Fra bogens bagside: Nede ved floden er Phoebe Featherstone på vej til at gøre en opdagelse, der vil forandre hendes liv …
Kloge, nysgerrige Phoebe er ikke i stand til at bevæge sig ret meget ud, men hun har en særlig evne til at afsløre sine naboers hemmeligheder ved at undersøge de forsendelser, som pakkebuddet Al, hendes far, bringer ud.
Da de opdager en forladt babyodder på flodbredden, må Phoebe lade sit trygge liv bag sig – og hun oplever en uventet følelse af glæde, som hun ikke har mærket i meget lang tid.Men nu kommer flere hemmeligheder frem i lyset.
Phoebe indser snart, at der er noget galt på det lokale odderinternat. Hun må overvinde sine egne problemer, som hun har holdt tæt til kroppen, og bruge alle sine detektivevner, hvis hun skal redde odderne … og mens hun gør det, ændre sit liv for altid.
Palle Thomsens anmeldelse: Der blev jeg snydt. Troede jeg skulle anmelde en krimi, men det viste sig at være en feel-good bog med et lille krimitwist.
Det er en rigtig hyggelig engelsk feel-good roman med den lille landsby, floden, sjove og sære personer, en syg pige med verdens bedste far, nogle skumle personer, forsmået kærlighed og den store kærlighed, lidt krimi og den glædelige slutning.
Som der står på bagsiden – en hjertevarm og charmerende fortælling. Ikke den store litterære kunst, men sjov og hyggelig og faktisk godt skrevet.
Indenfor sin genre får den pæne 4 stjerner på en skala fra et til fem.
Hazel Prior Oddereffekten Jentas, 2025 400 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Det perfekte sted at gå på pension … Indtil de finder dig.
Maggie Bird er lidt af hvert. Hønseopdrætter. En god nabo. En tilsyneladende helt almindelig pensionist, der har slået sig ned ved havet i den lille by Purity i Maine. Hun er også en ualmindeligt dygtig skytte. Og så taler hun aldrig om sin fortid.
Men da et uidentificeret lig bliver efterladt i Maggies indkørsel, indser hun, at hendes fortid har indhentet hende. Der er gået seksten år siden den fejlslagne mission, der afsluttede hendes karriere som CIA-agent og kostede hende langt mere end hendes job.
Det er her, den såkaldte Martiniklub kommer i spil – Maggie og de andre gråhårede medlemmer af bogklubben (hvis nogen skulle spørge), som i virkeligheden alle sammen er tidligere agenter, der nu lever i skjul i den lille landsby. Godt hjulpet af sine gamle venner – og altid et skridt foran den vedholdende lokale politichef – kan det måske stadig lykkes Maggie at redde stumperne af det nye liv, hun har skabt sig.
Min anmeldelse: Der er kommet 13 bind i forfatterens serie om Rizzoli og Isles, som jeg kørte lidt træt i. Jeg har anmeldt disse 3 bøger i serien:
Jeg blev nysgerrig på “Indhentet af fortiden”, da den var en første del i den nye serie “Martiniklubben” og i en ny genre i forhold til hendes krimiserie om Rizzoli og Isles. Så jeg ville give den nye serie en chance.
Resultatet er, at jeg blev rimeligt underholdt. Temaet med ældre folk, der viser sig stadig at være voldsomt effektive mht. at forsvare sig og begå forbrydelser har været emnet i flere bøger samt i film som den gamle, danske film “Støv på hjernen” og frem til helt nye film.
Denne bog lægger sig fint i rækken med en dramatisk historie, der viser, at selv ikke gamle agenter skal man spøge med! Deres kontakter og evner er kun gemte, men bestemt ikke glemte. Selv om action og effektive indsatser klart er i centrum, rummer bogen også en hyggelig og humoristisk undertone.
Undervejs i historien kidnappes et uskyldig nabos barnebarn, og agenterne rejser verden rundt for at afklare sandheden om, hvordan tidligere begivenheder har afgørende betydning for alt det, der aktuelt er i gang. Og det bliver voldsomt farligt.
