Drustrups Bogblog

Fra bogens
bagside:
Märtha Andersson drømmer om et sted,
hvor seniorer kan leve sammen og nyde tilværelsen. Nærmest en lille, gammeldags
by, hvor alle har det godt. En vintageby eller en glædesby måske? Eller hvorfor
ikke et oldekollerup? Der er bare det, at glædesbyen eller oldekolle-eldoradoet
sikkert vil koste kassen! Hun deler sine planer med de andre i
Pensionistbandens nye bolig, en forsømt villa på Djursholm i Danderyd. De behøver
penge, mange penge, for at kunne gøre livet lidt sjovere og bedre for de ældre.
Og hvorfor ikke følge det private erhvervslivs eksempel og uddele bonusser, men
til de lavtlønnede i omsorgssektoren?

Et spektakulært bankrøveri indbringer
Pensionistbanden over ti millioner kroner i sedler, fem guldbarrer, tre møntsamling
og en frimærkesamling, som går til. Med det rækker kun til at indrette en pram
i Stockholm med wellness, gourmetrestaurant og speeddating for seniorer. De beslutter
sig for at gå efter de store penge, og da de rejser til Saint-Tropez for at snøre
milliardærer blandt luksusyachterne, er det godt, at de hver især har en stor
portion livserfaring med i bagagen.

Min anmeldelse:
Året 2019 begynder med læsning og
anmeldelse af en bagatelagtig – men underholdende – bog. Jeg kan rigtigt godt
lide satire, humor og røverhistorier ind imellem andre enten mere seriøse eller
mere gruopvækkende bøger. Da jeg havde læst forfatterens første bog om
Pensionistbanden “Med kup og kaffelikør” og var blevet godt adspredt
og underholdt, ville jeg prøve med denne tredje bog på dansk om banden, selv om
jeg ikke havde læst den mellemliggende “Med rov i rollatoren”.

Jeg var en del mindre underholdt af
denne bog end af den første. Det virkede på mig, som om der var for lidt fokus
på det grundlæggende groteske og underholdende, for der er meget mere
interessant at fortælle om Pensionistbanden og deres helt særlige moral. I denne
bog er der kommet flere historier ind og flere effekter. Derfor får jeg det
indtryk, at det hele ikke hænger godt nok sammen og virker lidt overlæsset. Vel
er det rimeligt underholdende læsning undervejs – lidt som at se en tidlig film
med Olsenbanden – men bortset fra frustrationen over det jeg ikke fik,
efterlader bogen ikke det store indtryk

På bogens forside loves ”en samfundssatirisk
røverhistorie”. Røverhistorie: ja, men egentlig ikke ret meget samfundssatire,
selv om finanssvindlere, besparelser i omsorgssektoren samt østeuropæiske gangstere
spiller centrale roller.

Desuden mangler bogen den charme og
varme, jeg har fundet i de bøger, jeg har læst af Karin Brunk Holmqvist.

Måske lyder det for negativt, for som
tidligere skrevet blev jeg da underholdt undervejs, men er samtidig ærgerlig
over at det ikke skete i højere grad. Derfor bliver det ”kun” til 3 stjerner ud
af 5.

Catharina
Ingelman-Sundberg
Med fusk i fejemøget
People’s Press,
2018
415 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Det er så nemt at hade hinanden, at det er ubegribeligt, vi
evner at gøre det modsatte.

Bjørneby. I en snedækket skov i det høje nord ligger byen,
hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne
forsvinder. Dem, der bliver, drømmer om storhed og succes. I en sport,
ishockey! Men de husker også, at der er sket noget forfærdeligt på den
bekostning.

Veninderne Maya og Ana tilbringer sommeren på en afsides ø og
forsøger at glemme det, der er sket. Det lykkes ikke. Rivaliseringen mellem Bjørneby
og nabobyen Hed intensiveres, og en af byens unge hockeyspillere går rundt med
en hemmelighed. Hvis den bliver afsløret, må beboerne i Bjørneby tage stilling
til, hvad de er for en slags mennesker. Hvad Bjørneby egentlig står for. Det
siges, at volden kom til byen det år, men det er løgn. Den var der allerede.

