Fra bogens bagside: Johnny Madsen er en Danmarks mest originale kunstnere, og hans veje er uransagelige. “Tilværelsen blev min skæbne” er fuld af indfald og udfald fra den populære rockmusiker og billedkunstner. Madsen lægger ikke fingre imellem, når han giver sit besyv med om udviklingen i Danmark de seneste år eller fortæller om livet som rockstjerne på landevejen.
Erindringsglimt, historier, skitser, poesi og fortællinger fra et langt og oplevelsesrigt liv, hvor Madsen sætter kradse spørgsmål ved vedtagne normer og skriver om, hvordan livet og tilværelsen kan arte sig.
Min anmeldelse: Jeg læste denne bog til lydsporet af Johnny Madsens musik. En musik jeg har fulgt og nydt lige siden hans første plade. En musik jeg har oplevet live flere gange. Jeg har også fulgt Johnny Madsen i tv-udsendelserne fra Fanø og har også besøgt hans galleri der.
Så jeg var forberedt på en skæv, rå og kontant bog, og det fik jeg på alle måder. De 129 tekststykker spændende fra et par linjer til 1 1/2 side er gengivet med skrivemaskinetypografi og blandet med sort/hvide rå og simple stregtegninger. Det var formen.
Men også indholdet er i samme stil: råt for usødet leverer Johnny Madsen kontante one-linere og direkte synspunkter på bl.a. kunst, musik og tidens trends. Der er også nogle underholdende historier fra livet som musiker samt et par sangtekster. Nogle gange er det lige på og hårdt, og andre gange er det ret surrealistisk og dejligt underligt. Morsomt og tankevækkende på én gang. Det er bog, der kan nydes og genlæses flere gange i små bidder – og meget gerne med Madsen-musik i ørerne. Skal den laves som lydbog, vil det være et scoop at få ham selv til at indlæse den.
På samme måde som Johnny Madsens musik har både fans og det modsatte, så vil denne bog dele synspunkterne. Nogle vil helt sikkert mene, at den bare er alt for meget og for underlig, og den er da også sine steder begge dele – især hvis man læser den i ét stræk. Sådan vil folk, der ikke bryder sig om hans musik nok mene. Men jeg synes, at bogen som helhed er herlig læsning dog med enkelte skæverter, men altid med humor og kant. Sæt Madsen-musik på og gå på opdagelse i bogen.
Det bliver til 4 sikre stjerner.
Johnny Madsen Tilværelsen blev min skæbne! Momenta, 2023 208 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Bogen er en anden danmarkshistorie end den sædvanlige. Det er ikke en fortælling om konger, adelige, borgerskabet eller andre personer fra Overdanmark. Hovedpersonerne er derimod den store majoritet af underdanskere, der udgjorde samfundets nederste klasser, og som sjældent bliver trukket frem i lyset – tiggere, fattiglemmer, bødler, psykisk syge, prostituerede, natmænd, rakkere, fæstebønder, husmænd, landarbejdere, tyender og de første industriarbejdere.
I Underdanmark er vi med natmanden på hans tur rundt i byen for at tømme lokumstønderne, vi kigger indenfor til de gale i dårekisterne, vi oplever fæstebondens og landarbejderen tunge slid på marken og i stalden, og vi ser de usle vilkår, som mange gårdejere bød deres karle.
Underdanmark fokuserer på årene fra omkring 1600 og frem til 1933, hvor reformerne med Kanslergadeforliget lagde grunden til vores nuværende velfærdssamfund.
Min anmeldelse: Den bog var på mystisk vist gået under min bogradar. Mystisk fordi jeg plejer at være opmærksom på bøger, der har relevans for mine mangeårige aktiviteter som frivillig i et lokalhistorisk arkiv – og så er en af bogens historier endda fra mit arkivs lokalområde.
Det sidste blev jeg (sammen med hele bogen) først opmærksom på, da en af mine gode og nysgerrigt læsende venner anbefalede bogen meget, meget varmt med bl.a. denne karakteristik:
Bogen er en interessant beskrivelse af forholdene for vel 70 % af befolkningen i mange hundrede år, og så er fortællingen krydret med personbeskrivelser fundet i kirke- og sognebøger.
Og så fortalte han især om den lokale historie. Mere om den nederst i anmeldelsen.