Bogen er iøvrigt inspireret af forfatterens oplevelser i den lille by i Maine, hvor hun bor sammen med sin mand. Her opdagede hun, at en gruppe ældre pensionister alle var tidligere CIA-agenter. Den oplysning i bogens efterskrift tilføjer bogen en ekstra dimension, synes jeg.
Underholdningsniveauet og spændingen giver 7 sikre skydeskivepoint.
Tess Gerritsen Indhentet af fortiden Jentas, 2025 334 sider
Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen, der indledningsvis skriver sådan:
Jeg har aldrig læst noget af Leslie Wolfe før, og det er en thriller – en genre jeg ikke er den store ynder af. Tilmed er det en thriller om en seriemorder. Jeg har før læst bøger om seriemordere, og jeg har det virkelig dårligt med at læse udpenslede beskrivelser af, hvordan seriemorderen piner sine ofre og dræber dem. Fatter ikke hvordan man som forfatter kan sidde ved sin pc og skrive om det i detaljer. Klamt. Men respekt for dem der kan.
Så det var med stort forbehold, jeg påtog mig at anmelde denne, men jeg ville være meget objektiv.
Forlagets beskrivelse: Hendes datter, med de smaragdgrønne øjne og det sødeste smil, betyder alt for hende. “Mor,” siger den lille pige og rører hendes ansigt med rystende fingre, inden hun bliver vristet væk. Kommer hun nogensinde til at se sit barn igen?
Da den enlige mor Alison Nolan tager på ferie med sin 6-årige datter, Hazel, glæder hun sig til at tilbringe kvalitetstid med sin lille pige. En ferie ved Silent Lake, hvor sneklædte tinder er omgivet af efterårets gyldne farver, er lige, hvad de trænger til. Men efter få timer forsvinder Alison og Hazel ud i den blå luft.
Kriminalbetjent Kay Sharp kaster sig over sagen. Det eneste bevis på, at de var ved Silent Lake, er en efterladt lejet bil med en kuffert i bagagerummet, vingummier i det åbne handskerum og en bamse under sædet.
Kay er i vildrede. En uge forinden blev liget af en anden tilrejsende kvinde fundet, svøbt ind i et tæppe og med sit hår flettet og bundet med fjer. Kays mavefornemmelse siger hende, at sagerne er forbundne – og at der ikke vil gå lang tid, før flere uskyldige mennesker mister livet.
I en kamp mod uret leder Kay en febrilsk eftersøgning og sværger, at hun vil finde Alison og lille Hazel i live. Hun arbejder i døgndrift, selvom det lille lokalsamfund møder hende med modstand og anklager hende for at stille for mange spørgsmål.
Lige som Kay tror, at hun har fundet puslespillets manglende brik, indser hun, at hun bliver overvåget. Er hun ved at komme for tæt på gerningsmanden, eller er hendes egen fortid ved at indhente hende?
Med en lille piges liv på spil skyr Kay ingen midler. Men er det nok til at komme ind i hovedet på den mest forskruede morder, hun nogensinde har stået over for, eller vil endnu et uskyldigt barn blive kidnappet?
Palle Thomsens anmeldelse: Det er squ en pageturner.
En virkelig velskrevet historie og jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Den beskriver grundigt hvordan barndomstraumer kan udvikle sig til noget ekstremt og stiller også spørgsmålet – er nogle født onde? Kunne man med hjælp have forebygget, at et barn udvikler sig i det ondes retning. Er det samfundets skyld, er det forældrenes skyld, eller er man selv skyld i det, det udvikler sig til?
Samtidig er det en fortælling om en FBI betjent med bogstaveligt talt lig i lasten, voldelig barndom og traumer, der rækker ind i voksenlivet og forbinder hendes historie med seriemorderen.
Jeg må overgive mig, og seriemorderens ugerninger er heldigvis ikke så udpenslede, så jeg klarede det.
9 sikre skydeskivepoint ud af 10.
