Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Søren Pilmark: Varieté – Laurits og Valdemar

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 03 jan, 2022 17:16

Fra bogens bagside:
Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjysk provinsteater i 1910.

Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchior, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola.

Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid.

Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.

Min anmeldelse:
Efter ganske kort at have set rosende omtale af bogen blev jeg nysgerrig efter at læse den, og jeg havde en meget dejlig læseoplevelse! Kort fortalt skyldes det, at den er velskrevet, fortæller en interessant og god historie og beskriver personerne, tidsbilledet og miljøerne på en meget troværdig måde.

Set fra alle vinkler fascinerede bogen mig rigtigt meget, og jeg blev fanget ind af bogen, som jeg nød fra start til slut. Pilmark har et godt greb om at fortælle sin historie, og ved i bogen at skifte mellem historiens aktuelle tid og begivenhederne nogle år tidligere, holdes intensiteten på bedste vis.

Der er mange stærke – både i positiv og negativ forstand – personer, og selv om Laurits og Valdemar er hovedpersonerne, er bogen næsten en kollektivroman. Temaerne er mange: kærlighedens vilkår, patriarkalske og religiøse magtstrukturer, kvinders vilkår og styrke, de sociale forhold, den lille bys sociale struktur og underholdningsbranchen på den tid.

Bogen er lanceret som første bind i Varieté-serien, og jeg kan kun se frem til fortsættelsen.

Jeg kan anbefale bogen til mange typer af læsere, for efter min mening vil den ramme bredt i kraft af dens gode historie og dens velskrevne fortælleform. Derfor bliver det til mine maksimale 5 stjerner.

Søren Pilmark
Varieté : Laurits og Valdemar
Politikens Forlag, 2021
560 sider

Bogen er læst på Mofibo.



Jens Henrik Jensen: Gladiator

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 19 sep, 2021 23:57

Fra bogens bagside:
Da en snigskytte dræber en gruppe krigsveteraner i en afsides shelterlejr, må PET bese den tidligere jægersoldat Niels Oxen om hjælp.

Oxen siger ja til at assistere sin gamle makker Margrethe Franck, men efterforskningen viser sig at være yderst vanskelig.

Snigskytten har formentlig meget mere på samvittigheden, og en ung kvindelig betjent krydser konstant deres spor på mystisk vis. Tilmed har PET – uvist af hvilken grund – mørkelagt dele af sagen.

For PET er den højtdekorerede Oxen den rette at sende ud i ingenmandsland i jagten på de skyldige.

For Oxen selv bliver det en skæbnesvanger opgave, da han står ansigt til ansigt med døden.

Min anmeldelse:
Indrømmet: Oxen er af mine favorithovedpersoner i de seneste mange års spændende bøger og krimier. Det fremgår helt sikkert af mine anmeldelser på min blog både af det afsluttende bind i den oprindelige trilogi og Danehof “De frosne flammer” HER og af fortsættelsen “Lupus” HER

I forbindelse med udgivelsen af “Lupus” lavede jeg et interview med Jens Henrik Jensen bl.a. om hans arbejdsmetode, om Oxen og om chancen for, at der ville komme et bind 5 i serien om Oxen. Læs det HER.

Da jeg lavede interviewet, var hans svar på spørgsmålet om muligheden af et bind 5: “Jeg har ikke nogen som helst ide.”

Det må man sige, at forfatteren siden har fået! Det er længe siden, at en bog har været så spændende lige fra første side. Da jeg fik pakken med bogen åbnet, begyndte jeg at læse, selv om jeg var i gang med noget andet. Derefter gik tiden med at læse et godt stykke ind i bogen. Så spændende var den.

Da virkeligheden meldte sig, måtte bogen lægges væk. Men ikke for langt væk. Jeg læste bogen i ret få, men store bidder, fordi den var så spændende. Oxens vildt voldsomme oplevelser i jagten på snigskytten og især hensynet med Margrethe Franck samt deltagelsen af en helt nylig og fascinerende aktør holder godt fast i spændingen. En anden vinkel, der gør bogen spændende, er, at snigskytten også følges i selvstændige kapitler ind i mellem de andre. 

Jeg har læst bogen for et par uger siden, og har også genlæst lidt i bogen. Sådan gør jeg gerne, inden jeg skriver min anmeldelse – især hvis jeg er tvivl om min vurdering, og det har jeg været, selv om Oxen som sagt er en af mine favoritter. 

