Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Håkan Nesser: Halvmorderen

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 14 nov, 2019 00:00

Fra bogens bagside:
“Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil herligheden og det store vanvid rammer ham.

43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adelbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do.

Min anmeldelse:
At forfatteren lader sin hovedperson, den finurlige, tvære og meget morsomme Adelbert, være bogens fortællestemme, er et godt virkemiddel, som han styrer på samme fantastiske måde, som han har styr på helt det unikke plot.

Det er en af de mest sjove, underholdende og unikke krimier m.m.m., jeg har læst længe. Når jeg skriver m.m.m., så er bogen (med reference til dens titel) ikke “kun” en krimi, men måske nærmere en halvkrimi. Der er flere andre elementer i bogen, der bl.a. også rummer en god del kærlighed.

Dertil kommer Adelberts nabo. De to mødte hinanden i fængslet, hvor begge var dømt for mord. Forholdet mellem de to minder mig om det fornøjelige forhold mellem Beck og hans nabo med de orangefarvede briller – i filmatiseringerne baseret på Sjöwall & Wahlöös figurer. Også der er en del spiritus involveret samtidig med nogle gode replikker.

Det bedste af det hele er (næsten) Håkan Nessers formuleringer, der i hele bogen fik mig til at grine højt. Det er humor på højt plan, og han formår med sit sprog og hele historien at skabe nogle underholdende, troværdige og hele figurer.

Skulle jeg bedømme den som en ikke-krimi, ville jeg give den alle mine stjerner (5). Som en halvkrimi ville det være en forbrydelse kun at give den halvdelen af mine point (5), så derfor får den de fulde 10 point som en helstøbt krimi/halvkrimi/roman. (og 5 krimihjerter på krimifan.dk)

Håkan Nesser
Halvmorderen : Krønike over Adalbert Hanzon i nutid og datid forfattet af ham selv.
Modtryk, 2019
246 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Læs også hans forrige bog: “De venstrehåndedes forening”, som er en mere “ren” krimi – og lige så velskrevet.
Læs om den her: https://blog.drustrup.dk/?p=49



Anders Roslund: Hun skal leve

Krimi og spænding Posted on 13 nov, 2019 13:39

Fra forlagets omtale:
En flot fødselsdagskage. Fem røde lys. Glad forventning.

Og så blev Zanas fødselsdag i stedet til en dag, der ændrede så mange menneskers liv.

Politikommissær Ewert Grens har aldrig glemt pigen Zana og hendes femårs fødselsdag. Og selv om han har lovet den tidligere undercoveragent Piet Hoffmann aldrig mere at blande sig i hans liv, bliver Zana indirekte grunden til, at Grens må bryde sit løfte.

Min anmeldelse:
Da jeg læste og anmeldte de bind af serien med Ewert Gren, hvor politiagenten Piet Hoffmann er hovedpersonen, læste jeg dem som en afsluttet trilogi. Titlerne er:

Tre sekunder (sammen med Börge Hellström) – blog.drustrup.dk/#post165
Tre minutter (sammen med Börge Hellström) – blog.drustrup.dk/#post168
Tre timer – blog.drustrup.dk/#post207

Det var rigtigt spændende og velskrevne historier, der satte både Hoffmann og Ewert ind i drabelige konflikter med de farligste personer i internationale brændpunkter, men jeg troede, at Hoffmann var i sikkerhed, og at hans rolle i serien var udspillet. For os læsere var det heldigvis ikke sådan!

Denne fortsættelse af rækken af bøger med Ewert Grens, hvor Piet Hoffmann og hans familie er centrale aktører, er mindst lige så spændende som de første. Og igen er Piet Hoffmann på en livsfarlig mission på den internationale scene. Det bliver ikke bare livsfarligt for Hoffmann, men også for hele hans familie, og det er en rigtigt spændende historie. Det er også en historie, der hænger nøje sammen med en af Ewert Grens gamle sager.

Endnu engang viser Roslund, at han er mesteren i at kombinere en god krimihistorie med en actionfyldt handling – en bog på højt internationalt niveau og et ”must read” for alle krimilæsere og spændingsbogslæsere. Begynd med 3 sekunder – så går tiden hurtigt!

