Fra forlagets beskrivelse: Politiassistent Nelly Birkebæk har fundet fodfæste på den midtjyske hede i provinsbyen Hedeborg, hvor hun er blevet en del af hverdagen ved lokalpolitiet, og hendes teenagesøn trives.
Byen rystes, da Irene Grindsted på 86 år findes dræbt i sit soveværelse på en stille villavej. Over sengen er der tegnet runer, og på et spejl er der skrevet et stort S. Intet tyder på indbrud. Irene Grindsted var tidligere tilknyttet byens vikingecenter og havde stærke meninger om byens berømte runesten.
Mens Nelly og kollegerne ved Hedeborg Lokalpoliti afdækker offerets liv, begynder en gammel historie at røre på sig, og Nellys nysgerrige genbo, Ejnar Skjold, genkender den også. Efterforskningen bevæger sig til Málaga og fra villavejenes pæne facader i Hedeborg til Landsbyen, hvor folk ikke har den store lyst til at tale med politiet.
Min anmeldelse: Da jeg anmeldte seriens første bind “Hedeland” https://blog.drustrup.dk/?p=2790, skrev jeg, at jeg havde nogle forbehold i forbindelse med politiets arbejdsmetode og selv opklaringen. De samme forbehold har jeg til dette bind 2 i serien. Der er flere ualmindeligt heldige og usandsynlige detaljer samt løse ender, og det virker for useriøst og usammenhængende i en ellers interessant krimi.
For bogen er både interessant og spændende. Der er fine miljøbeskrivelser af den fiktive midtjyske by, de sociale strukturer og dens beboere. Nelly Birkebæk er også er god hovedperson. Men desværre overbeviste hverken plottet eller opklaringen mig, og det er efter min mening afgørende for en krimi, at der er logik heri.
Endelig undrer jeg mig over titlen, for hvis den skulle passe, så savner jeg nogle ulve. De optræder kun en passant til allersidst. Titlen “Bastognekrummer” havde passet bedre, for de fylder en del mere i handlingen end ulve.
Jeg var elementært underholdt undervejs, men ikke helt tilfreds, så det bliver til 6 beskedne skydeskivepoint.
Inger Wolf Ulvenat Modtryk, 2026 280 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Rebecca Halifax nyder tilværelsen som Bed & Breakfastvært på Château Fauvette i det solrige Provence, mens hun forsøger at vende tilbage til sin forfatterkarriere. Men da et tog ankommer til Villeneuve sur Col med en død skuespillerinde ombord, er det slut med idyllen.
Sammen med sin skarpsindige niece, Lulu, kastes Rebecca hovedkulds ud i et mordmysterium. Byens politimand, Benoît, som Rebecca er blevet stormende forelsket i, må igen se sin efterforskning vendt på hovedet af den nysgerrige forfatterinde. Men da den myrdedes fortid afslører et spind af skjulte naziformuer, afpresning og internationale narkokarteller, indser de, at sagen er langt mere kompleks – og farlig – end først antaget.
Min anmeldelse: Forfatternavnet er pseudonym for Ulrika L. Bjerregaard. Det er hendes bind 2 i serien “Mord i Provence”, og jeg har kke læst bind 1, der hedder “Gift i glasset”. Det var bind 2, der dumpede ind, og da jeg lige stod foran en rejse til Nice, hvor en god del af bogen foregår, begyndte jeg med den bog.
Det var dog en fejl at begynde med bind 2, for der er rigtigt mange referencer til handlingen i bind 1, og hovedpersonen, Rebecca Halifax, er da også en krimiforfatter, der er rejst til Provence for bl.a. at lave en podcast om sagen fra bind 1. Hun er så også blevet kærester med politimanden fra bind 1.
