Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Lotte Petri og Hans Petter Hougen: Specialisten (Udyret; 1) 

Krimi og spænding Posted on 06 Oct, 2022 14:30
Jeg fik nogen tilsendt sammen med en kuglepen udformet en injektionssprøje
måske med balsameringsvæske!

Fra bogens bagside:
En kvindetorso findes på en bænk i Fælledparken uden for Rigshospitalet, og det viser sig hurtigt, at drabsmanden har godt styr på menneskets anatomi og er øvet i partering. Der er tale om en person, som er specialiseret i at slå ihjel.

Da der også gøres uhyggelige fund på Retsmedicinsk Institut og på Rigshospitalet, bliver sagen straks mere overvældende for retsmediciner Harald Sejersen. Drabsmanden færdes tydeligvis frit på hospitalets område, og hverken Harald eller hospitalets indlagte kan vide sig sikre. Det gælder også drabssagens efterforsker, Sissel Jæger, som hyppigt følger sin bror til behandling på hospitalet, efter at familien har været involveret i en alvorlig trafikulykke.

Der er en morder iblandt dem, og den dræbte kvindes hoved og arme er stadig ikke fundet. Hvor mange gruopvækkende overraskelser venter dem endnu? Sammen kommer Harald og Sissel på sporet af en bestialsk seriemorder, som hele tiden er et skridt foran dem.

Min anmeldelse:
I forbindelse med forårets Krimimesse i Horsens afslørede Lotte Petri og Hans Petter Hougen, at de snart var klar med en bog, de havde skrevet i samarbejde. De glædede sig meget over resultatet. I samarbejdet er Lotte Petri med sine mange krimier og spændingsbøger den erfarne skribent, mens Hans Petter Hougen som erfaren retsmediciner med mange obduktioner og efterforskninger bag sig har helt styr på den side af sagen. Det er helt oplagt, at de har haft et godt samarbejde med bogen, og de har helt sikkert også hygget sig. Det er første del af en planlagt serie med titlen “Udyret”. Et andet ord for et bestie så der venter sikkert mere bestialitet.

Der er således helt godt styr på plot, fortælleform og de mange tekniske detaljer. Og netop detaljerne er der mange af fra morderens bestialske udfoldelser og obduktionerne. 

Netop her vil bogen dele læsernes oplevelse af bogen, for enten kan man klare det bestialske, eller også kan man ikke. Nogle kan slet ikke få krimier barske nok, mens andre har det lige modsat. 

Det er ikke for at snakke udenom, men kun for at lægge præmisserne frem. Jeg er nemlig en af den slags krimilæsere, der ikke er vild med det bestialske og ikke altid kan se det nødvendige i det for at fortælle en god krimihistorie. Selv om flere krimiforfattere og efterforskere uafhængigt af hinanden har fortalt, at de på ingen måde skriver lige så voldsomt om begivenhederne, som de finder sted i virkeligheden, så har jeg jævnligt fået nok bestialitet. Også i tilfældet med denne bog. 

Det er et vildt spændende og godt konstrueret plot, og med de mange præcise beskrivelser af forholdene på Rigshospitalet og i obduktionslokalerne, virker bogen overbevisende realistisk. Så den er rigtigt spændende. Mit problem er så bare, om det virkeligt er nødvendigt med de mange detaljer.

Da bogen på den ene side er rigtigt spændende og på den anden – afhængigt af smag og behag – er for meget, vil jeg afstå fra at give point eller hjerter. I stedet vil jeg lade folk selv afgøre sagen. Nu ved I lidt om bogen og kan selv vælge at læse – eller ej.

Lotte Petri og Hans Petter Hougen
Specialisten
(Udyret; 1)
people’s, 2022

373 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. 



Camilla Läckberg og Henrik Nexus: Kult

Krimi og spænding Posted on 01 Sep, 2022 09:39

Charlotte Johansen fra Brønderslev har gæsteanmeldt denne krimi, på samme måde som hun anmeldte bind 1 i serien: Box. Læs den anmeldelse her: https://blog.drustrup.dk/?p=1120. Mange tak til Charlotte!

Der står der bagpå:
Da en lille dreng forsvinder fra en børnehave i Södermalm i Stockholm, bliver efterforskeren Mina Dabiri og hendes kollegaer atter sat på prøve. De forbinder sagen til en tidligere kidnapning, der endte grueligt galt, og forstår at de er oppe imod livsfarlige modstandere. Alt peger desuden på, at flere børn vil komme til at forsvinde. For første gang siden de dramatiske hændelser to år tidligere genoptager Mina kontakten til mentalisten Vincent Walder. Deres indbyrdes forhold er stadig præget af deres skæve personligheder, men det viser sig, at Vincent også kan hjælpe dem i den nye efterforskning. Det står hurtigt klart, at det bliver en kamp mod uret, hvis det skal lykkes for Mina og Vincent at finde bagmændene i tide. KULT er andet uafhængige bind i trilogien om Vincent og Mina.