Leslie Wolfe De fortabte børn Jentas, 2024 376 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Gæsteanmelder Palle Thomsen har læst og anmeldt denne første bog på dansk af en australsk krimiforfatter.
Fra bogens bagside: Der er tre sider af denne historie. Hendes. Min. Og sandheden.
Jeg stirrer på min mands engang så smukke ansigt, så tavst og blegt i hospitalssengen. Lægerne siger, jeg skal blive ved med at tale til ham. Selv efter den frygtelige ulykke, selv nu hvor han kæmper for sit liv, kan han måske stadig høre mig. Men det eneste, jeg har at hviske til min mand, er dette: Jeg ved, hvad du har gjort.
Hver eneste dag kysser jeg min mand Damon farvel med et smil, kører vores elskede børn i skole og sørger for at vores hus er pletfrit, inden jeg forbereder et lækkert måltid. Jeg lader, som om jeg ikke er opfyldt af raseri over, at han engang næsten ødelagde vores perfekte liv. Det er vigtigt at fortsætte som hidtil.
Sådan var det i hvert fald inden ulykken.
Min mand blev ramt af en bil. Det øsregnede. Ingen så, hvad der skete. Men politiet stiller spørgsmål …
Ved de noget om vores skænderi den dag? Ved de noget om de beskeder, jeg sendte, hvor jeg bad nogen om at slette alt?
Palle Thomsens anmeldelse: Forfatteren er bosiddende i Australien og er ikke en, jeg har hørt om før.
Historien er lang tid om at komme ud af stedet, men afsted kom den og ender i en overraskende slutning.
Hvert kapitel har et navn på en kvinde, hvor man følger hendes tanker, og så der er kapitler uden navn, hvor en fjerde kvinde fortæller, så man venter bare på at finde ud af, hvem det så er. Og man har ikke en chance for at gætte det.
Hele omdrejningspunktet i historien er Damon – en kvindebedårer uden lige og en stor skiderik. Han har gang i 4 kvinder plus det løse. Nok lidt utroværdigt og hans historie hører man ikke.
Politiet skal opklare en påkørsel af Damon af en flugtbilist, og det går ikke særlig godt. Hvis det er standarden for politiarbejde i Australien, så står det ikke for godt til.
Jeg kedede mig meget i starten, men hold ud – for det bliver godt i sidste tredjedel.
Jeg giver den 7 stjerner ud af 10, og den syvende stjerne får den for sidste del af bogen.
Nicole Trope Sandheden om ulykken Jentas, 2024 285 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bogen, der er nummer 10 i en serie, anmeldes af Palle Thomsen. Hans anmeldelse er endnu et eksempel på, at smag og behag er individuel. Det kan også være, den er et eksempel på, at det er svært at læse bind 10 i en serie uden at have læst nogle af de foregående.
Fra bogens bagside: “En eller anden genskaber hver eneste traumatiske hændelse i dit liv. De gør det for at få dig til at lide, for at påføre dig smerte, og det eneste mulige slutresultat er døden. Din død.”
På fjerde sal i Chaucer House bliver to teenagere fundet lænket til en radiator. Drengen er død, men pigen er stadig i live. For kriminalkommissær Kim Stone er hver eneste detalje på gerningsstedet en spejling af hendes egen forfærdelige oplevelse med broren Mikey, dengang de boede i det samme lejlighedskompleks for 30 år siden.
Da ligene af et midaldrende par bliver fundet i en udbrændt bil, kan Kim ikke overse den rystende lighed til Ericas og Keiths dødsfald – de eneste kærlige forældre, Kim nogensinde har kendt til.
Kim står foran en morder, som genskaber traumatiske hændelser fra hendes fortid, og hun må se den brutale sandhed i øjnene: At nogen ønsker at få hende til at lide på den værst tænkelige måde. Desperat efter at blive på sagen bliver hun tvunget til at arbejde sammen med adfærdsanalytikeren Alison Lowe, som er blevet kaldt ind for at observere og overvåge Kims opførsel.
