et mord på en ung, hvid landmand i 1999 i Sydafrikas KwaZulu-Natal-provins.

Mordet er ikke et røveri, men ligner en regulær henrettelse. Journalisten Jonny/Jonathan Steinberg rejser nogle år senere til området for at undersøge sagen. Her viser det sig, at lokale, sorte landarbejdere siger, at landmanden selv var ude om det. Landmandens far siger, at der er tale om et politisk komplot, i forbindelse med at han og naboerne forsøges tvunget væk fra deres gårde og jord.

Journalisten regnede med, at skulle skrive en sag om en fortid, der lå tæt på apartheidstyrets fald,  men ender med at afdække en sag, der breder sig frem til nutiden. Derfor er bogen også kommet i flere oplag, siden den kom første gang i 2002. Den udgave, jeg købte, er fra 2016.

Det viser sig at være en sag med mange flere dødsfald i en kamp mellem to sider af det sydafrikanske samfund – de sorte og de hvide. På den måde bliver bogen til et stykke dramatisk og velskrevet undersøgende journalistik med hele situationen efter apartheidstyrets fald som tema. Der ligger et enormt stort arbejde bag bogen, hvor mange personer interviewes, og mange dokumenter studeres. På den måde afdækkes og beskrives problemstillinger, som er svære at tage op i Sydafrika, og det gør Steinbergs bog endnu mere relevant og vigtig, at den faktisk tager fat i disse emner.

Titlens “Midland” henviser ikke kun til den geografiske lokalitet, men især til stedet mellem hjerte og forstand, mellem dem der ejer noget og dem uden, mellem fortid og nutid samt mellem myter og sandhed.

Jeg faldt for noget tid siden over bogen på Amazon, fordi jeg var i gang med at finde og købe bøger om Sydafrika – fagbøger og krimier, og bogen lød så interessant, at den kom med i indkøbskurven. Det fortrød jeg bestemt ikke, da jeg senere læste den! Det var rigtigt spændende læsning, og jeg fik udbygget min viden om det interessante land, som jeg har besøgt flere gang, og som jeg på igen måde er færdig med at fordybe mig i.

Jeg havde dog ikke umiddelbart regnet med at anmelde den på min blog, men da jeg i Weekendavisen 27. september 2019 læste en reportage fra to samtidige sydafrikanske litteraturfestivaler, fandt jeg bogen frem igen og skrev denne anmeldelse. Journalist Joakim Jakobsen havde nemlig i avisen en rigtig god artikel herfra, hvor han fortæller om et arrangement, hvor Jonny Steinberg havde en samtale med andre forfattere om deres nye bøger og om Sydafrika i dag. I artiklen roses Jonny Steinberg generelt for sit grundige journalistiske arbejde, og der fokuseres på hans seneste bog “One day in Bethlehem” om den i 1992 uskyldigt morddømte, sorte Fusi Mofokeng, der først løslades i 2011. Den må jeg se at få fat i!

Det er en bog, der vækker eftertanke og bekymring, og jeg kan på ingen måde give den mindre  end mine maksimale 5 stjerner!

Jonny Steinberg
Midlands – A Very South African Murder
Jonathan Ball Publishers, 2002 (2016-edition)
256 sider



Henrik List: Bodega blues – Noter og historier fra Vesterbros sidste brune værtshuse

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 17 okt, 2019 20:09

Denne bog er anmeldt af Arne Bak-Sørensen, der er gæsteanmelder på bloggen, fordi han er en god ven med et helt særligt og grundigt kendskab til bogens emne. Efter at have boet mange år i København har han udforsket en god del af især de brune værtshuse med godt øl, så jeg giver gerne fagkundskaben ordet:

Fra forlagets omtale:
Engang var der hundredvis af rå, muntre, folkelige værtshuse på Vesterbro. I slutningen af 2010’erne er der kun lidt over en snes tilbage, men mørkebrune beverdinger, lummerrøde neonskilte og knivskarpe gadehjørner er selv efter byfornyelsen en del af det nu så hippe københavnske kvarters DNA.

Forfatteren Henrik List tager læserne med på en slingrende, men grundigt researchet pilgrimsvandring fra det ene kultklassiske værtshus til det næste: troldspejle for samfundsudviklingen, reservater for et etnodansk proletariat og kulturhistoriske landemærker i egen ret.

“Bodega Blues” er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier.

Arne på grundig research på et af de brune værtshuse.

Arne Bak-Sørensens anmeldelse:
Bogen indledes med et essay på ca. 60 sider opdelt i to afsnit. Det første (”Begynderens guide til Vesterbro”) beskriver de brune værtshuses karakteristika – især sammenlignet med de moderne hipstercaféer, der i disse år oversvømmer København og ikke mindst Vesterbro. Her kan man også læse om, hvordan man bør begå sig på de brune værtshuse, hvis man vil undgå misbilligelse eller ballade. 