Charlotte Johansens anmeldelse:
Som i BOX, bind 1 i trilogien, er det igen noget af en moppedreng Camilla Läckberg og Henrik Nexus har skrevet.

De har skrevet en bog, der viser hvor grusomme og forskruede nogle mennesker er, og hvor let det kan være at manipulere andre, og hvilken konsekvenser det kan få. 

Da jeg først kom ind i Mina og Vincents univers igen, gik det stærk med at få læst bogen. Deres indbyrdes forhold er både sjovt og anderledes, og det er interessant at følge udviklingen i deres venskab og den gensidige forståelse, de har for hinandens særheder. Alt sammen med til at gøre at deres samarbejde fungerer så effektivt og på et helt andet plan end med de andre kollegaer. 

I første bog i serien var det primært Vincents baggrund, vi fik mest at vide om. Jeg blev efterladt med en del spørgsmål, som jeg sad tilbage med, da jeg var færdig med BOX, men dem har jeg fået svar på i KULT. 

Denne gang er det Minas fortid, vi bliver klogere på. Og vi får et indblik i de hemmeligheder, hun skjulte i BOX. Og hvilken ofre det kræver af hende gennem efterforskningen. 

Man bliver fanget af spændingen, mens bogen skrider frem, og brikkerne falder på plads i det puslespil, der bliver lagt gennem hele bogen. 

Jeg kan klart anbefale at læse Kult og ser frem til sidste del af trilogien.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoints

Camilla Läckberg og Henrik Fexeus
Kult
people’s, 2022

700 sider



Lone Theils: Undergravet

Krimi og spænding Posted on 11 Jul, 2021 22:08

Fra bogens bagside:
Signe Brask har det svært med sin nye chef. For at ydmyge hende har han sendt hende til Klitmøller, hvor hun skal vikariere som patruljebetjent.

Men der går ikke længe, inden Signe står med en ny sag. Præstens unge, smukke kone er sporløst forsvundet. Snart viser det sig, at der under overfladen ulmer en voldsom religionskrig i det lille samfund af fiskere og surfere.

Opklaringsarbejdet med den lokale betjent Dennis er tungt. Samtidig bliver Signe konfronteret med sin egen fortid på en måde, der ændrer hendes liv for altid.

Min anmeldelse:
Da jeg anmeldte første del i serien – “Savnet” her: http://blog.drustrup.dk/#post264 – sluttede jeg sådan: “Signe Brask har (selvfølgelig) sine problemer, og derfor arbejder hun i det vestjyske. De problemer aktualiseres til allersidst i bogen, og på den måde er der godt med spænding på til den nye selvstændige konflikt, der må tilspidses i fortsættelsen.”

Oveni, at baggrunden for Signe Brasks problemer afdækkes yderligere, så skærpes den bagvedliggende dybe konflikt med en tidligere chef endnu mere, så det påvirker hendes arbejde og hendes muligheder for at yde godt efterforskningsarbejde i den aktuelle sag.

Sagen om forsvundne præstekone er af Lone Theil anledning til at beskrive de religiøse magtstrukturer internt i forskellige troende grupper samt konfliktens påvirkning af de nye strømninger i samfundet eksemplificeret af surferne og tilflytterne. Mødet mellem tradition og fornyelse kan man sige. Jeg er noget usikker på, om det faktuelt står så slemt til i virkelighedens Klitmøller, men jeg lader den digteriske frihed og det dramatiske behov regere uden krav om realisme.

Bogens spændingskurve og spændingsniveau fungerer nemlig godt, og der er et godt spændingsfeltet mellem situationen for Signe Brask personligt og arbejdsmæssigt samt selve politisagen. Det bliver dramatisk på begge områder med flere gode overraskelser undervejs og en udmærket lokalkolorit. 

Jeg havde dog lidt for tidligt luret, hvordan det hele hang sammen, til at jeg kan give bogen mere end 8 skydeskivepoint på min blog og 4 krimihjerter på krimifan.dk, men det er heller ikke dårligt.

Lone TheilsUndergravet
(Hjemvendt; 2)
People’s, 2021
324 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Jakob Melander: Jeg er Sarons rose

Krimi og spænding Posted on 30 Jun, 2021 09:59

Fra bogens bagside:
Da et menneskeskelet med et grævlingekranie dukker op, er politiet overbeviste om, at det er en practical joke, men ikke politiassistent Christian Porsing. Uden assistance fra sine kollegaer må han vende sig mod tysk politis tidligere star-profiler, Sigga Freitag, for hjælp.