Kim har jagtet farlige kriminelle og beskyttet uskyldige liv i årevis. Men med en morder, der er fast besluttet på at knuse Kim, kan hun så opklare denne komplekse sag og redde sit eget liv, eller bliver hun det sidste offer?
Palle Thomsens anmeldelse: Denne bog er nr 10 i serien om Kim Stone. Forfatteren er fra England, har solgt over 3 millioner eksemplarer i denne serie og er udkommet i 27 lande.
Jeg har ikke læst nogle af de forrige. Måske ville det have været en fordel, og det præger måske min anmeldelse. Bogen er ikke min kop te, og jeg tvang mig selv til at læse den færdig.
Plottet er sådan set spændende nok, men hvor måtte jeg mange gange gå tilbage og prøve at finde ud af: Hvem er nu den person? Hvor kom nu det lige fra? Det var meget forvirrende. Måske skulle jeg have læst den i et stræk, men orkede det ikke. Spændende actionpræget slutning, men en slutning jeg overhovedet ikke kunne se logikken i. Der er ikke meget thriller i den – nærmere en halvdårlig spændingsroman.
Den var virkelig kedelig og med en dum slutning. Fatter ikke alle de superlativer hun har fået. Men igen: måske skulle jeg have læst nogle af de forrige bind.
Fra forlagets beskrivelse: Den kriminaltekniske ekspert Laughton Rees jagter en usædvanligt udspekuleret morder, der lader til at iscenesætte sine gerningssteder kun til hende.
Hvordan fanger man en morder, hvis offeret ikke eksisterer?
En glamourøs kvinde bliver myrdet i sit luksuriøse palæ i London, og hendes mand forsvinder. Men ifølge de offentlige registre eksisterer ingen af dem. Det eneste, politiet har at gå efter, er en række genstande arrangeret rundt om liget af kvinden, herunder et sæt nøgler og en bog med titlen Hvordan man arbejder med mord af Laughton Rees – en bog, der lader til at have hjulpet morderen med at rense stedet for kriminaltekniske spor.
Laughton Rees er akademiker og arbejder normalt ikke med aktuelle sager. Da hun var teenager, blev hendes mor brutalt myrdet, og det efterlod hende traumatiseret og med ar på sjælen. Men tilstedeværelsen af hendes bog på gerningsstedet trækker hende modvilligt ind i den højtprofilerede efterforskning og det mediecirkus, der omgiver den. Mens de mørke genstande ved siden af liget fører hende tættere og tættere på offerets identitet, dukker en uhyggelig trussel mod Laughton og hendes datter op såvel som smertefulde minder om hendes fortid knyttet til den mand, hun altid har bebrejdet for sin mors død: John Rees, Laughtons far og den nuværende politichef for Metropolitan Politi, som hun ikke har talt med i 20 år.
Da Laughton var ung, blev hendes familie ødelagt, og hun har bygget en ny op. Nu må hun se sin dybeste frygt i øjnene og hjælpe med at fange en morder, før det samme sker igen.
Min anmeldelse: Forlagets beskrivelse herover refererer handlingen dækkende – heldigvis uden at afsløre plottet i detaljer. Derfor er der ingen grund til at fortælle mere om den.
Det er første del i en planlagt serie med Laughton Rees som hovedperson, og der er stof i hende og hendes liv til flere historier. Hun er en fin eksponent for den trend, at krimiers hovedpersoner helst skal være traumatiserede samt have en tung bagage fra fortiden og, samtidig/derfor have særlige evner.
Det er en dramatisk historie, der undervejs – især til sidst – virkelig overrasker. Bogen er således en effektivt underholdende krimi, og jeg blev godt underholdt. Lidt på samme måde som at have set en god krimifilm og noget tid bagefter ikke helt kan huske handlingen i detaljer, men alligevel har følelsen af at være blevet underholdt på bedste vis. Altså ikke nogen uforglemmelig krimi, men effektivt underholdende.
Derfor giver jeg den 7 skydeskivepoint.
Simon Toyne Mørke genstande Jentas, 2023 432 sider