Gennem omfattende research og med rigtigt mange eksempler – se bare den lange litteraturliste! – beskriver forfatteren de fattiges vilkår helt fra middelalderen med særlig grundighed fra ca. 1600 og frem som det også står på bagsiden.
Han beskriver de økonomiske og politiske forhold med særlig vægt på den økonomiske struktur i de tidsperioder, han gennemgår. Han beskriver de tiltag, der blev taget ikke for at begrænse fattigdommen, men for at gøre noget for at sikre, at de fattige ikke tiggede og drev rundt som løsgængere. Midlerne var f.eks. arbejdsanstalter og fattiggårde, og der er nogle barske vilkår, de indsatte/indlagte levede under her.
Det er nogle barske historier fra virkelighedens Danmark – eller rettere Underdanmark, som forfatteren har fundet frem, og der er mange hårde skæbner Noget af det, der i bogen fangede mig mest, var beskrivelsen af Guldalderen, som bl.a. beskrives på de flotte skønmalerier af en lang række gode malere, mens virkeligheden for de samtidige fattige var ganske anderledes! Den kontrast blev her ridset ekstra tydeligt op for mig, men kontrasten mellem overdanmark og underdanmark demonstreres grundigt på alle måder og gennem hele perioden.
Det er stærk og tankevækkende læsning samt gribende og dygtig formidling på højt niveau – ubetinget til mine maksimale 5 stjerner.
Hans Gregersen Underdanmark – livet på samfundets bund Turbine, 2023 483 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS Som arkivleder af det lokalhistoriske arkiv for Øster Brønderslev-Hallund kendte jeg godt historien om den besværlige familie, der i 1880’erne blev sat ind på Kommunens fattiggård. Den unge Ane Marie flyttede hertil i 1882 sammen med 4 små børn, mens hendes mand først flyttede ind i 1884 som 53-årig – og kom tilbage i 1889. Sognerådet havde nemlig i 1887 efter flere problemer med at få ham til at arbejde fået ham overført til et års ophold i tvangsarbejdsanstalten i Horsens!
Her er nogle billeder fra fattiggårdens protokol, som er i det lokalhistoriske arkiv: Først indførslen hvor børnenes far, Christian Sørensen indtræder – og med tekst om hans anbringelse på tvangsarbejdsanstalten.
Derunder beskrivelsen af, hvad den unge barnemoder, Ane Marie, havde med sig, da hun kom ind på fattiggården med 4 børn, samt hvad hun senere modtog.
Fra bogens bagside: Da en berygtet, iskold menneskesmugler, der får under navnet “Hollænderen””, brutalt bliver skudt ned foran Københavns Byret, hvirvles forsvarsadvokaten Jan Rose ind i sit livs drama, kun fordi han befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Det er længe gået ned ad bakke for Jan Rose, men det skal vise sig, at det kan blive meget værre. Da han vågner op i en beskidt, sort varevogn, spirer han ind i et par forunderligt blå øjne, der tilhører en internationalt eftersøgt terrorist. Jan Rose må ryste selvmedlidenhedens tømmermænd af sig og kæmpe med alt, hvad han har for at overleve.
Min anmeldelse: Denne bog er første del af forfatterens nye serie, der ligesom hans første serie har en advokat i hovedrollen. Jeg har anmeldt første og sidste del af den første trilogi her: Jæger (1) – https://blog.drustrup.dk/?p=506 Vidne (3) – https://blog.drustrup.dk/?p=1333
De bøger var effektfulde og voldsomme actionbøger med høj tænding på spændingen. Denne nye bog kaldes på forsiden for actionthriller, og det må man sige, den er. De tidligere bøgers niveau for vold og voldsomme begivenheder samt deres actionfigurer kaldte jeg for en kombination af den hævnende The Bride fra Kill Bill-filmene, Jack Reacher, John McClane og andre kampklare actionhelte. De samme effektknapper har Rebernik denne gang skruet ekstra op for og har tilføjet persongalleriet et par kvindelige figurer, der minder mig lidt om en kombination af Lisbeth Salander og hendes edb-wiz. Der er på alle måder smæk for skillingen.