Min anmeldelse:
Det er den afsluttende bog af 2 om Bjørneby og dens
beboere. Jeg var totalt fanget ind af historiens første bind “Bjørneby”
(læs mere her: http://blog.drustrup.dk/#post109),
og har siden ventet på fortsættelsen af beretningen om den lille by og folkene
der. Den første bog sluttede dramatisk efter en voldtægt og splittelse i den
lille by, og denne nye bog fortsætter direkte derefter, så det er ubetinget nødvendigt
at læse bøgerne i den rigtige orden.

“Os mod jer” foregår i månederne efter bind 1, og
der fortælles løbende, hvordan det siden går nogle af personerne, men det sker
helt uden at tage luften ud af historien. Det hele fortælles på fremragende vis
med såvel detaljer som overordnede linjer beskrevet på en måde, så min
interesse blev holdt fanget 100 %, og mit læsetempo blev sat ned, så nydelsen
ved at læse en god historie i et godt sprog blev forlænget.

Det er en gennemført kollektivroman, hvor de mange personer
– børn, unge og voksne – følges kronologisk gennem bogen. Samtidig fortælles
der om lokalpolitiske konspirationer og politikernes moral, om sportens
betydning for et steds identitet, om kærlighedens vilkår på forskellige måder,
om hooligans eller støttegruppe, om familieformer og om sammenhold samt om at
tage ansvar for sin egen situation og at stå ved, hvem man er – samt om de
konsekvenser alle valg har.

På den måde danner de mange enkeltpersoners oplevelser og
holdninger et flot og sammenhængende øjebliksbillede af et lille samfund. Jeg
sidder tilbage med et indtryk af Bjørneby som et aktuelt eksempel på en social
struktur i et samfund, der er noget i splid med sig selv om retning og indhold.
Det er samtidig et gribende og velformuleret indblik i mellemmenneskelige
relationer og deres konsekvenser. Stærk læsning!

Samlet set får de to bøger mine maksimale 5 stjerner!

Fredrik Backman
Os mod jer
People’s Press, 2018
497 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget

Fra bogens bagside:
Det er tidligt morgen i Stockholm, da politikommissær Ewert
Grens bliver kaldt til et lighus, der har et lig for meget. Liget er efterladt
i et aflåst rum blandt andre døde kroppe.

Den tidligere civilagent Piet Hoffmann befinder sig på et
nyt kontinent. Han har én sidste opgave foran sig, før han for altid kan lægge
sen kriminelle verden bag sig. Opgaven kræver, at han bevæger sig gennem ørkenen
til et oprørt hav i en verden, hvor menneskeliv er uden værdi.

Hjemme i Sverige venter Hoffmanns kone, Zofia, og deres to
drenge på, at Piet kommer hjem. Både Hoffmann og Grens har lovet dem, at
familien aldrig mere vil være i fare.

Min anmeldelse:
MEN selvfølgelig går det ikke sådan! Selvfølgelig bliver
det farligt! Med mine erfaringer fra de første 2 bøger med Piet Hoffmann vidste
jeg, at action og voldsomme begivenheder på højt international niveau – samt både
interessante og samfundsaktuelle vinkler – ventede mig, da jeg begyndte på bogen,
og jeg blev på ingen måde skuffet!

I “3 sekunder” – http://blog.drustrup.dk/#post165
– var Piet Hoffmann i fængsel undercover for politiet som infiltratør/agent
provocateur overfor den polske mafia, mens han i fortsættelsen “3 minutter”
– http://blog.drustrup.dk/#post168
– var undercover for nogle amerikanske myndigheder i en columbiansk narkobande.
I begge bøger satte Piet Hoffmann livet på spil i dramatiske konflikter, og det
fortsætter i denne nye bog, der fortsætter serien og fungerer absolut bedst,
hvis man har læst de andre to først.