Bogen gjorde lige netop, det en spændingsbog skal, for den holdt spændingsniveauet støt stigende gennem bogen, og jeg var rigtigt godt underholdt hele tiden. Når jeg så alligevel har mine forbehold og mener, at dette bind 5 i serien er det svageste. Ikke at det betyder vildt meget, når seriens niveau er så højt, men det betyder, at jeg “kun” kan give 9 skydeskivepoint. Jens Henrik Jensens sædvanlige træfsikkerhed har for mig svigtet denne gang, så et pletskud til 10 point blev det ikke til. Det gav jeg med stor fornøjelse til “Lupus”.

Da jeg ikke vil spolere kommende læseres fornøjelse ved at læse bogen, er det svært at beskrive, hvorfor jeg mener, at plottet er svagt. Men kort sagt så er jeg slet ikke overbevist om det niveau af sandsynlighed, som efter min mening trods alt er nødvendigt i en spændingsbog/thriller. Jeg mener, at den grundlæggende baggrund for konflikten i bogen er overdrevet ud over det troværdige. Hvis Jens Henrik Jensen kan overbevise mig om, at der kunne være noget sandsynligt bag historien, så tilføjer jeg gerne den sidste stjerne. På Krimifan.dk giver jeg den 5 krimihjerter.

Jens Henrik Jensen
Gladiator 
(Oxen; 5)
Politikens Forlag, 2021
464 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sissel-Jo Gazan: Hvide blomster

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 30 aug, 2021 23:04

Fra bogens bagside:
Den syttenårige Bettina er sporløst forsvundet, og hele Samsø taler om det. Er hun død? Eller er hun stukket af fra sin plejefamilie? Ugerne går, og rygterne tager fart. Jenny og hendes kusine Tessa taler ikke om andet, og da Bettinas ene støvle dukker op det helt forkerte sted, bliver det alvor. Nogen på øen ved, hvor Bettina er. Nogen, der er alt for tæt på Jenny og Tessa.

Bettinas forsvinden sætter en lavine i gang, ikke kun i det lille ø-samfund, men også i Jennys liv. Hvad er det, Jennys mor, tatovøren Kisser, skjuler, og kan Jenny virkelig stole på, at hendes elskede Onkel Jimmy er helt uskyldig? Jenny finder trøst i naturens orden, men da hun arver sin berømte oldefars plantesamling, går det op for hende, at selv naturen er lunefuld.

Hvide blomster er en roman om forbrydelse og hævn, tatoveringer og blomster. 

Min anmeldelse:
En kort bagsidetekst kan meget sjældent yde en bog retfærdighed, og det gør denne bogs heller ikke. Hvide blomster er meget, meget mere end teksten beskriver. Bogen rummer flere lag, flere interessante personer og flere dramatiske begivenheder. 

Med den i begyndelsen af bogen 14-årige Jenny som bogens fortæller rulles en fascinerende og skræmmende historie frem om dysfunktionelle familier, et komplekst og ret specielt lokalsamfund, plejebørn, pædofili, misbrug, tatovering og rigtigt meget botanik. 

Lyder det som en depressiv bog med tunge, så er det en fejl. Der er tale om en stærk fortælling. Med den naturvidenskabelige vinkel i bogen fortsætter forfatteren på samme fremragende måde med at bygge fakta og forskning ind i sine fascinerende fortællinger. Og igen virker det som en rød tråd, der samler hele historien.

Lyder det som krimi, så er det heller ikke tilfældet. Vel er en spændende som en fod krimi, og vel begås der forbrydelser af værste slags, men kriminaliteten er ikke bogens centrale fokus. Det er de mellemmenneskelige relationer. 

Kort sagt er det på alle måder en storslået bog fortalt på fremragende vis af en mester i at styre alle personer og begivenheder på en måde, så det er umuligt ikke at blive fanget ind i historiens spind. 

Bogen får mine maksimale 5 stjerner som en usædvanligt god bog. 

Sissel-Jo Gazan
Hvide blomster
Politikens Forlag, 2020
500 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sara Blædel og Mads Peder Nordbo: Opløst

Krimi og spænding Tilføjet af Per DrustrupPosted on 24 jun, 2021 22:44

Fra bogens bagside:
Det er sommer, og alt ånder fred og idyl i den fynske landsby Tommerup. Charlotte, en yngre mor til to små børn, er på vej fra morgenmotion i hallen til sit arbejde på den lokale folkeskole, da hun forsvinder sporløst på den korte strækning.

Da Charlottes mand senere på dagen møder desperat op hos politiet i Odense, modtager vicepolitiinspektør Liam Stark og politikommissær Dea Torp anmeldelsen, men venter med at sætte en eftersøgning omgang, da Charlotte kun har været savnet få timer.

Næste morgen er hun imidlertid stadig ikke dukket op, og det står snart klart, at der kan være tale om en forbrydelse.