Bogen foregår i København, hvor forfatterens kendskab til geografi og miljøer virker stærkt overbevisende i forhold til historiens forløb. Endnu mere stærkt overbevisende står beskrivelserne af det kriminelle miljø, politiarbejdet, arbejdet i retssalene og livet i fængslerne – alt sammen inkl. beskrivelser af korrupte og voldelige fængsles- og politibetjente. Den del må være tæt baseret på hans erfaringer fra arbejdet som forsvarsadvokat, men jeg håber godt nok ikke, at virkeligheden ser så grum ud!
Handlingen foregår over 2 døgn, med enkelte tilbageblik og et par afsluttende kapitler, der fortæller status for de deltagende overlevende 3 måneder senere. De dramatiske begivenheder i 2 døgn beskrives kronologisk med angivelse af sted og tidspunkt, og der er voldsomt gang i aktiviteterne på alle fronter. Denne nærmest drejebogsagtige og journalistiske vinkel gør, at man er nødt til hele tiden at læse videre, for der sker hele tiden noget nyt og noget uventet, så man som læser halser rundt i København i hælene på Jan Rose og hans meget, meget specielle sidekick. Hun er på sin helt egen mission… og så er det ikke rimeligt at fortælle flere detaljer om handlingen.
Det er en bog med mange detaljerede beskrivelser af steder, tanker og handlinger, så derfor er det også en bog med mange sider, men sproget er levende og blomstrende, så det går fint, men næste bind i serien behøver ikke at være på flere sider. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fremover sker for Jan Rose, som er en sympatisk antihelt, der er blevet chikaneret og snydt, så han er endt som ugleset af det juridiske parnas.
Er der brug for og lyst til noget voldsomt og underholdende action, så er bogen oplagt at gribe fat i. Du må bare regne med, at du nødigt slipper den, inden du er færdig. Selv om jeg sidder tilbage med nogle uafklarede spørgsmål, var jeg godt underholdt af bogen, som jeg gerne giver 9 skydeskivepoint på min blog og 5 krimihjerter på Krimifan.dk.
Walther Rebernik Satans datter Gyldendal, 2023 487 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Pascal Engman har spundet en flot og troværdig historie om match-fixing i fodbold. En rigtig page-turner. Sådan skriver Palle Thomsen bl.a. i denne gæsteanmeldelse.
Fra forlagets omtale: Femte bind i serien om kriminalassistent Vanessa Frank kaster lys over sportens mørke side.
En fodboldspillers hustru dræbt i en luksusvilla i Lidingö. En ung dreng med en fremtid som stjerneatlet. En udstødt folkeskolelærer, der drømmer om at blive set for den, hun er.
Det er halvandet år siden, Vanessa Frank forlod Rigspolitiets Drabsafdeling, fordi en efterforskning næsten kostede hendes datter livet. Men da hendes gamle chef ringer og fortæller, at han nu arbejder for Grov Kriminalitet og har brug for hendes hjælp, træder Vanessa til. Det er nu op til hende at løse den umulige ligning: Hvordan er de tre personer forbundet? Hun skal finde den ukendte variabel X, inden det er for sent.
Vanessa bliver ført ud på en hæsblæsende rejse ind i sportsindustriens mørke side. Baseret på gennemgående research har Engman skabt en spændingsroman om det nådesløse ”spil bag spillene”.
Palle Thomsens anmeldelse: X er den femte bog i Vanessa Frank serien, og jeg har ikke læst nogle af de forrige, men det skal der rettes op på. X er en 600 siders page-turner, ikke en side for lang. Jeg har tidligere brokket mig over for lange krimier, men når de er skrevet som denne her, så er det helt OK.
Hele historien drejer sig om problemet med match-fixing indenfor sportens og især fodboldens verden. Bogen er opdelt i dele, og hver del indledes med et citat fra folk i sportens verden og citater fra en bog skrevet om match-fixing. Jeg anede ikke, problemet var så stort, der bliver spillet på alt. Folk i Asien spiller på svenske seriekampe!! Spillere og dommere bliver truet til match-fixing. Det er virkelig en syg mafiaverden. Og Pascal har spundet en flot og troværdig historie om problemet.
Derfor giver jeg bogen 9 ud af 10 skydeskivepoint.
Pascal Engman X people’s, 2023 600 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Da politiet i Pori begynder et efterforske overfaldet på en 98-årig krigsveteran, forventer de at finde en sammenhæng med andre ubeskriveligt brutale overfald på forsvarsløse mennesker. Men da de finder en gammel Waffen SS-uniform hjemme hos et af de andre ofre, tager efterforskningen en uventet drejning. Det bliver op til Jari Paloviita, Henrik Oksman og Linda Toivonen at beslutte, om der findes handlinger, der aldrig kan tilgives.