I kraft af sin opvækst nær en tidligere koncentrationslejr er Sigga en plaget sjæl med en “næse” for det, hun kalder mentale spor efter menneskelig lidelse. Efter en særlig voldsom sag har hun forladt tysk politi og rejser nu rundt og holder foredrag om sin specielle metode.

Christian overværer hendes foredrag på Københavns Universitet. Han er skeptisk, men må langsomt indse, at Siggas metode vækker genklang i ham selv. Og da endnu et skelet med grævlingekranie dukker op, begynder en efterforskning, der vil ryste Christian i sin grundvold og forandre både ham og Sigga for altid.

Min anmeldelse:
Da jeg for nylig anmeldte den helt nye krimi “Opløst” af Sara Blædel og Mads Peder Nordbo (se her https://blog.drustrup.dk/?p=936) indledte jeg den med en beskrivelse af, hvilke krimityper jeg især kunne lide, og desuden hvorfor jeg ikke er ret meget for de voldsomme seriemorderbøger. 

Derfor var det med spænding, at jeg begyndte at læse denne nye bog i en helt ny planlagt serie fra Jakob Melander. Jeg havde nemlig deltaget i et online bloggertræf, hvor han netop havde fortalt om seriemorderdelen af bogen. Han fortalte, at han bl.a. havde været inspireret af bøgerne om Hannibal Lecter – “Den røde drage” og “Ondskabens øjne” – af Thomas Harris samt af beretningerne om seriemorderen Jeffrey Dahmer fra USA. Ingen af delene virkede lovende på mig.

Til gengæld var jeg fascineret af Jakob Melanders historie om, hvordan et besøg i 1984 til koncentrationslejren Stutthof havde påvirket ham både psykisk og fysisk. Det havde været en stærk og skræmmende oplevelse at kunne mærke selve stedet og de tunge skæbner derfra, og denne inspirationskilde vakte min interesse for bogen. Den oplevelse havde han baseret den ene af sine hovedpersoner, tyske Sigga Freitag, på, og hun er en rigtigt spændende person i krimiverdenen. Sammen med den danske efterforsker, Christian Porsing, danner hun et efterforskerpar, som det bliver rigtigt spændende at følge i de næste bind af den planlagte trilogi.

Sigga Freitags evne til at opfange dramatiske begivenheder på gerningssteder fik mig til at tænke på efterforskeren Thomas La Cour fra tv-serien “Rejseholdet”, men jeg kan ikke lige komme på nogle tilfælde i krimilitteraturen. I bogen virker det overbevisende og bidrager med nye vinkler til genren.

Vel bliver det en rigtig grum og voldsom historie om en morder med adskillige mord på sin tvivlsomme samvittighed, men med det makkerpar og bogens intense spænding blev det til en god krimilæseoplevelse. For at undgå at afsløre for meget og ødelægge overraskelserne undervejs vil jeg ikke komme mere ind på selve handlingen. Blot vil jeg sige, at bagsidetekstens sidste ord om Sigga Freitag og Christian Porsing passer fint, og at Jakob Melander har planlagt en trilogi om makkerparret.

Jeg giver bogen 9 skydeskivepoint her på min blog og 4 krimihjerter på Krimifan.dk.

Jakob Melander
Jeg er Sarons rose
People’s, 2021
469 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Vibeke Grønfeldt: Pludselig her – øjebliksbilleder

Alt muligt andet godt Posted on 17 May, 2021 22:50

Fra forlagets omtale:
En mand beder præsten om at blive gift med silikonedukken Belle, som han lever så enkelt og smukt med. Landsbyens mænd stiller hver en månedsløn på højkant og samles om at spille russisk roulette. Karl og Hans kører rundt som frie unge daglejere og fantaserer om sex.    

Alle kæmper en hård kamp for at finde sig til rette. Slægter, traditioner og værdier er smuldret. Hver enkelt mand og kvinde må søge sin egen mening og identitet. Det er et sorgmuntert billede, men håbet ligger i sanserne og i de sjældne øjeblikke, hvor kontakten mellem natur og menneske genskabes.    

Gennem Vibeke Grønfeldts virtuose sprog og enestående evne til at holde sanser og sprog åbne for alle de modsætninger, ambivalente følelser og erindringsspor, der udgør almindelige menneskers liv, vokser steder og karakterer uimodståeligt op fra siderne.  