Det andet afsnit (”En verden, der er ved at forsinde”) omhandler følgerne af den omfattende byfornyelse, der i to omgange er skyllet hen over Vesterbro og har medført store ændringer, ikke blot for boligerne, men også for befolkningssammensætning, butikstyper og altså også det offentlige liv. De to byfornyelser (den første i 70’erne, den seneste i sidste halvdel af 90’erne) har medvirket stærkt til den gentrificering, der har ramt flere af de københavnske bydele – først var det Nørrebro, derefter Vesterbro og Christianshavn, og snart kommer turen til Nordvest og Sydhavnen.

Bogens hoveddel er en kærlig gennemgang af de 24 brune værtshuse, der p.t. er tilbage på Vesterbro (og afsluttes med en liste, ”bodega-filerne”, over lukkede værtshuse efter 1970 – dem er der 75 af!). Der gås geografisk frem, og hvert af de 9 kapitler beskriver 1-5 værtshuse. Det er naturligvis forskelligt, hvor meget der kan fortælles om det enkelte værtshus, men det er gennemgående, at indehavere /tjenere og udvalgte gæster omtales. Forfatteren har tilsyneladende besøgt dem alle (han bor også selv på Vesterbro) – så vi læser også om stemningen, klientellet osv. Undertiden kommer der små, filosofiske overvejelser om f.eks. forholdet mellem værter/tjenere og gæster inde i de enkelte beskrivelser.

Efter min mening (og jeg kender en pæn del af værtshusene) er oplysningerne i hovedsagen pålidelige – selvom der naturligt nok undertiden ”smøres lidt tykt på”, når de gode skrøner skal fortælles.

Men bogen er stærkt underholdende og kan anbefales til alle, der bare interesserer sig en smule for værtshuse, København eller Vesterbro. Det mærkes, at forfatteren er en garvet én af slagsen med talrige andre bøger bag sig, ligesom han i mange år har virket som journalist. Sproget er flydende og letlæst.

Jeg giver gerne bogen 4 stjerner.

Henrik List
Bodega Blues : Noter og historier fra Vesterbros sidste brune værtshuse.
Byens Forlag, 2019
370 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Kate Quinn: Jægerinden

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 16 okt, 2019 13:04

Fra bogens bagside:
I kølvandet på krig bliver jægeren den jagede…Russiske Nina Markova har altid drømt om at flyve. Da nazisterne angriber Sovjetunionen, sætter hun alt på spil for at slutte sig til de legendariske Night Witches – et kvindeligt natbomberegiment, der skaber kaos for den tyske fjende på Østfronten.Da hun strander bag fjendens rækker, bliver Nina bytte for den farlige kvindelige nazist kendt som Jægerinden, og Nina må kæmpe med alt, hvad hun har, for at holde sig i live.

Forandret af krigens rædsel er den britiske krigskorrespondent Ian Graham blevet nazistjæger, men der er især ét mål, som han er desperat efter at indfange: Jægerinden. I sin intense jagt på dette sagnomspundne spøgelse bliver det klart for ham, at han har brug for hjælp fra det eneste vidne, der nogensinde har undsluppet Jægerinden i live: Nina.

Min anmeldelse:
I min anmeldelse af forfatterens forrige bog på dansk “Kodenavn Alice” skrev jeg dette: “Kort sagt: en fantastisk godt fortalt, stærk historie med mange interessante elementer.” (Læs hele anmeldelsen her https://blog.drustrup.dk/?p=4 – og læs bogen!)

Det samme gælder denne seneste bog, og som den første bog er også den baseret på faktisk historisk baggrund med de russiske natbombere som tema, og det er fascinerende at læse om dem med Nina Markova som gennemgående person, som ifølge efterskriftet er bygget over flere faktiske kvindelige flyvere. Det er en dramatisk historie om krigens gang i Sovjetunionen. Dertil kommer historien om jagten på nazister med alvorlige forbrydelser på samvittigheden. Her er handlingen flyttet til USA. Samtidig er bogens efterskrift et godt grundlag til at diskutere og tænke sig om – specielt voldsomt virker en bemærkning fra en statslig undersøgelse i USA, som viser at USA var helt klar over, præcist hvor mange naziforbrydere landet havde givet indrejsetilladelse til etter krigen.

Bogen er meget intens og velskrevet samt med nogle rigtigt interessante og spændende personer som aktører i en dramatiske historie om sandhed, hævn, moral og retfærdighed. Det er på alle måder en bog der fænger med sin fortælleform og historie, der er understøttet af historiske facts. 

Bogen får mine maksimale 5 stjerner!

Kate Quinn
Jægerinden
HarperCollinsNordic, 2019
639 sider

Bogen er læst på StorytelReader med Mofibo-abonnement.



« ForrigeNæste »