“Fortiet” er tredje bog i Floddelta-serien, der kredser om de tre politifolk Paloviita, Toivonen og Oksman. Det er en fortælling om, hvordan fortiden griber ind i nutiden, og om, hvordan de valg, vi tager, kan påvirke resten af vores liv.
Min anmeldelse: Jeg kunne rigtigt godt lide de første to bind i serien. De fangede mig helt ind på grund af deres stil, de spændende historier fra et anderledes miljø og ikke mindst samarbejdet mellem de herlige typer, som de tre gennemgående politifolk er.
Som de foregående bind i serien er dette også en spændende historie, hvor ofrene for de mystiske overfald og mord er meget gamle mænd. Her følger bogen ret grundigt politifolkenes arbejde, og det er en intens efterforskning, der er spændende at følge.
Parallelt med de dramatiske nutidige begivenheder fortælles glimt af en gruppe unge finske mænds officielt støttede hvervning til det tyske Waffen SS-korps og ikke mindst deres deltagelse i krigen på østfronten. På den måde fik jeg rigtigt interessant viden om Finlands nyere historie – især landets relationer til Rusland samt til Tyskland under 2. verdenskrig, noget vidste jeg lidt om, men det meste var nyt for mig. Og så er der en interessant nyere international vinkel på det hele.
Jeg kan rigtigt godt lide, man kan lære noget ved at læse en krimi. Når bogen som denne samtidig er spændende og godt skrevet, bliver det endnu bedre. Derfor får bogen også – ligesom de første bind i serien – 9 sikre skydeskivepoint – på kanten af et rent pletskud. Det svarer til 5 krimihjerter på Krimifan.
Selv om der på bagsiden står, at bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden, synes jeg ikke, det er helt rigtigt, og det vil fortsat være en forbrydelse ikke at læse alle bøgerne i rækkefølge. På den måde følger man også de rigtigt interessante personers udvikling og indbyrdes forhold på bedste vis.
Bonusinfo: Jeg havde oprindeligt regnet med, der ville være tale om en trilogi, hvor hver af de tre politifolk ville være hovedpersoner på skift, men på Krimimessen 2023 fortalte forfatteren, at han lige var i gang med at skrive bind 6, og at alle bind med hver sin hovedperson har hans hjemby Pori som lokalitet.
Han sagde, at han endnu ikke havde bestemt om nogen skal dø og hvem.
Finland er kåret 6 gange i træk som det lykkeligste land og forfatterens hjemby Pori, som han karakteriserede som en blanding af smuk natur og en grim by, er kåret som den lykkeligste by i landet – og Tuominen selv som den mest positive person i byen! Så han mente selv, han måtte være Finlands lykkeligste mand.
Arttu Tuominen Fortiet Modtryk, 2023 351 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Beskrivelse af bogen: Undertitlen er “Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven”, men den er også udkommet med undertitlen “Fortælling om en Morders Barndom”, og den ultrakorte beskrivelse i bibliotek.dk er da også “En morder ser tilbage på sin barndom og ungdom for derigennem at finde motivet til sin handling”.
På Litteratursiden beskrives bogen kort sådan: “Janteloven må siges at være Aksel Sandemoses hadegave til eftertiden. Loven, der blev nedfældet i ‘En flygtning krydser sit spor’, er siden blevet brugt flittigt af mennesker, der følte sig undertrykt af småborgerligheden. Bogen er ikke let og flydende læsning, men man bør unde sig selv at læse den”.
Min anmeldelse: Bogen var skrevet færdig i 1930 og udkom første gang i 1933. Næste udgave blev udgivet i 1955, og det er et senere oplag heraf, jeg har læst. Sandemose kommenterer og udvider denne senere udgave med rettelser og kommentarer til indhold og nye synspunkter. Det gør han i direkte kommentarer til læserne.
Det er en bog med mange sider, mange kapitler (168) og ikke mindst mange livsfilosofiske betragtninger. Bogen har derfor også været genstand for mange analyser, og den er også en klassiker, som var oplagt emne i den læsegruppe – Sure Gamle Mænd”, jeg er med i. For kun en enkelt havde læst den for længe siden, og vi ville alle gerne læse/genopfriske den. Se senere i anmeldelsen hvordan det så gik i læsegruppen.