Netop skriveriet som krimiforfatter fylder rigtigt meget i bogen, hvor en skrivekrise hjælpes i gang af stemningen i Provence, men forstyrres af forlagets meget kontrollerende og dominerende marketingmedarbejder, som Rebecca var kæreste med i bind 1. Det ender med et opgør med ham og en seriøs samtale med forlagschefen, der bakker hende op. Det medfører blandt andet dette replikskifte i bogen: “Det er jo helt skørt, hvad du er landet i.” ”Man skulle tro, at det var en bog.” ”Og det bliver verdens bedste bog,” tilføjede jeg. (Rebecca)
Det ser således ud til, at handlingen i denne bog skal indgå i den planlagte fortsættelse “Dødens kyst”, og at den bliver verdens bedste bog. Det tvivler jeg dog meget på, at den bliver.
Bogens forfatter og forfatteren i bogen er begge store beundrere af Agatha Christie, og det fremgår både explicit i intro og epilog, men også mange steder i bogen bl.a. ved diagrammer over folks placeringer i togvognens kupeer og den afsluttende scene, hvor alle involverede er samlet til den store afslutning og afsløring. Jeg synes dog slet ikke, bogens når Christies niveau – bl.a. fordi der er for mange hovsa-tilfældigheder i krimidelen. Inspirationen viser sig også på forsiden, der med sit damplokomotiv og gammeldags billedsprog refererer til “Mordet i Orientekspressen”, men som slet, slet ikke passer til bogens nutidige handling.
Et andet element, der fylder meget, er Rebeccas (og andres) kærlighedsliv og erotiske udfoldelser, og her synes jeg, forfatterens aktivitet som romanceforfatter med en del bøger bag sig tager overhånd. Bogen er lanceret som romantisk cozycrime, men jeg synes, at romance og coziness er vægtet alt for højt i forhold til krimi.
Mht. krimiplottet er der mange handlingsspor. Ud over den aktuelle mordsag i toget til Nice samt følgende mord er Rebeccas politikæreste i gang med at afsløre en stor narkoring. Der er desuden ret omfattende hemmeligheder folk imellem med rod i personlige relationer og tvivlsom familiefortid, så der er ret mange bolde i luften.
Fortællestilen er sådan, at Rebecca og hendes politikæreste Benoit/Ben på skift i kapitlerne fortæller om tanker og handlinger set fra hver deres synsvinkel og i en meget beskrivende og refererende form, der med sine mange ord virker noget småsnakkende.
Læst som krimi, så synes jeg kort fortalt ikke, at bogen er spændende og overbevisende. Dertil kommer, at den på mig virker for ufokuseret, fordi den forsøger at ramme flere genrer på én gang. Man kunne kalde bogen en omgang “purée de poire”, og den bidrager ikke til lysten til at rejse til Nice. (Men jeg tager afsted alligevel.)
Som krimi kan den ikke få mere end 4 skydeskivepoint.
L. Sherman Mord ombord Lindhardt og Ringhof, 2026 320 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Da den kendte Malmø-profil Rebecca Rönn findes død, fører sporene til en gruppe mennesker uden opholdstilladelse. Politiet er overbevist om, at der er tale om et berigelsesmord, og snart er to unge mænd jaget vildt. På morgenavisen Dagbladet opdager journalisten Sven, at Rebecca Rönn lå inde med viden, som kan have kostet hende livet. Men sagen betragtes som opklaret, og Sven står alene med sin mistanke.
Udenrigskorrespondenten Anne har viet sit liv til karrieren. Kort før sin halvtredsårsdag bliver hun forladt af sin mand og begynder at tvivle på de valg, hun har truffet i tilværelsen. I et forsøg på at genoptage kontakten til sin datter i Skåne køber hun impulsivt et faldefærdigt hus på Kirseberg i Malmø. Hos den lokale købmand støder hun ind i Sven – ungdomskæresten, hun ikke har set i femogtyve år. Snart trækkes også Anne ind i gåden om Rebecca Rönn. En jagt på sandheden, der fører dem dybt ned under Malmøs jernbanespor og højt op i Turning Torso.