I denne nye er han sikkerhedsrådgiver for en organisation,
der skaffer mad frem til flygtningelejrene ved den nordlige kyst af Afrika – i
Tunesien og Libyen. Her beskydes konvojen, og Piet Hoffmann opdager de
forbryderiske elementer bag attentaterne samt bag menneskesmuglingerne over
Middelhavet til Europa.

Foruden de overskydende lig på et par byens sygehuse finder politiet en container i Stockholms havn. Den er fyldt med døde mennesker.

Så tager historien fart, og med flygtningestrømmene og
menneskesmuglere som omdrejningspunkt
fortælles en både spændende, vedkommende og aktuel historie. Der er
fuldt knald på begivenhederne både ved Middelhavet og i Sverige, og igen er der
en relevant baggrund for bogens titel. Piet Hoffmanns minutiøse planer for det
endelige opgør med forbryderne har en tidshorisont på 3 timer, og hvordan det går,
vil jeg da ikke afsløre! Kun vil jeg fortælle, at både James Bond, Olsen Banden
og Bruce Willis kunne lære en hel del.

Som læser holdes man ajour med begivenhederne i en
kronologisk fortælleform med skift mellem Sverige og Libyen. Samtidig afsløres
slet ikke det hele umiddelbart, og det gør læsningen meget spændende – og igen
er der en rigtigt overraskende slutning. Jeg kan ikke helt gennemskue, om der
tegner sig en fortsættelse, men skulle det ske, er jeg sikkert på, at de bliver
spændende!

Jeg giver med fornøjelse bogen 9 sikre point på min spændingskrimiskydeskive
og 5 krimihjerter på krimifan.dk.

Bonusinfo:
1) Denne nye bog har Anders Roslund som
eneforfatter pga. Börge Hellströms død i 2017. De første to bøger blev
skrevet i samarbejde mellem de to forfattere.

2) Bøgerne indgår i forfatterparrets serie
med Ewert Grens, men udgør samtidig sammen med denne nye bog en selvstændig
trilogi med Piet Hoffmann som hovedperson.

3) “3 sekunder” er filmatiseret
med den engelske titel “The informer”, og den har engelsk premiere
marts 2019.

4) Forlaget Modtryk har på dets hjemmeside offentliggjort
et interview med forfatteren om denne seneste bog – https://modtryk.dk/interviews-list/anders-roslund-om-tre-timer/.

Anders Roslund
Tre timer
Modtryk, 2018
382 sider

Fra bogens bagside:
The Savage Rose er uden sidestykke i dansk musikhistorie.
Gennem et halvt århundrede er gruppen gået deres helt egne veje. Kompromisløst
søgende har de – med de to nøglepersoner Thomas og Annisette Koppel i front –
skabt uforglemmelig musik.

For første gang præsenteres her den fulde historie om det
legendariske band fortalt af Annisette selv. En rejse gennem fem årtier, der
har ført orkestret og dets medlemmer fra store succeser som “Dødens
triumf” og “Wild Child” til en selvvalgt tilværelse uden for den
etablerede musikbranche, før de atter vendte tilbage til spotlyset med
“Black Angel”.

Bandets værdikamp har altid overskygget behovet for hitlisteplaceringer,
og deres historie er et fascinerende indblik i en verden af autenticitet, stålsat
retfærdighedskamp og magisk musik. En musik, som i dag lever videre med nye,
unge musikere, men stadig båret frem af Annisettes store stemme, der gør den til
en lige så gnistrende og vital oplevelse som for 50 år siden.

Min anmeldelse:
Bagsidetekstens store ord om stor og unik musik er på ingen
måde overdrevne! Nogle dyk ned i The Savage Roses store samling af musik var
for mig både en tur tilbage til ungdommens musikalske og en bekræftelse af
ordene. Det er storslået og unik musik, og det er på ingen måde muligt at
overdrive gruppens betydning for og status i dansk musik! Den historie fortæller
bogen på fremragende vis.