De følgende dage vokser sagen til et omfang, hvor det meste af Fyn er involveret, og folk gemmer sig inden døre af frygt for at blive den næste, der forsvinder.

En intens kamp mod tiden udspiller sig for Liam og Dea, som må se sig fanget i et spil, hvor mennesker dør en pinefuld død, uden politiet kan andet end at se magtesløst til.

Min anmeldelse:
Foromtalen af både det specielle samarbejde mellem to kendte forfattere og selve resultatet har været omfattende, så jeg var spændt på at læse bogen.

Hvilken krimitype, man som læser foretrækker, er et spørgsmål om smag og behag, ud over at de selvfølgelig skal være spændende, og at plottet skal hænge overbevisende sammen. 

Jeg foretrækker dertil de mere finurlige, hvor der gerne må dukke noget for genren nyt op, hvor jeg kan lære lidt gennem bogens handling eller miljø, hvor hovedpersonerne har interessante dimensioner, og hvor et strejf af humor ikke gør noget. 

Derimod er jeg ikke så begejstret for bestialske seriemordere, hvor voldsomme og blodige begivenheder udpensles på overmåde barsk og detaljeret vis, og hvor en morder med en efter egen opfattelse retfærdig sag eller formål udøver sin gerning og samtidig sætter opklaringspersonalets liv på spil. Dem har jeg læst (for) mange af.

Så er præmisserne for min anmeldelse lagt åbent frem, og det står frit for at andre at vurdere bogen på deres egne. 

Kort fortalt er det en rigtigt spændende og meget, meget grum historie, som jeg læste meget hurtigt, fordi den fængede. Den elementære spændingsopbygning gik for mig især på at finde ud af, hvordan det ville ende med de stakkels ofre. Det var samtidig dog en bog, der for mig indholdt for mange kendte krimielementer, til at jeg for alvor synes om bogen. At den samtidig langt overskred min tærskel for nødvendige grusomheder, gjorde det ikke bedre.

Bogen foregår på den ene forfatters hjemmebane. Mads Peder Nordbo bor i Tommerup på Fyn, og hvis livet i og omkring den lille by er som i bogen, kan det ikke altid være et rart sted at bo. Der er nemlig masser af lokalkolorit i bogen, så gu’ vee’ hvordan bogen modtages på Fyn.

Det er svært ikke at afsløre for meget, hvis jeg refererer mere af handlingen, end bagsideteksten gør. Den fortæller noget, men jeg afslører vist ikke for meget ved at sige, at der især er fokus på religiøs fanatisme i kombination med hævn og årsager til hævnønsket, men det afklares undervejs, hvordan det hele hænger sammen. (Dog havde jeg tidligt regnet ud, hvem gerningsmanden var blandt de mange folk i Tommerup).

Selv om bogen både er velskrevet og spændende, så bliver det ikke til et pletskud pga. de svagheder, jeg tidligere beskrev. Det bliver til 8 skydeskivepoint her på bloggen og 4 krimihjerter på Krimifan.dk

Sara Blædel og Mads Peder Nordbo
Opløst
Politikens Forlag, 2021
329 sider

PS: Forfatterne har meldt ud, at de arbejder på en fortsættelse.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Michael Enggaard: Efterhånden mulighed for sol

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 21 mar, 2021 20:20

Fra bogens bagside:
Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.

Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af.

En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen 8 Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne.

Min anmeldelse:
Da jeg læste og anmeldte forfatterens debutroman fra 2017 “Svækling” – (læs anmeldelsen HER ) skrev jeg bl.a. sådan om den: 

“Bogen er meget velskrevet, og de to gennemgående hovedpersoner er nogle herlige typer, der beskrives varmt og solidarisk. Desuden fungerer bogens struktur og fortælleteknik rigtigt godt. Når så historien både er vedkommende i en samfundssammenhæng og morsom på sin særlige måde, er der ikke meget skidt at sige om bogen!“

Præcist det samme kan siges om denne nye roman. Dog vil jeg nok nu stramme slutningen til: der er ikke noget skidt at sige om bogen,

I et tæt og elegant sprog med nogle billedskabende og korte beskrivelser fortælles historien om de to hovedpersoner, Julie og Tom, og deres aktuelle lidt desillusionerede og stillestående liv. Med nogle effektive fortællegreb dukker både deres individuelle baggrund i København og Tornby samt deres fælles tid i Aarhus, efterhånden som bogen skrider frem. 

Lige et enkelt eksempel på bogens sprog. Det er fra en episode i billardsalonen med en agressiv type, og jeg kan ud fra den præcise beskrivelse lige forestille mig, hvordan det foregik. Sådan er det mange, mange steder i bogen. Indfølt og præcist og samtidig med en ægte solidaritet, der jævnligt kombineres med et humoristisk islæt.

