Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Stine Pilgaard: Meter i sekundet

Alt muligt andet godt Posted on 28 May, 2020 22:30

Stine Pilgaards to første bøger – “Mor siger” (2012) og “Lejlighedssange” (2015) – har jeg været rigtigt godt både underholdt og fascineret af. Jeg har som bibliotekar anbefalet dem til forskellige slags læsere og med gode tilbagemeldinger. Hun var en helt ung, frisk og dygtig forfatterstemme med noget på hjerte og rigtigt gode evner til at formidle det sjovt og tankevækkende – og det er hun stadig.

Da jeg fik chancen for at læse og anmelde denne nye bog, der udkommer som en af de første på det nye og spændende forlag Gutkind, slog jeg til, og glædede mig til at læse den. Og jeg blev bestyrket i min positive opfattelse af forfatteren!

Fra bogens bagside:
Hvad kan du, spørger forstanderinden og tager sin læsebriller af. Hendes øjne er lysende turkise, og lampen over bordet dingler frem og tilbage i hendes venstre iris. Jeg er en slags orakel, siger jeg, men de færreste ved det.

En ung kvinde flytter til Vestjylland, og spørgsmålene melder sig. Hvordan taler man med sin købmand? Kan man stoppe verdens dårskab gennem en brevkasse? Hvad tænker vestjyderne på i pauserne mellem deres sætninger? Hvordan slår man en barnevogn sammen? Hvorfor er højskoleleverne så glade, og hvad er det, de vil i Velling?

Min anmeldelse:
Bogens navnløse hovedperson, som jeg for mig selv kaldte Stine, mens jeg læste bogen, er flyttet til Velling i Vestjylland med kæreste og baby. Kæresten er blevet lærer på højskolen der, og hun er flyttet med og skal lære at begå sig der. Hun karakteriserer sin situation som fanget i et bur mellem baby og blæst, og hun forsøger på bedste vis at færdes i de uvante sociale strukturer der. Det kommer rigtigt mange ubetaleligt morsomme optrin ud af, og beskrivelserne er helt solidariske med den nye verden, hun forsøger at integrere sig i, og med en kæmpestor portion selvironi og indsigt.

Forstanderinden skaffer hende job som brevkasseredaktør på den lokale avis, og undervejs i bogen er der en række spørgsmål, der kunne have været med i “Mads og Monopolet”, men det kunne de meget finurlige, utraditionelle og samtidig livskloge svar nu nok ikke. Dem må I nyde i bogen!

Perioden strækker sig over et højskoleår, og hun får hjælp til sin integration fra flere personer undervejs. Det er bl.a. en veninde. som bestyrer et hotel; Anders Agger (ja ham fra DR), som er fra Skjern og hjælper hende med at forstå samtalens kunst; den gruppe kørelærere, der skiftes til at have hende med som elev i maaaaange farlige timer; samt den lille babys dagplejemoder og hendes mand, som begge tiltrængt beroliger de bekymrede forældre. 

Der er mange flere elementer i bogen – bl.a. nogle sange med nye tekster om bogens emner og til kendte melodier, men gå selv på opdagelse i bogens finurlige univers. Der er så mange fantastiske iagttagelser og formuleringer, at jeg helt sikkert skal have læst bogen igen meget snart. Og jeg vil lige så sikkert både grine, klukke, smile og tænke mig om lige så meget igen! 


Jeg sporer et tydeligt slægtskab mellem Stine Pilgaard og en blandet flok af nogle af mine favoritter: Niels Hausgaard, Mette Sø, Dorthe Nors og Erlend Loe. (Iflg. forlaget ønsker Loe at oversætte Stine Pilgaards bøger til norsk, fordi han føler sig ramt!). Det er meget positivt ment, og samtidig har Stine Pilgaard en helt unik stemme.

En både morsom og indsigtsfuld historie fra de korte sætningers land. Anbefales på det varmeste!

Mine desværre maksimale 5 stjerner drysses ud over bogen!

Stine Pilgaard
Meter i sekundet
Gutkind, 2020
262 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS.: Det er underordnet, i hvor høj grad bogens hovedperson er inspireret af forfatteren selv, og hvor meget inspiration der er kommet fra  Vestjyllands Højskole i Velling, men bogens fortællerstemme virker 100 % overbevisende og ægte.



Søren Østergaard: 12 store danske artister

Alt muligt andet godt Posted on 19 Dec, 2019 00:38

Zirkus Nemo – historierne bag legenderne

Fra bogens bagside:
Igennem tyve år har cirkusdirektør Søren Østergaard tejst land og rige rundt med sit Zirkus Nemo. Med sig har han haft nogle af landets mest markante og alsidige artister, som på hvert sit felt med stor virtuositet og professionalisme har bjergtaget danskerne med deres kunst.