Min anmeldelse: De to svenske forfattere er begge nogle meget erfarne og prisbelønnede graverjournalister, og det er med denne vinkel, at de i dette første bind i en serie tager den helt aktuelle temperatur på det svenske samfund med udgangspunkt i Malmø. Samtidig udkom bind 2 med titlen “Baby X”, og den vender jeg nok tilbage til en anden gang, for på positiv måde har de to forfattere fat i noget vigtigt – en fascinerende og opdateret version af en Sjöwallsk/Wahlöösk svensk samfundskrimiserie.
På Krimimessen 2026 hørte jeg forfatterne fortælle om deres arbejde med serien fra det, de kaldte Sveriges Chicago pga. de mange skyderier og andre gangsterrelaterede forbrydelser. Jeg havde læst bogen inden, men det var interessant at høre om deres arbejdsproces, hvor de i fællesskab havde udviklet plottet og havde skrevet teksten i tæt samarbejde.
Det er helt klart, at de har trukket på deres faglige erfaringer som graverjournalister, for alt virker sandsynligt, selv om de selvfølgelig har strammet dramatikken noget. Hovedpersonernes arbejdsmetoder ligger garanteret meget tætpakket metoder, de to forfattere selv har brugt.
Det er en spændende historie med et plot, der i fuld fart bringer handlingen rundt i forskellige svenske miljøer – højt og lavt, på begge sider af loven med og uden moral. Den giver et indblik i flere mekanismer og holdninger i det nutidige svenske samfund. På den måde giver bogen et godt billede af dele af det svenske samfund lige nu med emner som integrationsproblemer, korruption, medievirkelighed vs reel virkelighed.
Bogen er en meget lovende begyndelse på en god serie, og den vandt da også Det Svenske Kriminalakademis debutantpris. Jeg giver gerne 9 skydeskivepoint af 10 mulige.
Lena Sundström og Leif Mikkelsen Fristed Modtryk, 2026 447 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside og Saxo: En politimand forsvinder sporløst. Flere andre forsvinder også: En influencer. En dommer. En politiker. En tidligere minkavler.
Ingen ved, hvad der er blevet af dem. Der er ingen krav om løsesum.
Indtil der dukker en anonym video op, som viser, at de forsvundne er buret inde, som var de mink før slagtning og flåning.
Ekstremistiske bioterrorister tager ansvaret og stiller politiske krav til regeringen. Hvis ikke kravene imødekommes, vil de indeburede dø én efter én, mens verden ser på.
Filippa Falkenberg bliver koblet på sagen og skal finde gidslerne, før det næste bur bliver åbnet. Hun opdager en brutal agenda bag bortførelserne, som rækker langt ud over dyreaktivisme.
Bogen er gæsteanmeldt af Palle Thomsen, der også har anmeldt flere andre bind i serien – senest “Englemord” her https://blog.drustrup.dk/?p=3052
Palle Thomsens anmeldelse: Så kom sjette bind i Lindholm/Zornigs Filippa Falkenberg serie, og det har jeg glædet mig til at læse.
Igen har forfatterparret skruet en fuldstændig vild historie sammen. Som de skriver i forordet: Vi lever i en tid, hvor virkeligheden bliver ved med at overgå fantasien. Jeg håber dog, at denne fantasi forbliver en fantasi.
Filippa er tilbage efter en personlig nedtur i forrige bind. Hun er stadig en lille smule kedelig i forhold til de første 2 bind. Hun er blevet “voksen” med mand og barn og ikke længere så fandenivoldsk, men mod slutning af bogen viser hun sin gamle styrke.
Hendes gamle kollega – Ole Bundgaard – har fået større plads i serien og tak for det. Han har overtaget det sjove og fandenivoldske. Han har fået en assistent, Zeki, en ung andengenerationsindvandrer, som han vil forsøge at holde væk fra bandemiljøet og lære ham noget om livets realiteter – både indenfor politiet og samfundet i særdeleshed. Ole er en tidligere fordrukken og forbitret politimand, som er blevet hevet op igen af kærligheden. Der er nogle herlige passager, hvor han belærer Zeki om kærligheden og den væsen. Skøn dialog.