9 sikre skydeskivepoint her og 5 lige så sikre krimihjerter på krimifan.dk

Anders Roslund
Hun skal leve
Modtryk, 2019
443 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sigurd Barrett: Sigurd fortæller om genforeningen. En fortælling om at leve side om side med andre

Alt muligt andet godt Posted on 06 nov, 2019 22:14

Denne bog en anmeldt af en læser med særlige forudsætninger.
Den er nemlig skrevet af sønderjyden Steen Boisen, der er bibliotekar på Åbenrå Bibliotek og bosat i Flensborg, hvor han er en del af det danske mindretal.

Fra bogens bagside:
Det er en historie om krig og kærlighed, om magt og store følelser. For når det handler om, hvor vi hører til og hvilket sprog, vi skal tale, så handler det om vores identitet, og den vil alle mennesker gerne selv være med til at bestemme.

Indtil 1920 var området syd for Kolding en del af Tyskland og fyldt med svære konflikter. Men i 1920 resulterede en folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 km sydpå, hvor den ligger i dag. På den måde blev Sønderjylland genforenet med Danmark.

Steen Boisens anmeldelse:
Som undertitlen indikerer, vil Barrett ikke bare fortælle en historie om genforening, grænsedragning og adskillige krige. Med baggrund i områdets (den jyske halvø fra Hamborg til Kolding/Ribe) omtumlede og indviklede historie når han frem til pointen om, at uden samarbejde og gensidig tolerance kan mennesker med forskellig kulturel og historisk baggrund ikke leve fredeligt side om side. Nøgleordet er ”respekt”.

For at nå til konklusionen gennemgår Barrett områdets historie fra 1459 op til 2020 (ganske snedigt af Barrett at medtage de mange fejringer i det forestående genforeningsår 2020). Hovedvægten er lagt på tiden mellem 1840 og 1920.

Barretts måde at formidle på er unik, så både børn og voksne fanges af de mange små historier om lokale, almindelige mennesker, der påtvinges at leve under og med krigenes konsekvenser. Den lette tone i beskrivelsen af facts krydres nemlig ofte af direkte tale – oftest med morsomme udtryk. De talrige, fint underbyggende illustrationer støtter teksten godt og lægger op til samtale mellem oplæseren og tilhøreren. På en medfølgende CD synger Barrett især kendte, men også nykomponerede sange, som understøtter bogens tekst – måske som afrunding efter højtlæsning af et kapitel?

Bogens akilleshæl – som samtidig er dens styrke – er, at den forsøger at ramme en meget bred målgruppe: fra højtlæsning for børn fra 10 års alderen til og med den voksne oplæser. Der er nemlig ingen tvivl om, at bogen er bedst egnet som højtlæsningsbog i stedet for selvlæsningsbog.

Barretts stil klarer fint opgaven, og der er bestemt noget at hente for både børn og voksne i bogen, men måske er bogen bedst egnet til brug i et klasselokale. Bogens hoveddel er modsat perioden efter 1920 nemlig ret detaljeret, og mindre børn vil nemt tabe interessen og dermed tråden – trods de sjove virkemidler. Styrken består bl.a. i, at oplæseren får opfrisket de historiske højdepunkter.

Det virker, som om bogen er skrevet som Barretts eget manuskript til en teaterforestilling om genforeningen, og jeg har svært ved at se, at almindelige forældre kan udnytte bogens potentiale som f.eks. godnatlæsning. Og dog – Barretts forestilling opføres over 100 gange i 2020, og bogen vil være oplagt som udgangspunkt for en opfølgende snak med de børn, der oplever forestillingen.

Bogen er en fin introduktion til områdets historie for både børn og voksne – også selvom synsvinklen og accepten oftest er hos de dansksindede karakterer, mens det tyske mindretal i Sønderjylland ikke får megen spalteplads.

Bogen sidste kapitler leder meget smart over i denne anmeldelses tidligere nævnte konklusion: Barrett vil mere end fortælle en historie om en landsdel. Han vil fortælle om, hvordan mennesker med forskellig baggrund ikke må lade sig påvirke af grænser, men at sammenhold og gensidig respekt er altafgørende for, at vi alle kan leve trygt.

Som eksempel på ånden i bogen får I lige første vers af en sang, som Sigurd Barrett har skrevet til bogen på melodien “Det haver så nyligen regnet”:

Det har været et vildt og voldsomt regnvejr,
og det drypper fra træerne endnu.
Frygt for andre har hersket på vor egn her,
fremmedhad sprængte tillids bånd itu.
Det gi´r lysere vejr,
når man rummer enhver
og har folket og sammenholdet kær.