Det sker kronologisk og meget detaljeret, og det er både en
af bogens styrker og svagheder. Svaghed, fordi der af og til bliver mange
detaljer, så bogen bliver omfattende læsning, men der er jo også 50 års
mangfoldig aktivitet at dække. Styrke fordi alt bidrager til historiens dybde
og bredde.

Det sker med citat fra mange årenes medier og med citater
fra mange fra mange af de relevante personer i gruppens cirkler, men primært
med Annisette som kilde og fortæller. Det er den anden af bogens svagheder og
styrker. En svaghed fordi Anders Koppel ikke har villet medvirke direkte i
bogen, hvilket kunne have været rigtigt godt. En styrke fordi Annisette gør det
fremragende med både hjerte og hoved. Det kunne ikke gøre bedre.

Alt i alt er bogen meget mere domineret af dens styrker end
dens svagheder! Det er en fornøjelse at følge Annisettes og orkestrets
skiftende medlemmer på deres musikalske rejse gennem årtierne, samtidig at
blive ajour med udviklingen i musikbranchen. Det er desuden en god oplevelse at
læse den stærke og personlige historie om et dybt politisk engagement baseret på
retfærdighedssans og solidaritet – et engagement med væsentlig betydning for
orkestrets musikalske udtryk og karriere. De mange rigtigt gode fotos fra alle årene
underbygger det fine helhedsindtryk på bedste vis.

Udover de mange fans af The Savage Rose, må bogen være
helt nødvendig læsning for alle med interesse for dansk musikliv de seneste 50 år.

På grund af de overvejende styrker, skal bogen have 5
stjerner herfra.

Michael Gonzalez i samarbejde med
Annisette
Ild og frihed – 50 år med The Savage
Rose
Politikens Forlag, 2018
482 sider

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.

Fra bogens bagside:
Det er i begyndelsen af oktober, og i Delsbo er elgjagten i fuld gang. En tidlig morgen finder slagteren Hans Larsson en menneskekrop hængende fra en af krogene i slagteriet. Det lille samfund er rystet. Offeret har været udsat for tortur, og det viser sig hurtigt, at det kun er det første i en række bestialske mord.

Johan Rokka og hans kollegaer fra Hudiksvall politi går i gang med efterforskningen. Den normalt stædige og skarpe kriminaltekniker Janna Weisman er usædvanlig ukoncentreret, og Rokka mistænker, at det skyldes en af de ekstraindkaldte betjente.

Politiet efterforsker baggrunden for mordene, og det viser sig hurtigt at de jagter en meget grum og hævngerrig gerningsmand, og der ligger noget langt grummere bag, end de overhovedet har kunnet forestille sig.

Min anmeldelse:
Dette er 4. del af serien fra Huddikvall og igen med Johan Rokka og Janna Weisman i de centrale roller. Jeg har tidligere anmeldt 2. og 3. del her: “Håndlangeren” – http://blog.drustrup.dk/#post30 “Fikseren” – http://blog.drustrup.dk/#post97 – og jeg må sige, at den positive udvikling, jeg sporede fra 2. til 3. del med såvel spændingsniveau som plotstyring, er fortsat i denne bog.

Det er en spændende krimi, der trods sine relativt få sider rummer et komplekst plot, hvor flere konflikter er i spil. Produktion af og handel med træ, undersøgende journalistik, samspillet i et elgjagtlaug, familiehemmeligheder og vilkårene på en institution for udsatte unge er nogle af områderne, romanens handling foregår på. Og samtidig sker der også noget mellem politifolkene.

Det er på den gode måde en klassisk krimi med lokalkolorit, interessante personer, overraskelser undervejs samt et kompliceret plot, der først løser sig til sidst. Der er helt styr på ikke at afsløre for meget undervejs, samtidig med at alle brikker flere på plads. Det, der hæver bogen over gennemsnittet, er den koncentrerede fortællemåde, hvor historien fortælles i kortere afsnit med skiftende hovedpersoner. Det giver en god dynamik og forøger spændingen.