Min anmeldelse:
Med i alt 46 øjebliksbilleder i en bog på 200 sider bliver billederne små, men de er intense. Titelbilledet er det største billede med 9 sider, men der er flere på 1 og 2 sider. Jeg har læst bogen over flere omgange, og flere af billederne har jeg læst flere gange, ligesom jeg sagtens kan finde på at nyde dem igen.

Teksterne er enkeltstående ordbilleder eller sprogmalerier, der som snapshots skildrer mennesker, årstider, stemninger, følelser, begivenheder, naturen og mellemmenneskelige relationer. Det er præcise billedskabende skildringer bygget på skarpe iagttagelser og sympati med folk. Tonen i bogen er måske lidt eftertænksomt melankolsk, men er samtidig livsbekræftende og suppleres nogle gange med lidt barokt hverdagshumor. 

Vibeke Grønfeldt evne til at se og skildre øjeblikke i almindelige menneskers liv er eminent. Jeg kan se alle hendes personer og situationer for mig. Uden sammenligning (næsten) minder mange af personerne og situationerne mig om en litterær version af nogle af Niels Hausgaards tekster og historier, og det er ment som en ubetinget ros – til dem begge. 

Jeg har virkeligt nydt at læse bogen grundigt og langsomt og har som sagt genlæst flere af historierne/genset flere af billederne, fordi sproget er så finpudset og velafstemt.

Bogen får mine maksimale 5 store stjerner.

Jeg vil lige bringe det korteste øjebliksbillede, så I kan opleve lidt af bogens stemning. Læs dog hele bogen selv!

Alexius’ dag
Alexius gav afkald på sine stenrige forældres formue og vandrede rundt som tigger i 34 år. Afhængig af andre godhed prædikede han, til sin død i år 430, Guds ord.

Og nu tripper en gammel kvinde langs hegnet derude med sin badepose. Til havet og tilbage igen. Så lille og klejn, hun er blevet. Briller bruger hun ikke længere. Hun vil se alt, hvad hun kan med sit eget syn. Så længe hun kan. Duer kurrer i træerne. Det suser i dem. Her spiste hun skovbær, hindbær, brombær. Duerne kurrede i træerne. Vinden suste om benene og fyldte det blå rum.

Vibeke Grønfeldt
Pludselig her : øjebliksbilleder
People’s, 2021
200 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Maria Adolfsson: Mellem djævelen og havet

Krimi og spænding Posted on 20 Apr, 2021 21:06

Fra bogens bagside:
En verdensberømt musiker med rødder i Doggerland vender tilbage for at indspille sit første album i mange år. Irriterende smuk tryllebinder hun alle til festen, der afslutter indspilningerne. Alle, på nær kriminalinspektør Karen Eiken Hornby, som pludselig føler sig gammel og træt. Men under opholdet på øerne forsvinder musikeren pludselig, og det bliver Karens opgave at finde hende, uden at pressen får nys om det.

Eftersøgningen glider dog i baggrunden, da politiet kommer på sporet af en brutal voldtægtsmand. Karen Eiken Hornby må håndtere de to krævende efterforskninger, samtidig med at hendes privatliv kører mere og mere af sporet, og hun bliver stillet over for et umuligt valg.

Min anmeldelse:
Jeg var ret fascineret af de første to dele af serien – “Fejltrin” (anmeldt HER) og “Stormvarsel” (anmeldt HER)

Læs anmeldelserne for at få mere at vide om serien og Doggerland.

På bagsiden er bogens handlingsspor passende kort beskrevet: efterforskningerne af musikerens forsvinden og voldtægterne samt Karen Eiken Hornbys private forhold. 

De to krimispor bringer mange interessante personer på banen blandt både beboerne og politifolkene, og begge sager følges detaljeret gennem politiets arbejde. Det er spændende sager, og det bliver (som forventet) også både dramatisk og farligt – især for Karen Hornby.

Denne gang indgår Karens privatliv på flere måder. Foruden hendes arbejdsmæssige samarbejdsproblemer er der især fokus på hendes kærlighedsliv med bl.a. tvivl og jalousi samt hendes forhold til moderen. I forhold til de første bøger, så er der efter min hukommelse sket et lille skred i vægtningen mellem de forskellige dele, hvor de private forhold fylder mere denne gang. Med bogens slutning håber i hvert fald jeg, at der i de kommende bind bliver en lidt anden vægtfordelingen.

Som i de første bøger ligger miljøet på øerne bagved det hele, og den del finder jeg mindst lige så interessant som indholdselementerne, og forfatterens elegante kunstgreb at genetablere Doggerland fastholder min opmærksomhed på serien. Jeg venter spændt på fortsættelserne. 

Denne gang giver jeg 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Maria Adolfsson
Mellem djævelen og havet
(En Doggerland-krimi; 3)
People’s, 2021
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Next »