En anden skøn figur er Filippas gamle ven, Jack. I en episode forsøger Jack at hindre en p-vagt i et give en parkeringsafgift til en veninde ved at sinke p-vagten og stille alle mulige spørgsmål om p-regler. Jeg lå flad af grin. Man lærer virkelig mange absurde p-regler at kende.
Fortællingen handler om ekstreme dyrerettighedsaktivister, men måske er fortællingen en helt anden? Læs og nyd.
9 flotte stjerner ud af 10.
Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig Blodburet Falco, 2026 424 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: En ung kvinde har slugt et kondom med opioider og smuglet det ind i landet. Der er gået hul på kondomet, og to unge mænd forsøger at skære hende op for at få stofferne ud.
Fra er cafévindue overværer eksbetjenten Røde tilfældigvis kvindens desperate forsøg på at flygte og sætter selv efter de to mænd. Snart er han viklet ind i en større sag om narko, moms- og skattesvindel og mulig terrorstøtte i hjertet af Nørrebro.
Andre interesserer sig også for sagen. Skjulte kræfter blander sig, og Røde må indse, at han har bragt sin egen lille familie, den højgravide Hannah og datteren Asta, i fare.
Min anmeldelse: Da den første bog – “Røde” – udkom sidste år, skrev jeg bl.a. i min anmeldelse – https://blog.drustrup.dk/?p=2781, at jeg gerne ville læse mere om den tidligere betjent og nuværende freelance livvagt Vladimir “Røde” Kirk. Derfor så jeg også frem til at læse denne fortsættelse.
Den fortsætter i samme effektive og velskrevne stil med gode miljø- og personbeskrivelser samt med et vedkommende og realistisk plot med narko og økonomisk svindel i fokus sammen med politiets arbejdsmetoder og pressens arbejdsvilkår. Mht. lokalmiljøet på Nørrebro er det levende beskrevet, og jeg kan sagtens se den indvandrerejede kiosk på Nørrebro for mig. Den er her handlingens omdrejningspunkt er.
På helt klassisk vis er hovedpersonens privatliv også en del af handlingen, og lige så klassisk kommer familien i fare. At Røde også har problemer med politiets ledelse og nogle af sine gamle kollegaer i politiet, samt at hans kone Hannah har problemer med ledelsen på den avis, hun er ansat på, kommer heller ikke bag på mig. I flere krimier har alle disse fortællegreb været både anstrengende og kedelige. Men i Melanders univers spiller det hele sammen, så balancen mellem grundplottets elementer er i god balance med hovedpersonernes private og professionelle liv.
Alt i alt en underholdende, spændende og velskrevet krimi til 8 sikre skydeskivepoint.
Jakob Melander Mama død Grønningen 1, 2026 345 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Walther er 93 år og pensioneret retsmediciner. Han har set døden tættere på end de fleste – og han lader aldrig et ubesvaret spørgsmål ligge.
Channie er hans voksne oldebarn. Hun kæmper med sin fortid, sit sind og sin plads i verden, men har arvet Walthers skarpe blik for sprækker i sandheden.
De to har haft en turbulent tilværelse, men bedst som det hele ser ud til at ånde fred og ro, får Channies intuition og overlevelsesinstinkt bragt hendes og Walthers liv i alvorlig fare.
Min anmeldelse: Det er nok et krimiseriernes mest umage, men meget tætte makkerpar. Jeg har med fornøjelse fulgt dem gennem seriens to første bøger og en lille selvstændigt udgivet novelle, der binder historien sammen – og har senest anmeldt “Vildført” her https://blog.drustrup.dk/?p=2701
De to retfærdighedssøgende hovedpersoner trodser alle odds og advarsler og går på jagt i den århusianske musikverdens mere tvivlsomme dele med bl.a. vold og svindel efter baggrunden for mord og forsvindinger, og det bliver livsfarligt.
Historien flyder godt i klar og velskrevet form – og dejligt kort. Det er ikke kun en spændende krimihistorie, det er også en god historie om særlige familierelationer – og tilsat humor undervejs.
Det bliver til 8 sikre skydeskivepoint.
David Garmark Bortgemt Modtryk, 2026 278 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