Som jeg indledte anmeldelsen med, så synes jeg, bøgerne i serien bliver bedre og bedre, så derfor får denne 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk

Gabriella Ullberg Westin
Slagteren
HarperCollinsNordic, 2018
349 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Fra bogens bagside:
Italiensk vin er en dugfrisk og helt opdateret udgave af
den tidligere Politikens bog om italiensk vin.
Bogen er gennemrevideret med fuldstændig opdateret viden og alt det sidste nye,
som er godt at vide om de italienske vine.

Bogen er skrevet af førende eksperter: Paolo Lolli, chef
på restaurant “Casa d’Antino” og ejer af vinbutikken “Enoteca;
Arne Ronold, “Master of Wine””, stifter og redaktør af det
norske tidsskrift “Vinforum” og leder af “Nork Vinakademi”;
Ole Udsen, førende ekspert på Syditaliens vine samt Thomas Ilkjær, som udover
at være forfatter også er nogens faglige redaktør. Thomas Ilkjær er vinskribent
på Politiken og vinmagasiner i Skandinavien samt stifter og leder af
“Vinakademiet”.

Kommentarer og spørgsmål:
Selv om jeg har rejst i Italien og både der og herhjemme
har smagt meget – og ofte rigtigt godt – italiensk vin, så er jeg slet ikke
ekspert på området. Som bibliotekar med vinøse interesser har jeg fulgt med i
litteraturen på området, og har fulgt denne bog, siden 1. udgave kom i 2003 med
en anden titel og på kun 376 sider. Jeg har selvfølgelig studeret den udgave
lidt, og det samme gælder 2. udgaven fra 2008 på 408 sider.

Da denne 3. udgave kom, var jeg også nødt til også at
studere den, for der må være sket en del på de 10 år og med godt end 100 sider
mere. Det er der bestemt også, og ud over at være blevet lækrere som bogværk,
er der masser af både ny og opdateret viden.

MEN jeg har bedt om og har fået rigtig godt hjælp fra en
mere fagligt kvalificeret person nemlig en af mine faste vinpushere: vinhandler
Søren Holmsgaard fra Supervin i Hjørring. På billedet øverst står han med bogen
foran nogle supergode italienske vine på butikkens hylder.

Han er rigtigt god at få råd fra om (bl.a.) italiensk vin,
så før jeg giver ordet til ham, har han svaret på et par spørgsmål:

Er det værd at købe bogen i stedet for
1 eller flere flasker god, italiensk vin?
Når nu jeg er vinhandler, er det et ret ondsindet spørgsmål,
men jeg må svare ja

Hvilket italiensk vinhus / hvilken italiensk vin er din
favorit, og hvad syntes du om beskrivelsen af dem i bogen?
Min yndlingsproducent er Casanova di Neri, som jeg
selv har besøgt. De er lidt ”tyndt beskrevet”, men OK.

Søren Holmsgaards anmeldelse:
Indrømmet! Jeg er vild med italiensk vin – også i bogform!

Bogen “Italiensk vin” er flot indbundet og i et
flot design, der vil klæde enhver bogreol.

Rent visuelt er det en flot bog, og som fritidsfotograf er
det en glæde at se alle de smukke billeder.

Endnu bedre bliver det, når indholdet studeres. Der er
meget tekst at studere og mange oplysninger at fordøje, så det kunnet godt
havde været en tør omgang at komme gennem bogen. Men på de indledende sider
anbefales det heldigvis, at man bruger flydende studiemateriale, samtidig med
at man læser. Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig!

Bogen henvender sig både til elskeren og nyderen af
italienske vine, men kan også bruges, hvis du skal på rejse i det italienske.

Efter at have læst bogen er jeg både som vinhandler og som
vinelsker opdateret på nye trends for italienske vine mht. druesorter,
dyrkningsmetoder og klassifikationer.

Det er på alle måder en bog, som får de varmeste
anbefalinger herfra.

Italiensk vin
af Thomas Ilkjær, Paolo Lolli, Arne Ronold og Ole Udsen
Politikens Forlag, 2018
511 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.