“Tom bremsede op og studerede manden. Han bar en tynd hue af et materiale med særlige temperaturregulerende egenskaber, men indersiden af hovedet kunne beklædningen ikke kultivere. Tom genkendte fornemmelsen af at være en vejrtrækning fra konflikt. Han trak sig.”

Det var en stor fornøjelse at læse en så varm og vedkommende historie om almindelige mennesker. Jeg kom også denne gang til at tænke på Erik Clausens måde at skildre sine personer på, og det er ment som en ros. Historien dækker et udsnit af personernes liv, og den slutter præcist, som hele handlingen lægger op til. Jeg er sikker på, at andre forfattere måske ville have drejet og afsluttet historien anderledes, men Michael Enggaard har et sikkert greb om sagerne, så bogen kan kun slutte på den måde. Og livet går videre for personerne.

Læs bogen og få en god læseoplevelse. Det bliver til mine maksimale 5 stjerner.

Michael Enggaard
Efterhånden mulighed for sol
Politikens Forlag, 2021
434 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Deepa Anappara: Djinn-patruljen på Lilla Linje

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 feb, 2021 10:05

Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala. Det er på én gang en både varm og en rystende historie om det barske og farlige liv i de fattige dele af en indisk storby – set fra børns synsvinkel.


Fra bogens bagside:
Niårige Jai ser alt for mange politiserier, og han synes han er kvikkere end vennerne (selv om altid får topkarakterer i skolen) og Faiz (selv om han har et rigtigt job). Da en klassekammerat forsvinder i den indiske metropol de bor i, bestemmer Jai sig for at gøre brug af sine opklaringsevner og efterforske forbrydelsen. Pari og Faiz bliver hans assistenter, og sammen begiver de sig ud på jagt ind i byens allerfarligste områder: basarerne efter mørkets frembrud og togstationen for enden af Lilla Linje.

Men det der starter som en uskyldig leg, bliver efterhånden til noget langt mere alvorligt. Flere børn forsvinder, og Jai, Pari og Faiz må se rædselsslagne forældre, en korrupt politistyrke og sjælestjælende ånder i øjnene for at kunne afsløre sandheden. Da tragedien rykker helt tæt på, forandres deres liv for altid. 

Min anmeldelse:
Det var en stor oplevelse at følge drengen Jai som hovedperson og fortæller af en så fantastisk god og gribende historie med så mange sammenhængende emner.

Udover at beskrive den barske baggrund for nogle børns forsvinden giver bogen et tæt indblik i livet blandt familier i den fattigste del af en unavngivet nordindisk storby, der kunne være Delhi. Af andre emner kan nævnes: korruption, tro/overtro, skolegang og børnearbejde. Men det grundlæggende mest alvorlige emne er konflikten mellem hinduer og mindretallet af muslimer – en religiøs konflikt med politisk og racistisk baggrund.

På trods af den meget problematiske situation og hårde tider for alle personerne er bogens tone ikke 100 % mørk. Den lysnes af en underliggende positivitet, der bygger på viljen til at kæmpe for en bedre tilværelse – på trods af vilkårene. Det er på én gang en både varm og en rystende historie.

Jeg afslører nok ikke for meget ved at fortælle, at bortførerne ikke er djinner (ånder). Og selv om børnene medvirker til afsløringen af nogle af de rigtige forbrydere, så er jeg usikker på, om retfærdigheden sker fuldstændig fyldest. Sådan er virkeligheden sikkert også i så kontrastfyldt et samfund som det indiske. Bogen bidrager således på fornem vis til et mere komplet billede af livet i Indien.

Handlingen i bogen virker i bund og grund helt realistisk, og det gør læsningen af bogen ekstra gribende. Forfatteren har bygget sin historie på sine erfaringer som journalist, der har skrevet flere artikler om børns liv i de fattige storbykvarterer med fokus på deres uddannelsesmuligheder i et samfund med store økonomiske kontraster og religiøst begrundet undertrykkelse og vold. 

Det er ikke en reporters værk, men resultatet af en engageret forfatter med sans for at fortælle en bevægende og nødvendig historie i en ualmindeligt velskrevet og på sine steder poetisk stil. Hør forfatteren fortælle om sin bog HER.

Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala.

Deepa Anappara
Djinn-patruljen på Lilla Linje
Politikens Forlag, 2021
340 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Billederne i collagen, der er baggrund for bogens forside, har jeg taget på en tur til flere indiske steder foråret 2018.



« ForrigeNæste »