Bogens indhold er Espen Arnakkes beskrivelser af sin opvækst i den fiktive by Jante og hans følgende liv. Det hele fortælles som tidligere nævnt i mange og korte kapitler, og handlingen er ikke kronologisk, men det virker logisk i forhold til forfatterens hensigt med bogen.
Hele tiden er der henvisninger til tidligere og kommende historier i bogen og Espen Arnakkes liv, og især henvises der mange gange til det mord, han begår i Mystery Harbour i Canada, og som fremhæves i den oprindelige undertitel.
Sandemose skriver selv sådan i bogen: Jeg følger mere én tråd ad gangen, det er umuligt andet, fordi livet ikke er en lige linje. Jeg forlanger ikke, at du skal kunne se alle trådene samtidig. Men jeg ved, at den, der vover at genfortælle sit liv ganske hensynsløst, til sidst vil holde alle trådene i sin hånd, og da har han ført sig selv up to date. Da står jeg ved siden af mig selv, Espen ved siden af Espen, da blandes vi og bliver én. Da har flygtningen fundet livets eneste reelle skanse.
Teksten er et eksempel på Sandemoses skrivestil, jeg havde svært at omstille mig til efter at have læst nyere bøger. Det tog en del sider at komme nogenlunde på bølgelængde med bogen og dens kalejdoskopiske måde at fortælle på.
Helt reel social mobning og undertrykkelse kombineret med en del selvmedlidenhed og selviscenesættelse fra hovedpersonens side er de to sider af de elementer, der har haft betydning for Espen Arnakkes (og Aksel Sandemoses) liv. Uanset hvilken side forløbet ses fra, så har kombinationen givet det resultat, der vises i bogen.
Jeg fik ikke læst bogen færdig. Det var simpelthen ikke muligt for mig at holde interessen i teksten, hvor argumenter og synspunkter kørte i ring. Heller ikke et smugkig på de sidste sider fik mig til at læse resten af bogen.
Erfaringer og synspunkter fra læsegruppen Sure Gamle Mænd: Vi valgte at ville læse bogen ud fra flere erfaringer i læsegruppen med andre af Sandemoses bøger, fordi kun en af os havde læst den, fordi vi kendte begrebet Janteloven, og fordi bogen har en slags klassikerstatus – uden den dog viste signal være med i Kulturkanonen.
“Det var rigtigt mange ord at skulle igennem”, var en af bemærkningerne, da vi gennemgik bogen, og det viste sig også, at heller ingen af de øvrige medlemmer havde fået læst bogen færdig. Det var første gang nogensinde, det var sket.
Flere af læsegruppens koner havde sagt: Hvorfor piner du dig selv med at læse en bog, du døjer sådan med at læse?
Bogen kommer selv med et 11. bud til Janteloven, men på læsegruppens møde blev et 12. bud formuleret: “Du skal ikke tro, du behøver at læse det hele.”
Men samtidig var der bred enighed om, at det var godt, vi havde haft bogen på programmet. Alle havde fundet bogen interessant at læse og havde især hygget og moret sig over beskrivelserne af de mange typer fra alle samfundslagene i Jante.
Jeg afstår fra at give bogen stjerner.
Aksel Sandemose En flygtning krydser sit spor Schønberg, 1972 (7. udgave) 438 sider
Bogen er lånt på biblioteket. Og ingen af os havde set filmatiseringen
Janteloven Sådan ser Janteloven ud:
Du skal ikke tro, at du er noget.
Du skal ikke tro, du er lige så meget som os.
Du skal ikke tro, du er klogere end os.
Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
Du skal ikke tro, du ved mere end os.
Du skal ikke tro, du er mere end os.
Du skal ikke tro, at du dur til noget.
Du skal ikke le ad os.
Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
Du skal ikke tro, du kan lære os noget.
Den positive jantelovPoul A. Jørgensen fik i 1977 udgivet bogen – “Hvordan finder vi en ny fælles målsætning? : om menneskesynet og dets konsekvenser” – der bl.a. rummer denne omvendte jantelov:
1. Du skal vide, vi andre regner med dig. 2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste er helt afhængige af dig. 3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for. 4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. 5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. 6. Du skal vide, at du hører sammen med os. 7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. 8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats. 9. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab.