Jeg giver bogen 4 stjerner:

Sigurd Barrett
Sigurd fortæller om genforeningen
En historie om at leve side om side med andre
Politikens Forlag, 2019
201 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Et kort fra bogen.



Jan Guillou: Den anden dødssynd

Alt muligt andet godt Posted on 05 nov, 2019 22:40

Fra bogens bagside:
1980’erne er grådighedens årti. En ny generation af familien Lauritzen kaster sig over ejendomsspekulation og skovler penge ind. I hvert fald i begyndelsen.

Eric Letangs advokatfirma er under voldsomt pres – moralpanikken er brudt ud, der rejses incestsager og terrorsager som aldrig før, og stribevis af uskyldige dømmes. Det retslige sammenbrud kulminerer med mordet på landets statsminister, Olof Palme.

Varsler årtiets egoistiske strømninger den socialdemokratiske velfærdsstats endeligt?

Alt kan ske. Og det sker.

Min anmeldelse:
Indrømmet. Jeg er en fan af Guillous forfatterskab. Det gælder især serien “Det Store Århundrede”, der på trods af niveauforskelle tilsammen udgør et mesterværk. Det litterære mesterværk er med dette bind 9 i serien nu tilføjet endnu en meget læseværdig roman.

Som altid har Guillou en klar holdningsbaseret hensigt med sine skriverier, og bogen/bøgerne skal læses med det for øje. På den måde kan alle, selv hvis de ikke er enige med Guillous holdninger og vinkler på faktiske begivenheder, med fornøjelse læse hans bøger. Tilsammen danner bøgerne en fantastisk flot formidling af mange års nordisk historie. Hensigten er at dække lige godt 100 år frem til 11. september 2001 angrebet på Word Trade Center. Hvor mange bind, det bliver til, er endnu usikkert, men jeg håber inderligt, at vi når at få slutningen med!

Dette seneste bind dækker perioden fra 1982 til og med maj 1989. Det er en tid med store ændringer i samfundet og for familien Lauritzens medlemmer. Der er i bogen særligt fokus på Palmemordet, retssikkerheden f.eks. i forbindelse med incestsager og terrorsager.  Terrorsagerne har forbindelser til PKK og til Rote Armé Fraktion samt til Blekingegadebanden. Der er desuden tæt fokus på den økonomiske side af de eksploderende spekulationer i ejendomme og den tilhørende udvikling af boligboblen. Deraf kommer bogens titel, for anden dødssynd er netop griskhed/grådighed. Også medieverdenens rolle i perioden spiller en central rolle med den person som hovedperson, jeg tror, er den ene side af Guillous alter ego i serie: journalisten Erik Ponti. 

Det er fornem historieskrivning i romanform, hvor alle personerne er levende aktører i det vinklede billede af virkeligheden, som Guillou har valgt at bruge som formidling af periodens historie.

Læs min anmeldelse af seriens bind 8 “Dem der dræber drømme sover aldrig” HER: https://blog.drustrup.dk/2018/11/04/jan-guillou-dem-der-draeber-dromme-sover-aldrig-191/ 

Her har jeg skrevet generelt om serien, og der er links til mine anmeldelser af flere bøger i serien samt et foredrag, Jan Guillou har holdt om serien.

Selvfølgelig får bogen mine maksimale 5 stjerner!

Jan Guillou
Den anden dødssynd
(Det Store Århundrede; 9)
409 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Ane Riel: Bæst

Alt muligt andet godt Posted on 29 okt, 2019 22:29

Fra bogens bagside:
Ingen ved, hvor lille Leon har sine muskler fra. Men hans mor ved om nogen, hvor svært han har ved at styre dem. Især når han vil kæle.

Og Leon vil virkelig gerne kæle.

Mens Danica bakser med sin søn, kæmper Mirko med sine forbudte følelser. Han er endnu kun end dreng, da han forelsker sig brændende i Danica. Det er en umulig kærlighed, for Danica er ikke alene en voksen kvinde og mor til Leon, hun er også gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Hjertet og lysterne driver Mirko ud af sit ærbare hjem og ind i Danicas hemmelige helvede. Det får en fatal udgang for alle, han holder af, og efter en dramatisk nat bliver Mirko bundet til Leon og hans gådefulde kræfter for resten af livet.