I bogen møder vi blandt andet Baconmanden, kendt og elsket for sine performances, hvor han som menneskelig flæsk lader sig stege på en glohed pande i oversize. Vi møder også Bager Jørgen, der er berømt for sin forrygende optræden med dansende wienerbrød for det danske kongehus. Senest er han sprunget ud som digter med samlingen 15 erotiske brøddigte, der går som varmt brød. Og vi møder Erik Bo Nielsen alias Smadremanden og får den utrolige historie om hans opvækst, som nok vil komme bag på de fleste.

Som alle store kunstnere og genier slæber de rundt på tung bagage. I bogen får vi eksempelvis den tragiske historie om, hvordan det musikalske geni, Manden, der ikke kan fløjte, mistede sine forældre ved en koncert, hvor de skulle hyldes for deres livslange opbakning.

Også den fænomenale showdressør Ib Glahn har mødt tragedien; faktisk var det hans berømte bedstefars død, som satte gang i Ibs karriere, da bedstefaderen efterlod sit barnebarn et brev, hvori der blot stod: “Rid Ib”, og det gjorde han så

Søren Østergaaard på Bogforum 2019
Copyright: Per Drustrup Larsen

Min anmeldelse:
Denne bog kan være en oplagt mandelgaveidé! (Se senere)

Til min store fornøjelse har jeg oplevet Zirkus Nemo live flere gange og har også fulgt flere af forestillingerne samt andre optrædender i fjernsynet. Blandingen af topprofessionelle artister og Søren Østergaards alternative kunstnere, hvoraf en god del portrætteres her i bogen, er på alle måder unik.

Derfor glædede det mig meget, da jeg så, denne bog var på vej. Og da Søren Østergaard blev interviewet på årets BogForum, var jeg på pletten for at høre mere om bogen, inden jeg læste den.

Det, Søren Østergaard fortalte om bogen og processen bag den, skærpede mine forventninger, og de blev ikke skuffede.

Oprindeligt var det planen at skrive en sjov bog. (Sikkert en opdateret og ændret udgave af biografien “Danser med wienerbrød” af Jens Korse (2011)). De første forsøg var ikke sjove, så da da den faste fotograf på Zirkus Nemo, Steen Brogaard, foreslog Søren Østergaard at fortælle historien om hans forskellige kunstnere, ændredes fokus for bogen straks. Det er første gang, der overhovedet er skrevet noget ned om personerne og deres baggrund, og det har Søren Ø hygget sig meget med, og man må sige, hans ret skæve fantasi har fået fuldt afløb!

Det viser sig bl.a. i beskrivelserne at 11 af de 12 kunstnere har mistet begge forældrene på én gang ved forfærdelige ulykker, mens en enkelt slet ikke har haft forældre!

For de litterært interesserede er især beskrivelsen af Bager Jørgens karriere som digter. Det er ubetaleligt morsomt skrevet med hårde og kærlige spark til det litterære parnas.

Bortset fra de herligt kugleskøre historier, så havde det været en skræmmende oplevelse for Søren Ø at opdage, hvor meget af ham selv, der viste sig at være i alle figurerne. De portrætterede kunstnere er: Kim Tim, Ib Glahn, Manden der ikke kan fløjte, Marianne, Baglænsmanden, Baconmanden, Målermanden, Bugtaleren, Smadremanden, Santes Jr., Leslie Bøje Møller og Bager Jørgen.

Processen med at skrive bogen har tilsyneladende været den samme som med teksterne til forestillingerne. Selvfølgelig er der en grundidé, men Søren Ø skriver ikke teksterne ned på forhånd, men improviserer dem frem, så og udvikler de sig løbende. Bogens kapitler har samme friske og umiddelbare vildskab.

På spørgsmålet om, hvad man kunne bruge bogen til, svarede Søren Østergaard bl.a., at man kunne have den liggende i sommerhuset og tage et kapitel en gang imellem. Alternativt kunne den bruges til mandelgave, forslog han. Det trak han alligevel lidt på og foreslog, at man også kunne beholde den selv. Så kunne man begynde at læse op af den for gæster, der blev hængende for længe og ikke ville gå hjem. Så ville de sikkert hurtigt tage hjem, mente han. Det er jeg nu ikke sikker på – med mindre det var gæster uden humoristisk sans.

Jeg morede mig meget med bogen og giver ikke mit eksemplar væk som mandelgave, men giver i stedet bogen 4 store stjerner.

Søren Østergaard
12 store danske artister
People’s Press, 2019
123 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.