Min anmeldelse:
Jeg har nydt at læse Ane Riels første to bøger – ”Slagteren fra Liseleje” (2013) og ikke mindst ”Harpiks” (2015). Det har jeg gjort, fordi hendes greb om de helt specielle historier har været sikkert i sprog, tone og handling. Den samme store fornøjelse havde jeg, mens jeg læste denne bog.

Med sikker hånd fortæller Ane Riel igen en historie, der greb mig. Jeg skulle lige læse mig ind i fortællemåden, fordi kronologien hele tiden brydes, så det kræver lidt opmærksomhed at følge med, men ret hurtigt virkede det helt logisk, da der på den måde blev lagt spor ud til kommende hændelser. Jeg oplevede fortælleformen både spændende og interessant.

Da jeg kom et stykke ind i bogen, begyndte jeg at tænke på Leon som en parallel til Lennie fra Steinbeck ”Mus og Mænd”, så jeg var helt stolt af mig selv, da det også stod i bogens efterskrift, at hun lader sin helt egen og originale historie tage afsæt i netop den bog. Jeg har senere set, at det også er fremgået af interview med forfatteren, hvor hun også fortæller om sit nære forhold til Steinbecks bøger.

Bogen foregår i et tidløst og ukendt land/område (måske på Balkan et sted) og fortæller en forunderlig, stærk og universel historie med mange elementer – om kærlighed, om venskab, om hævn. Specielt forholdet mellem de to drenge/unge mænd Leon og Mirko rummer en dejligt varm historie, men der er også voldsomme begivenheder og grumme elementer – dog altid i fuld sammenhæng med resten af historien.

En rigtig god historie, der fuldt ud fortjener 5 funklende stjerner!

Ane Riel
Bæst
Lindhardt og Ringhof, 2019
383 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Lotte Petri: Tandsamleren (Blodengel; 1)

Krimi og spænding Posted on 23 okt, 2019 21:59

Fra bogens bagside:
Lidt uden for Roskilde finder en mand et skeletteret lig, der har ligget begravet i årtier. Alle tænderne er fjernet, og en sten er presset ind i munden. Efterforsker og psykolog Sofie Engell er for nylig flyttet til et ensomt område ved fjorden, da hun bliver sat på sagen. Hun har brug for ro til at komme sig efter en ubehagelig oplevelse, men da endnu et makabert fund dukker op, må hun indlede en desperat jagt efter den brutale seriemorder. Samtidig forfølges hun selv af fortidens dæmoner, som hun forsøger at holde på afstand med en uhensigtsmæssig blanding af alkohol, piller og karate. Men desværre er dæmonerne langt tættere på, end hun aner.

Min anmeldelse:
Bogen er første bind i serien “Blodengel” med Sofie Engell i hovedrollen, og den udkom først på Storytel/Mofibo, inden den kom i bogform 1. oktober. Fortsættelsen, der hedder “Åndemaneren” og foregår på Grønland, kan indtil videre kun læses/høres elektronisk på Storytel/Mofibo. 

Jeg har været meget begejstret for de spændende bøger, jeg tidligere har læst fra Lotte Petris hånd, og som begge var første del af hver sin serie:
Black notice (//blog.drustrup.dk/#post129)
Djævelens værk (//blog.drustrup.dk/#post77)

Derfor var jeg også spændt og positivt stemt, da jeg begyndte på bogen. Så langt så godt. Men den skuffede mig, og så er det lige med at finde ud af, om det er mine forventninger, der har været for høje.

Historien rummer mange elementer, jeg har set flere gange i TV-filmserier og fundet i bøger, så jeg oplever bogen som et ikke specielt overraskende eller spændende mix af standard krimielementer. Vel er det elementært spændende at se, hvordan bogen ender, men det er så også det. Jeg afventer fortsættelserne af de 2 bøger, jeg tidligere har anmeldt, og håber på mere originalitet.

En krimi som denne bløde mellemvare kan få 6 skydeskivepoint her og 3 krimihjerter på Krimifan. 

Lotte Petri
Tandsamleren (Blodengel; 1)
People’s Press, 2019326 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



« ForrigeNæste »